Kære alternativist i Horsens-området
Du er inviteret til medlemsmøde onsdag den 27. februar kl 19.30 i Horsens Midtby. Du får nærmere besked, når vi kommer tættere på. Men reserver dagen!
I år får vi et folketingsvalg og vores kandidater er allerede ved at varme op.
Hvis du har lyst til at hjælpe vores folketingskandidater i Østjylland med at få samlet så mange stemmer ind som mulig, så bidrag med det, du brænder for fx hænge plakater op, lave video, skrive læserbreve, bage kage eller noget helt andet.
Se mere her
Året der gik
Sidste år fik vi sat en masse i gang, som skabte opmærksomhed på Alternativet og vores mærkesager her i Horsens.
Fx .
-
Åbent møde om offentlig transport i landdistrikterne, Brædstrup Bibliotek sammen med regionsrådsmedlem Rasmus Foged og indbudte byrådspolitikere.
-
Opstillingsmøde og valg af kandidat til Europa Parlamentet
-
“Tour de frisætning” om nødvendig/unødvendig bureaukrati med MF Josephine Fock
-
Skriveworkshops og medlemsmøder
-
Årsmøde i foreningen
-
Deltagelse i Landsmøde i Odense
-
Møde med Enhedslisten og Sund by om Gåbus
-
Forperson Morten Kaj Degnebolig blev udpeget til GRO udvalget (Horsens Grønne Tænketank)
Men 2018 har også været der hvor forperson Morten Kaj desværre måtte trække sig af personlige årsager.
Vi sluttede af med en virkelig succes på gågaden en af de travle “julegavefredage”. Linda Baagø stod bag Climate Christmas, hvor forbipasserende kunne få gratis gaver. Det hele var indsamlet genbrugsguld. Eventen skabte stor opmærksomhed i medierne også.
Her i 2019 bliver det helt sikkert folketingsvalget, som vil tage meget af vores tid.
Hvis du vil høre mere om, hvilke event du kan være med til, så ring til Linda på tlf. 2588 2995.
VI SØGER!
Dig, der er hård til SoMe - især Facebook
Dig, der har lyst til at være med i Østjyllands gruppe om borgerløn.
Dig, der vil være vores talsperson i medierne
Dig, der har lyst til at lave events
Dig, der har lyst til at gøre noget for den politiske sag - uanset hvad!
Et godt sted at finde mere information er kalenderen på alleos.dk eller følg Alternativet Horsens på Facebook.
Vi ses snart, ikk?
bedste hilsner fra Bestyrelsen
PS! Cafe Grønnegade er vores mødested, når vi skal hænge lidt ud med en øl eller en kop mokka. Vi er der efter hvert bestyrelsesmøde. Næste gang tirsdag den 12. februar kl 20.30.