Uddannelse og forskning i genopbygning af humusindhold

Forslagets tekst

Vi skal sørge for uddannelse i dyrkningsmetoder, der kan sikre, at jordkvaliteten i landbruget optimeres. Det gør den primært ved at genopbygge og forbedre humusindholdet i jorden, som fremmer jordens generelle frugtbarhed.

Hvis landbruget fokuserer på jordens frugtbarhed med alt, hvad det indebærer af mikroorganismer og et rigt insektliv, vil jordens frugtbarhed stige, behovet for kunstgødning blive reduceret, jorden vil blive bedre til at absorbere regn og fastholde næringsstoffer og biodiversiteten vil blive øget.

Der skal forskes i og udvikles metoder til at genoplive ”død jord”. Fx er der behov for udvikling af komposteringsmetoder for organisk affald, grøngødning og særligt dybstrøelse, så kompostering er praktisk gennemførligt i storskala og kan anvendes som jordforbedringsmiddel.

Det er vores vision, at landmanden af sig selv vil udlægge efterafgrøder som følge af indretning af regler og for at holde på næringsstofferne. Derudover vil vi øge incitamenterne for at have efterafgrøder som plantedække i vinterperioden så barjord undgås. Det allervigtigste er at få indkørt robuste sædskifter med kløver- eller lucernegræs i 2-3 år i træk i sædskiftet, nedmuldning af halm og dybstrøelse og anvendelse af kompost som jordforbedringsmiddel, særligt til “døde” jorder efter mange års konventionel misrøgt.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.

Forslagsstillere

  1. Morten Krohn
  2. Bina Aylen Seff
  3. Birte Skov Larsen
  4. Fanny Broholm
  5. Franciska Rosenkilde
  6. Helene Hagel
  7. merete kristine medina meincke
  8. Mogens Buch-Hansen
  9. Niels Poul Dreyer
  10. Søren Frederik Hansen
  11. Søren Grene

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan støtte eller stemme om forslaget på AlleOs

Dilemma: Raps er blevet populært som “efterafgrøde” da den kan indgå i forårets produktion. I en overgang til økologi kan vi stå med et problem for bierne. Væksten af raps som efterafgrøde er så god, at der måtte sprøjtes med væksthæmmere for undgå blomstring i september. Når frosten kommer bliver afgrøden i blomst ødelagt og udbyttet falder. Man kan være så effektiv, at det er dårligt for økonomien i et klima, hvor vejret bliver for varmt og solrigt for rasp. Naboen har haft bier, men de er nu døde fordi formentlig sprøjtning på raps dræber bierne. Aldrig før har jeg set så meget raps heromkring hvor jeg bor og det ser sort ud for bierne til næste år. Vi skal tænke over hvordan et sådan akut problem kan løses.

Synes ikke, at vi som parti, selvom vi har mange gode mennesker, som ved meget, også om humus, skal gå så meget i detail med et forslag. Hvis jorden bliver dyrket på biotopens præmisser, så vil kvaliteten af denne også blive bedre. Vi kan ty til at forbyde kunstgødning, der jo alt andet end lige aldrig kan blive bæredygtigt, alene grundet i fremstillingsprocessen. Mht. til plantedække om vinteren, bør det være et generelt krav.

Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.