SIDSTE UDKALD – FT-KANDIDATASPIRANTER - SIDSTE UDKALD
Den aktuelle status er, at storkredsens kandidatudvalg har modtaget ansøgninger fra 5 kvinder og 15 mænd om at blive opstillet som folketingskandidat i storkredsen. Vi er glade for de senest modtagne kandidataspiranter – selvom vi ikke kan påstå, at vi er helt i mål mht balance mellem kønnene.
Kandidatudvalget har samtidig revurderet tidsplanen frem til opstillingsmødet d. 9.10.2016.
Udvalget har besluttet, at absolut sidste frist for at melde sig som kandidataspirant – i form af upload af kandidatskema – er FREDAG D. 23.9. KL 12.00. (og ikke lørdag, som det desværre blev meldt ud i går.)
Denne frist er en nødvendighed, hvis vi skal nå at udarbejde et ordentligt mødemateriale med bl.a. kandidaternes opstillingsgrundlag indenfor vedtægternes frist – og det skal vi selvsagt.
Link til kandidatskema og anden information finder du på dialog: Opstilling af folketingskandidater i storkreds København