Vedtægtsændring § 14 Eksklusion af medlemmer

Arkiv Årsmøde 2016
1

§ 14 EKSKLUSION AF MEDLEMMER stk. 2 foreslås ændret til:

En eksklusion kan kun foretages efter de involverede parter, henholdsvis storkredsbestyrelsen og pågældende medlem, har haft mulighed for at blive hørt. Dette foranstaltes af hovedbestyrelsen.

Begrundelse for ændring: Lige nu står der mæglingsforsøg. En mægling er et møde, som fordrer en neutral 3. part, en mægler, og tilstedeværelsen af begge parter. Da det ikke har været intentionen med den oprindelige paragraf, og mægling med en neutral mægler/mediator ikke har været praktiseret, kan det skabe misforståelser, skuffede forventninger og endda konflikt, hvis mægling fortsætter med at stå i paragraffen.

Eller

§ 14 EKSKLUSION AF MEDLEMMER Stk. 2 foreslås bevaret

Begrundelse: Stk. 2 kan bevares i sin eksisterende formulering, hvis man på årsmødet bliver enige om at der i praksis skal inddrages en neutral mægler til et møde med begge parter således at en reel mægling kan finde sted.

§ 14 EKSKLUSION AF MEDLEMMER Stk. 4 ændres til:
Årsmødet kan vælge at genoptage en
eksklusionsafgørelse og omstøde den ved
simpelt flertal. Det ekskluderede medlem kan i
så fald få taleret før afstemningen, ligesom den anden part, Storkredsbestyrelsen, kan.

Begrundelse: Det giver ikke mening at medlemmet kan få taleret, hvis ikke også den anden part kan.

Nuværende formulering:

§ 14 EKSKLUSION AF MEDLEMMER
STK. 1.
I tilfælde af, at et medlem modarbejder
Alternativet, kan storkredsforeningen indstille
til hovedbestyrelsen at den pågældende
ekskluderes. I begge tilfælde skal beslutningen
træffes af 2/3 af bestyrelsernes medlemmer.
STK. 2.
En eksklusion kan kun foretages efter et
mæglingsforsøg mellem de involverede
parter i konflikten. Denne foranstaltes af
hovedbestyrelsen.
STK. 3.
Et medlem kan ikke ekskluderes uden skriftlig
begrundelse.
STK. 4.
Årsmødet kan vælge at genoptage en
eksklusionsafgørelsen og omstøde den ved
simpelt flertal. Det ekskluderede medlem kan i
så fald få taleret før afstemningen.

2

Du har nok ret i at eksklusion paragraffen er en del af det der skal ses efter, men jeg tænker at i de foreslag har du, mangler du så ikke at indtænke de lokale foreninger?
Dette er et af de spøgrsmål som man nok først kan tage stillig til nå man har gemmetænkt medlems strukturen. (Er man medlem af landspartiet og dernæst i storkreds/lokalforening) eller er man medlem af lokalforeningen og der igemmen storkreds/landspartitet) for hvor skal eksklutions rette ligge? Og hvad hvis lokalforeningen bakker personerne op, men storkredsens ikke gør? Eller om vendt?

Ivan Flændsdal, Alternativet Faxe-Stevns
Medlem af vedtægts udvalget

1 Synes om
3

Gode input her.

Ivan: Man kan arbejde med en suspensionsmulighed, der udelukker en person i tre måneder fra lokalt arbejde (på alle niveauer af organisationen - også lokalt). Denne suspension skal så gøres til en eksklusionssag efter tre måneder eller også skal den ophøre. Dette giver mulighed for arbejdsro og dialogrum. Suspensionssagen er alene den relevante bestyrelses beslutning og kan ikke efterprøves. Ville det kunne fungere?

4

Nis: Det er en spændende tanke og ide du kommer med der. umiddelbart ja, men igen skal storkredse kunne suspender et medlem fra lokalt arbejder?, eller skal skal vi i lokalforeningen kunne suspendere et folketings medlem?

Men tænker at midlertidig suspension under ene eller anden form er sagtens kunne være en del af løsning…

Ivan Flændsdal, Alternativet Faxe-Stevns
Medlem af vedtægts udvalget

5

Hej Janni

Jeg har forgæves forsøgt at forstå årsagen til at en eksklusionssag kan bringes op på årsmødet. Det forekommer mig at være a) en meget, meget vidtgående mindretalsbeskyttelse / retssikkerhedsgaranti og dermed samtidig b) en nedvurdering af den dialogproces, som HB måtte forventes at garantere.

Og c: Jeg har svært ved at forestille mig, at den enkelte retssikkerhed i øvrigt styrkes af at sagen behandles på årsmødet. Der er ikke tid nok til en specielt grundig behandling af en eksklusionssag, det er ikke det, som folk er kommet for - og det gør i mine øjne, at det er meget sandsynligt at folk stemmer imod med den hovedbestyrelse, som de selv har valgt. Man har vel generelt tillid til den siddende hovedbestyrelse. Det er dermed svært at forestille sig, at en afgørelse skulle blive omstødt - og dermed er sandsynligheden for at ‘spilde’ årsmødets tid ganske stor. Og det er ikke hensigtsmæssigt.

En fordel ved den nuværende formulering er, at den måske kan bidrage til at nedbringe antallet af eksklusionssager samlet set. Men hvis man går ind i den ‘rational choice’ tænkning, der ligger her i så opstår endnu en ulempde dog: den kan også skubbe ekslusionssager til perioden lige efter et årsmøde, så der er længst mulig tid til at sagen falder til ro.

Jeg tilhænger af, at man sletter denne paragraf.

6

Jeg er enig, paragraffen med at det skal kunne tages op på årsmødet, bør slettes. Tilliden til at Hovedbestyrelsen varetager sagen ansvarligt og ordentligt er tilstrækkeligt.

7

Mht forelæggelse af eksklusion for årsmødet:

De fleste organisationer, jeg har været medlem af, har haft en passus om at den ekskluderede selv kunne kræve eksklusionen behandlet på årsmødet. Forskellen til Alternativets nuværende formulering er, at man giver adgang til at den ekskluderede fremlægger sin sag - også hvis der ikke i første omgang er flertal for en genoptagelse af sagen.

Jeg er uenig i, at sådanne paragraffer handler om tillid til HB. Den handler for mig om retsikkerhed - at eksklusion er det mest vidtgående skridt, en forening kan foretage sig ift sine medlemmer, og dermed skal det kunne indankes for foreningens højeste myndighed - Årsmødet. At man mener at ledelsen kan tage fejl - og at de skal kunne rettes - er ikke det samme som en generel mistillid til ledelsen.

Paragraffen i Alternativets version forekommer dog unødvendig, da Årsmødet som højeste myndighed kan beslutte stort set hvad som helst - herunder at genoptage en eksklusionssag.

Alternativets formulering gør således næppe den store forskel ift en ekskluderets mulighed for at blive genoptaget i foreningen. 3 medlemmer kan indlevere forslag om, at den ekskluderede genoptages, hvilket forslag så skal behandles, jf §11 stk 3-6. Hvor lang tid der skal bruges på behandlingen, er op til årsmødet - man kan jo vælge at skride direkte til afstemning og forkastelse. Årsmødet vil derudover altid kunne give taletid til hvem de ønsker.

Jeg tilslutter mig forslaget om at fjerne paragraffen - fordi paragraffen er unødvendig, ikke fordi jeg er uenig i indholdet. Jeg er - efter at have ændret mening et par gange, mens jeg skrev dette - kommet frem til, at jeg er enig med “fraværet” af den udvidede form (hvor den ekskluderede har ret til behandling på årsmødet). Nu til dags vil et ekskluderet medlem have rigelig lejlighed til at fremføre sin sag på anden måde - og er der kød på, skal man nok kunne finde nogen der vil tage sagen op.

8

Jeg synes faktisk at vedtægterne er ganske klare - man er medlem af landsforeningen, jf §3 stk 1. Det er eksklusionparagraffen der er mærkværdig - for hvorfor skal storkredsen være blandet ind i alle eksklusioner, når medlemskabet ligger i landsforeningen?

Mit forslag vil være at §14 stk 1 formuleres:

“I tilfælde af, at et medlem modarbejder Alternativet, kan hovedbestyrelsen ekskludere vedkommende med 2/3 flertal. Dette kan ske enten efter indstilling fra vedkommendes lokalforening eller storkredsforening, eller fra Politisk Ledelse”

Formuleringen om “2/3 flertal i begge bestyrelser” - dvs også i storkredsens - har jeg fjernet. Skal den med, hører den til i storkredsens vedtægter. Det er jo ikke en gang sikkert at storkredsen har en bestyrelse (!). Det giver for mig derudover mening også at give Politisk Ledelse ret til at indstille til eksklusion (særligt i forhold til personer, der udtaler sig så det fremstår som Å’s holdning).

1 Synes om
9

Jeg har svært ved at se hvad vi vinder ved at indføre dette. Mit bud er at det ville føre til, at hovedparten af de “suspenderede” hvor der rent faktisk var en mulighed for mægling ville tage deres tøj og gå, mens en stor del af dem hvor der IKKE var en chance (jeg ville kalde dem “kværulanterne”) ville bruge tiden på at blive mere olme, støbe kugler etc.

At lægge beslutningskompetencen på samme niveau (typisk i samme organ) som konflikten er opstået - og uden ankemulighed - er dybt problematisk.

Det vi får brug for fremover - formodentlig oftere og oftere, jo større og mere “magtfulde” vi bliver - er konfliktløsningsmodeller. Eksklusionsparagraffen har noget af den rigtige ide, idet den bruger ordet “mægling”. Desværre valgte man i det eneste tilfælde jeg kender til hvor paragraffen blev brugt, at bruge en procedure der kun med meget god vilje kan kaldes “mægling”.

Hvis vi kunne få et system for konfliktløsning og mediering, som rent faktisk blev brugt på alle niveauer i organisationen, ville det være et fantastisk plus. Det kræver dog som jeg ser det en ny politisk kultur …

10

Dette give jeg dig helt ret i, men i takt med at vi vokser, er det også noget der kan ændres sig overtid, og ikke mindst af rent praktiske årsager, vi har pt et parti der vokser hastig, så tingene vil også ændre sig over tid…

Ivan Flændsdal

11

Jeg er mere eller mindre 100 % enig i det, som du skriver. Suspensionsmuligheden er jeg heller ikke stor tilhænger af. Det positive er dog, at det giver mulighed for at beskytte lokalforeningen mod ‘uro’ hvis man som bestyrelse (og sikkert øvrige medlemmer) mener, at det kan være nødvendigt i en mæglingsperiode. Det er på en måde mere at anse for en terapi-pause - men én der beskytter de øvrige medlemmer i foreningen mod ‘forstyrrelse’.

Er det muligt på en god måde at få mere fokus på konfliktløsning i formuleringerne i vedtægerne?

Vi mangler pt. en konflikt-hotline og et godt og entydigt tilbud om konfliktmægling fra 3. part. Det skal vi holde os selv op på at få skabt. Tak for den pointe.

1 Synes om
12

Jeg gætter på, at når @Ivan_K_Flaendsdal nævner at vi skal gennemtænke hvor medlemskabet er forankret, er det fordi vi i vedtægtsudvalget har drøftet det ret meget. Nu er jeg på til at afspore eksklusions-debatten, og det er ikke min hensigt, så jeg vil nøjes med at gøre @Nis opmærksom på, at en potentiel ændring af medlemsforankringen er til debat også - gerne i en anden tråd :slight_smile: Hilsen Astrid (forperson i vedtægtsudvalget)

13

I forhold til f.eks eksklusions sager, men også i det hele taget. Så synes jeg det er relevant, at det bliver præciseret at det skal føres til referat, hvem der har stemt for og imod, når der stemmes. Dette gennemsigtighedsprincip bør gælde uanset hvor eksklusionskompetencen ender med at ligge.

1 Synes om
14

Ang. Referat, kunne der ikke være en fare for at komme i kambolage med persondata love hvis disse er offentlige i forbindelse med personsager? Dette er ihvertfald en af de ting der skal undersøges nærmere…

16

Hej Nis. Du skriver at der er en “vidtgående mindretalsbeskyttelse” og at det er en “nedvurdering af HB’s dialogproces” at ville bevare nogle af de nuværende klausuler.

I sagen om Klaus Riskjær, var han efterfølgende ude med en meget kritisk evaluering af “dialog processen”. Som jeg husker det fremstillede han det som et ultimatum der intet havde med dialog at gøre og jeg kan ikke mindes at HB modsagde denne del af Riskjærs udtalelser. Men det var også en meget speciel sag, og jeg var i øvrigt meget enig med slutresultatet, så det er måske ikke det bedste eksempel at hive frem.

Men tilbage i 2014 havde vi en konflikt i storkreds Fyn, hvor HB’s mæglingsindsats var at tage den ene parts sag og efterfølgende sætte det lokale demokrati ud af spil ved at blokere for afholdelsen af en ekstraordinær generalforsamling selvom det ville have været et naturligt skridt. Senere måtte HB så bede den person, hvis parti de FØRST havde taget om IKKE at genopstille til bestyrelsen på grund af vedkommendes efterfølgende opførsel. Det var i min optik ikke særligt imponerende hvad mægling og konflikthåndtering angår.

Detaljerne er ikke så interessante. Men at stille det op som om der ikke er grund til at have andre safeguards end HB’s vurdering af en sag overser den dynamik der kan opstå i en en politisk virkelighed, hvor folk presses fra mange sider til at træffe hurtige beslutninger. I en eksklusionssag kan det have vidtgående konsekvenser at gå for hurtigt frem, ikke kun for den/de implicerede men også for den præcedens det skaber.

18

Ideerne om mulighed for suspension, samt en tidsbegrænset eksklusion (afhængig af omstændigheder) synes jeg er fornuftige.

Men… jeg synes også Alternativet er på en bekymrende rute imod topstyring, hvor flere og flere reelle beslutningskomptencer vandrer imod toppen - begrundet i alle mulige på overfladen fornuftige betragtninger, men noget som koncentrerer den reelle magt i uhensigtsmæssig grad.

Ved sidste pofomøde gennemtrumfede politisk ledelse fx at pofo ikke længere skulle forholde sig til konkret politik men kun “visioner”. Nu vil man fjerne både storkredsenes sikkerhedsfilter i eksklusionssager SÅVEL som den smule ekstra beskyttelse der kan ligger i at vedtægterne explicit siger at årsmødet KAN genoptage en sag (der burde stå at et eksluderet medlem kan forlange at få sagen op på et årsmøde.)

Det er i praksis meget nemt for HB at eksludere et medlem. Det så vi med Klaus Riskjær. Behøver vi at gøre det nemmere? Skal vi ikke lige vente med at forringe vores retssikkerhed til vi faktisk har oplevet at det nuværende er et problem?

Sikkerhedsfiltre og magtdeling i organisationer er generelt til for at sikre imod at personlige dagsordner fylder for meget. Jeg tror det er vigtigt at vi ikke bygger Alternativets organisation op om en formodning at Alternativister er grundlæggende bedre mennesker en folk i andre partier, og bygger sådanne “checks and balances” ind i vores organisation som vi ville forvente i andre demokratisk sindede organisationer.

19

Jeg fandt dette interessante skriv om foreningsret og juridisk praksis:

hvorfra jeg citerer:

Det er normalt bestyrelsen, der kan træffe beslutning om en eksklusion.
Ofte vil vedtægterne give mulighed for – eller pligt til – at en sådan
eksklusion forelægges generalforsamlingen. Selvom vedtægterne ikke siger
noget herom viser domspraksis, at medlemmer har krav på forelæggelse
for generalforsamlingen og får de ikke denne mulighed, vil eksklusionen
være ugyldig allerede af denne grund.

Dvs at den nuværende formulering i vedtægterne reelt fejlinformerer den ekskluderede om vedkommendes rettigheder ifølge gældende foreningsretslige praksis.

Med dette in mente ville jeg foreslå at den ubetingede mulighed for forelæggelse for Årsmødet eksplicit skrives ind i vedtægterne

STK. 4.
En person der er ekskluderet efter stk 1-3 kan kræve eksklusionen forelagt årsmødet. En anke har ikke opsættende virkning. Den ekskluderede har dog møde- og taleret under behandlingen af punktet på årsmødet.

1 Synes om
20

Jeg er lidt i tvivl omkring, om det er vedtægterne, eller proceduren der skal ændres.
I min optik, er der oftest en opfattelse der går på, at folk indstillet til eksklusion er “skyldige” og derfor får folk sjældent en fair proces, når de først er indstillet til en sådan.

Eksklusioner er generelt en tricky og ubehagelig ting, men kan være nødvendige, både når det kommer til udvikling af organisationen internt og eksternt.
Det er vigtigt at man også sikrer hensyn, både i form af hvordan man beskytter den indstillede til eksklusion, sørger for at undgå en mere ubehagelig stemning end nødvendigt, og sikrer åbenheden omkring processen - overfor medlemmer.

Jeg har siddet og diskuteret teorien bag, hvordan eksklusioner fungerer, med folk der er blevet ekskluderet fra forskellige partier - og ikke mindst; hvordan gør vi den bedre.
Der var mange inputs, bl.a. at det er meget skræmmende, for den indstillede m.v.
Det vi er endt ud med en idé om “den åbne/ retfærdige eksklusionsproces”.

Desværre er den idé vi kunne komme frem til, en langtrukken sag, med masser af fejl i - bl.a. at den forudsætter rationalitet, hvilket kan være svært at finde i sådanne sager.

Den åbne proces, består af følgende parter:

  1. Indstillede til eksklusion - har ret til en bisidder der ikke har tale-ret, eller ret til at udarbejde det endelige referat.
  2. Indstiller til eksklusion
  3. Mægler - udpeget af HB
  4. Facilitator - m/k der udpeges ved konsensus mellem de tre parter, som konklusionen på første møde. Funktionen som Facilitator er en form for dommer, der dog ikke dømmer, men ud fra referaterne skal skrive en anbefaling til sagens videre forløb. Facilitator deltager ikke i møderne!

Måtte vi nå den tragiske situation, at et medlem indstilles til eksklusion, bør der over fire mæglingsmøder, der afholdes løbende. Disse mæglingsmøder skal afsluttes med et referat af dagens møde. Referatet skal skrives i fællesskab mellem den eksklusionsindstillede og modparten, og hvor man bliver ved med at diskutere referatet indtil der er konsensus omkring, hvad der er foregået på dagens møde.
Indstillede og indstillende parter, har begge ret til at skrive et par linjer, hvis de er uenige i, hvad der er foregået under mødet. Dog skal der udarbejdes en konklusion med alle tilstedeværende parter.

Vi har hér forsøgt at se på, hvordan dagsordenen for mæglingsmøderne skal fungere:

Møde ét:
På 1. Møde diskuteres selve eksklusionen ikke.
Derimod skal rammerne for mæglingen planlægges, så man kan få den bedst mulige dialog.

Punkter på mødet:

  • Hvem skal være facilitator - bud diskuteres igennem, indtil der kan opnås konsensus omkring én facilitator. (Kan tage hele natten, mødet slutter ikke før det er aftalt). Facilitator skal kontaktes før mødet kan afsluttes, for at høre om vedkommende kan påtage sig tillidshvervet.
  • tidsplanen for møderne
  • Hvad er de potentielle udgangspunkter: tvangsflytning af afdeling, eksklusion, suspension, opgivelse af sagen etc.
  • Hvornår skal møderne ligge (hvornår passer det i deltagernes kalendre?)
  • Er der særlige behov, der gør at der skal benyttes særlige lokaliteter?
  • Er der noget der kan forårsage pludselige ændringer i tidsplanen?
  • Rammerne sendes til den nyvalgte facilitator.

Møde to:

  1. Der tages en kop kaffe og alle informeres om at de skal skrive referat af dagen, ikke af sagen.
  2. Indstiller fremlægger
  3. Indstillede fremlægger
  4. Mægler forsøger at komme med idéer til løsninger
  5. Der diskuteres ud fra indlæg, og idéer.
  6. indstiller spørges om sagen opretholdes
  7. Der skrives referat af dagens møde, og om der er nogle særlige ting, der fandtes konsensus om, så de kan indgå i facilitators endelig vurdering.

Møde tre:

  1. Referatet fra sidste møde læses op.
  2. kaffe og påmindelse af referat omkring hvad der sker på mødet.
  3. Indstiller fremlægger
  4. Indstillede fremlægger
  5. Mægler forsøger at komme med idéer til løsninger
  6. Der diskuteres ud fra indlæg, og idéer.
  7. indstiller spørges om sagen opretholdes
  8. Der skrives referat af dagens møde, og om der er nogle særlige ting, der fandtes konsensus om, så de kan indgå i facilitators endelig vurdering.

Møde fire:

  1. Referatet fra sidste møde læses op
  2. Kaffe, oplysning om referat, samt der mindes om at dette er sidste møde.
  3. Indstiller fremlægger
  4. Indstillede fremlægger
  5. Mægler forsøger at komme med idéer til løsninger
  6. Der diskuteres ud fra indlæg, og idéer. - med øje for at dette er sidste møde.
  7. Der skrives referat af dagens møde, og om der er nogle særlige ting, der fandtes konsensus om, så de kan indgå i facilitators endelig vurdering.
  8. Det aftales at alle sender det enslydende referat til facilitator, så han kan udarbejde en anbefaling til udfaldet af mødet. Facilitator skal som minimum overveje om:
    Skal der være en eksklusion?
    Skal sagen henlægges?
    Skal der ske forflytning?
    Findes der et alternativ til eksklusion?
    Og argumentere for hvert af disse punkter.
21

Hej Peter

Jeg synes at der er nogle rigtig gode tanker i dit indlæg. Først og fremmest: Hvis der skal stå i vedtægterne at vi mægler, skal der foreligge en fast procedure for mægling - eller i hvert fald en standardprocedure.

Dernæst: Det lyder som om du har noget teoretisk viden om og/eller praktisk erfaring med mægling. Jeg er ikke tidligere stødt på modellen med “ekstern” facilitator - men jeg går ud fra at du enten har egne erfaringer eller teori der gør at du anbefaler den model?

Derudover har jeg følgende kommentarer til det skitserede:

  • Det er lidt uklart, hvordan forslaget passer ind i vores eksisterende vedtægtsprocedure. Mere specifikt: Hvem er “indstiller”, hvis sagen starter med en individuel klage, som efterfølgende er støttet af en storkredsbestyrelse? Hvad gør man hvis “indstiller” er flere personer?

  • Hvad sker der med facilitators anbefaling efterfølgende? Er det HB der tager stilling - og kan de i sidste ende vælge at sidde anbefalingen overhørig?

  • Hvad gør man hvis en af parterne sætter sig på bagbenene - særligt mht mødekalender eller facilitator? Min erfaring er, at når der er en konflikt i hårdknude, kan alt blive et problem - også hvornårman skal mødes. Jeg savner særligt punkt 0 - hvordan man kommer frem til møde ét med de 3 nævnte parter i samme lokale. Og en eller anden måde at komme over en deadlock ift konsensus ved møderne. Det er hverken rimeligt eller realistisk at kræve af folk at de skal deltage i processer uden sluttidspunkt.

  • Kan man forestille sig en mulighed for at afkorte forløbet hvis der findes en løsning eller “enighed om at man ikke kan nå længere”?

  • Jeg overvejer om der skal laves en mulighed for suspension eller “mundkurv” mens processen kører. Dette særligt af hensyn til folk der kunne tænkes på at fortsætte med at udtale sig til medierne.

22

Jeg har kigge på en del domme om dette. Man skal her ligger mærke til at du godt kan skrive i dine vedtægter at man ikke har ret til at få det forlang på en generalforsamling, det advokaten skriver er netop i de tilfældene hvor der ikke stå noget i vedtægterne… Hos DF stå f.eks. At man ikke har ret til at få det forlagt på en generalforsamling… Hos sporten er det en appelret (kunne ikke lige huske hvad det hedder) og her har man heller ikke ret til at få det på en generalforsamling. Typisk er de domme hvor eks. Er blevet underkendt netop hvor foreninger ikke har fulgt procedure, ikke har været retfærdig (man kan ikke eks. En der ikke hAr betalt kontingent til tiden hvis man se gemme fingre med det hos andre) og så skal dine fakta være korrekt, der nytte ikke noget at forsøge at eks. Et medlem for vold hvis der ikke er en politi andmeldelse, og medlemmet bag efter nægter…

også er der i doms praktisk stor forskel på om det er en boligforening/andelsforening/grundejerforening og så en socialt forening…