Bosæt Lolland
Billige statslån som det motiverende skub
Mange nye mennesker kommer til Danmark nu. Flygtet fra farlige og ubærlige livsomstændigheder i Mellemøsten og Afrika søger de et nyt liv i trygge omgivelser. Mange danske statsborgere er på en slags social flugt fra ydmygende og uudholdelige vilkår, hvor hjemløshed, sygdom, manglende arbejde eller socialt tilhør fører til en magtesløs og rodløs tilværelse.
Huse står tomme og ubeboede hen på Lolland og andre steder i provinsen på landet, hvor udsynet er vidt og der er højt til himlen.
Hvorfor ikke forbinde mennesker med behov for at for at slå sig ned og skabe sig et liv og et hjem – med alle de huse, der står og længes efter menneskers varme omsorg og lyst til at forbedre, reparere og sætte i stand?
Engang kunne vi sådan noget i Danmark. Med klog lovgivning blev der skabt nyt liv på landet.
Jordlovene blev i 1919 begyndelsen til et nyt liv for en stor gruppe mennesker, der kun havde få midler og ingen mulighed for at bidrage til udviklingen af landdistrikterne. Men i 1920erne fordelte Statens jordlovsudvalg fordelagtige byggelån til fattige mennesker, der på den måde fik mulighed for at bosætte sig som statshusmænd på nye statslige udstykninger. I tidsskriftet Den Danske Husmand, skrev Fridlev Skrubbeltrang 35 år senere, i 1954, at ”sikkert kun de færreste ville dengang (i 1920) have tænkt sig, at denne omstridte ”begyndelse” skulle blive stående som et hovedresultat, et fremstød i stor stil, som ingen senere reform har videreført med samme held”.
Statslån til mennesker, der ikke kunne stille garanti eller selv skaffe midler til bosætning, gjorde det muligt for datidens sociale flygtning, at skabe sig et hjem og en indtægt, der motiverede til indsats og fællesskab, og forvandlede ubeboede egne til travle nybyggerkolonier.
En del af de nye husmænd på Lolland dengang, var ikke etniske danskere. Polakhusene fra århundredets begyndelse lå side om side med de nye danske småbrugere.
Små 100 år er siden rullet hen over Lolland, og nu står mange af husmandshusene fra dengang forladte, sammen med flere huse i landsbyerne. Statsbrugene blev private og siden flyttede folk til byerne. Derfor er der masser af plads på landet. Vi skal tænke anderledes og positivt - og bosætte Lolland igen.
I stedet for at se svage borgere – danske eller udlændinge – skal vi se mennesker med potentiale og evner – og længslen efter et værdigt, meningsfuldt og godt liv. Med en ny lov om billige statslån, kan de blive den nye innovative iværksætter befolkning på Lolland og andre steder i det åbne danske land, der ligger forladt og ubeboet hen.
Så tal ikke om, at vi ikke har plads til nye mennesker i Danmark – tal om, hvordan de bliver en del af os, og hvordan vi kan bidrage til, at de har en realistisk mulighed for at blive en givende del af den danske befolkning.
I stedet for at bruge statsmidler på at rive husene ned og forvente, at velhavende tilflyttere slår sig ned og bygger nye huse, så tag en god gammel ide op igen: Brug princippet i Jordlovene fra 1919, eksproprier de forladte ejendomme, og giv fordelagtige istandsættelseslån til mennesker med få midler, men til gengæld et brændende ønske om at skabe et nyt livsgrundlag. Mennesker, der vil overleve og være selvstændige, har et umådeligt stort udviklingspotentiale.
Lad os tænke anderledes, og lad Lolland gå i spidsen for nye reformer om billige statslån: bosæt Lolland.
Ulla Munksgaard, Susanne Lautrop, Kasper Aarup, Alternativet Lolland
18. februar 2016
