Tredje halvleg

ALTERNATIVETS TREDJE HALVLEG

I fodboldens verden er tredje halvleg, når det tabende holds fans bagefter går ud og banker det vindende holds fans. Da valget af ny politisk leder var afsluttet med Josephine Fock som klar vinder faldt følgende ord i en lukket kreds af folk, der følte, de var på det tabende hold: “Bare vent til 3. halvleg…”

Tredje halvleg behøver ikke være et slagsmål; en krig. Da jeg stod på den tabende side i Alternativet København ved kommunalvalget i 2017 og Niko Grünfeld & Co havde sat sig på hele magten, var min beslutning at bakke op om ham, og tilbyde mit fulde samarbejde. Det var først efter et halvt år, hvor jeg og andre blev ignoreret, tilsidesat og fælles aftaler brudt, at vi var en mindre flok, der alle vurderede, han ikke var en værdig spidskandidat, og som derfor forsøgte at vælte ham før selve valget – uden held. Da hans ensidige topstyring fortsatte blev kritikken af ham også offentlig i forbindelse med hans valg af kulturborgmesterposten – med fokus på sagen og ikke hans person og karakter. Den del fik han selv afsløret en del om, da han senere blev afsløret i CV-løgne og fik gravet den lille skandale om borgmesterkontorets indretning dyb nok til, at den blev hans politiske grav.

Derfor ved jeg lidt om, hvordan det er at stå på den tabende side. Hvilke overvejelser, jeg har haft hver gang, om hvilke konflikter, der var værd at tage og om hvornår presse eller offentlighed er eller ikke er en mulighed. Ligesom jeg har set gruppen af unge, der etablerede Alternativets Ungdomsnetværk stå som tabere, da Uffe & Co forærede magten til at etablere et formelt ungdomsparti til nogle andre. På trods en klar uretfærdighed og sabotage af en planlagt fælles afklaringsproces blandt de unge om deres fremtid, tog de tabende – driftige, ansvarlige unge – den modne beslutning ikke at føre krig, men lade dem, som ville etablere et formelt ungdomsparti, få fred til det arbejde.

Som filosoffen Ranciere siger, så er politik altid en form for krig. Alene fordi nogle altid vil søge at dominere andre. Og dermed følger nemt, at man antager at ens egen person og position er de andre overlegen. Derfra er der ikke langt til, at se det godtgjort at lukke munden på eller udrydde modstandere. Det man ihvertfald må anerkende er, at der selv internt i partier er klare interessekonflikter, der både kan handle om værdier, politik og især de personer, som skal stå på mål for dem. Det skulle Alternativets ambition om en ny politisk kultur være et opgør med. Desværre har stort set ingen ledende personer erkendt, hvor svær en opgave det er og taget ansvaret for at skabe en anden ramme – formelt og uformelt – for afklaring af konflikter.

I mine år i Alternativet har jeg set utallige eksempler på adfærd fra formelle og uformelle ledere, som fuldstændig strider mod enhver idé om en ny politisk kultur. Nogle gang meget tydeligt for enhver, langt flere gange mindre tydeligt, men ikke mindre skadeligt. Det handler ikke om, hvorvidt man taler pænt, men grundlæggende om man søger dominans (og dermed i princippet søger at udelukke oppositionen). Lad mig give et par eksempler.

Det blev efterhånden tydeligt for mange menige medlemmer, at daværende pressechef Magnus Hasslebo ikke var en vanvittig god praktiker af Alternativets debat-dogmer, når de igen og igen oplevede ham på Facebook i debat med medlemmer, som han forsøgte at lukke munden på. Det var måske ikke tydeligt første gang, fordi Magnus ikke nødvendigvis sagde noget helt forkert eller grimt. Men hele hans tilgang var altid, at han havde ret og som den intelligente, stærke debattør, han er, så er det ikke vanskeligt for ham, at ‘vinde’ en debat over menige medlemmer. Hans praksis handlede om at vinde – også når det kom til at føre valgkamp. Den som har som formål at vinde, er altid klar til at ofre værdierne.

Det mærkede vi især i København i forbindelse med kommunalvalget i 2017. Her var vi mange frivillige, menige medlemmer som i lang tid havde engageret os i at forberede os på det valg. Alt skulle jo bygges op fra bunden. Der var mange alternative, nytænkende forslag i luften – både politisk og organisatorisk. Skulle der overhovedet være en spidskandidat? Skulle vi droppe valgplakater? Det som stod klart, var, at vi satsede på en meget åben og bred medlemsinddragelse i politikudvikling, som især Trine Hertz tog et stort ansvar for at realisere. Vi mærkede dog inden længe, at der var en kreds af folk inde på Christiansborg, som ville noget andet.

Personligt stod jeg for at introducere idéen om at gå til valg som et ensemble – altså et hold af ligeværdige aktører uden udnævnte stjerner øverst på plakaten – og her taler vi ikke bare om kandidaterne, men også om kampagnefolk – som et reelt arbejdende fællesskab. Det var samtidig en plan for, hvordan vi begyndte at skabe rammer, som ville kunne rumme konflikter på en anden måde. Der var i begyndelsen mange, som fandt de tanker og den plan ret tiltrækkende. Derfor brugte jeg en del tid på, at inddrage folk med møder og workshops. Lavede åbne møder for alle, der måske havde lyst til at være kandidater eller kampagnefolk. Men pludselig hørte jeg fra folk, at de var bange for at komme i unåde på Christiansborg. Jeg havde også fået underlige, kryptiske kommentarer fra et par folk derindefra.

Det undrede mig – især fordi jeg fra begyndelsen havde taget kontakt til Uffe og holdt et møde med ham, og orienteret ham om planerne – ikke fordi han formelt havde noget, at skulle have sagt, men fordi han immervæk både har en del erfaring og en hel del uformel magt. Der var to ting fra det møde, som efterhånden undrede mig mere og mere. Uffe havde betonet vigtighed af at ‘sætte sig for bordenden’ – altså at tage magten, hvilket klang underligt i mine ører. Og han var gået voldsomt meget op i, at jeg burde holde to bestemte personer udenfor enhver indflydelse. Til mødet forsvarede jeg de to personer – både principielt, fordi jeg ikke vil dømme folk på baggrund af sladder, og pragmatisk, fordi vi har brug for alle frivillige, der vil arbejde for sagen og fællesskabet. Hvorfor jeg også endte med at love ham, at hvis de saboterede os, ville jeg klart ikke samarbejde med dem.

Hen under sommeren ‘16 hørte jeg fra folk, at jeg var kommet på den sorte liste eller ‘dødslisten’ hos Den Grønne Gang/‘boy-bandet’. Det som blev mere og mere tydeligt var, at der hos en kreds af folk – mf’ere og ansatte – på Christiansborg var en klar hensigt om, hvem der skulle være spidskandidat i København – Niko Grünfeld – og at alle forhindringer mod det skulle stoppes. Der var ingen lydhørhed overfor, hvad alle de aktive frivillige i lokalforeningen ønskede sig. Man havde også plantet to personer i bestyrelsen, man var i tæt kontakt med, og som kørte denne dagsorden, og ikke veg tilbage fra manipulation og rænkespil.

På et tidspunkt snakkede jeg med daværende sekretariatsleder Mikkel Kjær, som jeg havde en-eller-anden gensidig kemi med, og gav en skarp kritik af deres indblanden i de københavnske forhold. Han nægtede ethvert kendskab. Han benægtede, at de på nogen måde forsøgte at blande sig. På trods af klare tegn og beviser på det modsatte. Jeg endte med at tale med ret store bogstaver til ham, for at få ham til at forstå, at de måske nok kunne få deres vilje, men at det ville koste dem dyrt. At baglandet ville miste tillid. Der lyttede han lidt – men ikke rigtigt.

Nogle måneder senere til årsmøde for lokalforeningen forsøgte Rasmus Nordqvist og en række andre medlemmer – herunder en del andre fra Christiansborg, der var kraftigt opfordret på arbejdsmail til at møde op til årsmødet – at gennemføre et forslag, om at give hele magten over kommunalvalget til Niko Grünfeld. Det var et forslag som fuldstændig afsporede de allerede aftalte processer i foreningen, der skulle afklare netop de rammer og fordelingen af magt på forskellige roller. Det var et vel tilrettelagt demokratisk kup, som i første omgang blev stoppet i kraft af en gruppe vedtægtsnørder, der på årsmødet fik pillet lovligheden i forslaget fra hinanden.

Senere blev det dog reelt gennemført, fordi folk var bange for at gå imod Niko. Da han fik magten blev al politikudviklingen kørt ud på et sidespor, og var intet sted at se i det endelige politiske program. Enhver bred inddragelse af aktive medlemmer ophørte. Der var dømt topstyring på alle fronter – for det handlede om at vinde, ikke om at praktisere en ny politisk kultur. Derfor forsøgte nogle af os et sidste oprør i månederne inden kommunalvalget – og her sendte Christiansborg-folkene så kavaleriet. Pressechef Magnus Hasslebo dukkede op og blandede sig, og blev ved et ekstra-ordinært årsmøde valgt ind i bestyrelsen.

Når netop han nu blander sig i den verserende konflikt i kølvandet på leder-valget af Josephine Fock, når Uffe Elbæk i pressen sår tvivl om medlemmernes valg, når den tidligere Sekretariatschef Mikkel Kjær fornægter en destruktiv fest-kultur og udpeger Josephine som heksen, så bliver det meget svært for mig at se det som andet end en meget krigerisk tredje halvleg. Det meste af kredsen som offentligt og i pressen forsøger at så tvivl om Josephine Focks lederskab er folk, der står nær Rasmus Nordqvist og Uffe Elbæk. De to leder-skikkelser kunne stoppe krigen, men har af uransagelige grunde valgt at lade den udvikle sig.

Det er helt uforståeligt for mig af to grunde. Ingen vinder på denne krig. Og når fx Uffe og Magnus sætter sig op på den moralske hest og udpeger Josephine som en heks, der begår overgreb, så kan fingeren meget, meget hurtigt pege tilbage på dem selv. Uffe fordi han selv har et enormt ansvar for, hvad der er sket og hvordan konflikter (ikke) er blevet håndteret – og Magnus, fordi der sandsynligvis kan fortælles en hel del historier om hans egen grænseoverskridende adfærd.

Så hvad gør vi, som rent faktisk vil arbejde for en ny politisk kultur? Hvad gør vi, for ikke at blive slidt op i tredje halvleg og ødelagt af den krig, som lige nu føres? Det har jeg selv nogle tanker og idéer til – men er lige nu, vil jeg meget hellere høre dine mulige svar.

For der er altid et alternativ – og den smukkere verden, vi i vores hjerter ved er mulig, den nærmere vi os ikke ved at bekrige hinanden. Den skaber vi kun i fællesskab som frigjorte personer.

(ER DU FRA PRESSEN? Så er intet jeg har skrevet her til referat i pressen. Og jeg stiller heller ikke op til interviews om indholdet. Dette er et rent internt anliggende for Alternativet.)

43 Likes

Hej Troels
Tak for at beskrive Københavns KV17 og “samarbejdet” med dele af den grønne gang så nøje. Jeg håber du har sendt ovenstående til HB også, da de har brug for alle nuancer for at kunne skabe det bedst mulige billede.

Jeg ved lige nu ikke hvordan vi kommer videre. Jeg undre mig over at Uffe lukker øjnene for at det suverænt er hans ledelsesmæssige ansvar, at den grønne gang gik i sort. Suverænt hans. Alt det der sker nu peger direkte tilbage på ham. Ingen anden.

De der føler sig forulempet har jo den følelse. De skal forlige sig med det og komme videre.

Når denne her tredje halvleg har spillet færdig, må vi se på stumperne og derfra tage bestik. Men jeg ikke kan ikke se skoven for bare træer lige nu. Det er jeg glad for at du kan

16 Likes

Kære Troels
Tak for en tur down memory lane! Jeg har det lidt som Tine, lige nu ved vi ikke vad der sker i morgen og reelt hvilke stumper der er tilbage i enden.
Men lige nu, skal vi konstant minde hinanden om, at vi vil en ny politisk kultur. Og nu hvor vi står midt al moradset, så kan vi måske begynde at skrive ned, hvad der bestemt IKKE er ny politisk kultur.
Ser man positivt på den her “rejse”, så kan man jo sige at vi får syn for hvad der bestemt IKKE virker og hvad vi godt vil undgå.
Foreløbig kan vi vist godt konkludere at gennemsigtighed skal kunne monitoreres og hvis man ikke lever op til en vis standard må det have konsekvenser. For ser man på hele din fine fortælling, så er det i høj grad manglen på gennemsigtighed i folks reelle hensigter der langt hen af vejen har skabt konflikter.

9 Likes

Der har været en evaluering af KV17 i lokalforeningen.

Helena, der sidder i HB var selv kandidat ved KV17 i Kbh. Hendes opfattelse vil helt sikkert afvige fra min på enkelte punkter, men hun ved en hel del om, hvordan GrønGang blandede sig.

3 Likes

Det som giver mig håb og dermed mod er netop at mange menige medlemmer lader til, at de gerne vil have magten tilbage.

Uanset Josephine Focks tidligere handlinger som leder, så er der ingen tvivl om, at valget af hende handler om at sikre fokus på bagland og opbygning af en professionel organisation. Medmindre hun har begået ulovligheder, så bør hun nu vurderes på om hendes lederskab nu kan levere på de punkter.

17 Likes

Og det vil skal minde hinanden om, det er, at vi er Alternativet. Det er ikke Uffe, Magnus, Rasmus eller for den sags skyld Josephine.

Hvis vi medlemmer tager vores demokratiske autoritet på os – som Uffe jo sjovt nok ofte har sagt – så er partiet vores – ikke en eller anden leders.

Og det ser jeg en del tegn på, at medlemmerne gør – og det giver mig håb.

23 Likes

Det har du ret i. Men det komplicerede er jo bare, at den demokratiske autoritet et langt stykke hen af vejen er placeret i små lukkede rum som HB, kreds- og lokalbestyrelser. Ihvertfald indtil nogen udtrykker mistillid og så er det måske for sent.
Så spørgsmålet er, hvordan får vi det medlemsdrevede til at harmonere med, at der også er en hverdag der skal fungere?
Det nye der skete i lokalforening københavns bestyrelse efter kv17 var, at bestyrelsen så sin primære funktion som et administrativ og organisatorisk organ. Det gjorde vi bla.a. ved at indrette os i teams og afskaffe forpersonen. Det skabte (over tid) mekanisme som gjorde, at der ikke var een person der ad med al magten og det blev derfor relativ uinteressant at agere mod fællesskabet og det tvang os til at være transparente overfor hinanden.

11 Likes

Ja, og jo mere vi kan gå den vej, hvor magten kan blive selv-organiserende i stedet for at blive låst i centraliserede gate-keeper funktioner, jo bedre for os og vores visioner.

9 Likes

Kan man med ny politisk kultur ‘søge dominans - uden at udelukke oppositionen’? Hvem har gode erfaringer med dette?

I Kirsten Stendevad’s bog ‘Fremtiden er feminin. 7 spilleregler i det 21. Århundredes lederskab’ foreslås der, at for at udvikle integritet, så skal man: 1) sørge for overensstemmelse mellem værdier, ord, følelser og handling, 2) opføre sig etisk ansvarligt, samt 3) integrere både ens egne lyse sider og ens skyggesider. Man kan definere ens værdier, være bevidst om ens valg, ryd op og sæt en ny kurs, oplist mennesker man hhv. beundrer og afskyr/foragter, vid at alle egenskaberne er en del af en selv, og find fordele ved ALLE egenskaberne (for ikke at undertrykke ressourcer gemt i en selv), samt 4) være empatisk over for en selv (- og dermed også over for andre).

Din personlige historie Troels:
Det står FULDSTÆNDIGT KLART, hvorfor baglandet (/‘ikke København’) fik nok: At skulle forsvare interne handlemåder og magtkampe i Alternativet, som man ikke engang var en del af, og som man ingen indflydelse havde på. HVOR MANGE GANGE har man ikke på gaden skulle forklare/forsvare handlinger på den grønne gang…!? Det er simpelthen gået SÅ MEGET ud over antallet af frivillige - og dem der ville have haft lyst til at hjælpe Alternativet og være med… HELT urimeligt.

16 Likes

Jeps, udviklingen af den personlige frigørelse fra dominans-spillet hjælper – i et parti skal rammerne også understøtte den adfærd. Det har været savnet.

6 Likes


Gennemsigtighed…:

8 Likes

Tak for din historie Troels. Det er så flot at du deler den med os andre og på nogle områder minder den også om hvordan den grønne gang prøvede at blande sig i Odenses kv17 valg.

10 Likes

Hej Troels - du rusker om i nogle gamle historier og kapitler, som vi har evalueret på i Alternativet København, og er kommet godt igennem. Vi har brugt mange kræfter og tid på at komme videre. Jeg er meget uforstående for, at du tager det hele op igen, og kommer med en masse påstande, som er et slag for al det arbejde vi har knoklet for i bestyrelsen i Å Kbh.
Jeg mener, at det er meget bekymrende og alvorligt, at du skriver, at du og andre har prøvet at vælte en tidligere folke- og medlemsvalgt. Det kan vi ikke bare lade stå.

Den her krigssti og mudderkast skal stoppes. Ligemeget hvem det er . Jeg håber virkelig, at du vil slette dit indlæg - det kan ødelægge alt det arbejde vi har lavet i Å Kbh med at komme videre, og have slemme konsekvenser for dem du omtaler

Tak for dit indlæg, Troels. Jeg bliver klogere på bagsiden af den medalje, - Alternativets visioner for et alternativt samfund - som jeg meldte mig til at være med til at pudse ved at melde mig ind. Og den bagside hedder personlig magtliderlighed. Kan man slet ikke være fri for den i et politisk parti? Jeg var naiv nok til at tro det. Jeg tror stadig på projektet og krydser fingre for, at Josephine har forstået budskabet af tredje halvleg. Hun skal være leder af projektet for Danmarks og verdens skyld, ikke for sin egen postion. Hun er projektets fremmeste tjener. Hvor tit synes jeg at have læst det fra Uffes pen? Og nu viser der sig en helt anden historie. Hvor er det trist - men som Troels skriver, der sker mange positive ting ude i landet. Vi holder fast i projektet og vil kæmpe for det.

14 Likes

Kære Troels
Først en stor tak for dit indlæg, der som altid er både velskrevet og velment, skrevet med et hjerte, der vil os på holdet det godt.
Du indleder med en metafor, som jeg synes fortjener at blive lidt nuanceret, for i fodboldens verden handler tredje halvleg mig bekendt ikke om hvordan holdenes fans agerer, men om spillerne, der har spillet kampens to første halvlege. Tredje halvleg handler om hele holdet, som uanset kampens resultat, har fokus på samvær og på at komme videre. Meget godt, synes jeg, illustreret af denne lille artikel fra Nordjyske:

Nej, umiddelbart burde der ikke være meget at grine af, da drengene fra Gudumholm IF’s serie 6-hold lørdag måtte indkassere årets første nederlag til naboklubben fra Storvorde. Men jo. Der er masser at grine af for Gudumholms serie 6-drenge. Det er som om, at gutterne nærmest har sparet op til kampen - eller rettere - tredje halvleg. I hvert fald fyger det med jokes i omklædningsrummet: - Tag nu knægten derovre. Han er et lovende talent, og mange klubber vil gerne have fat i ham. Men det værste er, at det vil Jomfru Ane Gade sgu også… haha, haha, lyder det højlydt blandt de 10 fodboldgutter, der sidder tilbage efter kampen og nyder tredje halvleg i fulde drag.

Bemærk at denne tredje halvleg er en der nydes.

De fleste fodboldhold har en træner, som gør alt for at sætte det bedste hold til hver kamp. Et hold hvor der god plads til den dygtige og boldsikre individualist; altså under forudsætning af at han også magter at være holdspiller.
Og holdet. Det skal være så stort at der sidder gode spillere på reservebænken; så gode, at de accepterer pladsen på bænken, og så tændte, at de de springer ind i kampen, hvis der bliver brug for dem.

Som jeg ser det har vi spillere valgt @JosephineFock som vores ‘træner’, og vi spillere drømmer ikke om andet, end at bakke @JosephineFock op. Ingen fodboldkampe, ingen turneringer vindes af hold med illoyale spillere.
For at blive i fodboldmetaforen forventer jeg at træner og klubledelsen (læs HB) fastholder fokus på holdet. Tager en alvorlig snak med de illoyale og ultimativt ‘ekskluderer’ de spillere, der efter snakken fastholder deres illoyalitet.

10 Likes

vil tilføje … at hver eneste gang der sker noget som dette, så står der en presse som fodrer hater’ne der står og griner hånligt … og hver eneste gang koster det opbakning … og det er trist at se på, for det ender skidt en dag , og så stopper festen for det alternative og grønne tiltag …

prøv at arbejde sammen, hvis der er nogen eller noget du ikke kan lide, så debater det på en fornuftig måde istedet … det andet her er bare ikke vejen frem for at blive taget seriøst …

vh
Tommy Trans

5 Likes

Tak for at dele din bekymring.

Det er jo klart – som form og tone angiver – et subjektivt partsindlæg. Jeg håber også det fremgår, at sigtet ikke er at genbesøge en evaluering af KV17 i kbh, men at åbne for et perspektiv på den nuværende, aktuelle konflikt.

Der var flere gange, jeg ikke gik til pressen, eller hvor jeg stoppede andre fra det. Fordi det skal have et reelt formål, og ikke blot være for at få ‘retfærdighed’/hævn eller luftet sin utilfredshed.

Jeg anerkender til fulde den evaluering lokalforeningen i København har foretaget og har ingen anke mod bestyrelsens arbejde, selv når jeg kan være uenig. I har mandatet til at sætte rammerne.

Jeg har ikke prøvet at vælte en tidligere folkevalgt. Du må mene en nuværende folkevalgt, da Niko så vidt jeg er orienteret stadig sidder i BR.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at ‘vi ikke bare kan lade det stå’? Vil du venligst uddybe hvem det ‘vi’ du taler for er, og hvad dette ‘vi’ så agter at gøre for, at det ikke bare står, men måske flytter sig?

Umiddelbart er jeg ikke til sinds at slette eller trække noget tilbage. Det virker som en overdreven bekymring, at min tekst skulle kunne ødelægge alt det arbejde, som I har gjort for at komme videre.

Du må hellere på oplyse mig om de slemme, og formoder jeg, uretfærdige konsekvenser det kan have for folk, jeg omtaler. Du må med dit perspektiv se noget, jeg ikke kan se.

KH

Troels

5 Likes

Tak, Palle – ja, selvfølgelig er tredje halvleg heldigvis mere end tørre tæsk. Og tak for det gøre det tydeligt. Der findes også mindst et hyggeligt værtshus, der hedder Tredje Halvleg.

Men når der tales om ‘bare vent til tredje halvleg’, så er det vel den krigeriske version, der venter. Jeg har kun selv oplevet det en gang, da jeg spillede basketball, hvor vi havde vundet over Sæby på udebane. De ventede på os ude på p-pladsen.

3 Likes

Vi skal ikke opgive den ny politiske kultur. Jeg tror ikke nødvendigvis folk er magtliderlige. Der er simpelthen nogle rammer for politik og reel magt på spil (og penge), som nemt får dominans-underkastelses-adfærden frem i mennesker.
Og det er naivt at tro, det bare forsvinder eller ikke sker, fordi vi siger ‘ny politisk kultur’ og har gode intentioner.
Det kræver en stor modenhed og et tydeligt lederskab, at skabe de rammer, som reelt kan fremme en ny politisk kultur. Går man ikke ydmygt til det store arbejde – prioriterer det og anstrenger sin bevidsthed – så vil man meget nemt komme til at gentage den gamle politiske kulturs dårlige vaner.
Det har jeg sagt en del gange gennem tiden, men ofte har folk hellere ville diskutere politik eller er gået op i hvordan vi vinder næste valg.

7 Likes

Det er også min opfattelse af tredje halvleg:
det er den sociale halvleg, hvor vi har lagt konkurrencegenet på køl igen og blot nyder godt af fællesskabets præstationer (gode som dårlige) og minder hinanden om, at der er noget vigtigere i livet end den kunstige men reelle kampplads vi lige har været gladiatorer på.

3 Likes