Regenerativ Økonomimodel

Regenerativ Økonomimodel som selvfølgelig tager udgangspunkt i cirkulær økonomi.

I USA siger man “du er din egen lykkes smed”(synes til at det oftest sker på bekostning af andre eller andet)

I Danmark siger man “du skal ikke tro du er noget” (kan omformuleres til “ Alle er lige værdifulde, da forskellige evner og bidrag, tilsammen udgør en optimal helhed)

2 vidt forskellige udsagn som er en del af hver isærs kultur, der derfor også giver sig udtryk i landenes forskellige økonomiske tilstand.

I USA vokser statsgælden fortsat.

I Danmark var der 100 milliarder i overskud til at afvikle statsgælden ned til 300 milliarder. En af verdens mindste statsgæld pr indbygger.

Når Danmark nedbragte sin statsgæld i stedet for at give pengene tilbage til samfundet skyldtes det, at hvis de gjorde det, ville inflationen stige da lønninger ville stige for at tiltrække arbejdskraft, der ikke er til rådighed i dag, til den øgede produktion grundet større købelyst i civilsamfundet.

Derfor F.eks, tildeles der, her og nu penge, til køb af udenlandsk krigsmateriel til Ukraine, da det bliver produceret i udlandet og dermed ikke koster arbejdskraft til produktionen herhjemme, som et større soldaterkorps herhjemme og forbedring af bygningerne ville gøre.

I Danmark har vi altså penge nok, men ikke arbejdskraft nok til at øge væksten. Regeringen forsøger at udvide arbejdsstyrken med kortere uddannelser og udvidelse af arbejdstid men civilsamfundet vil ikke.

Både i USA og herhjemme er der stigende økonomisk ulighed blandt befolkningen, men vejen til en bedre økonomisk genopretningsplan kræver, at vi tager udgangspunkt i den hjemlige “jantelovskultur”.

Vi er altså ikke afhængige af at skulle gøre det samme som andre vi handler med og føler os afhængige af. Den systemiske pengestrømsmodel er udelukkende en national agenda.

Så kunne nogen sige:”ja, men bliver vi så ikke hægtet af det globale frie handelsmarked? Nej, hvorfor skulle vi det ?

Det er jo ikke pengene der skaber, men arbejdsstyrken. Pengene er blot formidlingen til at skabe produktionen med og mens vi bliver færre unge og flere ældre i samfundet, er det arbejdsstyrken der skal i fokus og tilpasses til nutidens og fremtidens udfordringer som blandt andet er:

*Længere uddannelses- og omskolingstid (AI og yderligere robotisering afliver gamle jobs og skaber behov for nye færdigheder til de nye jobs)
*Bedre livskvalitet til alle i samfundet (forebyggende sundhedstiltag giver færre syge, somatisk såvel som psykisk. Eksempler: kortere og selvvalgte arbejdstider giver bedre livskvalitet hos den enkelte, der har behov for mere tid i døgnet, mulighed for at vælge hjemmepasning til de mindste. Borgerløn så ens basisudgifter altid er sikret inddækket, fjerner megen frygt og angst.

Tør vi gøre de nødvendige strukturelle reformer der gør dette muligt, vil vi alle blive så meget rigere på det der betyder noget for os hver især.
Disse temaer er jo og vil altid være “Virksomheden Danmarks Kerneopgaver”. Med det indført, kan vi bare udskrive de penge, der skal bruges, til at fuldføre det.

Hvordan?

Bankvæsenet som jeg startede som elev hos i 1966 lærte mig at dens forretningsbetingelser var grundlagt/reformeret i 1936 efter Landmandsbankens bankerot i 1921. Alle udlån skulle basere sig på bankens indlånskunders lange indeståender. Der var krav til procentandel heraf der måtte være risikofyldte og hvor mange der skulle være med sikkerheder som værdipapirer eller kautioner. Der var loft over solvensgraden.

Dette er op gennem midt 80’erne og op til nu blevet vandet ud og manipuleret med så de mange nye penge er blevet skabt ud af det blå, har medført alle disse kapitalfonde, der nu styrer hvad og hvem der skal investeres i altså gives lån til. (Mere “The American Way”).

Det har efterladt mange dele af civilsamfundet der nu “står tilbage på perronen”

I 1975 gik jeg til den afsluttende eksamen som merkonom i finansiering med et speciale på en pengestrømsanalyse på en nyopstartet virksomhed hvor vi beskrev:

Omkostningerne til anlægsaktiverne og driften – altså lånebehovet til opstart – og tilbagebetalingsevnen hen over en efterfølgende 5-årlig periode.

Det var grundlaget for bevilling af lånet dengang og

Hvorfor skulle det ikke være grundlaget for pengeformidlingen i fremtiden?

AI kan hjælpe til at gøre de nødvendige strukturelle reformer lette og ligetil, når først AI programmet er programmeret, så kan lån bevilges til denne nye øremærkede virkelighed, og sættes i værk efter der er sikret balanceret økonomi, tjek af bæredygtighed, ressourceforbrug af råvarer og arbejdskraft.

De opkrævede skatter og afgifter indgår tillige i økonomimodellen og kan derfor, øremærket, fordeles ud til det samfundet beslutter at vi opererer med i fællesskab. (Finansloven)

Det er det jeg forstår ved en Regenerativ Økonomimodel, der samtidig vil kunne danne rammen for Fælleskassens (når værdibaseret evident målopfyldelse indgår) tildelinger til de Offentliges-, såvel som udlån og kredit til de Private Virksomheders pengestrømsbehov.

Det kunne også være, at vi formåede, at lade vores jantelovskultur, altså den del der har givet os ligeværdigheds-udsynet, fællesskabsånden og tilliden til og ansvaret for hinanden som værende bærende faktorer i vores samfund.

Så kunne ATP fondens midler udgøre ATP Banken som formidleren hvor alle borgere har sin personlige konto fra vugge til grav.

På den måde sikrer man helheden, da alle er ligeværdigt med, uanset om man er barn, under uddannelse, del af arbejdsstyrken eller pensionist.

Krige som Putins krig, oprøret i Frankrig set fra en økonomisk vinkel, er der jo kun tab at øjne så langt øjet rækker.
Det ser heller ikke frugtbart og sundt ud når vi herhjemme ser et erhvervsliv der skriger på arbejdskraft og borgere der skriger på mere tid til de nære fællesskaber i ens liv.

Hold da op hvis vi kunne indse det og begynde at forstå og værdisætte og handle ud fra jantelovens måske oprindelige hensigt.

1 Synes om

Regenerativ økonomimodel lyder meget godt, men det er svært for mig at se perspektivet klart på baggrund af teksten her. Især koblingen til jantelovskulturen virker meget mærkelig på mig.
Du skal ikke tro at du er noget som generel kultur = alle er lige værdiløse.
Den danske rigdom mener jeg ikke har noget med jantelovskulturen at gøre, men med den stik modsatte strømning igennem folkehøjskole og andelsbevægelsen, som bygger på at vi kan noget mere sammen end hver for sig = alle er værdifulde, ikke nødvendigvis lige værdifulde, for man behøver slet ikke at sammenligne. Det var grundlæggende en empowerment kultur med et moderne ord.

1 Synes om

Historien fortæller, at herremænd tildelte deres bønder et husmandssted som de kunne ernære sig fra ,hvis de forblev som arbejdskraft på herregården.

Den lille fritid disse bønder havde foregik på værtshus. Her blev andelstanken formet og andelsbevægelsen skabt i form af møllen, mejeriet og slagteriet som fælleseje og fælles ansvar. Stavsbåndet ophævedes og husmandsstederne blev selvstændige.

Det er den energi vi er bygget af og som jeg finder relevant at regenerere med.

Vi er i dag ikke et landbrugsland men High tech land hvor pengemagten tildelte os en net konto og styrede hvordan vi bruger vores penge gennem reklamer,influensere, spil osv.

ATP Banken er mit forslag til hvordan AI og videre robottiseringer i andelstankens, fællesskabets, med ansvar og i tillid’ s demokratiske navn kan skabe en bedre nutid og fremtid i bæredygtig balance.

NB! Førnævnte andelsforeninger er i dag, i pengemagtens navn, store globale virksomheder. F.eks består Danish Crown af knapt 7.000 andelshavere og tænker derfor som de gør. Havde det været omkringliggende gårde omkring Sæby havde de nok ikke besluttet at lukke, men i stedet udvikle.

En anden sag. Den minkfarm Mette Fredriksen kneb en tåre over er i dag de 56 ha omlagt til naturpark med vilde heste, “havremælks havremark” mm hvor ejeren nu som 67 årig bor i hovedhuset og nyder sit otium, mens sønnen, der skulle have overtaget og som var uddannet tømrer, nu har startet sin egen tømrervirksomhed op og har fuld bookning i kalenderen.

1 Synes om

Prøv at sætte “demokratiet” ind i de 10 bud i stedet for “os”

Jantelovens ti bud

  1. Du skal ikke tro at du er noget.
  2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro at du duer til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro du kan lære os noget.

Sendt fra Outlook til iOS

Hvor er det her spændende Lisbeth. Jeg kan virkelig godt lide, at du skriver på baggrund af dine personlige erfaringer gennem tiden, og at du gør en perspektivering…

Jeg kunne så godt tænke mig, at perspektiveringen gøres i mindst et kvantespring mht. demokrati. Jeg tror, at mindretallet i langt højere grad skal høres end fx den danske grundlov giver plads til. Der er stadig al for megen politiske manipulation, som undviger magtdelingens egentlige skønne natur, når vi opbygger på den lange bane, socialt såvel teknisk…

Enig i at ny politisk kultur der ikke kan smyge sig udenom det der ikke kan indgå i Excel ark f eks de mere evidensbaserede data.

Det ser jeg muligheder for at ændre på gennem AI chainboxe der vil kunne det.

Dejligt at høre, at der i år er flere der søger ind på studiet som It ingeniør for den vej er vigtig at vi er stærke i.

At rumme mangfoldigheden kræver evnen til at rumme “det gode, det onde og det grusomme” i os og sikre at ingen borger grænseoverskrides eller undertrykkes.

Kan synes svært eller umuligt, men når først vi begynder at mærke, at det er glæden ved at give og du får 10 fold igen, så vil skuden kunne vende.

Sendt fra Outlook til iOS

Beklager, men den øvelse giver ingen mening for mig

Dit opslag bør også indtænke, hvordan vi i fremtiden 'skaber værdi helt generelt '. Her er min anke mod “Den Nuværende Kapitalisme” (Bretton Woods-modellen), der ikke indtænker ‘automatiseringens konsekvenser’:

Alternativets økonomiske politik

En kritisk artikel

![|656x656](file:///Users/mikael/Library/Application%20Support/LibreOffice/4/user/temp/lu2632xya.tmp/lu2632y0s_tmp_b1f06fb69211c2e1.jpg)

Billede: Pinterest

Af Mikael Hertig, Sønderborg

Økonomi og økonomisk-politiske principper

Økonomisk politik er andet end valg af principper. Danmarks økonomi har sit eget liv. Den kan – nok navnlig i det lange løb – kritiseres for at være forkert, dysfunktionel og asocial. Men valg af de mest attraktive ideer til økonomisk politik er ikke kritisk nok; diskussionerne om rigtige og forkerte principper foregår på et ret abstrakt plan, mens den økonomiske politik og dens virkemåde er konkret. Den økonomiske politik påvir-ker alle hele tiden. Finere ideelle principper som doughnot-economics om bæredygtig økonomi er vigtige bidrag til formulering af den økonomiske politik, men tjener snarere som mulige inspirationskilder til den løbende debat om Danmarks og EU’s økonomiske politik, herunder de mulige mangler ved økonomisk-politisk praksis.

Jeg noterede mig en politikers kommentar om, at ”indkomstskat skal afskaffes og erstattes af forbrugsafgifter”. Det synspunkt er velkendt. Det er blevet fremsat igen og igen, og diskussionen her forekommer mig ordinær og håbløs, bl.a. fordi forbrugsaf-gifter direkte øger uligheden i samfundet, men endnu mere fordi indkomstskatter fylder knapt 800 mia af de samlede skatter og afgiftsindtægter på omkring 1.200 mia kroner. Tænker man tanker igennem, ville der skulle overvæltes 800 mia. på moms fra de nuværende 360 mia. Det nærmeste ville blive til en momssats på 60 %.

Fattige og folk med lave disponible indkomster ville segne, og der ville næppe kunne være penge til momsbelagte varer til et bare nogenlunde normalt forbrug.

Eksemplet er nærliggende, for hvis vi i Alternativet skal diskutere økonomisk politik, gør man efter min mening klogt i altid at sikre de mindrebemidledes disponible real-løn. Eksemplet med de gule veste (Frankrig) er værd at hæfte sig ved, fordi et ellers fornuftigt forslag forringede disse gruppers realløn.

Jeg er sådan set enig i, at det er komplet utilstrækkeligt bare at lade sin økonomiske diskussion bestemme af budgetsynspunktet: ”Pengene kan kun bruges én gang om å-ret”. Men som finanslovsdispositioner eller i forbindelse med de kommunale budgetter er det jo både sandt og relevant. Hvad værre er: udgiftskronerne i forbindelse med det økonomiske kredsløb kommer kun yderst sjældent direkte tilbage til den kasse, de lige forlod. Det indebærer så også, at økonomisk politik kan ses for snæversynet. Nogle tje-ner, andre taber på økonomisk politik.

Symbiosen mellem offentlig og privat sektor

I økonomien forholder offentlig og privat økonomi som hinandens gensidige forudsæt-ninger. Højrefløjens økonomiforeståelse hviler tilsyneladende på den vrangforestil-ling, at hvis der ingen stat og ingen skatter var, så ville verden være nærmest paradi-sisk. Så lidt stat som muligt skulle efter den vildfarelse i sig selv gøre mennesket mere frit, nærmest som sådan en Adam og Eva-tilstand fra før syndefaldet. De mere realis-tiske kan godt ligesom indse, at noget offentlig sektor skal der være. Det blev så til natvægterstaten. Efter den forskruede fremstilling (også ”verdens højeste skattetryk”) bliver skatter og afgifter til tyveri fra den uskyldige borger, der på den anden side selv har modtaget uddannelse til sig selv og sine børn, og hvis kreative livsudfoldelse så forfærdeligt hæmmes af dette tyvstjæleri. Et stærkt biased udtryk har vundet indpas o-veralt: ”Skattelettelse”. Skattelettelser er efter den sprogbrug en byrde, ikke som tiende et nødvendigt bidrag til fællesskabets opgaver.

Lad mig erindre om, at ordet ”idiot” i sin græske oprindelse betegner den person, der undlader at leve op til fællesskabets pligter og foretrækker egne selviske interesser.

Udenfor den snævre nationaløkonomiske diskussion og derfor også udenfor denne ar-tikel skal vi i Alternativet diskuterer de langtidige relationer mellem offentlig og privat sektor. Hvilke opgaver skal høre til hvor, og hvordan regulerer lovgivningen den priva-te sektor? Hvordan virker markedet, og hvordan undgår eller reducerer vi mar-kedsfejl?

Et eksempel er, at indkøberne til de store kæder på et specifikt område kan sidde om-kring et spisebord. Det hedder ikke monopol, men monopsony. Markedet bliver sat ud af kraft, fordi opkøberne dikterer vilkårene. Det gælder typisk i vores postkoloniale udbytning af tidligere ”U-lande”, og det gælder, når kædernes opkøbspriser på mælk skal forhandles.

Som antydet er der mange emner at tage fat på udenfor tidens økonomiske debat. Men der skal mere situationsforståelse til, end bare det, der kan udledes af nogle abstrakte og overordnede politiske principper.

Med din fremragende baggrund kunne vi måske udvikle en dansk model, inspireret af
SBIR https://en.wikipedia.org/wiki/Small_Business_Innovation_Research,

Offentlige myndigheders indkøb fylder nogle hundrede milliarder kroner om året.
En del af de produkter, myndighederne indkøber, er ikke færdigudviklede, skræddersyede til indkøberens behov

I alle disse tilfælde går innovation og udviklingsordrerne traditionelt til store veletablerede koncerner, fordi man har tillid til leveringsdygtighed og ekspertise.

Men den ekspertise og fagkundskab, der udvikles undervejs, kunne også lade sig etablere, hvis man samarbejdede med universiteter og private firmaer om etablering af opstartsvirksomheder fra første færd.

Man etablerer fra start i en passende form (formentlig ApS?) en opstartsvirksomhed med ejerskab forankret på det pågældende universitet. eller i den deltagende virksomhed, men udenfor holding.

Eksperterne bliver frikøbt fra deres arbejde, og der etableres en bestyrelse og bestykning af medarbejdere, der samtænker økonomi, markedsføring, jura, finansiering osv. Ole Opfinder & Co ansættes med en ubetydelig eller ingen egen ejerandel, og efterspørgeren sidder med.

De positive amerikanske erfaringer viser, at der er væsentlig mindre træghed og større udviklingsstyrke blandt overleverne i disse from.scratch startups, også fordi retningen er efterspørgselsbestemt.

Vi har ikke tradition for sådant i Danmark, måske på grund af usikkerheden / den negative bedømmelse af iværksætteri.

Men var det ikke værd at prøve?

USA siger “du er din egen lykkes smed”
Ser ud til at have skabt uligheder da iværksætteren ikke har respekteret alles indsats i virksomheden for at nå målet, men brugt sin magt for egen vinding før det store bidrag virksomheden tilsammen har skabt til gavn for samfundsudviklingen.

Danmark, med janteloven som arv siger “alle er lige meget værd”. ( omformulering af “du skal ikke tro du er noget”)

Det ser jeg som en stor kulturforskel som kunne give Danmark førertrøjen på i disse omstillingstider.

Undskyld jeg først svarer nu, men jo, det kunne være en rigtig god start og farbar vej.
Det er jo noget sludder når politikere siger at det er erhvervslivet der tjener pengene til velfærden. Det offentlige er jo også en virksomhed der bidrager til velfærden med det den skaber.
Men, det ville virkelig kunne rykke hvis private bankers monopollignende status blev opløst og vi fik vores husholdnings-/lønkonto/ indkomstkonto hos en “civilsamfundsbank”. Den vil kunne formidle doughnutøkonomien langt bedre.