Ubetinget Basisindkomst/Borgerløn


(Kurt Wissendorf Møller) #21

Det var egentlig bare et forsøg på at imødekomme dit krav om, at beløbsstørrelsen skulle være sådan, at skiftende regeringer ikke rodede med beløbet.


(Palle Skov) #22

Vi står på kanten af en fremtid, hvor det ikke bare i Danmark, men globalt bliver muligt at for menneskene at leve et liv uden frygt for hvor morgendagens livsnødvendigheder skal komme fra.
Vi står på kanten af en fremtid, hvor kampen for overlevelse, for det daglige brød ikke længere er nødvendig.
Filosoffer, forfattere og mange kloge mennesker har over tid sat ord på en sådan fremtid. Mest relevant i denne sammenhæng er måske Huxleys roman fra 1932 ‘Fagre Nye Verden’, som er inspireret af tendenser Huxley så ved industrialiseringen af samfundet, i særdeleshed hos den amerikanske ungdom under et besøg i USA.
Historien udspiller sig i året 2540 hvor hele jorden er blevet et verdenssamfund, hvor alle børn udklækkes i reagensglas på fødselsanstalter og rangeres efter arveanlæg, intelligens og fysik i 5 kaster, navngivet fra det græske alfabet - fra alphaer (højeste og mest intelligente) til epsiloner (laveste intelligens og fysik). I bogen fortælles om et “cypriotiske eksperiment”, hvori en gruppe, bestående udelukkende af alphaindivider blev sat til at prøve at styre øen Cypern, hvorefter samfundet hurtigt destruererede sig selv, idet alle intrigerede for at opnå gode, prestigefyldte positioner og undgå slidsomt, utaknemmeligt arbejde.

Denne og andre dystopiske fortællinger sætter, tror jeg, rammen for megen af den frygt/modstand vi oplever, senest modstanden fra den ellers på mange områder meget fornuftige Mathias Tesfaye.

Det vil derfor være optimalt om den endelige vision om ‘Borgerløn uden modkrav’ lanceres samtidig med en fortælling som kunne være Å’s modfortælling til Huxley. En fortælling som skaber billeder af, hvordan det med UBI lykkes med at anerkende og respektere vore mange individuelle forskelligheder, Hvordan samfundet fortsat vil ‘producere’ (undskyld dette gammeldags djøf-udtryk) de ‘nødvendige’ fagligheder inden for alle områder hvor menneskets behov opfyldes af medmennesker og ikke af robotter. Hvordan frisættelsen skaber positiv, ikke negativ energi. Hvordan visionens påstand om at det altid kan betale sig at arbejde udfoldes konkret i et samfund, hvor det ikke er nødvendigt at arbejde for at overleve. Og derfor hvordan klassiske dyder som flid, selvdiciplin, selvovervindelse, koncentration, ærlighed mmm indtænkes i et uddannelsessystem der kun fungerer ved at blive valgt til af både ledere, lærerere, pædagoger, tap’er, forældre og deres endnu umyndige, men økonomisk uafhængige børn.
Og lige til sidst, Hvordan vi med UBI finder fælles klangbund i vores idealer for de fællesskaber, vi organiserer som demokrati, folkestyre, arbejdsliv, civilsamfund, 4. sektorvirksomhed mv.

UBI eller ‘Borgerløn uden modkrav’ vil, fuldt udfoldet som @Nis skriver være en total samfundsforandring.


(Helle Munkholm Davidsen) #23

Kære Christina
Du skriver: “Men umiddelbart er UBI en basisindkomst. Overenkomster, forsikring mod arbejdsløshed, SU, børnecheck og børnebidrag, og tilskud efter sociallovgivningen må - efter min mening - rettes ind efter basisindkomstens størrelse, men uden at nogen bliver stillet ringere.”

Men er ideen ikke, at UBI skal erstatte alle offentlige basisydelser (men undtaget specialydelser til syge og handikappede) - og dette i sig selv er et stærkt økonomisk argument, som kan være vejen til at skabe bred tilslutning og gøre det muligt at acceptere frihedsdelen af det?

Et andet ‘bredt’ argument for UBI er at give ansvaret for folks liv tilbage til dem/os selv (vi har tillid til at vi kan tage det, hvis vi får muligheden for det) i stedet for, at vi bruger penge på at lade staten tage ansvaret.

Denne frihed skal dog helst støttes af muligheden for at indgå i produktive fællesskaber - særligt for udsatte borgere. Men det kan vi jo bruge offentlige midler på i stedet for på bureaukrati og passivisering.
Bh Helle


(Christa if jensen) #24

Hej Helle!
Jeg tror vi er ret enige om, hvad basisindkomst skal erstatte. Der er dog flere holdninger til, hvor stor indkomsten skal være. Derfor skriver jeg, som du citerer.


(Niels-Simon Larsen) #25

Kære Palle. Berigende læsning og smukt formuleret, synes jeg. At det nok bliver en stor samfundsforandring, som borgerlønnen forårsager, tror jeg også, men jeg vil ikke sige det for højt. Man vil straks blive bedt om at fortælle om den forandring, og så kommer jeg væk fra det trin, jeg befinder mig på. Jeg holder kortene tæt til kroppen belært af fortidens politiske badutspringeri. Nu har borgerlønsgruppen lavet visionen, og nu går vi videre til idekataloget og forberedelse af Landsmødet, hvor borgerløn får en rolle at spille. Tak igen for indlægget.


(Troels Christian Jakobsen) #26

Visions-niveauet kan jeg uden tøven tilslutte mig.

Det konkrete forslag om at anvende en negativ indkomstskat som den praktiske implementering af en art UBI ønsker jeg mig en begrundelse for. Hvorfor bør vi vælge, at låse os fast til akkurat den model?

Min hjerne har svært ved helt at anerkende den som ‘ubetinget’, da den jo bliver betinget af indkomstforhold.

Indgår der overvejelser om hvad den betingelse vil betyde ifht adfærd og det frigørelsesprojekt som UBI er?

KH

Troels

(Kandidat til Borgerrepræsentationen i KBH, og Ordfører for Borgerløn)


(Nis Jørgensen) #27

Min opfattelse af begrebet “ubetinget” ift UBI er, at alle er sikret en indkomst (på et givent niveau). Man kan også sige, at basisindkomsten i sig selv er ubetinget - men at vi samtidig omstrukturerer beskatningen af øvrige indtægter.


(RuthJohnsen) #28

På landsmødet har emnet været til debat og sikkert fået mange synspunkter frem
Kan disse synspunkter samles op og lægges her på dialog?


(Alternativet) #29

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.


(Alternativet) #30

(Alternativet) #31

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.