Hej Nis
Grunden til at jeg har været i kontakt med folk, der er blevet ekskluderet, skyldes min egen historie.
Her et kort resume: Jeg var anklaget for “antidemokratisk virksomhed”, fordi jeg jf. et rygte var i en mystisk trotskistisk organisation, hvilken bedrev “Aktiv entrisme”.
Derudover bestod mine forbrydelser i at have oprettet en afdelingsfacebookside (hvorefter det med tilbagevirkende kraft blev besluttet vi aldrig skulle have en sådan) Jeg var kommunalbestyrelseskandidat efter beslutning på medlemsmøde osv.
Da jeg oplevede (og senere har fået bekræftet, fra flere der deltog i behandlingen af sagen) at processen var afgjort på forhånd - og at den mægling jeg blev tilbudt var “at tilstå” og forlade partiet, satte jeg mig for at se på, hvordan vi sikrer en “retfærdig rettergang”, når det kommer til eksklusioner. Sammen med folk der har førstehåndserfaringer udviklede jeg nogle teorier omkring dette, men de bygger (så godt som) alle oven på Anders Sandøe Ørsted (H.C. Ørsteds bror, der var retsfilosof - og grundlagde meget af tankegangen for det danske retssystem).
Mit udgangspunkt er at eksklusioner kan være muligt, og skal være det, men der skal en ‘retfærdig’ proces til - og der skal sikres bedst mulige vilkår for mæglingen først; dette mener jeg modellen sikrer.
Til dine punkter:
Når jeg skriver indstiller, tænkes der en repræsentant for den storkredsforening der indstiller (vedtægterne siger at en storkredsforening indstiller med 2/3 - altså bør det være foreningen, ikke bestyrelsen der træffer den afgørelse, ved mindre man omformulerer dette i vedtægterne.) Jeg forstår din anke omkring dét, når der er tale om flere personer… Har du nogle bud? Det vigtige handler om at alle skal kunne høres, men samtidig ikke ændre eksklusioner til offentlige skueprocesser, og dermed gøre dem mere ubehagelige, end nødvendigt. (Eller få en møgsag i medierne).
Anbefalingen ryger direkte til HB, og ja de kan i princippet sidde den overhørig, men der bør ikke kunne rejses habilitets spørgsmål omkring de medlemmer der sidder og behandler den, hvilket vil medføre at de ofte vælger at følge facilitators anbefaling.
Jeg ser en eksklusion som så alvorlig en proces, at en eksklusion (stærkt inspireret af Sandøe), bør foretages på samme måde som et pavevalg, eller en domsmandsvotering. - Derfor bør der være fire møder, uden bagkant for deres afslutning, men hårdknuder kan ikke undgås, derfor et HB medlem som forhandler/mægler undervejs.
Mæglingen kan på et hvilket som helst trin afbrydes - såfremt der blandt parterne er enighed om dette.
Suspension eller mundkurv virker som en god idé, men den bør være midlertidig - og tidsbegrænset. Jeg ved dog ikke helt hvordan en sådan skal sættes op.
Endelig: Punkt 0, var egentlig tænkt på samme måde som det fungerer i øvrige partier med “Kammeratlige samtaler”, og derefter et skriftligt varsel, med tilbud om mægling - hvilket hvis processen og rammerne for dette er trygge, næsten alle vil tage imod.
), og lig mærke til at han faktisk skriver at “selv om det ikke er nævnt i vedtægterne” ( frit efter hukommelsen) her er kode ordet “ikke”, han skriver ikke noget om hvad domstolen dømmer hvis der specifik stå noget andet…
jeg har straks gjort de andre i udvalget opmærksom på den, for det er dejligt med et skulderklap når vi arbejder så hårdt for sagen 
tak 
)