Kære Anders Stjernholm, jeg tænkte at mit opslag bedst ligger i den her kategori; ‘Principper og værdier’ (dette opslag er svar på Alternativet 2.0 - Dialog mellem medlemmerne | Facebook).
… [overvejede også ‘Ny politisk kultur’ som kategori]
Kender dit virke i comedy-verdenen, og bruger faktisk selv lidt humor i mit politiske arbejde i partiet. Dog er jeg mere gøgleragtig (som i AFUK), og bruger det mest som ‘jovial isbryder’.
Da jeg selv stillede op til PL for nylig, skrev jeg faktisk om dig, og argumenterede for at ‘kendthed’ ikke - automatisk - bør være lig med ‘stor politisk vægt’. Dette, faktisk ret hårde, angreb vil jeg gerne nuancere (og eventuelt ret grundigt). Kort mener jeg, du repræsenterer et markant yderpunkt i partiet. Dette opslag kunne hurtigt blive meget langt, og i stedet for den store smøre er her en slags nedkogt agenda. Tænker du kan afkode omridset af den, uden at jeg behøver at argumentere punkterne fuldt med det samme/eller overhovedet (?). 
Nedkogt agenda:
-
‘Det Amerikanske Meganormativ’ (fra mit PL-grundlag jf nederst), Leno/Maher/Seinfeld og hvordan Å består af store, samt meget anderledes, fodformede og rugbrøds-tænkende segmenter (stærke ligestillingsorienterede energier*). Du kan selvfølgelig begynde at omvende dem, men så hedder bjerget nok ikke Everest - nærmere Olympus.
-
“My way or the highway” - affødt af snakken om Leno, Maher og Seinfeld, kan man sige; at der, i musikkens tekstverden, går en lige linje fra Guns & Roses i 90’erme til LOC i nullerne. PS: Er dog stor fan af Maher’s film ‘Religulous’, men djævlen ligger i detaljen.
-
Kvinfo kontra #MeToo og kræfterne bag den nye kvindebevægelse, der faktisk ret logisk synes at ‘gemme sig bag skærmen’ (og hvorfor stærke kvindeskikkelser egentlig burde være en regel i enhver familie).
-
Casper Christensen før og nu (særligt Jay Leno og Bill Maher, er udtryk for at den mest populære standup comedy, er det ekstremes kunst). Og hvorfor blev Povl Erik Carstensen (den lille fra John og Åge) aldrig så populær som netop Casper Christensen?.
-
‘Hvor ligger Anders Stjernholm på den verdenspolitiske akse?’ - de sidste 5-7 år har Verdens progressive** set mange bagudskuende skeletter komme ud af skabet (Duterte i Fillipinerne, Bolsonaro i Brasilien og så har Republikanerne i USA ‘vist farve’).
*) Stillede en af de to op, skulle Pakistan-Malala eller Gretha Thunberg bare blinke, for at blive valgt som leder i Å 
**) Kan anbefale The Young Turks, Inequality Media og evt Democracy Now på YouTube (tillige Secular Talk og The David Pakman Show).
Men for at bruge politik og filosofi konstruktivt, tænker jeg ikke at jeg/vi - absolut - behøver at gå i dybden med agendaen herover. I stedet tænker jeg at ville inspirere lidt >> enhver der vil stille op til et politisk lederskab, skal vel tænke bredt, og op til PL-valget, læste jeg selv vores partis 30 områder igennem på websitet, for så selv at opridse mine egne 11-12 kerneområder op (herunder med 17 minutters videomateriale, plus/inkl. lidt spøjsheder undervejs). Alt i alt noget, der krævede 45 minutters læsebrug af medlemmet.
Du starter ud med et FB-opslag, der kun omhandler religion, og her tænker jeg, at Å-medlemmer ser røde lamper. Er du kun en one-trick-pony (religion), der kan blive valgt på sit navn, eller har du også (mange) andre ting på tapetet? Ud-/indmeldinger kan gøre skade, og lidt ekstra knofedt efterlyses … (særligt nu)
//bedste hilsner, og lad os trække i arbejdstøjet, Thomas Due
Et PPS: om det Amerikanske Meganormativ (hvis det alligevel ikke er selvforklarende)
" MN: Et meganormativ eksisterer når; man tror at, alt fra en større nabokultur automatisk er bedre. Således kan denne effekt genkendes i mange sammenhænge, og da Dan Türell i 1980’erne følte sig træt af alt den kulturimperialisme, der kom hen over Atlanten italesatte han netop den effekt. Det amerikanske meganormativ (AMN som forkortelse), syntes at være på sit højeste i DK i 90’erne og nullerne, hvor efterveer fra den kolde krig og beskyttelsen fra NATO ofte sluttede anti-amerikanske debatter, før de var begyndt. Siden har fokus på USA’s; våbenlovgivning, minoritetsrettigheder, sundhedsforsikringer og det republikanske partis gøren, tilladt en reel debatskepsis omkring AMN."
