Sæt daginstitutionerne fri – en ny form for daginstitution

I Alternativet ønsker vi at sætte daginstitutionerne fri. Alternativet mener, at god kvalitet bedst udvikles nedefra, ikke oppefra. Bureaukratiske rapporteringssystemer og administrative krav skal begrænses, og personale og forældre skal have større frihed til at udvikle de børnemiljøer, de ønsker.

Vi tror på at engageret personale og engagerede forældre sammen er dem der bedst skaber rammerne for et trygt og godt småbørnsliv. Fx ønsker flere og flere forældre at arbejde deltid og tage større del i deres barns liv, derfor ønsker vi at dagtilbuddene kan vælge at imødekomme dette ønske, ved at give slip på kontrollen oppefra og lade daginstitutionerne vælge deres egen vej.

I første omgang bedes forvaltningen gennemgå, hvad der løbende produceres af kvalitetsrapporter, gennemføres af kvalitetskontrol, projekter, samarbejdsmøder m.v. med angivelse af, hvilke af disse tiltag, der er nødvendige – og i hvilket omfang de overhovedet bliver anvendt. Forvaltningen bedes desuden komme med forslag til, hvordan dette arbejde kan reduceres.

Lidt ‘nice to have’ baggrundsviden for forslaget. Du behøver ikke læse denne del for at kommentere på forslaget :slight_smile:

ARGUMENTER FOR FORSLAGET
Vores familieliv er under pres, derfor ønsker vi at genskabe og styrke de lokale relationer, der engang holdt hele vores samfund sammen. Alt for mange føler sig ensomme og vi er høj grad blevet til familie-sonder der hverken har tid eller overskud til at hjælpe hinanden. En ny form for ‘frie’ institutioner vil skabe bedre sammenhold mellem forældre og pædagoger, og kan blive en ny form for lokalt mødested. Vi åbner det kommunale tilbud op for borgeren, og borgeren vil kvittere med engagement, tid og villighed. Vi ønsker at give tilliden tilbage til institutionerne, velvidende om at det er de ansatte der, i samarbejde med forældrene, ved hvad der er bedst for den specifikke institution og dennes børnegruppe.

Muligheder for institutionen
Man kunne forestille sig dagtilbud, hvor forældrene er velkomne til frokost. Hvor mor kan komme forbi og amme, og far kan komme med på tur. Der er ingen ‘hente og bringe’ tider, og forældre er altid velkommen til at blive og være sammen med børnene.

Man kunne forestille sig en ‘familieinstitution’ i hjemlige omgivelser, hvor institutionen inddrager den ældre generation og deres erfaringer, i arbejdet med børnene. Forældre og bedsteforældre tænkes ind i hverdagen og derved udvides familiebegrebet og anderledes former for samarbejde, på tværs i lokalmiljøet, kan opstå.

Man kunne forestille sig at nogle institutioner holder åbent for forældrene om aftenen via sundhedskortet, og lokalerne kan dermed bruges til legeaftaler, middage på tværs og fødselsdage uden for åbningstiden.

En institution kunne vælge at have tilknyttet et lokale, med plads og rum for arbejdende forældre, bedsteforældre på pension og medarbejdere der holder pause. Her kan man ‘arbejde hjemmefra’, snakke med de andre forældre og dele erfaringer. Børnene er velkomne, men det er de voksnes domæne.

Man kunne vælge at tilbyde ‘deltidspladser’ og derved skabe plads og rum for, at have tilknyttet faste familier med hjemmepassede børn, der derved har mulighed for tilegnelse af sociale færdigheder i en større børnegruppe, og forældrene vil kunne få pædagogisk sparring.

ØKONOMI
Dette forslag vil ikke umiddelbart betyde ekstraudgifter. Tværtimod vil en reduktion af bureaukratiet kunne frigøre ressourcer, der vil kunne anvendes til øget kvalitet. Målet er en reduktion der, sammen med nedlæggelse af klyngeledelserne (se forslaget om ’Mindre enheder’), kan give en gevinst svarende til 2 ugentlige timer pr. medarbejder. Det vil dermed frigøre personale svarende til 400-500 fuldtidsmedarbejdere.

Følgende skal dog overvejes ifm. mulig oprettelse af deltidspladser og inddragelse af hjemmepassede børn: Hvordan skal normeringerne hænge sammen og hvordan kan forældre indregnes som en ressource og derved evt. bidrage til at opnormere.

FAKTA
Dette er et forslag der snakker ind i fremtiden. Vi skal turde at prøve nye ting af, give slip på kontrollen og give tilliden tilbage til institutionen.

SÅRBARHED
Mange af de muligheder der bliver opstillet her, er uafprøvede. Derfor ved vi reelt ikke hvordan det økonomisk skal hænge sammen, og hvordan det praktisk skal lade sig gøre. Men ved at mindske papirarbejdet og bureaukratiet for den enkelte institution, vil vi skabe rummet for at lederen, i samarbejde med personalet og forældrebestyrelsen, kan lave deres egne erfaringer. Uden at vi “forstyrrer” deres arbejde fra kommunal side.

For virkelig at sætte daginstiutionerne fri, ville det så ikke give mening at alle forældre blot får en pasnings-kupon, med en værdi på X kroner, der kun kan bruges til licencerede pasningstilbud? Og derudover gøre det lovpligtigt for ethvert licenseret pasningstilbud at offentligtgøre sine nøgletal (trivselstikprøver, sygedage for personale, åbningstider, pædagoger per barn, udviklingsstikprøver, osv) og lad disse nøgletal blive defineret og revideret løbende.

Så kan forældre selv vælge det tilbud som går op i deres værdier og frihed, kommunen kan stille krav til en pasningslicens og forældrer kan få medskabelse i pasningstilbud der slet ikke eksisterer i dag - på skæve tidspunkter og med de typer nærvær der passer til deres børn. Ja, hvis et sted er dyrere fordi det er specielt tilpasset, så kan forældrer vælge at betale det ekstra det koster, men ellers har alle samme muligheder som udgangspunkt. Problemet er netop i dag at alle skal kunne passe i de samme kommunebureaukratiske kasser?