Kommunikationen fra Københavns Kommune skal være informerende og opbyggende fremfor udelukkende at rette sig mod en branding-strategi. Hver reklame skal indeholde information om tilbud, som er værdifuldt for borgerne at vide.
Borgerne i København vil på den måde få en bedre oplevelse af, at kommunen har en masse tilbud, også ét til dem. Vi er i en tid hvor der er flere og flere med politikerlede og en mistro til samfundet. Igennem oplysning om alle de gode tilbud, kan vi skabe et nyt og godt bånd til borgerne.
Vores forslag er, at den økonomi der allerede er allokeret til branding, i stedet bliver fordelt ud til de respektive forvaltninger/lokal udvalg, så de selv kan administrere pengene og vi får en decentralisering af kommunikationsbudskaberne, og derved en mere målrettet effekt.