Å Handicappolitik -
forslag af Kørestolsbruger: Anders Kinnerup 42607878 / Hekla Hekla (PoFo)
ALMENNYTTIGE BOLIGER IKKE STORE NOK TIL KØRESTOLSBRUGERE
Boligselskaber får tilskud til at bygge handicapvenlige boliger. Bygherrer bygger for små handikapboliger. Årsag kan være at financieringen til almennyttig boligbyggeri ikke gives til boliger over 85km2. Bygherren får statsgaranterede lån, der reguleres ved maximum satser pr bygget km2. (18.000 kr pr km2). Støtten gives til dels på størrelsen samt på projektets samlede pris.
Det er lovpligtigt for kommunerne at tilbyde egnet handicapbolig, men de har ingen boliger, der er store nok til personer med handikap, der er bruger af EL-kørestol. Dette betyder at kommunen anviser til boliger på det private/almindelige udlejningsmarked. Dér finder man egnede boliger over de 85m2. (Se endvidere pkt 3).
Maksimumsbeløb for støttet byggeri 2023
Forslag 1:
Bedre finansieringsmodel for bygherrer. Støtten til almennyttigt boligbyggeri bør ændres de får et incitament til at bygge egnede handikapboliger. Hæv loftet for samlet pris og dermed for antal km2. pr. handikapbolig til kørestolsbrugere. Hæv den ideelle størrelse til 75m2 (til enlige) + 15m2 for handicap + 15m2 for hjælperordning/hjælperværelse = i alt 105m2. Der skal være mindst 150cm vendediameter på begge sider af en seng + plads til skabe. Ideelt skal vendeplads i køkkener være på 180cm i diameter.
BADEVÆRELSER ER GENERELT FOR SMÅ TIL KØRESTOLSBRUGERE
Kørestolsbruger: “Det er lige småt nok og lokummet står altid på den forkerte væg”. Boliger er generelt for små til EL-kørestolsbrugere, dette i særdeleshed fordi badeværelser i 90% af tilfældene ikke er store nok. WC placeres ofte på langvæggen på badeværelser hvilket formindsker vende-diameteren. Bygningsreglementet stiller ikke krav til handicapindretning. Der er alene tale om henstillinger til at tage hensyn til mennesker med handicap. Det er en alt for svævende og upræcis formulering. Handicap tilgængelighedskonsulenter har ikke reel indflydelse på byggeri/indretning.
Forslag 2:
Ideelt skal et badeværelse til en kørestolsbruger med hjælperordning være 10-12 kvm. Meget kunne opnås, hvis man som hovedregel placerer WC på den korte væg. En selvhjulpen EL-kørestolsbruger har brug for en vendediameter FORAN toilet på 150 cm.
BOLIGSIKRING TIL BOLIGER OVER 85km2 ER FOR LAV
EL-kørestolsbruger er pga deres handikap, anvist væsentligt større og dyrere boliger (inkl hjælperværelse). En Person med handicap får ikke boligydelse for de kvm der ligger over 85m2. De ekstra kvm (>85m2) trækker ned i ydelsen.
(For alle andre er det over 65 m2). Aktuelt findes der adskillige eksempler på kommuner som ikke kan anvise egnet bolig, inden for de boliger, de har til rådighed til kørestolsbrugere. Man kan få boligydelse for op til 65m2 + 10m2 for handicap + 10m2 for hjælpemidler/hjælper = i alt 85m2. Det rækker ikke for en EL-kørestolsbruger, der behøver min: 75m2 + 15m2 for handicap + 15m2 = i alt 105m2.
Case: Kørestolsbruger i en visiteret lejlighed på det private/almindelige marked på 102m2. Huslejen stiger fra 12.500kr. til 14.000kr. pr. 1. januar 2023 mens boligydelsen kun stiger ca. 900kr. Der er nemlig 17m2 “for meget” og det trækker ned. De 17m2 trækker boligydelsen ned med 2.200 Kr. i anvist bolig.
NB. Flytning begrundet i den nedsatte funktionsevne
Når borgeren er nødt til at flytte fra sin bolig til en dyrere bolig på grund af en nedsat funktionsevne, skal der ved beregningen af merudgifter til husleje tages udgangspunkt i, hvad andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har af udgifter til husleje - Hvad skal denne besynderlige sammenligning gøre godt for?:
Forslag 3: For mennesker med handikap skal boligsikringen justeres, så man får støtte til nødvendige samlede antal kvadratmeter. Boligydelsen burde være reguleret med et “stedtillæg”, som man kender det fra for eksempel forsvaret. Giv højere boligydelse i dyre boligområder, så mennesker med handicap ikke må ty til at flytte til udkantsdanmark, hvor boligydelsen rækker længere
HANDIKAP OG ÆLDEROMRÅDET BØR SKILLES AD
Boligstørrelser til kørestolsbrugere som i dag defineres som ‘ældre og handicapegnede boliger’ bør adskilles fra ældreområdet (både når det gælder stat – region og kommune). Ældre og personer med fysisk handicap (ex kørestolsbrugere), har ikke nødvendigvis noget til fælles, for så vidt angår boligindretning.
Forslag 4: Handikapområdet bør fremadrettet være et selvstændigt (politik)handicapområde, således at de benævnes ”handicapboliger”.
BORTFALD AF HANDIKAPTILSKUD VED PENSIONSALDER
Når en person med handikap bliver 67 (pensionist), så er de ikke længere en person med handikap, men placeres i ældregruppen, hvilket betyder den enkelte borger mister sit tilskud til handikaprelaterede merudgifter. Det er et problem, når borgeren mister økonomi til ex. at køre i egen handikapbil, og dermed mister muligheden for et socialt aktivt og værdigt liv. I nogle tilfælde kan det påvirke et særligt tilskud til huslejen i en anvist bolig, udover boligsikring.
MERUDGIFTSYDELSER FORSVINDER SOM FOLKEPENSIONIST
Serviceloven paragraf 202, som nu hedder paragraf 116: Er omskrevet i en grad, så begrebet handicapkompensation/merudgiftsydelse i den grad er udhulet.
Forslag 5: Handikaptilskud / handicaprelaterede merudgiftsydelser til handikapbil mm, skal følge borgeren hele livet uanset alder.