Skat på forbrug. Udkast til kommentar senest 1. maj

Skat på forbrug - afgifter og moms

Alternativet
har en vision om en seriøs bæredygtig omstilling på klimaområdet.
For at gøre visionen til virkelighed er skat og afgifter på forbrug
et redskab der skal tages i anvendelse.

I
dag findes en lang række af afgifter, og det er de færreste
danskere der har et egentligt overblik over dem alle. Alternativet
vil arbejde på at reformere området, på baggrund af målsætninger
om en grøn afgiftsreform, en gennemsigtig afgiftsreform og en
balanceret afgiftsreform.

Alternativet
vil endvidere arbejde for at der indføres differentieret moms, så
eksempelvis frugt og grønt har en lavere momssats end chips og
vingummi.

Alternativet
har også en målsætning om et andet vækstbegreb, og for at
virkeliggøre det, skal der fokuseres på en anden form for forbrug.
Dette indebærer blandt andet at skatte og afgiftssystemet skal
afspejle ønsket om længere holdbarhed på vores materielle
forbrugsgoder, et øget fokus på reparation, service og
vedligeholdelse og et system der støtter denne udvikling. Det skal
kunne betale sig at få en til at reparere din vaskemaskine i stedet
for bare at købe en ny.

Alternativet ønsker endvidere at
fremme en cirkulær økonomi gennem skatter og afgifter. For at
fremme en cirkulær økonomi må skat og afgifter på naturressourcer
bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at
hente naturressourcer ud af jorden. Dette vil modsat gøre
genanvendelse langt mere attraktivt for virksomhederne og skal ses i
sammenhæng med vores ønske om et andet vækstbegreb.

Sammen
med en lavere skat på arbejde, se afsnit 2, gøres arbejdskrafttunge
opgaver som genanvendelse, reparation og vedligeholdelse af
eksisterende produkter yderligere rentabelt, og skaber dertil også
nye arbejdspladser.

3.1

Alternativet
arbejder for et momssystem med forskellige satser i både opadgående
og nedadgående retning, hvor blandt andet frugt og grønt skal have
lavere moms. På længere sigt vil Alternativet arbejde for en
ændring i EU-momsdirektivet, der vil gøre det muligt at have nul
moms på eksempelvis økologiske varer.

3.2

Alternativet
arbejder for en grøn afgiftsreform, og for afgiftssystem, der gør
det billigere at forbruge på en måde der tilgodeser vores klode og
dyrere at forbruge, der skader vores klode. Det indebærer blandt
andet en ressourceskat, samt højere afgifter på fossile
brændstoffer.

3.3

Alternativet
arbejder for en gennemsigtig afgiftsreform, der giver borger,
virksomhed og stat forudsigelige rammevilkår og mulighed for
økonomisk planlægning.

Alternativet
arbejder også for, at en del af provenu for afgifterne sendes
tilbage til virksomheder eller borgere, hvis der foretages målrettede
investeringer i en grøn omstilling. På den måde, bidrager
afgiftssystemet til en bæredygtig omstilling på den korte og lange
bane. Det kan eksempelvis være en beboerforening der investerer i
solceller til foreningens ejendomme.

3.4
Alternativet arbejder for en socialt balanceret afgiftsreform der
letter afgiftstrykket for dem med færrest midler. Det kan
eksempelvis være en omlægning af medielicens til personskat, lavere
moms på basisvarer, samt en omtænkning af tilslutningsafgiften…

3.5
Alternativet tager hensyn til at afgiftssystemet er dynamisk…

Hvis
tilstrækkelig mange ændrer forbrug eller produktionsadfærd på
grund af afgiftssystemet, betyder det også manglende indtægter i
statskassen til vores fælles velfærd.

Alternativet
vil arbejde for, at der reageres på den udvikling, så staten ikke
modarbejder ændret adfærd på baggrund af et ønske om fortsat
finansiering. Det kan eksempelvis ske ved et generelt løft af den
pågældende afgift.

3.6
Alternativet arbejder for en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen
skal ses i sammenhæng med indførelse af roadpricing og bedre
kollektiv trafik. Omlægningen sker på baggrund af en målsætning
om lavere afgifter på biler der ikke er afhængige af fossile
brændstoffer - eksempelvis elbiler - samtidig med at omlægningen
ikke må gøre det dyrere at bo udenfor de større byer.

3…7

Alternativet
arbejder for en øget tingslysningsafgift, samt en årlig afgift på
låneoptagelse i gennem realkreditten.

1 Like

Rigtig godt! Men… “momssystem med forskellige satser i både opadgående
og nedadgående retning” - kan vores momssystem bære noget som helst i opadgående retning? Moms over 25%?? Det kan godt være, at chips og vingummi er usundt - men Danmark skal vel heller ikke være endnu mere formynderisk, end det allerede er…

Mit bud: “højere momssatser” implementeres som individuelt opkrævede afgifter - som vi kender det i forvejen fra alkohol, slik, benzin etc.

1 Like

“Hvis tilstrækkelig mange ændrer forbrug eller produktionsadfærd på
grund af afgiftssystemet, betyder det også manglende indtægter i
statskassen til vores fælles velfærd.”

Det er jeg uenig i. Hvis afgifterne ses som en måde at betale for de omkostninger, som de forskellige goder forårsager (negative eksternaliteter), så er der slet ikke tabt nogen penge. F.eks. hvis der er færre, der får diabetes og dermed forårsager færre sundhedsomkostninger, som følge af at færre køber chips og slik på grund afgifterne, så går det lige op.

Det hele handler bare om at goders (bolig, bil, produkter, tjenesteydelser osv.) eksternaliteter bliver præcist dækket af afgifterne. På den måde vil der være incitament for at handle i samfundets bedste, og samfundet vil derfor bare forbedres uden at det ændrer på statkassen på lang sigt. På kort sigt ville der være kaos, fordi afgifterne langt fra afspejler sociologiske, kulturelle, miljømæssige og sundhedsmæssige omkostninger for samfundet (fordi de er svære at medregne). Derfor bør det gøres langsomt, så markedet kan nå at følge med. Efter mange år vil innovation bare have givet svarene til folks nye behov.

Udfordringen ligger i udregningen af disse. Der bør derfor laves en offentlig udregning med opfordring til at undersøgelser og forskning kan foreslå rettelser i de forskellige afgifter, men indtil da vil man ligge afgifterne i midten af nogle sandsynlighedsintervaller.

1 Like