Hvad skal det nytte?
” - Hvis man vil have et Danmark i balance, skal man også behandle sine medarbejdere ordentligt… Det er mennesker, vi taler om … i det mindste bør man da have empati for dem, der skal flytte" (Rita Bundgaard, formand for HK Stat til Jyske Vestkysten, jv.dk 5. dec. 2017). Men udflytningen af statslige arbejdspladser har ikke helt dette perspektiv for modtagerne af arbejdspladserne. ”- Vi lever altså i en globaliseret verden, og heroppe er vi vant til at se arbejdspladser blive flyttet. Hvor medarbejderne ikke bliver spurgt, om de vil flytte med,” kommer det fra Arne Boelt, borgmester i Hjørring, (S) – og han sætter trumf på med moralen: ”Så nogle gange skulle vi tænke lidt mere på, hvad der er nødvendigt for vores land. End hvad der er nødvendigt for den enkelte.”
Regeringens udflytningsplaner har medført en skarp interessekonflikt med udflytningsramte ansatte, der trækker offerkortet, på den ene side, og på den anden side indflytningsglade lokalpolitikere, der lugter udvikling og bedre økonomi i kommunen. Men hvad er regeringens argument egentlig for at flytte statslige arbejdspladser fra København ud i provinsen?
Sloganet er ”Et Danmark i balance” og derfor skal Statens arbejdspladser også være fordelt i hele landet. I regeringsgrundlaget begrundes dette med, at ”de statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark”. Denne fordelingspolitik ville nok ikke kunne trække stemmer, hvis det ikke også blev sagt, at en decentral placering af statslige arbejdspladser vil være med til at skabe mere aktivitet i det pågældende område”.
Nu kan man jo kun gisne om et skjult motiv, og det er lige hvad enhedslistens Maria Reumert Gjerding gør i Altinget 21. januar 2018 i forbindelse med beslutningen om at flytte Miljøstyrelsen til Odense. Med overskriften ”Udflytning ligner en sort regerings forsøg på at stække miljøet” vinkler hendes artikel den påstand, ”at miljøområdet ikke står øverst på regeringens dagsorden,” hvilket begrundes med, at udflytningen er en ”… atomisering af miljøområdet” og ”et bevist led i at stække de miljøfaglige stemmer i centraladministrationen”.
Men det er jo ikke en hæderlig debat at skyde nogen skjulte motiver i skoene, når man ikke kan dokumentere det. Så måske er det mere givende at have fokus på effekten af udflytningen – hvad skal den nytte?
Der havde Asser Amdissen, direktør for skoleskibet Georg Stage, et temperamentsfuldt indslag på Debatten–DRs videoklip fra Clement Kjersgaards debatprogram på DR2 19. januar 2018. Hans pointe er, at ”- Du styrker ikke offshoresektoren i Esbjerg ved at rykke Dansk Sprognævn til Bogense”. Ret så energisk og overbevisende hævder han, at kommunalreformen har drænet kommunerne for arbejdspladser – lærere, sygeplejersker og gymnasielærere – og nu i stedet, så får landdistrikterne Dansk Sprognævn. ”Vi har brug for sygeplejersker og lærere, der udfører et rigtigt arbejde”.
Han har nok ret, for arbejdspladser opstår ofte organisk i relation til behov og muligheder – eksempelvis Danmarks behov for et sprognævn og akademiske evner, der kan gøre forskningen mulig. Hvis de akademiske evner ikke findes efter en tvangsudflytning, så går viden tabt, hvilket er uøkonomisk. Men behovet for lærere, læger og virksomheder er stort i landdistrikterne, og kunne regeringen i stedet bruge penge på at omlægge f.eks. private lægepraksisser til offentlige arbejdspladser, så ville man sandsynligvis kunne tiltrække flere læger til landdistrikterne.
Men allerbedst mener jeg, det er at styrke de innovative kræfter og ideer, der allerede er bosat som en human ressource i provinsen. I stedet for at kontrollere og regulere mennesker efter stramme økonomiske regler, så frisæt borgeren med borgerløn – en skattefri indtægt uden krav om modydelse – og på den måde skabe vækst og slippe initiativerne løs. Med en sikker og anstændig – omend lav – indkomst, så kan borgeren ubekymret være iværksætter, arbejde frivilligt og gå efter interesse og lyst. Giver det andet end dovne mennesker? Ja, det giver højst sandsynligt mere energi og glæde og fællesskab, hvilket igen er en grobund for nye ideer og dermed et trækplaster for virksomheder.
Så sæt borgeren fri med borgerløn, lad de tusinde innovative virksomheder blomstre frit i provinsen og kom om føje år, Danmark som en helhed står.