Spændende arrangementer om havneudvidelsen - og vildsvin!

:green_heart: Kære, dejlige, fortryllende, henrivende medlem :green_heart:

Her lidt om hvad vi kan anbefale af arrangementer med videre i den kommende tid.

Forøg din viden om Esbjerg havn og havneudvidelsen:
I Esbjerg var vi nogen fra Alternativet, der før sommerferien spurgte os selv ‘hvad er egentlig vores holdning til havneudvidelsen?’ Og vi blev ret hurtigt enige om, at vi ikke ved nok om konsekvenserne på både den grønne, den økonomiske og den sociale bundlinje for en havneudvidelse. Derfor gik vi i gang med at finde folk, der ved noget om havne; og som ikke er involverede i beslutningsprocesserne. Og med biblioteket som arrangør er vi nu klar til 4 informations- og debatarrangementer i løbet af oktober/november måned, hvor alle får muligheden for at blive klogere på, hvad havneudvidelse handler om.

Første arrangement er d. 1. oktober, hvor Lektor ved Syddansk Universitet Tove Brink, vil dele noget af hendes store viden om udnyttelse af havnearealer og - ressourcer

Er det f.eks. muligt at udnytte de arealer vi har på nuværende tidspunkt bedre, ved at tænke anderledes?

https://www.esbjergbibliotek.dk/arrangementer/andet/informations-og-debatmoede-om-esbjerg-havns-udvidelse

Åben grænse for mennesker og natur

Hvor går grænsen ?
Fremtiden her i vores region er afhængig af, at vi kan få et velfungerende grænseoverskridende samarbejde op at stå. Det bliver vanskeliggjort, hvis man hele tiden skaber nye barrierer. Med grænsebomme og senest det såkaldte ‘vildsvinehegn’ er vi i stigende grad ved at lukke den grænse vi i årevis har kæmpet for skulle være så lille en barriere som muligt. Derfor vil vi gerne vise vores modstand mod hvad vi mener er national symbolpolitik og appellere til, at vores grænse bliver åbnet både for mennesker og natur.

Søndag den 30 september
Kl 13.30 - 16.30

Vi starter i Gendarmhaven syd for stationen i Padborg, og går via Haraldsvej til Gendarmstien og derefter vil oplæg om Vildsvindehegnet, hvorefter vi fortsætter af Gendarmstien til Grænseovergangen ved Rønsdam hvor der vil være oplæg om betydingen af den åben grænse, herefter går vil af Hærvejen tilbage mod Padborg og genfinder Genarmstien gennem skoven. Vi regner med at være tilbage ved Gendarmhaven ca. 16:30

Åbent bestyrelsesmøde den 8/10 klokken 19:00
Er du mere til et godt gammeldags bestyrelsesmøde, eller sidder du mandag den 8. oktober klokken 19:00 og er løbet tør for kaffe, og egentligt godt kunne tænke dig en kop, eller kunne du godt bare tænke dig at høre lidt om hvad der sker i foreningen, eller har du ideer til noget du godt kunne tænke dig skete, eller er du tørstig efter te, så er du hjertens velkommen til at kigge forbi.
Mødet holdes under uformelle former i køkkenet på Pilevej 8, og referat fra det seneste møde kan du finde her:
Klik her for referat fra sidste møde.
Dagsordenen plejer nogenlunde at følge sidste referat, men skulle du være interesseret i én, så giv os lige et praj på esbjerg@alternativet.dk (vi prøver at undgå at spamme jer med alt for mange mails, så derfor sendes dagsordener ikke ud).

Ha en fantastisk dejlig weekend!:green_heart:
Steen / forperson - Alternativet Esbjerg