Jeg har været medlem i fire år. Jeg meldte mig ind i Alternativet, fordi der her var et parti eller en bevægelse, der ville arbejde mod et bud på et alternativ til den bevidstløse væksttanke, som driver og har drevet vores samfund siden industrialiseringen. Det kræver mod at foreslå, at der kan være andre veje end de kendte. Det kræver også mod at melde ud, at det er nødvendigt at finde et alternativ, når man endnu ikke har noget bud på en løsning. Alt, hvad man siger og foreslår, bliver målt med en vækst-målestok, og de etablerede politikere og journalister har grinet af forsøget, fordi de er ude af stand til at tænke ud af boksen – de er låst i væksttankegangens spændetrøje. Jeg så Alternativet, som den platform, der kunne starte den nødvendige samtale om en anden måde skabe værdi for vores samfund. Mine ambitioner på Alternativets vegne var ikke højere end en forventning om, at vi kan insistere på, at det er nødvendigt at finde en anden vej, at vi med den krøllede organisation, som Alternativet er, kan starte samtalen mod et anderledes samfund, hvor det ikke kun er økonomi, der bestemmer om noget skal fremmes eller ej. Der er mange der siger, at Alternativet ikke er et politisk parti, men en bevægelse. Jeg er enig, og derfor skal Alternativet også handle anderledes end et politisk parti.
Jeg har med interesse fulgt med fra sidelinjen, og valget af ny politisk leder i Amager Bio var mit første fysiske møde med Alternativet. Det var en stor fornøjelse – der var masser af søde og engagerede mennesker. Ikke desto mindre var det lidt af et chok, at følge debatten og valget, og resultatet får mig til at overveje om et fortsat medlemskab giver mening. Josephine har uden tvivl hjertet på rette sted, men det, hun vil, er, så vidt jeg kan se, at bakke op om socialdemokratiet og rød bloks dagsorden og forsøge at påvirke den i Alternativets retning. Vel at mærke uden at være en del af regeringens parlamentariske grundlag. Drikke urtete og ligge i ske med Mette Frederiksen for at påvirke og få indflydelse? På hvad? På et projekt, som i den grad skal følge de traditionelle væksttankers dagsorden. Det var altså ikke det, der fik mig til at melde mig ind i Alternativet. Jeg synes i øvrigt, at vores folketingsgruppe gør et udmærket job med at få sat Alternativets aftryk på den førte politik. Bravo – de gør præcis det de skal – påvirker den førte politik. Men hvorfor skal vi have en politisk leder, der vil gøre det til partiets formål? Skulle vi ikke være et alternativ? Hvis vi bare vil have en lidt skarpere klima- eller socialpolitik, så kan vi melde os ind i et af de andre partier på Christiansborg. Hvis vi bare vil ligge i ske med Mette Frederiksen, så bliver vi irrelevante og sygner hen, uden at levere det, der var den store ambition i begyndelsen. Vel at mærke en ambition, der stadigvæk er akut brug for.
Jeg håber, at Josephine ikke glemmer, at Alternativet skal være et alternativ til den bestående politiske tænkning og ikke bare et støtteparti til en systembevarende socialdemokratisk regering. Lad folketingsgruppen om at søge indflydelse, hvor det er muligt. Det er de allerede gode til. Alternativet skal blive ved med at være relevant - ikke ved at ligne de andre partier - men ved at insistere på at det er muligt at indrette samfundet anderledes og blive ved med at forsøge at formulere de skridt, der skal tages for at komme i den retning.