Jeg mangler en fornuftig forklaring på hvorfor dette skift af politisk leder skal hastes igennem, i en proces der intet rum giver for medlemmerne til at debatere struktur.
Med pressens “afsløring” af kandidater er vi, i Å, nu blevet statister i et cirkus der kommer til at handle om personer frem for Alternativets retning.
EVT. ÆNDRINGSFORSLAG FRA MEDLEMMERNE?
Hej igen.
Jeg mangler at vide, om det ikke bliver muligt for ‘almindelige’ medlemmer, at stille ændringsforslag til eksisterende vedtægter vedr. valg af PL?
Således at disse kan fremsendes (jvf. gældende vedtægter vedr. afholdelse af landmøde) sammen med HB’s ændringsforslag, -14 dage forud for afholdelse af landsmødet.
Bedste hilsner
Randi/Odense
Der er mange medlemmer - også gamle medlemmer - der ikke kan finde ud af at logge ind på AlleOs !
Vi oplever det ved, at medlemmer (som klart burde være i stand til det) ikke kan finde ud af at tilmelde sig arrangementer i Kalenderen, fordi de ikke kan finde ud af at logge ind på AlleOs.
I er nødt til at forvente, at modtageren INTET ved:
Adressen på Dialog er …
Adressen på AlleOs er …
Først skal du logger ind på AlleOs ved at …
Første gang du logger ind på AlleOs skal du bruge din mail og dit medlemsnummer
Du finder dit medlemsnummer …
I vil gøre en god gerning ved at forklare det som Pixie-bog
Instruktion punkt for punkt - men gerne bedre formuleret end jeg kan.
Jeg offentliggjorde mit ønske om at kandidere til posten på facebook og twitter i onsdags, og torsdag blev jeg ringet op af flere forskellige medier - inkl. DR. Jeg kan ikke huske, hvilket medie, der først opdagede det, men jeg mener ikke det var DR.
Med den proces, der er tilrettelagt, hvor der kun er 3 dage fra det ekstraordinære landsmøde til fristen for at indsende sit kandidatur, er det helt umuligt at vente med at beslutte, om man vil stille op eller ej, til efter landsmødet. Hvis landsmødet skulle nedstemme forslaget om at give personer uden for folketinget mulighed for at stille op, så vi jeg have brugt en masse tid og energi uden grund, og den risiko er jeg selvfølgelig bevidst om.
For det andet mener jeg også, vi havde brug for at komme i gang med at tale sammen om, hvem der er interesseret i at varetage posten - og den debat kan vi ikke undgå, at medierne interesserer sig for.
Godt at se at i hvert fald en af kandidaterne melder sig i debatten. Jeg er lidt forundret over, at du meddeler dit kandidatur på Twitter og Facebook, men ikke her. Men nu er du her da i det mindste, med et par dages forsinkelse.
Du har helt ret i, at jeg burde have skrevet det her først, men det tænkte jeg desværre ikke over i onsdags - bedre sent end aldrig, håber jeg
Jeg ved ikke om du har set det, men jeg har lavet en konkret tråd med mit kandidatur for kort tid siden (og samtidig skrevet til Rasmus Nordqvist og Mette Rahbek med en opfordring til dem om at gøre det samme):
Tak Rasmus, for at svare på hvor DR har fået nyheden.
My bad, at jeg er så naiv at tro, at personlige politiske overvejelser ikke kommer medierne i hænde, uden at der foreligger en direkte henvendelse.
Som situationen er, kunne jeg så have ønsket mig, at I alle tre (jeg ved jo selvfølgelig ikke om det allerede er tilfældet…?) havde understreget den fremadrettede medlems-inddragende procedure, og bedt pressen respektere denne. -For ikke at skabe billedet af et parti, hvor medlemmer, der endnu ikke reelt kan opstille som kandidater, falder over tæerne på hinanden for at ‘komme til truget’, …Eller skabe et billede hvor det vil fremstå som om der ikke er flere kvalificerede arvtagere til posten, end jer tre… (som -undskyld mig- måske forekommer ret kvalifikations-differentierede udfra DR’s dækning)
Men toget er sat i gang, og jeg ønsker selvfølgelig alle der måtte ønske at aspirere, den videst mulige dialog med medlemsgruppen, forud for jeres egentlige kandidatur.
Jeg mener at det pt er mindre relevant hvem det har en drøm om at være politisk leder.
Som jeg ser det er det vigtigste at vi som medlemmer får drøftet hvad en kommende politisk leder skal og derfor helst her på dialog hvor også personer der har fravalgt fb, twitter mv kan deltage.
Det vigtigste er hvad rammen og retningen skal være. Hvordan pofo skal kunne være det organ det oprindelig var tiltænkt, hvordan en politisk leder skal tale Altenativet op, hvordan lederen skal lede, samspillet med HB og fordelingen af opgaver mellem den politiske organisation og partiorganisationen, herunder også hvordan HB får genstartet en stærk organisation via kredse og lokalforeninger mv.
Der er så meget indhold og substans at diskutere før navne overhovedet er interessant. Så kan vi tale om at tidsplanen er for stram, hvis den får dig med flere til at melde ud allerede. Men det at I kandidere spænder ben for den store fælles diskussion og det er ærgerligt.
Hej Randi
Jeg synes du taler det meget ned og jeg kan tydeligt mærke din harme. Jeg skriver her for at sige, at jeg synes processen virker ret gennemtænkt og velovervejet.
Ifølge vedtægterne er der mulighed for medlemmer at komme med forslag på ordinære landsmøder, men der står ikke noget om muligheden for medlemsforslag til ekstraordinære landsmøder.
Jeg havde personligt set frem til et forår, hvor vi frem mod og på det ordinære landsmøde skulle diskutere Alternativets fremtidige organisation. Jeg var rigtig glad, da HB nedsatte organisationsudviklingsudvalget, for jeg mener, der er stort behov for udvikling af vores organisation.
Nu får vi så et valg af politisk leder midt i det hele. I min optik behøver det ikke forhindre den nødvendige debat om Alternativets udvikling og fremtidige retning. Efter min mening skal det nemlig ikke være den politiske leder, der bestemmer retningen. Det skal medlemmerne - blandt andet gennem Politisk Forum.
Når det så er sagt, så ved jeg godt, at et valg af politisk leder ikke kan afkobles fra debatten om Alternativets fremtid. Alt efter hvordan man ser Alternativet i fremtiden, ser man måske også forskellige typer som politisk leder. Personligt ser jeg gerne, at vi får en organisation, hvor vi har et delt politisk lederskab. Måske endda et delt lederskab, hvor lederskabet er ledere af hele organisationen i stedet for den nuværende opdeling mellem politik og organisation.
Det kommer jeg også til at mene efter 1. februar, uanset hvem valget falder på til den tid - og det at vi ikke får debatten nu, betyder jo ikke, at vi ikke kan få den på et senere tidspunkt.
HB har haft økonomien i tankerne da forslaget om evt. honorar blev formuleret og er bevidst om at det potentielt udgør en anseelig udgift (i størrelsesordenen 5% af det organisatoriske budget).
Hej Philip. Ja, jeg medgiver at min kæmpe frustration over at høre i pressen -og ikke igennem min organisation- hvem der allerede d. 19. December havde meldt sig som kandidater (det er man jo først efter d. 17. Januar), resulterede i en unødigt skarp tone i min mail til HB/Valgafviklingsudvalget.
Jeg har efterflg. haft en dialog med dem, og tingene er faldet på plads… omend jeg stadig finder håndteringen fra mange sider, alt for uklar og rodet.
Bl.a. er jeg efterflg. også blevet bekendt med, at det kun er til ordinære landsmøder, at medlemmer kan indsende vedtægtsændringsforslag.
Jeg ønsker også alle en god valgproces.
Jeg så Deadline her til formiddag, og det gjorde valget mere klart for mig. Afvejning af om det skal være en udefra, eller en fra folketinget kan løses ved at stemme på Josephine. Hun har både været medlem af folketinget og kender rutiner og fodslaget på borgen og hun har været udenfor i en betydningsfuld organisation, Rasmus er medlem af folketinget, og er meget synlig, og en meget dygtig kommunikator. Thereza har jeg kun mødt én gang i Hillerød, så jeg kender hende ikke. I Deadline fik jeg det indtryk at det vil blive svært for hende at være formand når hun ikke har praktisk politisk erfaring, gabet bliver for stort selv om hun er faglig dygtig. Josephine kan være forperson for både baglandet og for folketingsgruppen hun har fået Alternativets ånd med fra de første spæde skridt, den ånd som adskiller Alternativet fra fra de traditionelle partier. Kærligst Eli Lykke.
Jeg synes man først og fremmest skal vurdere kandidaterne på det politiske indhold.
Jeg hørte i et interview med Josephine Fock på DR P1 morgen den 9. januar, at hun er parat til også inden næste valg at binde Alternativet til Socialdemokratiet. Det lød til, at hun nærmest ville sætte Alternativets politik og sin egen troværdighed i pant hos Socialdemokratiet ved på Alternativets vegne at underskrive en håndfæstning med dette parti. Det er naivt og toner, jeg slet ikke brød mig om, og jeg kan ikke forstå, at hun kan love noget sådant på Alternativets vegne. Hvor er vores eget medlemsdemokrati så blevet af?
Jeg er født i 1950 og har nu gennem snart 55 års politisk iagttagen set Socialdemokratiet gang på gang og som en del af sit DNA snyde sig til støtte fra progressive reformpartier for så at falde tilbage til sit reaktionære jeg og føre reaktionær politik sammen med de andre borgerlige partier, der rammer den svageste del af befolkningen og miljøet. Så nej, lad være med at hoppe på Socialdemokratiets limpind!
Jeg er uenig. Jeg bryder mig slet ikke om den snak om at nærme sig Mette Frederiksen og socialdemokraterne, som i den grad er langt fra Alternativets politik. Jeg ønsker en forperson, som kan markerer sig stærkt og tydeligt på især det grønne område, og som kan mobilisere alle de grønne kræfter både i partiet og blandt den frustrede del af befolkningen, som ikke føler sig hørt på klimafronten. Læste lige i Information, at der planlagt ugentlige klimademonstrationer af en masse organisationer. Det er bla. dem vi skal samarbejde med og presse regeringen til handling. Theresa Scavenius er godt nok uerfaren som politiker, men hun har andre erfaringer, en ild der brænder og en stor viden og med hjælp og støtte fra partiet og baglandet, så tror jeg på at hun er sådan en person der vil kunne løfte Alternativet ud af støvet og give os en berettigelse. . Vi skal være den grønne vagthund der bider fra os, viser nye veje og kræver forandring.
Jeg opfatter slet ikke at josephine vil knytte Å ril S. Hun ønsker dialog med Mette for at flytte Mette i Å retning. Og det tror jeg faktisk hun kan. I modsætning til Theresa, der vil være “rabiat” og sige nej. Man får altså ikke noget ud af at være “ekstremistisk”, Kun høvl.