Ubetinget Basisindkomst/Borgerløn


(Alternativet) #1

Visionstekst

Verden af i morgen er en anden end verden af i går og i dag. At møde de nye udfordringer og muligheder kræver fleksibilitet og iderigdom, livslang læring og en befolkning, der har mod på at fejle, plads til at eksperimentere og tid til refleksion. Det kræver tryghed - og frihed for den enkelte til at vælge sin egen vej frem.

At sikre borgerens basale forsørgelse er en grundlæggende ambition i den danske social- og arbejdsmarkedsmodel. Det har vist sig så effektivt for udvikling af lykke og velstand, at hele verden ser til Danmark for at blive inspireret!

Alternativet vil styrke denne grundlæggende ambition ved at arbejde for en Universel Basisindkomst (UBI – også kendt som borgerløn), der ubetinget sikrer alle borgere en basal forsørgelse. Det giver hver enkelt den grundlæggende tryghed og frihed til at bidrage til både den økonomiske, den sociale og den grønne bundlinje.

UBI styrker den sociale bundlinje fordi

  • den flytter fokus fra det, der begrænser, til det, der er muligt. UBI ydes betingelsesløst og individuelt og begrænser derfor ikke den enkeltes udfoldelsesrum. UBI giver initiativretten tilbage til borgeren, der frisættes til at udfolde og udvikle egne potentialer.
  • det altid kan betale sig at arbejde, uanset timetal – det giver rum for et inkluderende arbejdsmarked med plads til alle, der vil være med. Kun fantasien sætter grænser.
  • den sikrer ligestilling og ligeværdighed.

UBI styrker den grønne bundlinje fordi

  • den styrker grønne iværksætteres muligheder.
  • den understøtter den nytænkning, der er nødvendig for udviklingen af en ”cirkulær økonomi”, hvor råstoffer genbruges, og affald får ny værdi.
  • det bliver muligt at sige nej, hvis jobbet opleves som meningsløst – fx fordi det kun tjener kortsigtede økonomiske interesser for de få på bekostning af langsigtede interesser for de mange.

UBI styrker den økonomiske bundlinje fordi

  • den giver plads og frihed til den nytænkning og risikovillighed, der muliggør økonomisk vækst på grønne vilkår.
  • det altid kan betale sig at arbejde – uanset timetal. UBI er ubetinget og udelukker derfor ikke på forhånd hverken arbejde eller andre aktiviteter. UBI sikrer, at alle bidrag kan bringes i spil og berige både den enkelte og samfundet.

UBI styrker den sociale, den grønne og den økonomiske bundlinje, fordi vi i frihed og øjenhøjde kan møde fremtidens udfordringer og muligheder - til glæde og gavn både for den enkelte og for fællesskabet.

UBI sikrer en blød landing i verden af i morgen. Med overskud på alle bundlinjer.

Tre konkrete forslag

  1. Indførelse af garanteret, ubetinget minimumsforsørgelse for alle (borgerløn) Forsørgelsen sikres gennem den fælles offentlige kasse. Hvorvidt forsørgelsen i dansk kontekst bedst sikres som en integreret del af indkomstskattesystemet (negativ indkomstskat) eller ved direkte overførsler finansieret på anden vis, undersøges af en arbejdsgruppe. Det vil i alle tilfælde være afgørende, at det alene er økonomiske forhold, som afgør, hvorvidt den enkelte modtager eller indbetaler til den fælles kasse. Den endelige model skal sikre, at enhver har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at kunne leve en anstændig tilværelse, og at denne garanti er enkel at administrere, universiel, individuel og ubetinget. Den endelige model skal tænkes sammen med Alternativets øvrige økonomiske politik og forslag til en skattereform, se forslag 3, herunder forslaget om at flytte skattebyrden fra indkomst til andre beskatningsformer.

  2. Udvikling af frivillig individuel rådgivning og jobformidling – som foreslået i forbindelse med Kontanthjælp uden modkrav

  3. Skattereform som foreslået i finanslovsforslaget 2017.

Tre ulemper

  1. Den hyppigst forekommende bekymring handler om at fastholde den enkeltes forpligtelse på fællesskabet og fællesskabets forpligtelse på den enkelte. Hvad nu hvis et overvældende flertal vælger at passe sig selv og melder sig helt ud af fællesskabet? Det er en bekymring, som oftest næres på andres vegne. Ingen har endnu tilkendegivet, at de selv vil vende ryggen til alle fællesskaber og blot passe sig selv. Og hvad nu hvis borgerlønnen bliver brugt som alibi til at ”parkere” folk?
  2. Ens ydelse til alle.
    Mange har fremført, at det er en udfordring med ens ydelser til alle, da ikke alle har samme forudsætninger for at kunne supplere ydelsen med egne indtægter. Det skal der findes en løsning på, som ikke går ud over universaliteten i den grundlæggende ydelse. En arbejdsgruppe ser på udfordringen, herunder mulighederne for, at evt. Tillægsydelser kan fastholdes efter behovsprøvning som del af socialpolitikken.
  3. Modtagergruppen.
    Det er en udfordring at finde passende, dynamisk definition af modtagergruppen, som ikke går på kompromis med ydelsens ubetingede karakter. Udfordringen gælder især de borgere i Danmark, der flytter ind og ud: Hvor længe skal man have opholdt sig i landet for at være berettiget til ydelsen? Hvor længe kan man tage ydelsen med til udlandet? Hvordan skal ydelsen defineres for at kunne fungere indenfor rammerne af EU-samarbjedet? Skal alle aldersgrupper kunne modtage?

Baggrund for visionen

Den tiltagende stress og det ”prekariat", der pt etablerer sig som et vilkår på arbejdsmarkedet, nødvendiggør en nytænkning af rammebetingelserne. Her er UBI en god begyndelse ved at give både tryghed og frihed til at finde nye veje.

Samtidig er forslaget udtryk for ”rettidig omhu” i forhold til den samfundsomvæltning, der venter. Automatisering nødvendiggør en omstilling af arbejdsmarkedet, der muliggør bæredygtigt lønarbejde, innovativ og grøn nytænkning og god balance mellem arbejde og fritid.

Ligeledes mener vi, at borgerløn vil sikre demokratiet i et samfund ved at der er stor sandsynlighed for, at lysten til at deltage positivt i samfundet kommer til at gælde alle. F.eks. At valgdeltagelse bliver endnu højere.

og - det kan siges, at i en verden med så megen rigdom, der er så uretfærdigt fordelt, kan borgerløn bidrage til en retfærdigere fordeling. Måske det vigtigste argument for borgerløn.

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen læner sig især op af den debat, der er foregået i Facebook gruppen ”Debat om Borgerløn” siden foråret 2016, herunder de links, visioner og ideoplæg, der ligger i fil-arkivet. Der har været afholdt åbne oplysningsaftener i Åbenrå med indlæg fra BIEN, Gode Penge og Alternativets egne medlemmer med fokus på socialpolitiske, skattepolitiske og pengepolitiske perspektiver. Herudover deltog nogle af forslagsstillerne i den BIEN-konference, som Alternativet var vært for i september 2016. Der har også været initiativer i Århus og Ålborg, som har fødet ind til processen både via FB siden og ved at medlemmer fra KBH, Århus og Ålborg har lagt vejen forbi hinandens arrangementer. Visionen er forfattet i en iterativ proces i stillergruppen med inddragelse af FB gruppen. Gruppen i Ålborg begyndte sine aktiviteter i foråret 2016. Medio august tog Niels-Simon til Ålborg, mødte gruppen og holdt et indlæg. Gruppen fortsatte sit virke og deltog i Konferencen på Borgen i sep.

I Århus arrangeredes i august -16 en debataften mellem Dorte Kolding fra BIEN med Josephine. Der var stort fremmøde.
D.28/1 -17 tog Niels-Simon til Århus og var med til at starte en borgerlønsgruppe med 7 entusiastiske medlemmer af Å.
Op til landsmødet 2017 var visionen i høring på AlleOs, ligesom der blev udarbejdet en POLIS. På Landsmødet var der debat om forskellige temaer vedr. Borgerløn, og det er de samlede inputs, der har resulteret i denne ændring af forslagene og især ulemperne. På LM var der enighed om at fortsætte arbejdet. En godkendelse af visionen vil kvalificere og legitimere dette arbejde.

Hvem har været inddraget

Medlemmer fra hele landet både fysisk og digitalt på FB og på DIALOG.
Oplægsholdere:
På medlemsmøder: BIEN.dk, Dorthe Kolding, Gode Penge.dk, Ib Ravn. Medlemmer med økonomisk indsigt.
På konferencen: Uffe Elbæk, Thorsten Gejl, Dorte Kolding, Guy Standing, Akademikernes A-kasse m.fl.
På LM Louise Haagh, som har givet tilsagn om at deltage i det videre arbejde.

Visionsstillere

  1. Annette Hjort Knudsen
  2. Christa If Jensen
  3. Hans Peter Erbs-Hansen
  4. Jan Kristoffersen
  5. Kim Nielsen
  6. Kristian Hald Jensen
  7. Niels-Simon William Larsen
  8. Preben Lund Foged Rasmussen
  9. Rasmus Foged
  10. Sanne Gutkin
  11. Thor Clasen Jonasen

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


(Nis Jørgensen) #2

Tak for et godt og visionært forslag. Jeg håber meget at det kommer igennem.

Jeg savner dog lidt følgende:

  • En indikation af. på hvilket niveau vi forestiller os at UBI’en skal ligge. Denne diskussion bliver en hvepserede - ligger den for lavt, vil vi blive beskyldt (internt og eksternt) for at gøre folk (nuværende overførselsindkomstmodtagere) fattige. For højt, og vi vil blive beskyldt for at et ikke hænger sammen økonomisk. Derudover vil en lav UBI føre til forventning/krav om at en række af de nuværende ordninger bibeholdes som supplement - og dermed ryger simplificeringen.
  • Dermed også: et bud på, hvordan forslaget vil påvirke statsbudgettet.
  • Noget om børn - skal de også have UBI (i stedet for børnecheck)? Hvor stor?
  • Et bud på, hvad der skal skal ske med dagpengesystemet under UBI.
  • Noget mere specifikt om hvordan skattepolitik og UBI skal spille sammen.

(Christa if jensen) #3

Kære Nis!
Du går lige til stålet m.h.t de strukturer, som vi forestiller os at få nogle bud på her. Meget bevidst har vi undladt helt konkrete forslag, men ønsker i høj grad jeres bud på:
Hvordan: 1) et beløb udbetalt direkte til hver (myndig?) person.
2) et højt personfradrag, som udbetales, hvis der ikke er (Nok) indtjening. Vores forslag i første omgang.
3) noget helt andet?
Hvor meget: Der har været rigtig mange .
1) et beløb som dagpenge for forsikrede ledige små 20.000/mdr.
2) f.eks. Rockwoolfondens beløb for hvad enlige kan klare sig for knap 10.000kr
3) et beløb som i Finland knap 5000kr
4) noget helt andet???
Hvad skal UBI erstatte: også dette skal drøftes. Men umiddelbart er UBI en basisindkomst. Overenkomster, forsikring mod arbejdsløshed, SU, børnecheck og børnebidrag, og tilskud efter sociallovgivningen må - efter min mening - rettes ind efter basisindkomstens størrelse, men uden at nogen bliver stillet ringere.
Det ville være dejligt, hvis du og andre kom med konkrete bud


(Nis Jørgensen) #4

Tak - jeg håber det er ment som en kompliment :slight_smile:

Mht “hvordan” mener jeg ikke det er så vigtigt. Der er ikke nogen praktisk forskel på 1 og 2, i hvert fald ikke før der kommer flere detaljer på.

Mht “hvor meget”, mener jeg at det er fint at kigge på forskellige forslag til et minimumsbudget. Rockwoolfondens er gennemarbejdet og veldokumenteret. Det er værd at bemærke hvilke elementer fra velfærdssystemet der er medregnet i budgettet (friplads i daginstitution, A-kassekontingent) og hvilke der ikke er (boligstøtte).

Jeg synes t rockwoolfondens budget er højt - jeg har selv i relativt lange perioder levet for mindre. Budgettet afspejler som jeg ser det normen om overforbrug i vores samfund - særligt posterne mad, tøj og “hygiejne”. At give en enlig 50 m2 boligareal mener jeg også er mere end hvad man kan kalde “minimum” (at det kan være svært at finde små billige lejligheder er så en anden sag).

Jeg mener deror at vi skal foreslå en UBI der ligger noget under Rockwoolfondens budget. Yderligere/supplerende grunde:

  • En lavere UBI sætter en lavere norm for vores privatforbrug.
  • En lavere UBI gør ordningen billigere at indføre - og dermed også politisk mere spiselig.
  • En lavere UBI giver, alt andet lige, større tilskyndelse til at bruge sin tid produktivt - ved lønarbejde, selvforsyning/hjemmeproduktion, studier e.l.
  • En lavere UBI gør det nemmere at få de borgerlige med på ideen.

For øvrigt: Der eksisterer allerede en UBI i Danmark - den er bare så lav, at de fleste ikke lægger mærke til den. Den hedder “Grøn Check”. Jeg ser til min glæde, at Alternativet har foreslået at den skal fordobles.


(Christa if jensen) #5

Selvfølgelig var det et kompliment, og en glæde over at debatten er startet. Tak for dine input. De bliver taget med i voes videre udvikling af vision og forslag.
Har du pvervejelser m.h.t målgruppen. Hvornår kan man som voksen modtage UBI. Og hvad er din holdning til børn og UBI?


(Niels-Simon Larsen) #6

Borgerlønsgruppen skal forsvare visionen og ikke kunne svare på alle mulige spørgsmål, der let munder ud i en total samfundsforandring. Der er meget, vi ikke har taget stilling til. Visionen er “inden for synsvidde, men uden for rækkevidde”. Derfor ingen kroner-og-øre-debat. Vi har ikke den ‘regnekraft’ der skal til. Det hedder basisløn, fordi de elementære behov er dækket, og hvad den er, bliver til sidst en forhandling mellem de stridende parter i ft. Derfor er det den principielle og filosofiske debat, det gælder nu: Vil vi give ubi til hinanden? At den koster noget og laver om på en del forhold, kan enhver sige sig selv, men det er jo også det, der er vores udgangspunkt.


(Nis Jørgensen) #7

Visionen ER en total samfundsforandring. Og det er ikke nogen detalje ift samfundsforandringen, om niveauet er 5.000 eller 25.000.

Jeg synes heller ikke at spørgsmålet om børns indplacering er en implementeringsdetalje - men tværtimod et vigtigt spørgsmål til filosofien bag.

Dagpenge og skat er måske nok detaljer - men til gengæld vigtige, når vi skal kommunikere vores vision. Er vi overhovedet enige om hvordan UBI’en skal virke, ift resten af vores samfundssystem? Hvis ikke, mener jeg at visionen er for vag.

Sidst men ikke mindst: Jeg forventer ikke at “borgerlønsgruppen” svarer på spørgsmålene. Jeg skriver hvad jeg savner, så kan andre kommentere.


(Kurt Wissendorf Møller) #8

Hele ideen med UBI er jo en regelforenkling, en frigørelse fra et mangeuhyret socialt monster og værdighed til mennesker som et minimum.
Jeg er usikker på, om den negative indkomstskat vil have den effekt, der nævnes.
Ovenstående opslag fra Nis peger på et meget relevant spørgsmål.
Hvilket niveau?
Det bliver under alle omstændigheder en umulig diskussion, så længe der ikke er mindst 90 mandater, der ubetinget støtter UBI. Derfor er beøbsstørrelsen i denne fase i virkeligheden mindre vigtig. Skal der være en indikation kunne det være den fattigdonmsgrænse, der pt er afskaffet, men som Å bør arbejde på at få genindført.
I fattigdomsafgrænsningen indgik ikke bare penge, men tanker om mulighed for at være aktiv medborger, herunder ikke mindst muligheden for aktiv kulturel deltagelse i bred forstand.
Så beløbsstørrelsen må afgøres af en bedømmelse af, hvor undergrænsen for et rimeligt liv placerer sig.
Når det drejer sig om børnene kan man indregne værdien af de tilbud, de får stillet gratis til rådighed, dvs skolegang etc.
Nu er ‘rimeligt liv’ jo et meget elastisk begreb, så derfor må beløbsstørrelserne hele tiden følges og justeres i takt med den indsigt, der opnås i praksis.
Derfor kan vi ligeså godt sige fx 10000 kr pr voksen som 8000 eller et hvilket som helst andet beløb. Vi ved ikke hvor meget rimeligt er. Det skal vi først tilegne os viden om.


(Niels-Simon Larsen) #9

Du skriver nok så bramfrit, at borgerløn ER en total samfundsforandring. Hvordan er du dog kommet frem til det? I øjeblikket er der ingen, der ved, hvad borgerløn er. Der er kun en vision “inden for synsvidde, men uden for rækkevidde”, hvad jeg i øvrigt synes er en smuk formulering.
Man skal altså ikke bebrejde visionen, at den ikke går i detaljer, for så er det ingen vision, men et forslag. Fra begyndelsen af vores arbejde, tænkte jeg, at vi skulle fastsætte et beløb, men jeg fandt ud af, at vi først senere - måske i samarbejde med den politiske ledelse (der selv har skrevet om borgerløn) kunne finde frem til et basisbeløb. Det er forkert at forlange af visionsgruppen, at den skal foretage nogle enormt komplicerede beregninger. Hvis man læser, hvad andre borgerlønsgrupper har foreslået, er basisbeløbene da også meget forskellige. Hvis man alligevel forlanger, at vores gruppe skal komme frem med et beløb, vil jeg spørge tilbage, hvordan vi skal komme frem til det med den beskedne regnekraft, vi er i besiddelse af?

Der er flere grupper i samfundet, vi skal afklare med. Det gælder, som du skriver, børnene. Jeg kan også nævne folk, jeg her vil kalde tilrejsende. Hvornår skal de evt. have del i en UBI? Nogle får brøkpension i forhold til det antal år, de har boet og arbejdet her.

Den alvorligste indvending, og som jeg tit møder, er, at nogle ikke kan få ind i deres hoved, at folk, ikke dem selv naturligvis men andre, skal have penge for ikke at lave noget. Her skal Å være rustet til at tage diskussionen. Det kan vi godt blive, men vi skal øve os på hinanden først, og det bliver interessant, for her kommer vi ind på, hvad det vil sige at være samfundsborger i fremtidens samfund.

Nu er Å kommet med sit skoleforslag med et fag, der hedder Medborgerskab. Det er fint for borgerlønsgruppen, der mener, at borgerløn er noget, borgerne giver til hinanden for at sætte hinanden fri og af-klientgøre hinanden. Se, så begynder det at blive spændende.


(Niels-Simon Larsen) #10

Enig med dig. Det gælder om at finde grænsen for et rimeligt liv. Der skal være solid opbakning i befolkningen, ellers kommer den til at danse op og ned med skiftende regeringer.
Du nævner noget med 10.000kr/md. Det er også det beløb, jeg nævner som et slag på tasken, når jeg taler med folk. Jeg siger også, at både misbrugerne og Joakim von And (der er lider af en anden form for afhængighed) får dette beløb.
Hvad sker der med dem? Tja, nogle doper sig ihjel ligesom nu for kontanthjælp. Andre vil nok føle sig mindre forfulgt og gå i behandling og ændre deres liv. Jeg plejer at spørge folk: “Hvad ville du selv gøre”, og så bliver der en interessant samtale ud af det.


(Kurt Wissendorf Møller) #11

Lad os antage at kr 10.000 er et rimeligt beløb pr. voksen.
For at undgå svingende beløbsstørrelser ifm regeringsskifter skal beløbet kun kunne ændres i opadgående retning, der primært skal dække inflationen.
Ændringer kan kun forekomme ifm evt devalueringer. (Hvilket med fastkurspolitikken ikke er relevant pt, men det skal der selvfølgelig tages højde for i et forslag).
Øvrige ændringer kan ikke foretages ved et regeringsskifte. Hvis en regering ønsker at ændre grundbeløbet, kan det kun ske efter et valg. Dvs at der skal gå to valgperioder, inden der kan ske ændringer.
For nogle grupper med handicaps er der behov for særlige ydelser. Skal disse ydelser indregnes i UBI eller skal de optræde som særydelser.
Hvis det sidste, vil tanken om at renovere hele socialsektoren gå tabt.


(Niels-Simon Larsen) #12

Meget godt at du kommer ind på det, og jeg må sige, at borgerløn, som er en basisindkomst, ikke har noget med socialsektoren at gøre. Du må fx ikke blande UBI og invalidebiler sammen eller narkoafvending og UBI.
Fastkurspolitikken skal man heller ikke blande ind i det og slet ikke på nuværende tidspunkt, hvor UBI nok er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Det her er en trinvis fremgangsmåde, og hvis man tænker sig en stige, så er vi på første trin, og man må ikke forlange, at vi skal svare på spørgsmål, der angår de sidste trin. Det vil være en udfordring for os, for mange vil have svar på det hele med det samme.


(Nis Jørgensen) #13

Jeg kigger på, hvilke kræfter der virker i dag på folks livsvalg. Med en UBI fjerner vi på godt og ondt frygten for - og truslen om - at sikkerhedsnettet forsvinder under folk. Derudover fjerner vi (forhåbentlig) hovedparten af de steder, hvor der i dag er negative incitamenter til meningsfuld aktivitet - det være sig lønarbejde, privat virksomhed eller frivilligt arbejde.

Jeg kan sagtens leve med en vision, der ikke indeholder et konkret beløb. Men jeg synes at det er for svagt ikke at komme med et bud på niveauet, samt de store linjer ift afgrænsning - børn og “grænsegængere”.

Hvor meget “rimeligt” er, er ikke et faktuelt spørgsmål. Det er et fordelingspolitisk (moralsk) spørgsmål, som der næppe skabes større enighed om ved at samle viden. Man kan som jeg ser det grundlæggende besvare det på 3 forskellige måder.

  • Ud fra principielle overvejelser: hvad skal der være råd til af livsstil, hvordan skal niveauet bestemmes ud fra samfundsøkonomien

  • ud fra praktiske/økonomiske overvejelser - hvad siger ADAM at konsekvenserne bliver

  • ud fra det hvad der er politisk gennemførligt - hvilket niveau bringer hurtigst til 90 mandater.

De 3 tænkemåder kan selvfølgelig overlappe

Så er du ikke kun i gang med at ændre vores fordelingssystem, men også vores demokratiske system. Man kan selvfølgelig godt foreslå forligsparterne at disse regler følges - men du får næppe de andre partiertil at skrive under på dem. Og selv nogle af dem er med på at afprøve systemet, vil formodentlig stejle mod at fastlåse UBI’en på denne måde.


(Christa if jensen) #14

Et modargument, som jeg ofte hører, har udgangspunkt i ret/pligt og yde/nyde retorikken. Det er bl.a. Socialdemokraternes modargument, som det f.eks. kom frem i P1 Morgen d.18/2 2017. Her er et svar på den retorik.Jeg citerer her Erik Christensen fra BIEN-danmark.

Dette er sammenfatning/konklusion

"I det nuværende samfund udføres et omfattende ubetalt samfundsnødvendigt arbejde i form af husarbejde, omsorgsarbejde, politisk arbejde samt kulturelt arbejde, der både er med til at sikre markedets funktionsmåde og reproduktionen af det politiske fællesskab, som udføres af store grupper mennesker, der ikke honoreres for dette arbejde. Man kan sige, at “de yder uden af nyde”. Heroverfor befinder sig andre grupper af mennesker (især dem på arbejdsmarkedet), som nyder godt af dette arbejde, uden at de selv bidrager til det, fordi de er så optaget af økonomisk markedsmæssige aktiviteter. Man kan sige, at “de nyder uden at yde”. Man kan også med et populært samfundsvidenskabeligt udtryk sige, at der foregår en udbredt “free riding”, nogle “kører på frihjul”, høster nogle fordele, uden at betale.

Med en sådan fortolkning kan man altså sige, at man hermed har fundet en retfærdiggørelse af en ubetinget basisindkomst, der lever op til normen om ”noget for noget”. Alle har ret til en ubetinget basisindkomst, fordi alle udfører et ubetalt samfundsnødvendigt arbejde, der er afgørende for det formelle arbejdsmarkeds funktion.

Med en sådan fortolkning bruger man ret og pligt sloganet frigørende ligesom den tidligere arbejderbevægelse ved at føre en kamp for en ny rettighed. "
Litteratur:

Christensen, Erik (2002) Rettigheder og pligter i et velfærdshistorisk perspektiv. AI: Nordisk Sosialt Arbeid, Vol. 22, Nr. 4, s. 226-233.

Det frigørende ret -og-pligt slogan, der henvises til, var det slogan, der stod på de røde faner for 100 år siden: “gør din pligt pg kræv din ret”. Altså, det er din pligt at kræve din ret.


(Jan H Kronborg) #15

Socialdemokraterne vil IKKE borgerløn. Og har blot på 20 år skiftet fra at være med udsyn, orienteret og en god udviklende politiks. Til at være Konservative 2.0. Socialdemokratiet medlem blå borgerlig blok år 2017.

At være medlem og aktiv, et parti og have handlet ift. parti meninger gerne år… Det betyder, svært ift. et skift fra dag til dag. Men mennesker flytter sig, partier politisk flytter sig… Bl.a. det kendte Socialdemokratiet er nu blevet et nr. 2 Konservative Folkeparti 2.0 politik år 2017. Sådanne at balance socialt og økonomisk IKKE er politikken idag Socialdemokratiet. En status og reel analyse, der gør det mulig: Venstre, Socialdemokratiet og DF = Liberal. Konservative. National. Dvs. mere af de sidste 20 år politik indenrigs vores Danmark.

Dvs. den tidligere socialdemokratisk international orienteret og udviklende politik, bliver uden Socialdemokratiet. Det er min analyse og betyder mener jeg et behov at, tænke sort grp. der vil kulværker og vækst uden hensyn miljø og mennekser. Og eller grøn grp. der vil politisk bæredygtighed og langtidsholdbar løsninger med vækst bæredygtig. En helmening Jan :slight_smile:


(Kurt Wissendorf Møller) #16

Så er du ikke kun i gang med at ændre vores fordelingssystem, men også vores demokratiske system. Man kan selvfølgelig godt foreslå forligsparterne at disse regler følges - men du får næppe de andre partiertil at skrive under på dem. Og selv nogle af dem er med på at afprøve systemet, vil formodentlig stejle mod at fastlåse UBI’en på denne måde.

Til det har jeg kun den kommentar, at hvis der er en vilje er der en vej.

Man kan osse vælge en anden model, der bygger på, at der skal være 3/4 af ft medllerne, eller 5/6 ligesom ved suverænitetsafgivelser, der skal stemme for.

Men eller synes du ikke at være villig til at ‘rokke båden’. Hvis ikke den måde, vi forvalter demokratiet på må anfægtes, så har Å allerede mistet sin berettigelse.


(Kurt Wissendorf Møller) #17

At bruge ADAM til at fortælle, hvad vi har råd til vil ihvertfald ikke være nogen god idé. Den tænker ikke livsstilstænkning, den tænker kun skattebelastning.


(Kurt Wissendorf Møller) #18

Hvor meget “rimeligt” er, er ikke et faktuelt spørgsmål. Det er et fordelingspolitisk (moralsk) spørgsmål, som der næppe skabes større enighed om ved at samle viden. Man kan som jeg ser det grundlæggende besvare det på 3 forskellige måder.

Ud fra principielle overvejelser: hvad skal der være råd til af livsstil, hvordan skal niveauet bestemmes ud fra samfundsøkonomien

ud fra praktiske/økonomiske overvejelser - hvad siger ADAM at konsekvenserne bliver

ud fra det hvad der er politisk gennemførligt - hvilket niveau bringer hurtigst til 90 mandater.

De 3 tænkemåder kan selvfølgelig overlappe.

Nis, du har selvfølgelig ret i, at rimelighed er et moralsk spørgsmål, men selv moralske spørgsmål bør basere sig på, hvad der er ret og rimeligt. Det kræver at der arbejdes på finde grundlaget for et niveau. Jeg foreslog tidligere ‘fattigdomsgrænsen’ som udgangspunkt. Ved fastlæggelsen af den inddrog man en række livsstilsfaktorer, som ADAM ikke kan se.
Heraf fremgik, at 11% af den danske befolkning levede under fattigdomsgrænsen, og dermed ikke var omfattet af muligheden for at leve et værdigt liv, sådan som vi vist er enige om, er et af målene med UBI.
Hvis vi skal tage det som mål, så skal disse 11% altså have en forbedret levestandard. Jeg husker ikke lige nu om man opererede med beløbsgrænser og i givet fald hvilke, men man inddrog en række faktorer, der blev betragtet som væsentlige for, at man havde samme (minimums) muligheder for at bo, spise, deltage i kulturelle aktiviter mv.

Mht opnåelse af 90 mandater, så vil det hurtigste vel være at starte med én krone:slight_smile:


(Nis Jørgensen) #19

Jeg synes bare at tingene skal skilles ad. Denne tråd handler for mig om UBI’en, ikke om radikale ændringer i grundloven og de demokratiske spilleregler. Og jeg kan, når jeg abstraherer fra at jeg selv går ind for UBI’en, ikke se hvorfor denne lovgivning skal gøres mere permanent end så mange andre love i landet.


(Nis Jørgensen) #20

Derfor har jeg nævnt den som eet perspektiv ud af tre, som man kan anlægge.

Vi har i øjeblikket en UBI, kaldet Grøn Check, på 1220 kr pr år (voksne, 2017-satser), eller 101 kr/mnd. Så 1 krone vil være et stort tilbageskridt. Min pointe er også blot, at den “perfekte” UBI nemt vil kunne stå i vejen for skridt i den rigtige retning.