Samlet forslag, til orientering og eventuelle stillere

Alternativet - en bæredygtig skattereform. Gennemsigtig, grøn og i social balance

  1. Selskabsskat og skat på den globale kapital. Sådan undgår vi skattely.Alternativet arbejder for en bæredygtig omstilling. Det gælder for klimaet, for økonomien og socialt, og Alternativet ønsker en skattepolitik der støtter denne udvikling. I Danmark, i Europa og på globalt plan.

I takt med at kapitalen flyder frit, bliver det sværere og sværere for nationalstaterne at opretholde en skattebase. Internationale selskaber kan bruge forskelle i de nationale skattelovgivninger, og tvinge staterne til at konkurrere mod hinanden og tilbyde gunstige skattevilkår for virksomhederne. På kort sigt, kan det være en gevinst for det enkelte land. På langt sigt er det et kapløb mod bunden.

Alternativet ønsker en selskabsskattelovgivning, der støtter en retfærdig fordeling af skattebasen, så de enkelte lande sikres et provenu. Det kan ske ved en nytænkning af den måde, landene indretter deres internationale skattesystem på, og hvor skatteprovenu fordeles på baggrund af andre parametre end det gøres i dag. For at opnå dette må der arbejdes på både globalt, europæisk og nationalt plan. Gennem FN, WTO og OECD, gennem EU, Nordisk Råd, andre relevante nationale og internationale organer, samt vores eget folketing

Der må arbejdes på at sikre enkle og gennemskuelige skatteregler, samt sammenhængende systemer så skatteunddragelse forhindres, og hvor de globale virksomheders ejerstruktur og skattebetaling bliver transparent.

Alternativet ønsker endvidere at forhindre at udviklingslandes skattebase udhules på baggrund af ulige forhold i forhandling om dobbeltbeskatningsaftaler.

Alternativet ønsker endvidere at styrke retssikkerheden for virksomheder og selskaber i forhold til skattemyndighederne, samt øge tilliden til skattemyndighederne generelt.

1.1 Alternativet arbejder for et ensartet internationalt regelsæt på selskabsskatteområdet, herunder en europæisk og global minimumssats på selskabsskat, så den skadelige skattekonkurrence nationerne imellem forhindres.

Derudover et regelsæt der fordeler skatteprovenue fra globale virksomheder på en retfærdig og hensigtsmæssig måde, eventuelt med udgangspunkt i en forholdsmæssig fordeling baseret på omsætning, aktivitet, arbejdspladser og investeret kapital i de respektive lande hvor virksomheden opererer, og med udgangspunkt i tankerne om et ensartet konsolideret europæisk selskabsskattegrundlag.
1.2. Alternativet arbejder for en lovgivning der forhindrer internationale virksomheder i at benytte sig af interne betalinger til at sænke deres effektive globale skattesats. Dette kan eksempelvis ske ved at fjerne fradragsret for interne rente- og royalty betalinger, og obligatorisk udveksling af al skatteinformation mellem landene når en koncern foretager interne og grænseoverskridende transaktioner.

1.3 Alternativet arbejder for en skat på finansielle transaktioner, eventuelt med et ejertidskrav på avancerede finansielle produkter for at undgå spekulation og high frequency trading. High frequency trading er handel med eksempelvis finansielle derivater, der sker på baggrund af algoritmer, og med ejerperioder af de finansielle produkter på sekunder eller fraktioner af sekunder. Handlen er karakteriseret ved store porteføljer og lav margen. En finansiel skat på disse handler vil formentlig blot øge volumen på porteføljerne, hvor et ejertidskrav vil kunne dæmpe disse markeder som er medvirkende til stor finansiel ustabilitet.
1.4 Alternativet arbejder fuld gennemsigtighed omkring selskabers skattebetaling og ejerstruktur. En gennemsigtig ejerstruktur er i overensstemmelse med Alternativets grundværdier, og vil bidrage til forståelse af hvordan kapitalstrømmene flyder på et frit og globalt marked.
1.5 Alternativet arbejder for indførelse af en mærkeordning til selskaber der fører en åben og samfundsvenlig skattepolitik. Mærkeordningen kan tænkes sammen med andre emner, såsom klimapolitik, kædeansvar og praktikpladser. Det skal undersøges, hvordan sådan en mærkeordning etableres på bedst mulig måde, med inddragelse af erfaringer fra andre ordninger og ønsker fra civilsamfund og erhvervsliv.
1.6 Alternativet arbejder for indførelse af skatteincitamenter for selskaber der bidrager til den bæredygtige omstilling. Det kan være lavere skattesatser eller øgede fradrag.
1.7 Alternativet arbejder for skatteregler der støtter nystartede virksomheder.
1.8 Alternativet arbejder for at indføre 100% omkostningsdækning til rådgiverudgifter, for selskaber der får fuldt eller væsentligt medhold hos ankenævn, landsskatteret eller domstole i en tvist med skattemyndighederne.
1.9 Alternativet arbejder for at selskaber og virksomheder kan fæste tillid til skattemyndighederne, og at bindende svar også anses som bindende for myndighederne selv.
1.10 Alternativet arbejder for obligatoriske og rimelige høringsfrister i forbindelse med udarbejdelse af skattelove.
Faktaboks:En skat på finansielle transaktioner anslås at give Danmark et provenu på 6,5 milliarder årligt ved en skat på 0,1 procent på aktier og obligationer, samt 0,01% på derivater.
http://www.information.dk/296801

  1. Skat på arbejde og formue. Lavere skat på arbejde og fair skat på formue og ejendomAlternativet arbejder for et mere lige samfund og et mere enkelt og gennemskueligt skattesystem. Samtidig ønsker Alternativet at sænke skatten på arbejde, og øge den på formue, som eksempelvis fast ejendom. En forenkling af skattesystemet er en forenkling af et system, der griber dybt ind i danskerens hverdag, og vi er ydmyge overfor denne opgave. Vi anerkender fuldt ud, at gennemgående reformer kræver en gradvis indkøring, og åben kommunikation om mål og midler.

Alternativet vil arbejde for og prioritere skattelettelser for de mennesker der ligger lavest på indkomstskalaen højest. Det vil sige de lavtlønnede, iværksættere samt mennesker på pension, kontanthjælp, dagpenge, SU og andre overførselsindkomster.
Alternativet vil arbejde for en forenkling af din selvangivelse og gennemskuelighed i skattereglerne. Som et led i dette arbejde vil vi gennemgå samtlige fradrag med et kritisk blik og afskaffe dem, hvis der ikke er afgørende gode argumenter for at beholde dem. Manglende fradragsret kompenseres ved at grænsen for topskat hæves tilsvarende samt ved forhøjelse af bundfradrag.

Alternativet vil derefter arbejde for, at formueafkast beskattes højere end det gør i dag, og Alternativet vil arbejde for en formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner.
I sammenhæng med Alternativets ønske om et andet vækstbegreb, ønsker Alternativet at formuebegrebet fortsat deles i tre. En opsparing, et løbende afkast, og fortjenester/tab på køb og salg af værdipapirer.

Løbende afkast på obligationer og aktier beskattes i dag i takt med, at der betales renter eller udbytte. Endvidere beskattes fortjeneste ved salg af værdipapirer. Alternativet ønsker at øge beskatningen på afkast og fortjenester.
Udover dette vil Alternativet arbejde for, at retssikkerheden styrkes for den enkelte dansker, så tilliden til SKAT som offentlig myndighed styrkes. Det kan eksempelvis være i forhold til bevisbyrden i skattesager, eller adgangen til privat ejendom.
2.1 Lavere skat på de laveste indkomsterAlternativet arbejder for et højere personfradrag. Det er en skattelettelse der i kroner og øre er den samme for alle, men mennesker med lave indtægter vil opleve at få mere luft i økonomien.

Der kan eventuelt ses på en lettelse af AM-bidraget som skattelettelse for beskæftigede.
2.2. Enkle skattereglerAlternativet arbejder for at alle fradrag fases ud af skattelovgivningen. Eksempelvis rentefradrag og befordringsfradrag.

Det skal ske i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for hvornår der skal betales topskat hæves, og sammen med en forhøjelse af personfradraget. Der arbejdes på at denne regelforenkling forbliver provenuneutral set fra statens synsvinkel.
2.3 Øget skat på boligenAlternativet arbejder for at skattestoppet for ejendomsværdiskat ophæves. Ophævelsen af skattestoppet, skal ske som et led i en omfattende reformering af skatten på fast ejendom. Udover dette, vil ophævelse af skattestoppet kunne bidrage til finansiering af statens udgifter, samt være en prisstabilliserende faktor på ejendomsmarkedet.

Ejendomsværdiskat og grundskyld erstattes på længere sigt af en enkelt ejendomsskat der fordeles mellem stat og kommune.
Grundlaget for en løbende beskatning af fast ejendom er p.t ejendomsvurderingen. Det har vist, sig at være vanskeligt at opgøre korrekte værdier, og Alternativet vil derfor arbejde for at grundlaget for vurderingen af fast ejendom, opgøres på en måde, så den enkelte boligejer, selv er i stand til at opgøre værdien.
Markedsværdien for fast ejendom opgøres med størst nøjagtighed når ejendommen handles. Alternativet vil derfor arbejde for, at vurderingen sker med baggrund i ejerens købspris.
Købsprisen må kun reguleres på baggrund af åbne og enkle retningslinjer, med stigninger der opgøres og offentliggøres, så ejeren af den faste ejendom har minimum et års varsel, hvis grundlaget for beskatning af den faste ejendom stiger eller falder. Regulering af grundlaget for beskatning af den faste ejendom, skal ske på baggrund af en stabil prisudvikling på linje med inflationen.
Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning af markante forskelle mellem den generelle prisudvikling og priserne på fast ejendom. Den beskatning sker dog kun ved et salg af den faste ejendom, hvor der realiseres en fortjeneste.

Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning på fortjeneste ved salg af fritidsejendomme, samt for at undersøge vilkårene på andelsboligmarkedet med henblik på at indføre en hensigtsmæssig ejendomsskat.

2.4Alternativet arbejder for en udbredelse af grønne og skattefri personalegoder i både offentlig og privat sektor. Det kunne være flere skattefrie månedskort til offentlig transport, eller det kunne være solpaneler til hjemmet.
2.5Alternativet arbejder for formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner.

Alternativet vil derfor arbejde for øget skat på transaktioner, eksempelvis afgift på køb og salg af obligationer og aktier. Alternativet vil også arbejde for øget beskatning på det løbende afkast.

2.6
Alternativet vil arbejde for udbydelse af en grøn iværksætterobligation, hvor renter og kursgevinster er skattefrie. Formålet er, at øge udbuddet af kapital målrettet nystartede virksomheder der arbejder med grøn omstilling.

Faktaboks:
Øges personfradraget med 1.000 kr., koster det cirka 1,6 milliard kr.http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/stilleskruer-i-personbeskatningen-2013-provenutal/
Fastholdes skattestoppet på ejendomsværdiskatten koster det cirka 24 milliarder frem til 2019.
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/stilleskruer-i-personbeskatningen-2013-provenutal/
3. Skat på forbrug - afgifter og moms. Bæredygtige afgifter og forskellige momssatser
Alternativet har en vision om en seriøs bæredygtig omstilling på miljøområdet. For at gøre visionen til virkelighed er moms og afgifter på forbrug et redskab der skal tages i anvendelse.
I dag findes der er en lang række af afgifter, hvor det er vanskeligt at gennemskue de overordnede ønsker bag størrelsen på de forskellige afgifter. Alternativet vil arbejde på at reformere området, på baggrund af målsætninger om en grøn afgiftsreform, en gennemsigtig afgiftsreform og en socialt balanceret afgiftsreform.Alternativet erkender at afgiftssystemet er dynamisk. Hvis tilstrækkelig mange ændrer forbrug eller produktionsadfærd på grund af afgiftssystemet, betyder det også manglende indtægter i statskassen til vores fælles velfærd.
Alternativet vil arbejde for, at der reageres på den udvikling, så staten ikke modarbejder ændret adfærd på baggrund af et ønske om fortsat finansiering. Det kan eksempelvis ske ved et generelt løft af den pågældende afgift.
Alternativet vil endvidere arbejde for at der indføres forskellige momssatser. I dag betales der 25% moms på stort set alle varer og serviceydelser, og Alternativet vil arbejde for at eksempelvis frugt og grønt skal have lavere momssatser end chips og vingummi. Det skal være billigere at leve grønt.
Alternativet har en målsætning om et andet vækstbegreb, og for at virkeliggøre det, skal der fokuseres på en anden form for forbrug. Dette indebærer blandt andet at skatte og afgiftssystemet skal afspejle ønsket om længere holdbarhed på vores materielle forbrugsgoder, et øget fokus på reparation, service og vedligeholdelse og et system der støtter denne udvikling. Det skal kunne betale sig at få en til at reparere din vaskemaskine i stedet for bare at købe en ny.

Alternativet ønsker endvidere at fremme en cirkulær økonomi gennem skatter og afgifter. For at fremme en cirkulær økonomi må skat og afgifter på naturressourcer bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at hente naturressourcer ud af jorden. Dette vil modsat gøre genanvendelse langt mere attraktivt for virksomhederne og skal ses i sammenhæng med vores ønske om et andet vækstbegreb.

Sammen med en lavere skat på arbejde, se afsnit 2, gøres arbejdskrafttunge opgaver som genanvendelse, reparation og vedligeholdelse af eksisterende produkter yderligere rentabelt, og skaber dertil også nye arbejdspladser.
3.1Alternativet arbejder for et momssystem med forskellige satser i både opadgående og nedadgående retning, hvor blandt andet frugt og grønt skal have lavere moms. Der kan også ses på basisfødevarer. På længere sigt vil Alternativet arbejde for en ændring i EU-momsdirektivet, der vil gøre det muligt at have nul moms på eksempelvis økologiske varer.
3.2Alternativet arbejder for en grøn afgiftsreform, og for afgiftssystem, der gør det billigere at forbruge på en måde der tilgodeser vores klode og dyrere at forbruge, der skader vores klode. Det indebærer blandt andet en ressourceskat, samt højere afgifter på fossile brændstoffer.
3.3Alternativet arbejder for en gennemsigtig afgiftsreform, der giver borger, virksomhed og stat forudsigelige rammevilkår og mulighed for økonomisk planlægning.
Alternativet arbejder også for, at en del af provenu for afgifterne sendes tilbage til virksomheder eller borgere, hvis der foretages målrettede investeringer i en grøn omstilling. På den måde, bidrager afgiftssystemet til en bæredygtig omstilling på den korte og lange bane. Det kan eksempelvis være en beboerforening der investerer i solceller til foreningens ejendomme.

3.4 Alternativet arbejder for en socialt balanceret afgiftsreform der letter afgiftstrykket for dem med færrest midler. Det kan eksempelvis være en omlægning af medielicens til personskat, lavere moms på basisvarer. Ydermere ønsker vi en omtænkning af forsyningsafgift/abonnement for gas, vand og el, således at man betaler 100 % for forbrug og abonnement fjernes.
3.5 Alternativet arbejder for en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen skal ses i sammenhæng med indførelse af roadpricing og bedre kollektiv trafik. Omlægningen sker på baggrund af en målsætning om lavere afgifter på biler der ikke er afhængige af fossile brændstoffer - eksempelvis elbiler - samtidig med at omlægningen ikke må gøre det dyrere at bo udenfor de større byer.
3.6Alternativet foreslår en afgift på låneoptagelse. Dette kunne organiseres som en trafiklysordning, der indikerer hvor dyrt lånet er eller kan blive over hele afviklingen. Fornuftige lån, grøn, fritages for afgift, gule lån tillægges en afgift og røde lån, eks. sms-lån, tillægges en højere afgift. Forslaget skal sættes sammen med anden lovgivning om forbrugerbeskyttelse på finansielle produkter.
Faktaboks:
En nedsættelse af momsen på frugt og grønt fra 25% til 15,5% koster cirka 1,6 milliard plus engangsomkostninger på 0,5 millard, samt løbende udgifter til erhvervslivet på cirka 300 millioner årligt til erhvervslivet.
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen_resume.ashx
En nedsættelse af momsen til den p.t lavest mulige på 5% koster cirka 2,2 milliarder årligt.
http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/notater/2008/januar/nedsat-moms-paa-sunde-foedevarer/
Udbyggede kilder, tal og fakta til de tre afsnit.

  1. Selskabsskat og skat på den globale kapital.
    Finansskat:En skat på finansielle transaktioner anslås at give Danmark et provenu på 6,5 milliarder årligt ved en skat på 0,1 procent på aktier og obligationer, samt 0,01% på derivater.
    http://www.information.dk/296801
  1. Skat på arbejde og formue.
    Lettelse af personfradrag:

"En forhøjelse af personfradraget, hvilket svarer til at øge bundskattegrænsen, har en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Det skyldes, at der stort set ikke findes personer med en så lav indkomst, at deres marginalskat vil blive reduceret. Dermed vil en forhøjelse af personfradraget næsten udelukkende sænke gennemsnitsskatten for alle indkomstgrupper, der derfor reducerer deres arbejdsudbud. Der er derfor ikke produktionsmæssig dækning for forbrugsvirkningen, og den samlede selvfinansieringsgrad bliver dermed svagt negativ."http://www.dors.dk/files/media/publikationer/arbejdspapirer/arbpapir02.01.pdf
Papiret bygger på Hausman-metoden, som jeg ikke kender noget til. Jeg fandt et link til noget med “kritik af Hausman metoden”, som desværre krævede log-in på ResearchGate…Til gengæld sænker øgede personfradrag (og ikke overraskende) uligheden som den eneste af de undersøgte skattesænkninger.Papirets konklusioner er måske rigtige, men handler om mindre radikale ændringer af skattegrundlaget. Selv mener jeg (jo), at hvis man i meget væsentlig grad sænkede indkomst- / kildeskatten (højere skat jo højere indkomst) og lagde den på fast ejendom (altså ikke variabel), ville man øge arbejdsudbuddet fordi det meget bedre vil kunne svare sig at tjene lidt mere / være mere fleksibel, tage en ekstra tørn i ny og næ. Men den er jo så ikke med i det her papir :wink:

Så er der flg. fra Skatteministeriet med 2013 provenutal:"1. PersonfradragEn skattenedsættelse i form af en forhøjelse af personfradraget er relativt provenukrævende, da stort set alle skatteydere - uanset størrelsen af indkomst - får lettelsen.Den skattefri bundgrænse i indkomstskattesystemet - personfradraget - udgør 42.000 kr. i 2013, og 31.500 kr. for personer under 18 år.Personfradraget gives ved beregning af bundskatten og de kommunale skatter, og i 2023 har fradraget på 42.000 kr. ved uændret gennemsnitlig kommuneskat i forhold til 2013 en skattemæssig fradragsværdi på ca. 37,5 pct. (11,83 pct. bundskat + 25,63 pct. kommune- og kirkeskat) svarende til en skatteværdi på 15.733 kr.En forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på knap 1,6 mia. kr. årligt, jf. tabel 1.En forhøjelse af personfradraget medfører en skattenedsættelse på samme beløbsstørrelse til alle. Marginalskatten sænkes dog kun for ca. 6.000 personer, der har en indkomst mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. efter fradrag af AM-bidrag, der helt fritages for indkomstskat.For ca. 4,2 mio. personer udgør skattelettelsen ca. 375 kr., mens den for personer med indkomster mellem 42.000 kr. og 43.000 kr. vil udgøre mellem 0 kr. og 375 kr.“http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/stilleskruer-i-personbeskatningen-2013-provenutal/
Skatteministeriet skriver nærmere om konsekvenser i form af negativt arbejdsudbud i flg. svar til Folketinget fra 2008-09:”[1. afsnit side 4] Som det fremgår af tabel 1, er der en væsentlig negativ adfærdsvirkning i form af lavere arbejdsudbud forbundet med tiltaget. Den negative arbejdsudbudsvirkning afspejler både en negativ påvirkning af den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede og en negativ effekt på beskæftigelsesfrekvensen.[…][3. sidste afsnit af side 5] En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet 200.000-250.000 kr., vil samtidig betyde, at den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst mindskes. Forskellen i disponibel indkomst (forskelsbeløbet) mellem en beskæftiget med indkomst over 250.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) og en person med en overførselsindkomst under 200.000 kr. mindskes med 3.698 kr. Hvis fx personen på overførselsindkomst har en indkomst over 200.000 kr. (men under 250.000 kr.) vil reduktionen af forskelsbeløbet være mindre. Den mindre økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst må antages at føre til færre personer på arbejdsmarkedet og lavere beskæftigelsesfrekvens."http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/sau/spm/324/svar/1236890/1510073.pdf

Ejendomsskat:Fastholdes stoppet for stigning i ejendomsværdiskat frem til og med 2019, koster det cirka 24 millarder.

  1. Skat på forbrug.
    Nedsat moms på frugt og grønt:Forebyggelseskommissionen 20091,6 milliarder kr. ved en halvering af moms fra 25%-12,5%, samt engangsomkostning på 0,5 milliard og løbende årlige udgifter på 300 millioner til erhvervslivet.
    http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen_resume.ashx

http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/notater/2008/januar/nedsat-moms-paa-sunde-foedevarer/

2 Likes

Hej Jan

Jeg savner i oplægget:

  • Et overordnet overblik over alle 3 afsnit. Hvad er målene med vores skattepolitik ift provenu, byrdefordeling, adfærdsregulering, forsimpling/gennemskuelighed/retfærdighed etc
  • Argumenter for nogle af de store foreslåede ændringer - herunder afskaffelse af grundskyld og “alle fradrag”.
  • Tal på stort set alt - dels satserne for afgifter/fradrag, dels de forventede konsekvenser mht provenu og adfærd.
  • Konsistens med hensy til simplificering/retsikkerhed overfor nye særordninger (skattefrie personalegoder, grønne iværksætterobligationer)
1 Like

Jeg savner også bedre formattering, men har forståelse for at det ikke er nemt i dette forum.

1 Like

Hej Nis,

Jeg er med på en del af dine ønsker her. Må lige vende tilbage, da jeg har en del arbejde der skal laves.

VH, Jan K

Forslag til beskatning af bonusordninger og formue i øvrigt

Bonus ordninger til direktører og bestyrelsesmedlemmer er eskaleret i de senere år, og det skaber en dyb mistillid til direktioner i befolkningen, med god grund.

Formue skatten blev afskaffet i Danmark i 1997, og som alt andet der tilfalder de rigeste i dette land, har det været medvirkende til en skævvridning.

Det er bevist igen og igen at, de mest velhavende ikke yder mere til samfundet, hvis de bliver rigere, og de fattigste ikke yder mere til samfundet, hvis de bliver fattigere.

Tværtimod fosser værdier ud af landet, mod skattely, og ind i pensionsordninger og aktieoptioner. Man har i mange år harceleret mod sort arbejde i befolkningen, men endnu mangler vi at se en opgørelse over formuer der bliver gemt, og glemt.

Jeg foreslår derfor en bonus-beskatning.

Ifølge Wikipedia, foreslår Thomas Piketty i sin bog ’Le Capital au XXIe siècle’, en progressiv formue skat. Den model kunne også gælde for bonus ordninger.
Beskatningen skulle gælde fra udbetalingstidspunktet, eller ved bonus erholderens død, hvor den udbetales til boet, og bonusordningen skal være ikke-overdragelig til anden modtager. Den skal heller ikke kunne overflyttes til udlandet. En bonus skal være en pakkeløsning der udbetales ved fratrædelse.

I dag er der mange modeller, ifølge lovgivningen, og det er lidt af en jungle. Umiddelbart ser det ud til at bonusser beskattes som indkomst, men det kommer an på hvilket tidspunkt bonus-ordningen bliver beregnet fra, og hvilken form den har (om det er aktier eller lignende).
Mange medarbejdere er blevet opfordret til at investere i deres arbejdsplads, mod tillokkende afkast i fremtiden. Det er naturligvis ikke disse ’investorer’ bonusbeskatningen skal rettes mod. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/progressionen-i-indkomstskattesystemet-2014/

Jeg forestiller mig at bonusudbetalinger fritages for indkomstskat, men at de beskattes rent, d.v.s. uden fradrag, progressivt således:

Bonusbeløb på

1.000.000 beskattes med 10%
2.000.000 beskattes med 20%
3.000.000 beskattes med 30%
4.000.000 beskattes med 40%
5.000.000 og opefter beskattes med 50%

Formuer kan beskattes som Piketty foreslår, her citeret fra Wikipedia:

Han foreslår:
en skattesats på 0,1 % for formuer op til 200.000 euro, (ca. 1,4 mio. kr.)
en skat på 0,5 % for formuer mellem 200.000 og 1 mio. euro, (ca. 7 mio. kr.)
1 % for formuer mellem 1 og 5 mio. euro(ca. 35 mio. kr.), og
2 % eller mere for formuer over 5 mio. euro.

En vigtig årsag til progressionen er, at den gennemsnitlige forrentning af formuer efter Pikettys beregninger er højere, jo større formuen er. Formueskatten skal ideelt ses opkræves på globalt plan eller i hvert fald på EU-niveau for at forhindre for stor skatteundvigelse.

Vi kan, som land, gå i forvejen med denne beskatning, og jeg foreslår at ALLE overførsler til udlandet af privatpersoner, eller personejede virksomheder, bliver beskattet efter ovenstående model.
Frynsegoder over et vist beløb, skal beskattes efter en lignende progressiv model. Ex. Fri bil, fri husleje og så videre.

Jeg synes at det er noget rod at blande formuebeskatning og bonusbeskatning sammen i fremstillingen. Bonusser er (ekstraordinær) løn, og skal beskattes som sådan. Særordninger er generelt af det onde - en stor del af skattesystemet handler om at man ikke skal kunne få for store fordele ved fx at omklassificere en “bonus” som “løn”, “honorar” eller lignende.
Jeg går ud fra at du har eksempler på bonusser der ikke beskattes “højt nok”. Disse bør analyseres og passende lovændringer indføres.

Derudover lægger du jo faktisk op til en kraftig nedsættelse af beskatningsprocenterne, ift hvis de beskattes som lønindkomst. Det virker underligt, idet det ellers virker som om du vil øge beskatningen af disse bonusordninger.

Kære Birgit,

Tak for kommentar. Blot for god orden skyld. Opslaget her er kun en orientering om et samlet forslag til skattepolitik. Kan også oplyse, at det er sendt til Politisk Forum, der så skal tage stilling til det.

VH, Jan K