Nu skal jeg lige spørge fordi §4 Stk 9 (forslag) giver ikke mening som det står nu:
Kandidater til politiske hverv kan deltage i bestyrelsesarbejde i storkredsforeninger og lokalforeninger, men må ikke være forperson, næstforperson eller kasserer i et valgår. Folkevalgte kan vælges til bestyrelsen, men ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer. Folketingskandidater eller medlemmer af Folketinget kan dog ikke bestride bestyrelsesposter.
Hvad er forskellen mellem folkevalgte og folketingskandidater/ medlemmer af folketinget? Den ene gruppe må være en del af bestyrelsen og den anden må ikke. Ydermere står den 3. sættning i konflikt med den første. “Kandidater til politiske hverv” kan være medlem af en bestyrelse men folketingskandidater ikke?
Synes det er ikke klar formuleret. En afklaring er nok nødvendig i denne sammenhæng - Vi har diskuteret det i storkredsen og kan desværre ikke blive klog på den nuværende formulering.
Man skal også være opmærksam på at hvis man begrænser at kandidater kan være en del af storkredsbestyrelsen, så er der nok ikke mange tilbage - i hvert fald i vores storkreds.
Seneste formulering (endnu ikke i offentliggjort udkast) er: “Kandidater til kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europaparlamentet kan være medlemmer af bestyrelser i storkredsforeninger og lokalforeninger. I det kalenderår, hvor der er valg til det pågældende politiske forum, må kandidaterne ikke være forperson, næstforperson eller kasserer. Folkevalgte kan vælges til bestyrelser, men kan ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer. Folketingskandidater eller medlemmer af Folketinget kan dog ikke bestride bestyrelsesposter.”
Er det lettere at forstå? Folketingskandidater er folkevalgte, men de er eksplicit undtaget.
Angående penge fra centralt hold. Det er - som jeg forstår det - planen at det ikke går gennem storkredsforeningerne fremadrettet, vedtægtstekst eller ej.
Det er stadigvæk ikke helt klart. Hvad betyder så folkevalgte i denne tilfæld? er det byrådsmedlemmer/ europaparlamentsmedlemmer? (“Folkevalgte kan vælges til bestyrelser, men kan ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer”) dvs. hvis man er valgt som byrådsmedlem, så må man godt være med i bestyrelsen men ikke formand, næsteformand eller kasserer?
Ydermere ser det så ud som folketingskandidater ikke må være en del af bestyrelsen generelt? Skal der ikke samme regel til som til kommunalbestyrelseskandidater? hvorfor må folketingskandidater ikke være med? Vi har jo Jørn hos os, som er kandidat, men valget er jo ikke før 2019, hvis det går den normale vej. Han er en utrolig vigtig del af bestyrelsesarbejde, me hvis jeres regel bliver godtkendt, så må han jo ikke lave noget bestyrelsesarbejde i 4 år. Det er ikke noget vi ønsker at støtte.
Angående penge fra centralt hold. Det er - som jeg forstår det - planen at det ikke går gennem storkredsforeningerne fremadrettet, vedtægtstekst eller ej.
Nis"
Her skal jeg nok lige spørge, hvem har bestluttet det? Skal København så kontrolere pengene til alle foreninger i hele Danmark?
Et af de principper vi i arbejdsgruppen har forsøgt at indarbejde i det vedtægts forslag der ligger nu, er at storkredse og kommuneforeninger (lokalforeninger) er lige værdige foreninger men med forskellige arbejdsopgave, dette betyder også at kommuneforeninger ikke er underordnet strokredsforeningern.
Jeg forstå ikke helt den kommentar om København? Det er HB der stå for økonomien…
Først tak for det enorme arbejde der er lagt i forslagene til vedtægtsændringerne og de mange overvejelser bag.
Måske skyldes mit manglende overblik, at jeg har så store mængder af nye data at forholde mig til ifm. vedtægterne - men jeg mangler en omtale af de politiske dobbeltmandater, som kan opstå. Har der været overvejelser for og imod f.eks. at være folkevalgt med dobbeltmandat til kommunalbestyrelse samt til region/folketing. Det er et vigtigt emne at få afdækket Alternativets politiske holdning til.
Som ps. til valg af opstillingsform, så vil jeg blot tilføje, at overlader man det til vælgerne, at alle kandidater efter spidskandidat skal være alfabetisk, så vil mange vælgere uden kendskab til kandidater altid vælge i toppen af en liste. Dermed et argument FOR at Alternativet vælger at stille deres foretrukne kandidater i prioriteret listeform, hvilket både er udtryk for tillid til egne folk samt vælgernes mulighed for at tilgå eller underkende de foretrukne kandidater. Det er der også en sikkerhedsventil i, da forkastede kandidater kan give Alternativet nyttige oplysninger om føling med vælgerne.
I dag kan man kun lave sideordnet opstilling med alfabetisk rækkefølge. Eller partiliste. Partiliste mindsker vælgernes mulighed for at påvirke udfaldet markant - mens sideordnet begrænser partiets indflydelse til at gælde den nominerede kandidat/spidskandidaten.
Jeg giver Thomas ret.
Årsmødet bør vælge kandidater der er i tråd med demokratiet og derfor også både storkredse, lokalforeninger og vælgere.
Vælger årsmødet en kandidat der ikke i tilstrækkelig grad har opnået støtte fra baglandet, eller ændrer en kandidat markant holdning, handler mod partiets interesser og andet, så mener jeg det bør være muligt for vælgerne og demokratiet at støtte en anden og mere egnet kandidat.
Det bør altid være vælgerne der afgør hvem der er kandidat og/eller MF’er og det bør også være vælgernes og medlemmernes pres der får en kandidat eller MF’er til at trække sig fra posten/kandidaturet…
Jeg tænker også om det kun er medlemsperioden der er relevant…?
Hvad med krav om aktivitet i partiet, så man ikke bare kan lurepasse i en given periode uden egentlig at handle og aktivt sætte sig ind i bevægelsen, partiet og politikken…
Måske kunne krav om kurser eller facilitation af pola og andet være handlinger der bekræfter en aktiv deltagelse og dermed et implicit kendskab til vælgere, medlemmer og bevægelsen.
Med lurpasse mener jeg nogen der melder sig ind og ikke har tid til bevægelsen og partiet, men først træder på banen når der skal findes kandidater.
Nu har jeg set din aktivitet på Facebook og herinde så i mine øjne har du ofret meget tid på bevægelsen.
Både i forhold til at sætte medlemmers og interesseredes meninger og tanker i spil især hvad angår de mere værdi- og livssynsmæssige anskuelser, men også byde ind med din egen holdning og løsningsforslag til egne og andres problemstillinger.
Det vil uden tvivl være en force at kunne henvise til sin holdning på baggrund af debat og dialog gennem facebook, dialog o.s.v.
Der er selvfølgelig andre måder end fysisk deltagelse i aktiviteter…
Af vores tlf. samtale for et par uger siden fortalte du at valgloven var
blevet ændret så kandidater til folketingsvalg fremover skulle opstilles i
storkredsene.
Jeg vil gerne bede om en henvisning til hvor dette står omtalt evt. selve
afsnittet i loven.
Det har ikke været mig mulig at finde omtale af dette - og skulle det ikke
være tilfældet så ser jeg et problem i at en evt. debat er blevet lukket
ned for bevarelse af den nuværende valgform af spidskandidater.
Det er også problematisk at det ikke fremgår det udsendte materiale til
årsmødet - men at der blot tales om NYSKABELSE
Jeg håber du kan komme med linket ellers er jeg nødsaget til tage det op på
årsmødet
Det tror jeg ikke jeg har sagt - altså at valgloven er ændret.
Jeg har ment, at loven er sådan, at kandidatlisterne omfatter storkredsen, så man er opstillet i en storkreds (altid) og i en eller flere opstillingskredse.
Jamen det var ikke det indtryk du gav, da jeg selv spurgte ind til
valgloven og så efterfølgende sagde jeg at “Jamen så må vi jo gøre det
…”
Fremstillingen i vedtægstforslagene er jo så på dette punkt - ren
manipulation - at omtale og anvende ord som NYSKABELSE - fremfor at trække
de politiske konsekvenser frem om hvad det betyder, at det fremover ikke er
medlemmerne samlet set der har indflydelse på hvem vi vil have der skal
repræsentere os i folketinget
Og det formuleres også således som om det var givet på forkant, at
“Fremover tager storkredsforeningerne selv stilling til …” i
indledningen til Forklaring §14
Intet ord om de nuværende retningslinier
I sætter sågar §14 stk. 2 op som det nye versus nuværende §10 stk. 1 hvor
det er årsmødet.
Der er jo ingen der kan være imod at det foregår på opstillingsmøder - men
det kan et årsmøde eller et landsdækkende opstillingsmøde også være. Så at
fremstille det som en modsætning er direkte forkert - og tendentielt, men
sikkert ikke hensigten, manipulerende
Nu havde jeg ellers synes godt om stilen - men nu fik den et kraftigt
knæk…
