POLA om socialøkonomi / socialøkonomiske virksomheder afholdt den 7. oktober 2015 i Aalborg
Notat udarbejdet den 11. oktober 2015 af Louise Ursell-Smith
Dette er IKKE et referat, men et forsøg på at komme med en sammenhængende fortælling på baggrund af et politisk laboratorium afholdt den 7. oktober i Aalborg om socialøkonomi og socialøkonomisk virksomhed.
Udfordring
Der er ingen, der siger det bedre end Uffe Elbæk. “Jorden kalder - og vi hører den!” Det gælder også de ensomme, handicappede og stressede, der må sande, at ræset i hamsterhjulet ikke nødvendigvis udløser den følelse af succes og lykke, som vi gerne bliver stillet i udsigt.
Vi længes efter en bæredygtig fremtid, der favner bredt og inkluderer fremfor at ekskludere. En fremtid, der baserer sig på, at selv personer med en lille arbejdsevne ønsker at bidrage i stedet for at blive betragtet som en udgift eller et nødvendigt onde.
Vi har alle brug for at blive set og opleve os som del af fællesskabet. Vel og mærke et åbent fællesskab, der baserer sig på selvorganisering og lokal forankring som et alternativ til konkurrencesamfundets såkaldte økonomiske nødvendighed.
Udfordringen visualiseret
Med risiko for at oversimplicificere kan en frembrusende flod bruges som metafor for det ordinære arbejdsmarked, der er i rivende udvikling, og hvor de ressourcestærke klarer sig godt på fartøjer, der har den seneste teknologi og alle bekvemmeligheder, og hvor de svageste kæmper for at holde sig oven vande på simple pramme.
Vandet er livet. Hvis man ikke er aktiv på floden, men placerer sig på flodbredden eller bliver placeret der, er man ikke aktivt deltagende i samfundet.
Løsningen visualiseret
Findes der et alternativ til hamsterhjulet og konkurrencesamfundet? Er der overhovedet meningsfulde jobs til alle? I et tid med øget produktivitet og globalisering er det måske på tide at stille spørgsmålet, om målskiven er placeret det rigtige sted?
Alternativet kunne være, at floden udbygges med en lagune eller flere laguner, hvor det ikke bare er tilladt at sætte tempoet ned, men hvor det faktisk er meningen. Hvor der er tid og eftertænksomhed til at investere i nye måder at skabe værdi på - i bæredygtighedens tegn og til gavn for sammenhængskraften i lokalområdet.
Hvor målet bliver at skabe mening i et fællesskab, der vokser nedefra, og som baserer sig på, hvad der giver mening for den enkelte og det lokale fællesskab. Rammerne for dette kan med fordel sættes politisk, men hvordan de udfyldes sker bedst, når meningen søges, der hvor den mangler. Altså der hvor mennesker mødes og lever.
Socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder handler ikke om, at tingene skal gøres på en bestemt måde ud fra en bestemt model, men om at sætte nogle rammer, som fremmer mangfoldigheden på arbejdsmarkedet, så der er plads til alle og alle oplever, at der er brug for dem.
I det følgende vil jeg på samme tid liste, hvad der blev talt om af muligheder på det politiske forum og lægge op til en konkretisering af, hvilken politik Alternativet med fordel kan forfølge nu og på sigt for at realisere målet om bæredygtighed socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Alternativets ambition år 2040?
Jeg ser det som nødvendigt, at vi tager det på os at tænke de store tanker. Det indebærer mere end bare at justere på et par knapper. Faktum er jo, at det der i dag går under samlebetegnelsen socialøkonomiske virksomheder allerede er i vækst. Sociale tilbud, andre aktører og virksomheder er ved at falde over hinanden for at komme i kategorien “socialøkonomiske virksomheder”. Social ansvarlighed svarer sig nemlig. Det har små og mellemstore virksomheder vist længe. Den rummelighed, der udspiller sig her, overtrumfer gerne, hvad de store virksomheder præsterer. Det sker bare i det skjulte, fordi det ligger i ejervirksomhedernes dna at tage socialt ansvar - og at råbe højt om det.
De store virksomheder har også set lyset og arbejder med store budgetter for CSR - Corporate Social Responsibility. De gør det, fordi det kaster goodwill af sig.
Det er alt sammen rigtig godt, bortset fra, at vi fortsat er fanget i strømmen af Floden. Det er som om den måde, som arbejdsmarkedet er indrettet på og den måde, som vores velfærdssamfund fungerer på, ekskluderer i en sådan grad, at de tiltag, der gøres for at skabe rum på fx. en arbejdsplads, mest af alt fungerer som et plaster på såret. For at have retten til de pladser - fx. et fleksjob, skal du udover diverse diagnoser også gerne have ramt bunden økonomisk og menneskeligt, fordi det på alle måder skal være bevist, at du ikke kan klare dig selv.
Det er ikke værdigt, og det fremmer ikke evnen og lysten til at bidrage… Det må kunne gøres bedre!
Politikforslag år 2040?
Ubetinget Basisindkomst - UBI. Alternativet kan være Ubetinget Basisindkomst, hvor ethvert menneske over 18 har ret til basisindkomst uden pligter. Bidrager man ift at tage uddannelse, arbejde i socialøkonomiske virksomheder - eller arbejder man på det ordinære arbejdsmarked, vil der være et ekstra økonomisk gevinst for det. Der arbejdes med Ubetinget Basisindkomst flere steder internationalt, der forskes i emnet, og der er udarbejdet flere forskellige modeller. Ubetinget Basisindkomst er ubetinget den politik, der vil skabe flest laguner for flest borgere, i den frivillige sektor og på arbejdsmarkedet som et hele.
Komplimentær økonomi. Forslaget kunne være, at der lovgives om komplimentær økonomi, så for eksempel en forening må handle med en valuta uden at blive beskattet af denne handel. Alternativet anbefaler, at der ses på komplimentær økonomi som supplement til Ubetinget Basisindkomst. Et eksempel på en sådan økonomi kunne være, at der indføres en valuta - kaldet eksempelvis Daler, som kan anvendes i handelen med socialøkonomiske virksomheder. Formålet skulle være at lave en ekstra fordel for personer, der arbejder i eller med socialøkonomiske virksomheder.
Hvad skal vi lave af politik på kort sigt?
Mærkningen Registeret Socialøkonomisk Virksomhed (RES) skal beskyttes, så der her sendes et klart signal om, at virksomheden først og fremmest tjener et socialt formål, virker til gavn for lokalsamfundet og miljøet OG er NON-profit. Pt er det muligt for ejerne af en registreret socialøkonomisk virksomhed at trække op til 35% af resultatet før skat ud som udbytte til ejerne. RES bør være ensbetydende med non-profit. Det betyder ikke, at virksomheder, der tager ledige i praktik eller ansætter personer i løntilskudsjob eller fleksjob og arbejder med CSR, ikke skal tilskyndes til at fortsætte med dette. Det er akkurat lige så vigtigt både for virksomheden og for samfundet, som det har været hele tiden. Det betyder blot, at socialøkonomiske virksomheder, der ikke er gearet til at generere et overskud til ejerne, får en fordel fremfor deciderede kommercielle foretagender.
Rimelighedskravet ophæves for virksomheder, der opnår registrering som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. Rimelighedskravet indebærer, at der maksimalt må være 1 person i støttet beskæftigelse (virksomhedspraktik eller løntilskud) for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 1-50 ansatte samt 1 person for hver 10 ordinært ansatte, hvis virksomheden har flere end 50 ansatte. Rimelighedskravet for socialøkonomiske virksomheder ønskes ophævet, fordi disse virksomheder qua deres særlige virke og konstruktion ikke har så mange beskæftigede på ordinære vilkår. Rimelighedskravet betyder, at de socialøkonomiske virksomheder har svært ved at samarbejder med kommunerne ift praktikker og løntilskudsjob som metode for at skaffe beskæftigelse til personer på kanten af arbejdsmarkedet. For Huset Venture i Nørresundby, som har en afdeling, der udfører opgaver for Ikea - i Ikea, betyder rimelighedskravet til eksempel, at der her ikke kan gøres brug af praktikker til trods for, at arbejdet udføres et sted, hvor der er mange personer ansat på ordinære vilkår. Det hænger ikke sammen.
Kommunerne opfordres til at yde konsulentbistand og underskudsgaranti til socialøkonomiske virksomheder - og kompenseres for dette via eksempelvis bloktilskuddet.
Registrerede socialøkonomiske virksomheder skal pr. automatik inviteres til at byde på opgaver, der udbydes af det offentlige. Der oprettes en database for Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder, der administreres offentlig - fx. af Erhvervsstyrelsen. På den måde er det nemt at sikre sig, at registreret socialøkonomiske virksomheder inviteres med i det offentliges udbudsrunder.
Der undervises i social iværksætteri på skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på samme måde, som der pt undervises i iværksætteri.
Der etableres flere uddannelser på området socialt iværksætteri / socialt entreprenørskab som supplement af den eksisterende uddannelse på RUC.
Der oprettes et center for forskning i alternativ livsanskuelse, hvor der forskes i, hvordan sammenhængskraften og livskraften i et samfund øges.
Der etableres et Kompetencecenter for socialøkonomiske virksomheder til erstatning for Vækstcentret for socialøkonomiske virksomheder. Det er vigtigt, at centret er på finansloven og ikke afhængig af satspuljemidler, der er der den ene og ikke den næste. Centret skal til eksempel arbejde med formidling og facilitering samt udvikle evalueringsværktøjer til brug for socialøkonomiske virksomheder.
Alternativet ønsker at give lovhjemmel til, at der i eksperimentelle zoner arbejdes med tiltag som ubetinget basisindkomst, komplimentær økonomi og tilsvarende tiltag. De eksperimentelle zoner skal ses i forlængelse af eller som supplement til udfordringsretten, som Alternativet ønsker bevaret. Udfordringsretten betyder, at en kommune eller en region kan ansøge et ressortministerium om dispensation for angivne regler på forsøgsbasis.
Der søges etableret et fond med risikovillig kapital, hvis formål er at støtte den 4. sektor og genoplivningen af andelsorganiseringen til fordel for lokalforankrede bæredygtige tiltag med blandt andet et socialt sigte - herunder socialøkonomiske virksomheder.
Hvordan kommer vi videre?
Der vil blive arbejdet med Alternativets politik på området socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder på FB-siden “Udviklingen af socialpolitikken i Alternativet”.
I første omgang går dette skriv dog til de tilmeldte til POLA for socialøkonomi, hvor man blandt andet kan tilkendegive, hvilke emner, man gerne ser, at der bliver lavet politik på. Derefter kommer dokumentet på FB-siden: “Udviklingen af socialpolitikken i Alternativet”. Der skal så findes forfattere til at skrive om de emner, der udvælges i første omgang. Det sker i samråd med undertegnede, Torsten Gejl, der er ordfører på området, og Ulla Manel Berghagen, der er tovholder for de tovholdere, der allerede arbejder på de forskellige emner inden for Alternativets socialpolitik. Det kan måske lyde tungt, men hvis politikken på det socialøkonomiske område skal være sammenhængende, er det nødvendigt med en koordinering.
Ved udarbejdelse af selve politikforslagene til Politisk Forum, arbejdes der i den skabelon, der er udarbejdet til formålet. Igen sker kvalificeringen på FB-siden “Udviklingen af socialpolitikken i Alternativet”.
LUS/11.10.2015