Videregående uddannelse og forskning - Dynamisk samspil mellem forskning og læring

Forslagets tekst

  • I Danmark har vi forskningsbaseret undervisning. Det har gjort det muligt, at sikre et kvalificeret videns grundlag for de mange studerende, som de seneste årtier er startet på universitetet. Den store tilstrømning til de videregående uddannelser har dog samtidigt skabt en mere distanceret og standardiseret undervisning. I Alternativet ønsker vi, at skabe forudsætningerne for en tættere kontakt og gensidig læring mellem forskere og studerende.
    • Undervisningsbaseret forskning
    • Skabe muligheder for større inddragelse af studerende i forskningen.
    • Etableringen af et pædagogisk forskningsprojekt om undervisningsbaseret forskning.
    • Øremærkede midler til inddragelse af studerende
    • Tid til aktivt modspil – underviser som vejleder ind i forskningen:
  • En mere selvstændig måde at studere på: vejledning i høj grad er at spørge til den studerendes argumenter. Det aktive modspil fra en vejleder er med til at konstituerer den kritiske dannelse

Hvordan forslaget er udarbejdet

Disse politiske forslag blevet til med initiativ fra rundt om i landet, der har været med til at udvikle politikken i en koordineret proces. Processen startede i sensommeren 2016 og består af en gruppe fra Alternativet Aarhus, herunder tovholder Katrine Vestergaard, uddannelsesordføreren Carolina Maier og hendes team, samt hjælp fra en gruppe i Aalborg.
Der er afholdt 5 politiske laboratorier om ungdomsuddannelserne. Først på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge deltog i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt et politisk lab. om ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog.
Der er også afholdt tre politiske laboratorier om videregående uddannelser og forskning i henholdsvis København, Århus og Aalborg i løbet af september. I alt har omkring 60 personer deltaget i disse. Indeværende forslag bygger primært på laboratorierne, men nogle af dem er også fremkommet da visionerne var i høring i oktober. Imens ideerne blev udviklet opstod også ideer til grundskoleområdet. Dem har vi taget med her. Derudover henvises til det politiske idekatalog på folkeskoleområdet godkendt af politisk forum i foråret 2016.

Hvem har været inddraget

Tech College Aalborg
• Gymnasielærere
• Uddannelseschef, erhvervsuddannelse
• Forsker, UCC
• Professor i uddannelse for bæredygtig udvikling, DPU
• Lektor, Ph.d., DPU
• Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (paraply organisation)
• Professorer og lektorer på DTU, RUC, SDU, KU
• Innobooster
• Dansk Industri
• Danske Studerendes Fællesråd

Forslagsstillere

  1. Carolina Magdalene Maier
  2. Amalie Villesen
  3. Hans Ahlmann-Ohlsen
  4. Karen-Maria Slente Stubager
  5. Katrine Vestergaard
  6. Nafisa Fiidow
  7. Rebecca Berthelsen
  8. Thomas Jeambaire-Hansen
  9. Torben Nybo Steffen-Nielsen
  10. Ulla Manel Berghagen

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan støtte eller stemme om forslaget på AlleOs

Enig i intentionen, men kunne godt tænke mig mere konkret bud på hvordan det vil kunne realiseres under de nuværende rammebetingelse (taxameter, fremdrift, dimensionering osv)

1 Like

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Der er to uklarheder i forslaget. 1. Det kan læses som om, man ønsker, at ‘undervisningsbaseret forskning’ skal erstatte ‘forskningsbaseret undervisning’, fordi det tager udgangspunkt i problemet med de manglende resurser til at varetage ‘forskningsbaseret undervisning’. 2. ‘Læring’ er et koncept, der ikke har en klar etableret social betydning, og i forskerkredse er der heller ikke nødvendigvis konsensus om, hvad ‘læring’ er som fænomen. Læner forslaget sig op ad et bestemt ‘læringsbegreb’? I givet fald vil det antageligvis møde en del modstand i landets forskningsmiljøer.