Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter - Indledning

Modtaget 13.5.2015

Markedsføring af animalske produkter v3.pdf (346.5 KB)

Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter

Ordførerskab: Erhverv og handel.

Alternativet ønsker at gøre det lettere for danske forbrugere at handle bæredygtigt.

Dette indebærer, at købsvarer i alle henseender skal markedsføres sandfærdigt og
retvisende, så forbrugere har et korrekt grundlag at foretage deres køb ud fra.
I dag har Forbrugerombudsmanden præcise retningslinjer for, hvordan
virksomheder må markedsføre produkter som “grønne” og/eller “etiske”.

Der findes dog ingen retningslinjer for, hvordan man må markedsføre animalske produkter. Når animalske produkter markedsføres som produceret af glade og sunde dyr, der har levet i naturlige omgivelser, anser Alternativet det som positivt ladede udsagn.

Da sådanne budskaber kan påvirke forbrugeres købsadfærd, skal de derfor, jævnfør
markedsføringsloven § 3, være sandfærdige.

Alternativet foreslår på baggrund af dette, at retningslinjerne omkring
markedsføring af animalske produkter strammes. Dette skal ske for markedsføring
der sker gennem tekst, lyd og billeder.

Konkret foreslås følgende:

  1. Dyr må i markedsføring ikke optræde med andre fysiske træk eller kropsdele,
    end de, som dyrene reelt har, eller har haft.

  2. Når dyr i markedsføring optræder i et miljø, må dette miljø ikke adskille sig fra
    det miljø, som dyrene lever/levede i. Miljøet må heller ikke fremstilles mere
    naturligt eller med grad af større dyrevelfærd, end hvad tilfældet reelt er, eller
    har været.

  3. Hvis dyr har levet en periode af deres liv under særlige forhold, er det tilladt at
    fremhæve disse i markedsføringen af det afledte animalske produkt. De andre
    perioder af dyrenes liv skal dog også indgå i markedsføringen, og budskabet om
    disse forhold skal fremgå lige så tydeligt, som benævnelsen af de særlige
    forhold.

  4. Dyr må ikke markedsføres som om de er/var glade eller sunde i forbindelse med
    vareproduktionen, med mindre dette kan bevises.

Jeg føler helt personligt et ubehag, når jeg ser reklamer for animalske produkter,
hvor man på en humoristisk og/eller idylliserende måde bagatelliserer
produktionsdyrs leveforhold i landbruget.

Desuden mener jeg grundlæggende ikke, at det skal være lovligt at reklamere for animalske produkter gennem tekst, lyd og billede, hvor det insinueres at dyret har haft andre levevilkår end de reelle.

Forbrugerombudsmanden har i dag øget mulighed for at holde tilsyn med, at
produkter der fremføres som grønne eller etiske, overholder
markedsføringslovgivningen.

Grunden er, at der er publiceret en række konkrete
beskrivelser af, i hvilket omfang markedsføringsloven tillader, at produkter
markedsføres som grønne eller etiske.

Der findes ingen beskrivelse af, hvordan markedsføring af animalske produkter reguleres, og denne bør derfor udformes!

BEMÆRK: Dette er version 2. Et lignende forslag blev sendt ind til POFO for
nogle måneder siden. Det blev dog trukket tilbage, pga. ønsket om at tale med flere
interessenter.

Siden første version har jeg været i kontakt med landmanden Lone Vitus og phd i
markedsetik Thomas Boyesen Anker, og de har rådet mig til at fjerne dele af
forlaget, for at gøre det mere spiseligt. I denne nye version er to punkter derfor
slette fra forslaget. Der er også medtaget et nyt eksempel på en reklame der bør
være ulovlig.

ANDRE POLITISKE TILTAG

I dag regulerer markedsføringsloven, hvordan produkter kan markedsføres i
Danmark. Derudover tillader markedsføringsloven jævnfør § 3 stk. 4, at erhvervs-og
vækstministeren kan nedsætte regler for specifikke former for markedsføring.
Forbrugerombudsmanden har udgivet en vejleding som hedder
”Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande
mv. i markedsføringen“ i august 2014, hvor det specificeres, hvordan
markedsføringsloven tolkes ift. at markedsføre grønne eller etiske produkter.

Der findes ingen tilsvarende lov omkring markedsføring af animalske produkter.
Der findes flere sager, hvor en reklame for animalske produkter er meldt til
forbrugerombudsmanden, men ikke har fået medhold. Dette skyldes sandsynligvis
at der ikke findes nogen (stramme) konkrete retninglinjer på området. Se bl.a.:



medicinalfirma-for-vildledende-markedsfring/

SE EKSEMPLER PÅ KRITISABLE REKLAMER SIDST I DETTE FORSLAG.
INTERESSENTER

Hvilke vigtige interessenter (mennesker eller grupper med særlig viden/erfaring
som forslaget har betydning for) findes der, og hvordan er interessenter blevet
inddraget i udformningen af forslaget?

Dyrevelfærdsforeninger som Anima, Dyrenes Beskyttelse o.lign. vil sandsynligvis
bakke op omkring forslaget.

Foreningen Aktive Forbrugere er blevet inddraget i udvikling af forslaget.

Danske forbrugere er interesserede i at købe deres fødevarer på et oplyst og korrekt
grundlag. En skærpet lovgivning vil sikre, at der er mindre risiko for, at en
velmenende forbruger køber et produkt, som hun/han tror er fra et dyr, der har levet
et godt liv.

Medlemmer af gruppen “En seriøs bæredygtig omstilling” har været med til at
udforme forslaget.

Producenter af animalske produkter samt firmaer der sælger disse, kan være imod
en stramning, da den kan betyde faldende salg.

Ingen interessenter der er imod en stramning er desværre blevet inddraget.

Landmanden Lone Vitus er inddraget, men har forholdt sig positivt til forslaget.
Forsker med phd i markedsetik Thomas Boyesen Anker er blevet inddraget i
politikudviklingen.

ANDRE PARTIERS HOLDNING

Hvad mener de andre politiske partier på netop dette område?Enhedslisten kræver generelt strammere mærkning af fødevarer, så usunde varer
ikke kan markedsføres som sunde: http://enhedslisten.dk/enhedslisten-kraever-
obligatorisk-maerkning-af-foedevarer
I denne artikel er forskellige partier spurgt ind til holdning omkring mærkning af
Halal-kød, hvor tanker omkring mærkning af fødevarer også italesættes: http://
www.etik.dk/rituel-slagtning/det-mener-partierne-om-halal-slagtning

Socialdemokratiet: “Socialdemokraterne går ind for størst mulig gennemsigtighed
og flest muligt relevante oplysninger, der tjener til at støtte forbrugernes valg”

Radikale: “Oplysning er altid godt. Det gør det nemt at vælge eller fravælge varen
for forbrugerne”

Liberal Alliance: “Det skal vi ikke blande os i som offentlig myndighed”

Kristendemokraterne: “Forbrugerinformation er et nøgleord for at give borgerne
mulighed for at træffe deres valg på et kvalificeret grundlag”

Venstre: “Vi skal ikke kræve yderligere mærkning af produkter, som ikke er
sundhedsskadelige”

Dansk Folkeparti ønsker at sidestille vold mod dyr og mennesker. Se: http://
jyllands-posten.dk/indland/ECE7504965/DF%3A+Sidestil+vold+mod+dyr+og
+mennesker+/

Det er et meget mærkeligt forslag, fordi man med “dyr” tilsyneladende ikke mener
de dyr som slagtes i fødevareindustrien, men kun kæledyr. Forslaget udstiller derfor
den mentale adskillelse som mange mennesker har lavet mellem dyr vi har et
emotionelt forhold til, og slagtedyr.

ARGUMENTATION

Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne
særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en
given samfundsgruppe, etc.).

Når Alternativet ønsker en stramning af markedsføringsreglerne for animalske
produkter, skal det ses som en præcisering af, hvordan markedsføringsloven skal
fortolkes. I dag findes der retningslinjer for, hvordan markedsføringsloven tolkes i
forbindelse med produkter, der markedsføres som grønne og/eller etiske.
Alternativet mener, at der også skal præciseres retningslinjer for animalske
produkter.

Grundlæggende skal al markedsføring overholde markedsføringslovens § 3, Stk. 3;
“Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.”
Det er blot en præcisering af, hvordan denne paragraf skal fortolkes ifbm. animalske
produkter, som Alternativet ønsker.

Alternativet mener at en præcisering er nødvendig, fordi udsagn omkring glade,
naturlige og sunde dyr er positivt ladede angivelser. Derfor skal de kunne
dokumenteres, og bør være ulovlige at fremføre, hvis de ikke stemmer overens med
virkeligheden.

Flere forskere (Stewart & Cole 2009; Cole & Stewart 2014; Wicks 2011) påpeger, at
vores kultur i dag har et problem, fordi vi har lavet en kulturel distinktion mellem
dyr vi knytter emotionelle bånd til (eksempelvis kæledyr), og de dyr som anvendes i
fødevareproduktion.

Fra barnsben lærer vi at adskille kæledyr fra maddyr, og vi lærer, at det ikke er synd
for landbrugsdyr, fordi det er deres “formål” at blive spist og/eller udnyttet af
mennesker.

Konstruktionen af denne forestilling sker på flere niveauer. Både den personlige,
sociale og kulturelle. Som politikere har vi et ansvar for den kulturelle konstruktion.
Vi har et medansvar for, at vi som samfund i dag opdeler dyr op i “kæledyr”, som
man ikke må gøre fortræd, jævnfør eksempelvis DFs forslag: http://jyllands-
posten.dk/indland/ECE7504965/DF%3A+Sidestil+vold+mod+dyr+og+mennesker
+/ og produktionsdyr, som vi bare kan udnytte efter godtbefindende, så længe
dyrene ikke lider alt for meget.

Èn af måderne at komme denne forestilling til livs, er ved at synliggøre, hvordan
produktionsdyr reelt behandles.

Derfor bør Alternativet gå ind for en stram regulering af, hvordan animalske
produkter må markedsføres. Det skal være forbudt at bruge billeder af smilende dyr,
hvis dyrene reelt har lidt eller følt smerte under produktionen!

Kilder:
Cole, M., & Stewart, K. (2014). Our Children and Other Animals: The Cultural
Construction of Human-Animal Relations in Childhood. Ashgate Publishing, Ltd…
Forbrugerombudmanden. (2014) Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af
miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen. http://
www.forbrugerombudsmanden.dk/. Set d. 11/4-2015.
Stewart, K., & Cole, M. (2009). The conceptual separation of food and animals in
childhood. Food, Culture and Society: An International Journal of
MultidisciplinaryResearch, 12(4), 457-476.
Wicks, D. (2011). Silence and Denial in Everyday Life—The Case of Animal
Suffering. Animals, 1(1), 186-199.

MODSTAND

Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx interesse-
organisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og hvorfor?
Producenter og sælgere af animalske produkter er interesserede i at sælge deres
produkter. Hvis disse producenter i dag sælger deres produkter gennem virkemidler
som Alternativet vil gøre ulovlige, kunne man forestille sig, at de vil være imod.
Partier der er imod begrænsinger i markedet kunne forestilles at være imod
forslaget.

Brancheforeninger som eksempelvis Landbrug og Fødevarer kunne tænkes at være
imod, fordi de sjældent støtter op omkring forslag, der kan betyde dårligere vilkår
for konventionelle landmænd.

UDFORDRINGER

Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk spin,
mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)?Jeg tror umiddelbart, at forslaget ville kunne vedtages i folketinget. Der er jo blot
tale om en præcisering af, hvordan markedsføringsloven ikke tillader vildledning.

Forslaget ville sikkert kunne vedtages af samlet rød blok + Dansk Folkeparti.
Nogle ville måske have den holdning, at stramningen er unødvendig eller hippie-
agtig, fordi man prøver at ændre på noget som er “helt normalt” (animalske
produkter er blevet markedsført på denne måde i lang tid).

Der kan muligvis være problemer i forhold til EU-lovgivningen, men jeg tror det
umiddelbart ikke, da lignende regler som sagt allerede findes på produkter der
markedsføres som grønne eller etiske.

DISKUSSIONSFORA

Forslaget er blevet diskuteret i Alternativets Facebook-gruppe “En seriøs
bæredygtig omstilling”.

Derudover er forslaget vist til Knud Haugmark, der er ophavsmand til sickpigs.dk,
og foreningen Aktive Forbrugere.

Forslaget er også vist til Lone Landmand, der er kommet med kommentarer, samt
diskuteret med Thomas Boyesen Anker, der har en phd i markedsetik, og har
arbejdet med problemstillinger omkring markedsføring af produkter gennem
billeder.

Forslaget er blevet mødt positivt; nogle har ønsket at gå endnu mere drastisk til
værks, mens især eksperter har påpeget nogle områder som måske var for uspiselige
for nogle i gamle versioner af dette forslag.

Forslaget er ikke blevet diskuteret med interessenter, der er imod forslaget. Dette
burde ideelt set have været gjort, men der har ikke været tid.

FORSLAGSSTILLER

Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende forslaget.
Mark Blumenkranz
mark.blumenkranz@alternativet.dk

12 FORSLAGSSTØTTER

Bojesen janebojesen@hotmail.com
Vibeke Genefke vibekegenefke@hotmail.com
Rikke Kronborg Nielsen rikkekln@gmail.com
Niels Poul Dreyer (npd@dreyerfoto.dk)
Andreas Beyer Gregersen agrege13@student.aau.dk
Mirella Engelbrecht Fruergaard mirella.fruergaard@alternativet.dk
Bente Holm Villadsen holmvilladsen@gmail.com
Simon Leed Krøs leed25@hotmail.com
Kennith Nielsen kennith.nielsen@alternativet.dk
Ayoe Bettina Primdal Falsager ayoe@primdal.info
Ulla Berndt Sørensen ulla.soerensen@alternativet.dk
Jon Skjerning-Rasmussen jsr@alternativet.dk

Billedmateriale som viser eksempler på praksis på området findes i pdf versionen:

Markedsføring af animalske produkter v3.pdf (346.5 KB)