Skat på arbejde og formue - referat af POLA

Politikområder Finans-, Økonomi- og Skattepolitik
1

(Udkast lagt på Facebook af @Jan_Kristoffersen 17. april 2015)

\2. Skat på arbejde og formue
Alternativet arbejder for et mere lige samfund og et mere enkelt og gennemskueligt skattesystem. Samtidig ønsker Alternativet at sænke skatten på arbejde, og øge den på formue, som eksempelvis fast ejendom.

En forenkling af skattesystemet er en forenkling af et system, der griber dybt ind i danskerens hverdag, og vi er ydmyge overfor denne opgave. Vi anerkender fuldt ud, at gennemgående reformer kræver en gradvis indkøring, og åben kommunikation om mål og midler.
Alternativet vil arbejde for og prioritere skattelettelser for de mennesker der ligger lavest på indkomstskalaen højest. Det vil sige de lavtlønnede, iværksættere samt mennesker på pension, kontanthjælp, dagpenge, SU og andre overførselsindkomster.

Alternativet vil arbejde for en forenkling af din selvangivelse og gennemskuelighed i skattereglerne. Som et led i dette arbejde vil vi gennemgå samtlige fradrag med et kritisk blik og afskaffe dem, hvis der ikke er afgørende gode argumenter for at beholde dem. Manglende fradragsret skal kompenseres ved at grænsen for topskat hæves tilsvarende.

Alternativet vil derefter arbejde for, at formueafkast beskattes højere end det gør i dag.

Alternativet vil arbejde for en formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner.

I sammenhæng med Alternativets ønske om et andet vækstbegreb, ønsker Alternativet at formuebegrebet fortsat deles i tre. En opsparing, et løbende afkast, og fortjenester/tab på køb og salg af værdipapirer.

Løbende afkast på obligationer og aktier beskattes i dag i takt med at der betales renter eller udbytte. Endvidere beskattes fortjeneste ved salg af værdipapirer. Alternativet ønsker at øge beskatningen på afkast og fortjenester.

Udover dette vil Alternativet arbejde for, at retssikkerheden styrkes for den enkelte dansker, så tilliden til SKAT som offentlig myndighed styrkes. Det kan eksempelvis være i forhold til bevisbyrden i skattesager, eller adgangen til privat ejendom.

2.1 Lavere skat på de laveste indkomster
Alternativet arbejder for et højere personfradrag. Det er en skattelettelse der i kroner og øre er den samme for alle, men mennesker med lave indtægter vil opleve at få mere luft i økonomien.

Der kan eventuelt ses på en lettelse af AM-bidraget som skattelettelse for beskæftigede.

2.2. Enkle skatteregler
Alternativet arbejder for at alle fradrag fases ud af skattelovgivningen. Eksempelvis rentefradrag og befordringsfradrag.

Det skal ske i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for hvornår der skal betales topskat hæves. Der arbejdes på at denne regelforenkling forbliver provenuneutral set fra statens synsvinkel.

2.3 Øget skat på boligen
Alternativet arbejder for at skattestoppet for ejendomsværdiskat ophæves. Ophævelsen af skattestoppet, skal ske som et led i en omfattende reformering af skatten på fast ejendom. Udover dette, vil ophævelse af skattestoppet kunne bidrage til finansiering af statens udgifter, samt være en prisstabilliserende faktor på ejendomsmarkedet.

Ejendomsværdiskat og grundskyld erstattes på længere sigt af en enkelt ejendomsskat der fordeles mellem stat og kommune.

Grundlaget for en løbende beskatning af fast ejendom er p.t ejendomsvurderingen. Det har vist, sig at være vanskeligt at opgøre korrekte værdier, og Alternativet vil derfor arbejde for at grundlaget for vurderingen af fast ejendom, opgøres på en måde, så den enkelte boligejer, selv er i
stand til at opgøre værdien.

Markedsværdien for fast ejendom opgøres med størst nøjagtighed når ejendommen handles. Alternativet vil derfor arbejde for, at vurderingen sker med baggrund i ejerens købspris.

Købsprisen må kun reguleres på baggrund af åbne og enkle retningslinjer, med stigninger der opgøres og offentliggøres, så ejeren af den faste ejendom har minimum et års varsel, hvis grundlaget for beskatning af den faste ejendom stiger eller falder. Regulering af grundlaget for beskatning af den faste ejendom, skal ske på baggrund af en stabil prisudvikling på linje med inflationen.

Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning af markante forskelle mellem den generelle prisudvikling og priserne på fast ejendom. Den beskatning sker dog kun ved et salg af den faste ejendom, hvor der realiseres en
fortjeneste.

Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning på fortjeneste ved salg af
fritidsejendomme, samt for at undersøge vilkårene på andelsboligmarkedet med henblik på at indføre en hensigtsmæssig ejendomsskat.

2.5
Alternativet
arbejder for en udbredelse af grønne og skattefri personalegoder i både
offentlig og privat sektor. Det kunne være flere skattefrie månedskort
til offentlig transport, eller det kunne være solpaneler til hjemmet.

2.6
Alternativet arbejder for formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner.

Alternativet vil derfor arbejde for øget skat på transaktioner, eksempelvis afgift på køb og salg af obligationer og aktier. Alternativet vil også arbejde for øget beskatning på det løbende afkast.

2.7
Alternativet vil arbejde for udbydelse af en grøn iværksætterobligation, hvor renter
og kursgevinster er skattefrie. Formålet er, at øge udbuddet af kapital målrettet nystartede virksomheder der arbejder med grøn omstilling.

3 Synes om
2

Tak skal du have :slight_smile:

Kan simpelthen ikke finde send-knappen, når jeg vil poste et opslag.

Vh, Jan K

3

Det ser spændende ud.

Menes der, at skat til eksempel ikke længere må gå ind på privat grund ved mistanke om sort arbejde eller omvendt - at de skal have flere beføjelser? Jeg synes, at jeg kan lægge begge ting i ordlyden.
Idet jeg går ud fra, at der menes det første, må jeg lige tilføje, at min følelse af retssikkerhed og tiltro til skat er betinget af, at de har beføjelser til at stoppe sort arbejde, der tapper unødigt på vores ressourcer, især de menneskelige. Det er jo svært, hvis Skat ikke har mulighed for at afdække, om det foregår, men jeg har selvfølgelig heller ikke haft dem rendende mistroiske rundt i min baghave.

4

Hej Jan

Jeg spurgte om nedenstående på Facebook, men fik ikke noget svar. Kan du svare her?

To spørgsmål:

  1. Hvad er “tilblivelseshistorien” bag det udsendte? Er der redigeret/udvalgt i produktet fra POLA’et?

  2. Hvad er den tiltænkte videre procedure? Vi her i gruppen og på dialog
    kommenterer, kritiserer, stiller ændringsforslag, og hvad sker der så?
    Hvem beslutter hvad der skal med og hvad ikke?

5

Et indspark: Jeg synes at der bør være et afsnit om afskaffelse af medielicens. Det er måske kontroversielt at kalde dette for “skattepolitik” - men som den fungerer i dag, frigjort fra om man bruger de tilknyttede ydelser, er det her den hører hjemme.

Fx

2.1.1 Afskaf medielicensen
Medielicensen er i dag reelt en regressiv skat, der opkræves på husstandsniveau. Den rammer derfor lavindkomsterne relativt hårdest, ligesom singler rammes dobbelt så hårdt som par. Alternativet foreslår at licensen afskaffes, og at pengene i stedet indkræves over indkomstskatten.

3 Synes om
6

Det er lidt uklart om målet er regelforenkling blot for at gøre systemet lettere gennemskueligt, eller regelforenkling for at gøre det sværere at undgå beskatning.
Det er værd at huske at fradragene er indført af en grund - at de giver en grad af rimelighed/retfærdighed, eller at de omfordeler/støtter i en retning man politisk gerne har villet det. Rimeligheden er ofte udtrykt ved at man beskatter “nettoindtægten” - og at visse udgifter altså kan trækkes fra.

At “afskaffe alle fradrag” er en besnærende tanke - men reelt set fører det til en omfordeling, som der bør argumenteres for direkte, i stedet for blot at tale om “forenkling” Under alle omstændigheder er det værd at se på de enkelte fradrag, når det skal besluttes hvordan der skal kompenseres, hvordan de skal samtænkes med andre ændringer etc.

  • Beskæftigelsesfradraget - er grundlæggende “bare” er en måde at lave to skattesystemer, et for overførselsindkomster, og et for lønindkomster. En fjernelse af dette vil altså mindske forskellen mellem disse grupper. Det bør samtænkes med arbejdsmarkedsbidraget, personfradraget samt niveauet for overførselsindkomster.
  • Rentefradraget: Fradraget hænger logisk og bergningsmæssigt sammen med beskatningen af positiv kapitalindkomst. Derudover bør det samtænkes med ejendomsværdibeskatningen (som ligeledes er en form for kapitalindkomst). Hvis man “bare” fjerner fradraget, vil det betyde en omfordeling fra ejere til lejere. Evt kan det samtænkes med en ændring i boligstøttereglerne.
  • Befordringsfradraget: Giver tilskyndelse til usunde bosætningsmønstre, men samtidig fleksibilitet ift jobskifte etc. Er baseret på nettoindtægtstanken. En fjernelse vil betyde en omfordeling fra beskæftigede til folk på overførsel - samt generelt selvfølgelig fra folk der bor langt fra deres arbejde til alle andre
  • Fradrag for A-Kasse. Er ligeledes baseret på nettoindtægtstanken. En fjernelse vil ramme folk i kanten af arbejdsmarkedet hårdest. En fjernelse kan evt kompenseres for ved at øge den offentlige andel af A-kassernes udgifter tilsvarende (og dermed nedsætte kontingentet.
  • Fradrag for faglige kontingenter. Direkte nettoindtægtsbaseret. Det er svært at se en kompensationsmodel, der ikke rammer fagforeningerne, og dermed i høj grad de lavtlønnede. Bemærk at arbejdsgivernes bidrag til deres organisationer ligeledes er fradragsberettigede.

Kort sagt: Jeg mener at tankerne omkring fradrag bør uddybese, nuanceres, og i nogle tilfælde droppes.

1 Synes om
7

Jeg bor 5 måneder om året i Italien, som jo er et kompliceret samfund, med et afslappet forhold til lovgivningen. Men her bliver man altså beskattet af provenue ved ejendomshandel. Det virker underligt, at man i DK - afhængigt af konjunkturerne og boligpriserne - kan score kæmpestore skattefrie fortjenester ved boligsalg! Selvfølgelig skal denne type fortjeneste beskattes.

1 Synes om
8

Hvordan får vi jord overført til samfundseje?. Da grundloven forbyder overtagelse uden kompensation, kan man med høj grundskyld fremtvinge landbruget til at frasælge jorden for at betale skatterne. Nå samfundet har kontrollen med ejerskabet kan en grøn omstilling og økologi kræves uden modstand, da ejern sætter betingelser i leasingkontrakterne. Det er også en måde at få unge iværksættere ind i jordbruget selvom de ikke har adgang til kapital. Nye ejerformer kan fremkomme som jordfællesskaber.