Vision for Dyrevelfærd

Visionstekst

Alternativet ser en ny vej fremad, hvor vi gentænker vores forhold til dyr. Måden, vi holder dyr på, siger meget om det etiske niveau i vores kultur, og livet for millioner af dyr i Danmark lever ikke op til vores forventninger. Mange dyr i Danmark behandles med mangel på både respekt og empati.

Vi ønsker en reduktion af de mere end 200 millioner dyr, der hvert år avles i det danske landbrug. Det vil vi opnå ved at presse på for bedre velfærd på tværs af hele dyrelandbruget. Vi vil arbejde for færre dyr per kvadratmeter, et længere og bedre liv for dyrene. Vi vil arbejde for en grøn og etisk omstilling, hvor behovet for dyr i produktionen tages op til revision. På den måde reducerer vi antallet af dyr både gennem bedre lovgivning og forbrugeradfærd. Alternativet ønsker både at arbejde for bedre forhold for dyrene, og for at flere dyr får ret til at leve et naturligt, frit liv.

Fokus på værdighed

I Danmark er hovedparten af alle dyr en del af vores fødevareproduktion. Men dyr bliver ikke født som fødevarer. Det er et prædikat vi giver dem, og dermed glemmer vi, at de er noget i sig selv. Vi anfægter ikke det historiske aspekt i dyrehold, men vi ser, at der har åbnet sig en anden vej fremad, med løsninger på nogle af vores helt store samtidsproblemer.

Dyrevelfærdsloven lægger op til, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Det, mener vi ikke, praktiseres for hovedparten af danske dyr i produktionen.

Ser man med etiske briller på dyrs velfærd, så er det på mange måder en problematisk tilgang, vi har til dyrene i samfundet. Dyrene i landbruget bliver set som produktionsenheder, og fokus i dyrevelfærden er overvejende på at sikre, at dyrene får nok at spise, lever længe nok, til de skal slagtes. Egentlig trivsel for dyrene nærmer man sig kun i visse mindre dyrehold.

Sammenligner man det frie dyreliv i naturen med dyrenes liv i landbruget, er det ikke svært at se den store forskel. Dyrevelfærdsloven og forståelsen af dyrevelfærd har et overdrevent og skævt fokus på mindst mulig lidelse under slagtning og langt mindre på transporten dertil. Livet og trivslen for dyrene i de måneder eller år, de lever i den danske dyreproduktions rammer, mangler ligeledes fokus.

Produktion af dyr foregår ikke kun i landbruget. Avl af familiedyr under problematiske og urimelige forhold finder sted hver eneste dag, fordi f.eks. avlere, opdrættere og videreformidlere kan tjene store summer på blandt andet racehvalpe. Dyrevelfærdsloven mangler regler for såvel familiedyr som dyr i landbruget og på laboratorier, som i praksis sikrer, at de ikke lever et lidelsesfuldt liv under uværdige vilkår.

Fokus på dyrerettigheder

Gennem historien har vi udvidet vores moralske cirkel og empati for dem, der ikke ligner os selv. Vi ved i dag, at køn, etnicitet, seksualitet og andre gruppetilhørsforhold ikke har betydning for et menneskes værdi. På samme måde bør det være lige så indlysende, at pels, antal ben eller hjernens størrelse ikke retfærdiggør diskrimination. Vi ser en fremtid, hvor vi løbende inkluderer flere og flere dyr i vores moralske cirkel. Vi skal væk fra forståelsen af, at god velfærd bare er et spørgsmål om lav dødelighed og lav sygdomsfrekvens og hen til en empatisk helhedsforståelse af dyrene som individer.

Dyr er her sammen med os, ikke for os. De oplever deres liv, og hvad der sker i deres liv betyder noget for dem. De føler smerte og frygt, og hvis de bliver givet muligheden oplever de ligeledes nydelse og glæde - egenskaber som vi også finder hos mennesker. Kort fortalt besidder dyrene egenskaber, som er moralsk relevante for os. Dette giver dem en grundlæggende rettighed, som ethvert menneske også har; rettigheden til respektfuld behandling. I Alternativet mener vi, at ingen, som har ret til en respektfuld behandling, bør behandles som om, de alene eksisterer som ressourcer for andre. En handling, som er til skade for nogen, kan ikke retfærdiggøres ved, at andre drager gavn af denne handling. Dette stiller vores nuværende forhold til dyr i et problematisk lys.

Vi følger videnskaben

I 2012 vedtog en række anerkendte neuroeksperter Cambridge-deklarationen om bevidsthed (The Cambridge Declaration on Consciousness, 7. juli 2012). Her anerkendes en række undersøgelser som viser, at følelser ikke forudsætter tilstedeværelsen af neocortex, altså frontallappen, som er særlig højt udviklet hos pattedyr. Selv dyr, som vi tidligere ikke har anset som følende væsener, ved vi nu er i besiddelse af bevidsthed og følelser. Denne indsigt bør lede til et paradigmeskifte i den måde, vi anser og behandler dyr.

For Alternativet er det indlysende, at dyrene i landbruget lever et liv, der er langt fra deres naturlige adfærd. At de lever et stresset og uværdigt liv, indtil de bliver slagtet. Alternativet ønsker en gennemgribende reform af og forandring i vores syn på dyr og deres status i samfundet. Fokus skal flyttes til at skabe respektfulde liv med trivsel og naturlig adfærd for alle dyr.

Konkrete forslag

1. Produktionsdyr

A) DYR I LANDBRUGET:
Det er almindelig praksis at fjerne dyreunger tidligt fra deres mødre. I industrien får kalve 12 til 24 timer med deres mor og grise kun få uger. Denne tidlige adskillelse fra moderen giver problemer med velfærd og fremmer sygdomme og mistrivsel. Vi ønsker, at dyr lever så længe med deres moder, at de fra naturens side er klar til at lade sig separere.

Vi ønsker færrest mulige indgreb i dyrenes kroppe, således at haler, horn, tænder, næb, testikler og sporer bliver siddende på dyrene, hvor de hører til.

De målrettede avlsprogrammer har skabt arter, der giver store velfærdsmæssige problemer for dyrene. Vi mener, at industriens avlsprogrammer bør godkendes af Det Dyreetiske Råd for at sikre dyrenes tarv.

Alternativet ønsker et bredt forbud mod at binde eller fiksere dyr, samt en udfasning af konventionel dyreproduktion.

B) AKVAKULTUR OG FISKERI:
Det er videnskabeligt anerkendt, at fisk er bevidste og kan føle smerte. Trods dette, findes der ingen godkendt aflivningsmetode for fisk i industrien. Fisk dør almindeligvis ved kvælning, som kan tage timer. Vi mener, at der skal forskes i og indføres mindre lidelsesfulde aflivningsmetoder for fisk, både vildtfangede fisk og fisk fra akvakultur. Forbuddet mod at koge hummere levende skal udvides til at inkludere alle havdyr.

I akvakultur lever fisk helt tæt i net eller tanke. Der er således ingen pladskrav for konventionel fiskeavl, og dette har alvorlige konsekvenser for fiskenes velfærd. Vi vil indføre pladskrav for fisk i akvakultur, så dyrenes velfærd kan forbedres, og omfanget af sygdomme formindskes.

C) PELSAVL:
Alternativet ønsker et permanent forbud mod avl af dyr, der primært til bruges til pelsproduktion. Vi mener ikke, at pelsdyrenes behov kan forenes med kommercielle forhold. Mink er i naturen territoriale rovdyr, der lever tæt på vand, hvilket på ingen måde tilgodeses i produktionen. Kaniner og chinchillaer er dyr med komplicerede behov, og der ses hos disse arter skader og dødelighed, der alene skyldes produktionsforholdene. Ved pelsdyrproduktion ses stereotyp adfærd, der utvetydigt viser, at dyrenes mentale helbred tager skade af et liv i bur.

2. Brugsdyr

D) DYR I LABORATORIER:
Der er på ny en stigning i antallet af dyr, der bliver brugt til forsøg i Danmark. Vi mener, der skal fokuseres på mere undervisning og efteruddannelse i alternative testmetoder. Der skal desuden påbydes brug af alternative testmetoder, hvor det er muligt.

E) SERVICEDYR OG DYR I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN:
I Alternativet mener vi, at dyrenes behov også skal sikres for de dyr, som yder en serviceopgave i vores samfund - herunder førerhunde, vagthunde, hunde til opsporing af skimmelsvamp samt politiheste og -hunde. Vi støtter op om Det Dyreetiske Råd, der siger, at det er “uacceptabelt at dressere og fremvise vilde dyr i cirkus”. Det er på tide, at dette udvides til at gælde alle dyr brugt til underholdning i både cirkus, væddeløb og udstilling.

F) JAGTOPDRÆT:
En del af dyrene, der jages i Danmark, kommer fra opdræt, under forhold der minder om industriens, og her ses de samme velfærdsproblemer som i landbruget. Der kan argumenteres for, at jægere har en plads i naturen som erstatning for de manglende naturlige rovdyr. Jægeres regulerende rolle kan dog ikke forenes med udsætning af opdrættede dyr eller opsætning af foderstationer, som holder bestandene unaturligt høje.

3. Familiedyr og vilde dyr

G) FAMILIEDYR:
Trivslen for familiedyr, der lever i private hjem, får for lidt opmærksomhed. Dette kan skyldes, at problemerne opfattes som mindre alvorlige, hvilket langt fra er korrekt.
Disse dyr lever generelt et mere skjult liv, og det kan opfattes som upassende at blande sig i dyrenes forhold. De problemer der måtte være, kan derfor være svære at opdage for omgivelserne, og de bliver kun i sjældne tilfælde belyst.

Dyrlæger peger dog på en lang række velfærdsproblemer hos familiedyr. Det drejer sig fx om hold af dyr i små bure med manglende udfoldelsesmuligheder, om forkert fodring eller om manglende selskab til sociale dyr.

Privatpersoner og dyreværnsorganisationer oplever til stadighed, at anmeldelser af mistrivsel alt for sjældent fører til handling. Familiedyrenes retssikkerhed skal sikres ud fra dyrevelfærdsloven, som i dag er for vag og derfor fortolkes forskelligt i de enkelte politikredse.

Vi vil sikre en ensartet og retfærdig behandling af familiedyr, og derfor ønsker Alternativet en klar og ensrettet lovgivning, der sikrer, at princippet om magtens tredeling også respekteres i sager om familiedyr.

Vi ønsker yderligere krav og retningslinjer til personer, som ønsker at avle på familiedyr. Disse krav og retningslinjer skal sikre dyrenes tarv, samt at de ikke avles på for tidligt og for meget. Desuden skal avlerne guides til at avle i retning af bedre sundhed for arten. Disse retningslinjer og krav skal også gælde for salg af dyr i butikker.

Vores vision er, at vi som borgere skal vide mere om dyrene, vi anskaffer, således at impulskøb undgås, og at dyrenes trivsel bedre kan varetages. Vi foreslår et kortere artsrelevant kursus, som sælger skal bede om bevis for ved dyrets overdragelse. Kurset skal sikre at kommende ejer kender til det enkelte dyrs behov i forhold til fysiologi, adfærd og sundhed. Desuden ønsker vi mere oplysning om mulighederne for adoption af familiedyr, samt at mulighederne for adoption forbedres.

Alternativet ønsker, at familiedyr altid kan få behandling uanset ejers økonomi. Det kan løses ved lovpligtig registrering og sundhedsforsikring.

H) DYR OG TRAFIK:
Vi ønsker en målrettet indsats for at minimere trafikdræbte dyr. Desværre ses en stigning af dyr der påkøres i trafikken, efterhånden som denne stiger. Vi ser gerne en indsats for mindre trafik, lavere hastighed på vejene samt bedre sikring af vejene, så dyrene har alternative måder at passere trafikken.

Tre ulemper

  1. Ethvert opgør med en historisk tankegang vil altid give en vis modstand.

  2. Tanken om at dyr er andet end mad, vil givetvis starte en debat om at lave om på
    vaner og den økonomiske model i landbruget.

  3. Særligt dyrelandbruget står stærkt politisk, og må formodes at ville holde fast i
    status quo. Særligt reduktionen af dyrebestanden i Danmark er kritisk for at nå
    vores klimamål. En omlægning vil påvirke eksporten og der vil være investeringer
    i landbruget, der skal håndteres for at undgå store tab.

Baggrund for visionen

Bedre velfærd for dyr går hånd i hånd med nogle af løsningerne på andre store problematikker.
Vores fødevareproduktion står for cirka en tredjedel af Danmarks klimabelastning, hvoraf dyreproduktionen står for det meste af den tredjedel. Grundet vores tilslutning til Parisaftalen, skal også landbruget levere klimagas-reduktioner. Landbruget og bliver derfor nødt til at skrue ned for dyreproduktionen og op for planteproduktion til fødevarer, hvis klimamålene skal kunne nås. Vi kan kun nå vores klimamål ved at skære drastisk ned for dyreproduktionen.

En reduktion af dyreproduktionen hjælper desuden på de meget store ødelæggelser, vi ser af dansk land- og havmiljø. Udledninger af næringsstoffer fra animalsk landbrug skader sart natur og havmiljø i et omfang, der gør, at vi ikke lever op til vores miljøbeskyttelsesforpligtelser i EU. Desuden skader det vores biodiversitet, at mindre end 0,5% af Danmarks areal er vild natur.
Vi har for nyligt ligeledes set, hvordan en sygdom fra en anden art, kan have vidtrækkende konsekvenser for os mennesker. Dansk landbrug er en tikkende bombe under vores folkesundhed, da der allerede findes og hele tiden bliver skabt flere nye typer resistente bakterier, som presser vores sundhedsvæsen. Flere forskere advarer desuden om store forekomster af influenza hos både grise og høns, der, hvis de springer til mennesker, kan have katastrofale konsekvenser. Risikoen for dette falder med et reduceret animalsk landbrug.

Sidst men ikke mindst er Danmark et af de lande i verden, hvor der spises flest animalier, og dette sætter sine tydelige spor i forekomsten af visse livsstilssygdomme, særligt visse kræftformer, diabetes og hjertekarsygdomme. Danmark har allerede taget de første skridt med progressive kostråd, men dette skal følges op med en bred oplysning af befolkningen. Således ville vi kunne opnå store besparelser i sundhedsvæsenet, og antallet af borgernes raske år kan øges betydeligt.

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen er udarbejdet i Fagrådet for Fødevarer og Dyrevelfærd i 2022.
Visionen er blevet gennemlæst og kommenteret af Thomas Søbirk Petersen fra Dyreetisk Råd.
Visionen bygger videre på elementer fra Alternativets første Vision for Dyrevelfærd.
Første præsentation og gennemlæsning af Politisk Forum fandt sted i maj 2022
Dokumentet er sendt til høring blandt Alternativets medlemmer i juni 2022.

Hvem har været inddraget

Fagrådet for Fødevarer og Dyrevelfærd.
Thomas Søbirk Petersen, Dyreetisk Råd.
Torsten Gejl og Franciska Rosenkolde.
Politisk Forum og Ledelsesudvalget.
Medlemmer gennem høring på AlleOs.

Visionsstillere

  1. Michael Monberg
  2. Christian Poll
  3. Daniel Buus Renfro
  4. Franciska Rosenkilde
  5. Jakob Berg Bredahl
  6. Jonas Thyregod
  7. Nilas Bay-Foged
  8. Simon Nyborg Jensen
  9. Torsten Gejl
  10. wickie holm

Status på visionen

Status: I høring

Visionen er lige nu til åben høring og alle kan deltage i debatten.

5 Likes

Jeg synes, det er et virkeligt et godt stykke arbejde, I har lavet der!

4 Likes

Ja. Christina!
Kærlig hilsen
Gunhild

Super godt! Godt arbejde :seedling:

Jeg er glad for at visionen både påpeger den miljømæssige, klimamæssige og sundhedsmæssige fordele. Og selvfølgelig den dyreetiske, som skinner klart igennem uden at spille alt for meget på patos. Der er mange gode grunde til at dyrevelfærd er vigtigt, og det læses i den grad som et sagligt og velargumenteret indspark!

Når vi i Alternativet formidler den her dyrevelfærdspolitik tror jeg især det er vigtigt at påpege at landbruget ikke ændres fra den ene dag til den næste. Jeg tror at mange er bekymret for om en omlægning af landbruget vil skade danske landmænd og især befolkningen på landet. Jeg ville sige tværtimod - vi vil i Danmark være first movers på en nødvendig og etisk omstilling af vores produktion af fødevarer. Det kan godt forenes med respekt for landmænd og en transitionsperiode, hvor konventionelt dyreproduktion udfases på ordentlig vis og landmænd får mulighed og hjælp til at omstille til planteproduktion og økologi. Dét budskab tror jeg er vigtigt at få med, når vi kommunikerer vores vision for dyrevelfærd. Landmænd kan dyrke meget andet end grise eller mink - og vi må også være tydelige over for dem hvad fordelene ved en grøn omstilling af landbruget er for landmændene (økonomisk og miljømæssigt).

2 Likes

Bør ændres til: “Dyrene i landbruget bliver set som produktionsenheder, og fokus i dyrevelfærden er overvejende på at sikre, at dyrene får nok at spise og holdes fri for somatiske sygdomme, til de skal slagtes.”

Denne formulering går i mine øjne lidt for langt, for følger man den slavisk, så kan vi slet ikke holde dyr. Vi holder jo hund og kat og fritgående kvæg osv. alene for vores egen skyld. Derved er de alene en ressource for os, der holder dem. Her bør blødes op i teksten, så vi kan holde dyr mhp. praktiske såvel som psykologiske grunde.

Den sidste krølle på denne sætning bliver pludselig meget upræcis og dækker hele det eksisterende landbrugs dyrehold. Den bør fjernes her under det konkrete forslag, eller måske skal den bare specificeres: Hvilke elementer af det “konventionelle dyrehold”, vi ønsker ændret.

Djævlen i denne formulering ligger i begrebet “hvor det er muligt”, for det udgør en ladeport. Kan vi blive mere præcise omkring, hvad der skal til?

Det kan bliver ret vidtgående at gå ind i markant skarpere regler for hold af kæledyr. Hvornår er det godt nok? Hvem skal vurdere dette? Går vi ind i adfærd, så vil vi måske opdage, at langt de fleste hunde i Danmark er alt for meget alene, at de får forkert kost, er ekstremt overvægtige osv. Hvordan skal vi håndhæve dette i alle danske hjem? Derfor tror jeg, vi skal slække lidt på ambitionerne, der går direkte ind i de danske hjem. Der er også hele vinklen omkring kæledyr som erstatning for menneskekontakt i en lang række tilfælde med ensomhed, sygdom, fattigdom osv., som vil være en hvepserede - og måske af en grund, fordi det kan give livsglæde, med den ulempe, at en enkelt hund har et stresset liv. Er det ikke det værd? Vi kan imødegå nogle af disse problemer med vores forslag om registrering og sundhedsforsikring.

Her synes jeg måske, vi blander æbler og bananer sammen. I vores transportpolitik bør vi arbejde med mindre vejtransport og samkørsel og offentlig transport osv. men at sige, at det er for at køre færre pindsvin over, synes jeg tenderer det populistiske. Der er lavet mange undersøgelser igennem tiden af disse sammenhænge, og som følge deraf indretter man vejene lidt anderledes og etablerer faunapassager, hvor der er særlige behov. Jeg synes, hele H) bør udgå.

Den første sætning er fabulerende, den anden er ikke en ulempe. Slet dem og behold sidste sætning, som er en konkret ulempe, der skal tænkes løsninger på.

Endelig kommentar: Er der nogen grund til, at vore eksisterende forslag i politikken fra 2019 ikke er med i denne opdaterede udgave?

Tak til alle i Fagråd for fødevarer og dyrevelfærd for et stort stykke arbejde.

1 Like

Rigtig godt arbejde. Grundigt, seriøst, og uden der går udskamning eller overdreven følelsesladethed i det.

Jeg oplever, mange (desværre) vil lede efter yderligere incitament end ‘blot’ at dyrene skal have det godt. Derfor vil jeg anbefale eksempelvis at tydeliggøre, at når man tager dyr tidligt fra moderen, bliver babys immunforsvar ringere, hvilket fører til større antibiotikabehov, hvilket øger risikoen for flere multiresistente bakterier, som desværre også er en krise, der skimtes i det fjerne. Virker penicillin en dag ikke mere, er vi bombet MANGE år tilbage i sygdomsbekæmpelse.

Det skal næppe skrives med så mange ord, men tydeliggør gerne sammenhængen mellem dyrevelfærd og hvad vi i virkeligheden risikerer ifht egen sundhed.

Mht familiedyr kan man overveje, om vi vil anbefale konkrete tiltag a la Sverige, hvor en hund lovmæssigt ikke må være alene hjemme mere end seks timer om dagen. Jeg ved ikke, hvordan svenskerne håndhæver dette, men loven skulle være god nok, og giver vel om ikke andet ekstra stof til eftertanke, når man anskaffer sig hund. Risikoen ved et sådant forslag kan dog også være, at vi støder unødigt mange væk fra alt det andet gode, der er nævnt.

Igen: tak for rigtig godt arbejde

2 Likes

Jå, Yes! Clara :grinning:

Jeg kender ikke til mink avl uden dyremishandling i små bure…

Derimod kender jeg til Lagdegård Duroc grise, som løber rundt og har et skønt dyreliv (med den viden jeg nu har) på en skøn mark i nærheden af Børkop - de er nysgerrige og søde ved “hinanden”.

Kærlig hilsen
Gunhild

Faunabroer er flotte for menneskesynet…
Bruger dyrene dem?

Frilands-økogrise ser vi ikke problemer i.

En meget fin tekst. Men der er en enkelt ting jeg savner: Mange landbrugsdyr er blevet avlet til at være produktionsdyr i en sådan grad, at de ikke længere er naturlige dyr. Tag for eksempel høns, som har så svage ben, at de har svært ved at stå på dem. Eller som lægger så mange og så store æg, at de brækker brystbenet. Vi må kræve at landmændene vender tilbage til at bruge mere naturlige dyr, selv om det kommer til at gå ud over produktiviteten.

1 Like

@Carl_Bloch Dit aspekt er adresseret her i teksten.

Tak, Christian. Det havde jeg overset. Men måske det skulle uddybes. Det er en alvorlig problematik, der fortjener mere end to sætninger - som ikke engang er særlig præcist formuleret.

Som det står i teksten ser det ud som om de fremtidige avlsprogrammer skal godkendes af det dyreetiske råd. Men jeg mener ikke det nytter noget at avle videre på de sygelige dyreracer, vi har i dag. Vi skal vende tilbage til de lidt mere naturlige dyreracer.

Desuden kunne vi nævne nogle grelle eksempler på hvor slemt dyrene har det i dag, i stedet for bare at skrive “velfærdsmæssige problemer”. Fysiske skader er meget værre end velfærdsproblemer.