Sociale miljøråd på skolerne

Udvikling af konkrete politiske forslag Politisk Katalog (vær med til at vurdere det)
#1

Forslagets tekst

Et sundt undervisningsmiljø bunder i et sundt socialt miljø. Derfor skal det sociale fællesskab sikres gennem etableringen af et socialt miljøråd på skolerne. Det sociale miljøråd kan være en del af elevrådet, men skal have særskilt fokus på det sociale fællesskab på den enkelte uddannelsesinstitution, og opgaven med det sociale miljø skal tænkes sammen med lærerens rolle som vejleder. Det sociale miljøråd skal arbejde kontinuerligt med at styrke og efter behov forbedre det sociale fællesskab på uddannelsesinstitutionen.

Udfordring forslaget skal løse

På Ungetouren hvor Uffe Elbæk og Carolina Magdalene Maier var på tur rundt og besøge og lave workshops med unge på 4 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner rundt i landet, at det sociale miljø er afgørende for de unges trivsel.

Potentielle ulemper ved forslaget

Det kan være, at nogen vil synes det er ærgerligt, at der stilles krav til at elevrådene arbejder med en bestemt problemstilling og i et bestemt format, men det har været feedbacken fra eleverne rundt om i landet, at det sociale miljø ikke prioriteres, så dette forslag er et forsøg på at imødegå dette.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Disse politiske forslag blevet til med initiativ fra rundt om i landet, der har været med til at udvikle politikken i en koordineret proces. Processen startede i sensommeren 2016 og består af en gruppe fra Alternativet Aarhus, herunder tovholder Katrine Vestergaard, uddannelsesordføreren Carolina Maier og hendes team, samt hjælp fra en gruppe i Aalborg.
Der er afholdt 5 politiske laboratorier om ungdomsuddannelserne. Først på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge deltog i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt et politisk lab. om ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog.
Der er også afholdt tre politiske laboratorier om videregående uddannelser og forskning i henholdsvis København, Århus og Aalborg i løbet af september. I alt har omkring 60 personer deltaget i disse. Indeværende forslag bygger primært på laboratorierne, men nogle af dem er også fremkommet da visionerne var i høring i oktober. Imens ideerne blev udviklet opstod også ideer til grundskoleområdet. Dem har vi taget med her. Derudover henvises til det politiske idekatalog på folkeskoleområdet godkendt af politisk forum i foråret 2016.

Forslagsstillere

  1. Carolina Magdalene Maier
  2. Amalie Villesen
  3. Karen-Maria Slente Stubager
  4. Katrine Vestergaard
  5. Kim Hjerrild
  6. Linnea Winblad Madsen
  7. Mathias Høj Kristensen
  8. Pernille Schnoor
  9. Rebecca Berthelsen
  10. Tove Helene Egtved

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

%5BKladde%7C29-08-2017%5D%2C%5BKladde%5D-%3E%5BI%20h%C3%B8ring%7C29-08-2017%5D%2C%5BI%20h%C3%B8ring%5D-%3E%5BS%C3%B8ger%20opbakning%7C11-09-2017%5D%2C%5BS%C3%B8ger%20opbakning%5D-%3E%5BPolitisk%20Katalog%7C25-09-2017%7Bbg%3Awheat%7D%5D1575×99

Du kan vurdere forslaget på AlleOs

#2

Som lærer tænker jeg, at det også er vigtigt at klæde lærere ordentligt på til at arbejde med eleverne på dette område. Min (ganske vist) sparsomme erfaring gennem de sidste par år som efterskolelærer er, at eleverne ofte har gode og noble hensigter, men lidt oftere har svært ved at følge dem til dørs.

Derfor mener jeg, at lærerens rolle som vejleder bør tænkes ind i forslaget.

#3

Jeg er enig med Kræn Bech Petersen - lærerne bør tænkes ind i forslaget (måske er de allerede det?). “Et sundt undervisningsmiljø bunder i et sundt socialt miljø” - Først og fremmest er det skønt, at I arbejder med dette perspektiv på skolerne - savner bare mere kraft bag forslaget (I har sikkert diskuteret det i arbgrupper).

Men tager man udgangspunkt i de skoletrætte elever og dem der dropper tidligt ud af skolen og dem, der blir mobbet - så får forslaget en helt anden betydning, som det vil blive vanskeligt at sige NEJ til i en høring. Ta fx udgangspunkt i mobning - ofte får mobning lov til at fortsætte fordi det sociale miljø i klassen ikke er i orden = usundt - det går ud over undervisningsmiljøet.

Derfor er det vigtigt, at både lærere og ledelse tænkes med ind i forslaget. Jeg tror ikke det er tilstrækkeligt, at skolerne etablere “sociale miljøråd” - jeg er lidt nervøs for, at “råd” pr automatik er noget der samler enkelte engagerede mennesker UDENFOR det rum, hvor det hele foregår, nemlig i klasserne og skolegården - Det sociale skal tænkes helt ind i hver eneste time i klasserne og skolegården og arbejdes med her.

Husker selv “klassens time” i forrige århundrede som “mit bedste fag” fordi vi her kunne sænke skuldrene og faktisk snakke om det, som var vigtigt for vores sociale habitus og -fællesskab.

KhU

#4

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

#5

Kære @Ulla_Kusnitzoff & @kraen,
Rigtig gode pointer I er kommet med, jeg har skrevet pointen omkring lærerne ind i teksten. Vdr. mobning, så er det med vilje at det ikke står som en selvstændig målsætning. Mobning bliver ofte den konkrete og meget destruktive udgave af et socialt miljø, der ikke er i orden. Vi har valgt at sætte fokus på “socialt miljø” fordi de adresserer de strukturelle forhold omkring miljøet, frem for de konkrete. Konkret og uacceptabel mobning vil naturligt være en del af opgaven for et nyt råd, men opgaven er bredere end som så. Så er det rigtigt, at et råd næppe løser alting, men det er et sted at starte at give et mandat til at så at igangsætte forandringer for hele skolen, for netop de engagerede. Det er sådan det er tænkt.

#6

Hej Amalie - det gir god mening:sunny: :slight_smile:

Mvh Ulla

#7

Det er dejligt, at der sættes fokus på det sociale miljø - specielt i børne- og ungdomsinstitutioner, for som alle ved, er den bedste kanvas for et godt liv en tryg og kærlig barndom. Jeg mener dog, at nedsættelse af diverse råd ikke er vejen at gå. Der skal sættes ind på helt andre fronter.
Min over 25 års erfaring med skoleelever og de 40 år med medlemmerne i vores karateklub har lært mig, at en meget vigtig årsag til utryghed og manglende opmærksomhed på den enkelte skal findes i de alt for store og uoverskuelige institutioner, hvor individet nemt forsvinder i mængden. Alle undersøgelser viser, at små enheder virker bedst specielt på det sociale område. Noget så simpelt som at kende hinanden giver tryghed og store muligheder for at tage mobning og manglende respekt for den enkelte i opløbet. Det giver også de voksne mulighed for at lære det “hele” menneske at kende, altså at der er tid og rum til at sætte sig ind i barnet/den unges liv, omgangskreds og familien.
I en tid med kæmpeinstitutioner, en tynget og stækket lærerstand og et stressende samfund, hvor økonomi er vigtigere end mennesker, er der ikke meget plads til social udvikling. Det handler om produktivitet, vækst og karriere - efter min mening på bekostning af menneskelig/personlig udvikling.
Det er en af grundene til, at privatskolerne er i kraftig vækst. Det handler ikke om bedre faglighed, men om størrelsen på institutionen og dermed tiden til at kunne koncentrere sig om at bygge rolige, afbalancerede, eftertænksomme og lykkelige mennesker - helt i tråd med Alternativets overordnede mål om den kortere arbejdsuge på max 30 timer. Her er der også empiri for, at det enkelte menneske ville kunne fungere optimalt under sådanne betingelser. Livet består af så meget andet end arbejde og skal ikke bare overstås.
Måske skulle der også kigges lidt på det menneskesyn, der undervises i på diverse seminarium, som umiddelbart ikke synes tidssvarende.
Kh
Walther Kjøng

#8

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.