Skærmfrie eksperimentalzoner

Forslagets tekst

Vi ser i dag en tendens til at flere børn og unge, end nogensinde før, føler sig ensomme og forskning peger på at den hurtige behovtilfredsstillelse, som skærm giver, kan være vanedannende og medføre nedsat evne til social interaktion og koncentration.

Evnen til at dvæle og fordybe sig, er for Alternativet, en afgørende menneskelig egenskab som vi skal værne om. I Alternativet synes vi at det er vigtigt, at tage debatten om, hvor meget skærm og sociale medier skal fylde i familierne og i det hele taget.

Skærmforbruget er tiltagende og skærmene kommer i alle mulige forskellige afskygninger – telefoner, fjernsyn, tablets, computere, spillekonsoller, mm. Fælles for dem alle er at de afskærer os fra den autentiske nærværende kontakt med andre mennesker i mens vi er optaget af vores skærm.

Alternativet opfordrer til, at der gennemføres eksperimentalzoner, som er skærmfrie. Det kan være i skoler, daginstitutioner, supermarkeder, på arbejdspladser, i restauranter og cafeer, m.m.
Vi ønsker mere forskning i, hvad sådanne ’skærmfrie’ zoner betyder for de sociale relationer og det enkelte individs trivsel, evne til fantasi og fordybelse.

Alternativet foreslår, at Sundhedsstyrelsen udarbejder anbefalinger for børn og unges skærmbrug og at sundhedsplejersker som en del af deres arbejde, i og med familierne, formidler disse anbefalinger. Det kræver naturligvis en kompetenceudvikling af sundhedsplejerskerne og et løft i de ressourcer, de tildeles til deres arbejde ude hos familierne.

Udfordring forslaget skal løse

I Alternativet mener vi at den teknologiske udvikling er med til at udfordre nærværet og samværet blandt moderne mennesker.

Potentielle ulemper ved forslaget

Nogle kan anskue dette forslag som en begrænsning af individets frihed om og som et tilbageskridt for teknologien.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Meget familie og børnepolitik foregår i kommunalt og lokalt regi og vi tog derfor kontakt til lokalkredsene i januar 2017, med en anmodning om at få input på området. Det samlede familiepolitiske udspil tager udgangspunkt i disse input. Følgende lokalkredse svarede: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra Familiepolitisk Netværks katalog og Familie- og Arbejdskommissionen. Derudover er alternativister, der har vist interesse for den familiepolitiske dagsorden blevet inviteret til at deltage i et udviklingsseminar, for at videreudvikle forslag og input fra lokalkredsene. Forslagspakken er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Carolina Magdalene Maier (familie og ligestillingsordfører).

Hvem har været inddraget

Vi har modtaget faglig sparring, både skriftligt og gennem møder fra: Forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, RUC og University College Copenhagen samt fra det daværende KORA. Derudover er forslagene blevet drøftet med repræsentanter fra Børnerådet, Familiepolitisk Netværk, Kvinfo og LGBT Danmark.

Forslagsstillere

  1. Sarabella Mynte kalsi
  2. Amalie Villesen
  3. Bjarke Charlie Serritslev
  4. Carolina Magdalene Maier
  5. Irene Juul Vissing
  6. Roger Courage Matthisen
  7. Stine Skot
  8. Susanne Pade
  9. Torsten Gejl
  10. Uffe Elbæk

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs

1 Synes om

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

1 Synes om