Kære Troels og I andre
Hvordan kan vi tro på en fremtid for Alternativet som parti, når folketingsgruppen laver karaktermord på Josephine ved at udrykke tillid til snart sagt alt andet end hendes person? Det er selvfølgelig en form for åbenhed. Hvis de virkelig føler, der er behov for dét, er det snart sagt tilsvarende kritisabelt, at kortene ikke blev lagt på bordet inden valget. Savner René Gade
Kh. Morten
Jeg tror, at hvis vi overhovedet skal blive ved med at være et alternativ, giver det ingen mening at sløre de konflikter der nu, for jeg ved ikke hvilken gang, popper op. Jeg startede mit medlemskab i Alternativet, med at være meget aktiv, bl.a. med at opstarte lokalforening. Min oplevelse var, at de fine relationer og politiske diskussioner og laboratorier helt og aldeles blev sat i baggrunden på grund at kommunalvalget. Det var jeg imod da jeg blandt andet syntes, at samtale med lokale bønder om hvad vi mente med 100% omlægning til økologi, var vigtigere end at dele flyers, med jublende overskrifter, ud på det lokale torv. Men jeg var også imod, fordi jeg fornemmede, at en del af de senest tilkommende, fokuserede så meget på kommunalvalget fordi de havde honette ambitioner om at stige fra menig til kommunal, for derved at blive et kendt ansigt og få mulighed for at ende som landsdækkende. Der er selvfølgelig ikke noget som helst i vejen med honette ambitioner, men hvis politikken “glemmes” undervejs er det skidt. Det var altså min oplevelse, og det er ikke sikkert jeg har ret, men den modtagelse mit forsøg på at diskuterer dette betød, at jeg så at sige trak mig fra aktiv tjeneste. Også fordi jeg tænkte, at sådan måtte det måske være i et nyt parti hvor opstigning er så uendeligt meget lettere end i de gamle.
At jeg trækker denne gamle rumle op skyldes, tanker om, at en mulig forklaring på den nuværende uro er, at det at få valgt alternativister ind, har været overprioriteret på en sådan måde, at vi på gulvet værende har tabt indblikket og følesen af gennemsigtighed. Måske blev jeg lidt paranoid af mine oplevelser som politisk aktiv i et parti. Men som vi jo ved, så betyder det at være paranoid jo ikke, at de ikke er efter en. De sager og konflikter der nu kommer ud af skyggerne tyder på, at mine fornemmelser har haft noget på sig. Jeg var med til at stemme Josephine ind som forperson. Jeg gjorde det fordi hun, efter den viden jeg havde kunnet opnå, var den der talte mest om bevægelsen og om Alternativets socialpolitik. Jeg tænkte at Rasmus var så god som talsmand, og jeg håbede at han senere ville få en rolle at spille i forhold til EU. At han har trukket sig og hvad der derefter følger ville jeg ønske havde udspillet sig inden valget. For nu ser det for mig at se ud til, at “de” bare ikke havde regnet med den mulighed at vi valgte Josephine. Jeg håber rigtigt meget på, at vi får smidt alle disse spøgelser på porten, at der støttes op om Josephine, og at vi ikke gentager os selv ved hjælp af gulvtæppemetoden og endnu engang fokuserer ensidigt på at blive “valgt” ind.
Vi har med jævne mellemrum talt om hvad er “ny politisk kultur”? Er det overhovedet et godt udtryk? For hvad skal vi kalde det om 10 år når det er gammelt? Måske er begrebet Ny politisk kultur uopnåeligt, fordi det nye konstant vil blive transformeret til noget gammelt?
SÅ! Jeg læste lige Josephines kommentar til Nikos exit, her taler hun om at vi nu skal arbejde på en SUND POLITISK KULTUR.
Det virker meget mere håndgribeligt for mig. Det fleste af os kan godt mærke når noget er på vej i en usund retning. Eller hvad?
Det handler i bund og grund om at udvikle rammerne og disciplinen til en bæredygtig magtkultur.
Det er systemisk de samme problemer som i naturens systemer, vi oplever i de sociale systemer.
Når mennesker undertrykkes i en eller anden forstand, når der drives rovdrift på deres resurser, når de underkastes/lader sig underkaste en dominans, så vil det før eller siden føre til kollaps i det sociale system – ligesom i øko-systemer. Det handler om bæredygtighed.
Jeg forstår helt din tanker.
Oplevede også et stort skifte, da vi blev valgt ind i folketinget første gang. Pludselig kom der noget andet i spil, der handlede om positioner og status.
Og sidenhen har der været alt for meget snak om hvor vigtigt, det er at vinde valg. Det er farligt, fordi der kun er et kort skridt fra det, og til at ofre sine værdier for ‘at vinde’.
Jeps. Og det er den tredje halvleg vi skal finde frem til.
For det første: Interviewet med Uffe er foretaget inden Informations artikler - og hans “jeg er ikke sikker” handler, som jeg læser ham, i høj grad om eksistentiel tvivl og usikkerhed som grundvilkår.
For det andet: Hvor er jeg dog dybt uenig i at det er vores politiske leder, der skal definere Alternativets projekt.
Mit drømmescenarie er, at den kaos-kreative fløj (Uffe og co. ( Rasmus??) og den aktivistiske fløj (Theresa og co) kunne finde deres plads og opgaver i samarbejde med den rationelle, forhandlingsdygtige leder, (Josephine og co) som jo altså har fået et “folkeligt mandat”. Aktivisme - bevægelse - politisk myndighed på alle niveauer, med en 2030 plan som Rasmus’, som jeg ikke kan se på nogen måder strider mod Josephines valggrundlag eller de andres. Det er det, der er det forbandede. Vi er jo enige om politikken. Det er vejen og metoden til at bygge vejen, der er uenighed om, som jeg ser det.
Hej matthew. Hvad mener du med at det ikke må bringes frem? Må andre ikke vide hvad der er sket internt? Hvordan styrker det processen om at komme frem til en saglig konklusion, når du kun henvender dig med forbud til den der har den
måske mest nuancerede beretning om, hvad der er forgået bag tæppet?
Kærligst, Johannes
Med alle vores smukke værdier, så er vi elendige til at håndtere konflikter.
Konflikter er i sig selv ikke af det onde - de kan løses.
Konfliktskyhed er derimod skadeligt - når der igen og igen forsøges lagt låg på konflikter om reelle problemer. For så bliver problemerne forsøgt løst på måder, der ikke hører til i et demokrati - og konflikterne fortsætter med at eksistere og de eskalerer.
Der blev aldrig ryddet op efter skærmydslerne på Christiansborg 2015-17/18. De fortsætter med at dukke op igen og igen i nye forklædninger.
Vi har brug for at kunne forholde os til de problemer, vi oplever. Vi skal ikke lægge låg på og forsøge at skjule dem. Så eksploderer de i hovedet på os ved næste valg.
Tak for fortællingen, Troels