Vestjysk bank

Ud fra de foreliggende oplysninger, har Alternativet støttet afhændelsen af Vestjysk Bank til et finanskonsortium på de foræringsvilkår, finansministeren har aftalt. Nogle taler om DONG II eller miniDONG. Flere medlemmer har flere steder bedt om begrundelsen for den alternative stillingtagen. Er dette stedet, hvor et svar er muligt?

Nå, dette er heller ikke stedet. Er der nogen, der ved noget om de rigtige kommunikationsveje?

Kontakt ordføreren på AlleOs, på telefon eller via mail. Alternativt kan du tagge vedkommende her på Dialog, hvis hun/han er her. Ellers ses det ikke.

Ordføreren er kontaktet via mail den 2. august.

1 Synes om

Jeg har nu fået svar fra Josephine Fock.

2 Synes om

Her er redegørelsen fra Josephine Fock:

VESTJYSK BANK
Staten har solgt sine aktier i Vestjyske Bank. Alternativet har ikke været inviteret med til forhandlingerne om Vestjyske Bank, da vi ikke er med i forligene omkring bankpakkerne. Men vi har heller ikke stemt imod. Jeg vil gerne forklare hvorfor.

HISTORIK
Under finanskrisen var Vestjysk bank i problemer. Som andre banker på det tidspunkt, var Vestjysk bank i problemer, fordi de havde ydet for mange udlån med for stor risiko. Det var især store udlån til landbrug, som bragte Vestjysk bank i problemer.

For at banken ikke skulle gå fallit, og også virksomheder og borgere med indlån i banken, skulle risikere at miste deres penge, besluttede staten i forbindelse med Bankpakke 2, at indskyde 1.438 mio. kr. i Vestjyske bank, som senere blev konverteret til, at staten fik en ejerandel på 53,1 pct. af Vestjysk bank (som i dag er steget til 81 pct.). Derudover har Vestjysk bank betalt 660 mio. kr. i renter til staten siden 2009.

At det overhovedet kom derud, hvor staten blev nødt til at gribe ind, skyldes at bankerne før finanskrisen var alt for lempeligt reguleret, og dermed kunne tage meget store risici, hvilket skabte et ustabilt finansielt system. Og fordi det finansielle system spiller en central rolle i økonomien, førte dette til en ustabil økonomi, som vi så med den økonomiske nedtur i forbindelse med den finansielle krise. Netop derfor er den finansielle sektor blevet reguleret væsentlig hårdere – det er vigtigt at huske på, når visse banker i begynder og tale om, at de ønsker mere regulering.

HVORFOR NU?
I 2015 indledte EU-kommissionen en sag mod Vestjysk Bank og den danske stat om, at indskuddet fra staten var ulovlig statsstøtte. Staten har flere gange prøvet at sælge aktierne i Vestjysk bank, men det har ikke været mulig at få en køber tidligere. Det har ikke været let, da der er stor risiko i banken. Den skylder mange penge væk, og har mange penge til gode. Men mange af de penge den har til gode, er der stor risiko for, at den ikke vil få tilbage. At købe aktierne i Vestjysk bank er altså et sats, som både kan giver overskud og underskud.

Tidligere i år lykkedes det så at finde købere, som rent faktisk ville betale for banken. Køberne er en sammenslutning af blandt andet Nykredit, NOVO og Arbejdernes Landsbank. Prisen af 1 kr. pr. aktie lyder ikke af meget, men da staten ejer 122 mio. aktier, indbringer der reelt staten 122 mio. kr. Dette blev godkendt af partierne bag bankpakke II, hvor Alternativet ikke er inviteret med. Prisen 1 kr. pr. aktie, er ganske vist under de 12-17 kr. som aktien er blevet handlet til siden årsskiftet, men dette afspejler ikke bankens reelle værdi. For det første aktieprisen baseret på meget få handler, af meget få aktører. For det andet vil EU-Kommissionens kunne føre til en lukning af banken. Og for det tredje, så har det jo netop ikke været muligt at finde købere, som ville betale en højere pris (selvom det både er forsøgt i 2013-2014 og 2016).

ET NYT DONG?
Nogle har antydet, at salget af Vestjysk Bank skulle svare til et nyt DONG-salg. Det er jeg helt uenig i. Salget af Vestjysk bank er noget helt andet end DONG-salget.

Med Vestjyske Bank overtog staten en bank på fallittens rand, og hjulpet den tilbage på markedet. Det skete blandt andet for at beskytte borgere og virksomheder, som havde indlån i banken. DONG var vores allesammens forsyningsnet og infrastruktur som man solgte fra.

Jeg mener vi staten har kontrol vores grundlæggende infrastruktur, især når det gælder energi. Men jeg mener ikke at staten skal drive almen bankvirksomhed i konkurrence med private- og kooperativejede banker. Og slet ikke overtage en bank, som har fokuseret på at give store risikable lån til konventionelle landmænd, hvilket har ført til bankens krise.

Når det er sagt, så tror jeg ikke det er umuligt, at vi om nogle år står i en situation, hvor aktierne er væsentlig mere værd, end det man har givet for dem (måske mangedoblet). På den anden siden kan den også være nul kroner værd. Det er det der karakteriserer en risikabel investering - investorerne tager et sats, som nogle gange går godt, andre gange dårligt. Men kan ikke komme bagefter og sige, at en højere aktiepris er udtryk for, at man solgte aktierne for lavt, hvis de skulle vise sig at være blive mere værd i fremtiden. Det vil svare til at spille roulette og sige, at alle da kunne regne ud, at kuglen ville ende på rød.

Min kommentar:

Redegørelsen hænger rimeligt sammen på egne præmisser.

Men jeg ved ikke, om jeg deler præmisserne.

I første omgang burde staten ikke have kastet over en mia efter den fallerede bank; den skulle naturligvis have haft lov til at gå ned. Pengene burde i stedet være gået til at skabe det ALMENNYTTIGE pengeinstitut, som de store, miskrediterede dele af landet har så hårdt brug for. Tilsvarende skulle staten ikke have tilført Danske Bank et kæmpebeløb (24 mia?) uden til gengæld at få aktier herfor. Det var også på tale, men det forhindrede Lene Espersen sammen med direktørerne for Nordea og Danske Bank, som burde ha været omdannet til det store ALMENNYTTIGE pengeinstitut med en hovedrolle i den grønne omstilling.

2008/9 var der en måske enestående mulighed for at bringe verdensøkonomien ind i et nyt spor, frigjort fra alle de store overklasseorkestrerede svindelnumre.
Det forhindrede Barack Obama. Han valgte at lade stat og småsparere betale. Mens svindlerne kunne fortsætte med at berige sig. “Yes, I can.”

Jeg har forbehold over for Josephines bemærkning om, at staten ikke skal drive almen bankvirksomhed.
Desuden er der faktisk et lighedspunkt til DONG-sagen. Et pænt stykke af DONG blev solgt til - og det kan dokumenteres - verdens skændigste spekulationsbank. VJ er “kun” afhændet til bl.a. Nykredit, som lige har scoret en halv mia kr. på med låntyper a la Goldman Sachs at have likvideret danske andelsboligforeninger, hvis ejendomme Nykredit har afhændet til spekulanter. Andelsbolighaverne er ribbet for samtlige indskud.

Alternativet var ikke med 2008/9, men er Alternativet klar til den næste store finanskrise?

hej Søren.
Tak for info.

Jeg tænker umiddelbart, at det er dårligt købmandskab. Staten tager tabet nu og afskærer sig fra fremtidig upside, mod at undgå yderligere tab på 120 Mil i worst case scenario. Jeg skal vide mere om kommissionen vurdering, før jeg kan give mere kvalificeret input.

Bedste hilsner,
Jan k

Tak for reaktionen, Jan.
Som jeg har forstået det, er regeringens henvisning til EU-kommissionen en legitimerende afleder, som Josehine tilsyneladende har godtaget.

  1. Italien har for ganske nylig reddet to banker med samme model.
  2. Regeringen ignorerer gerne, hvad der er - eller måtte komme - af EU-indvendinger, når det tjener Axelborg-interesserne. Det er virkelig en minoritetsregering. Og nu skulle Nykredit, der systematisk har bevæget sig fra almennyttigt institut til at være en af markedets værste med den kendte Aarhus-professor som nyttig pyntefigur (hvad gør de folk ikke for penge?), lige ha den godbid.

Endnu et lille supplement: Det er tankevækkende, at der blev kastet over en 1 mia efter den fallerede Vestjyske, mens den ligeså fallerede i Fjerritslev, der dækkede det vidtstrakte Hanherred mellem Thy og Vendsyssel fik lov til at gå ned med mand og mus - og store tab til pæne folk på egnen. Der er forskel på folk.

Så skete det igen. Økonomisk Ugebrev fortæller nu, at den aktiepost på 82 pct. i Vestjysk Bank, som staten solgte til en privat investorgruppe for blot 1 kr. pr. aktie for to måneder siden, på mageløs vis er steget hele 400% i værdi siden salget! I denne sag må jeg altså sige, at jeg deler Pelle Dragsteds bestyrtelse. Det ER simpelthen lidt for iøjnefaldende hvordan den samme historie udspiller sig gang på gang, når offentlige aktiver afhændes til private investorer. Ligesom i DONG-sagen blev der også her skabt en stemning af akut krise og behov for et hurtigt salg. Vestjysk Bank var helt til rotterne, skulle man forstå, og derfor var det ultralave købstilbud fra den private investorgruppe noget man skulle betragte som eneste mulighed. Alternativet valgte at tro på den forklaring, og modsatte sig ikke salget.

Nu kan vi så læse, at den aktieandel i banken, som staten solgte for blot 750 mio. kr. er steget til en værdi af 3,7 MILLIARDER kroner - på to måneder! Denne forbløffende og hurtige kursgevinst tilfalder selvfølgelig de nye private investorer. De godt og vel 1 mia. offentlige kroner, som staten har støtte banken med er selvfølgelig tabt.

Den historie synes jeg, at jeg har set udspille sig lidt for mange gange til, at jeg tror på tilfældigheder eller “smuttere”. Tabene sker på statens/samfundets regning. Gevinsterne tilfalder private investorer.

Hvordan ser du så på sagen nu?

En alternativ vinkel: http://www.jv.dk/tarm/Konsortie-har-tjent-tre-milliarder-i-vestjyske-matador-penge/artikel/2543156 . Et par citater

Det er lidt uigennemskueligt for mig med en børspris, der ikke svarer til en aktuel handelspris - men konklusionen er klar nok.

Ingen ændring. Fik bare bekræftet at det var dårligt købmandskab. Men ved stadig ikke hvor langt Kommissionen er kommet og hvad de mener. Men et eksempel på politikere der ikke er købmænd.

Problemet er netop “politikere der er købmænd”. Det er de i den forstand, at de konsekvent, ensidigt og vedvarende varetager de økonomiske interesser for dem, der har: Mia’er til Goldman Sachs, Mærsk, Nykredit osv. Det er kun naivisterne, der blir snydt, når de hopper på FM’s notater.

Du antyder, at de agerer stråmænd for forskellige kapitalselskaber - det er en ret grov anklage, men jeg tror godt, jeg forstår din pointe.

Jeg mener, at finansudvalget gerne skulle varetage den danske stats interesser. Når der først er ydet lån, der derefter er konverteret til egenkapital, skal man i min verden handle som en god købmand på den danske stats vegne. Det har finansudvalget desværre ikke gjort her.

Jeg har ikke så meget at tilføje - Christiansborg bliver nok ikke befolket med politikere der også har forstand på købmandsskab, før om ti år.

Jeg medgir, at prissætningen er usikker, men Venstreavisen indhenter selvfølgelig kommentar fra “ekspert”, der ser sagen på samme måde, dvs. ser bort fra den mulighed, at staten kunne have beholdt banken.

Du forstår min pointe, men mener alligevel at det er en ret grov anklage. At de pågældende politikere og partier ser det som deres opgave at tjene den store kapital er det eneste, der gir mening. Tag nu Fritz Schur (“Man er ventet ved hoffet”). Han kastede stor energi ind i at fylde penge i Venstres kasse fra store firmaer. Som tak blev han anbragt som formand for store statslige selskaber, som han behandlede ilde.
Iøvrigt går du galt i byen, når du ønsker gode købmænd som politikere. Det er en helt anden tilgang vi har brug for.