Regenerativ Økonomimodel som selvfølgelig tager udgangspunkt i cirkulær økonomi.
I USA siger man “du er din egen lykkes smed”(synes til at det oftest sker på bekostning af andre eller andet)
I Danmark siger man “du skal ikke tro du er noget” (kan omformuleres til “ Alle er lige værdifulde, da forskellige evner og bidrag, tilsammen udgør en optimal helhed)
2 vidt forskellige udsagn som er en del af hver isærs kultur, der derfor også giver sig udtryk i landenes forskellige økonomiske tilstand.
I USA vokser statsgælden fortsat.
I Danmark var der 100 milliarder i overskud til at afvikle statsgælden ned til 300 milliarder. En af verdens mindste statsgæld pr indbygger.
Når Danmark nedbragte sin statsgæld i stedet for at give pengene tilbage til samfundet skyldtes det, at hvis de gjorde det, ville inflationen stige da lønninger ville stige for at tiltrække arbejdskraft, der ikke er til rådighed i dag, til den øgede produktion grundet større købelyst i civilsamfundet.
Derfor F.eks, tildeles der, her og nu penge, til køb af udenlandsk krigsmateriel til Ukraine, da det bliver produceret i udlandet og dermed ikke koster arbejdskraft til produktionen herhjemme, som et større soldaterkorps herhjemme og forbedring af bygningerne ville gøre.
I Danmark har vi altså penge nok, men ikke arbejdskraft nok til at øge væksten. Regeringen forsøger at udvide arbejdsstyrken med kortere uddannelser og udvidelse af arbejdstid men civilsamfundet vil ikke.
Både i USA og herhjemme er der stigende økonomisk ulighed blandt befolkningen, men vejen til en bedre økonomisk genopretningsplan kræver, at vi tager udgangspunkt i den hjemlige “jantelovskultur”.
Vi er altså ikke afhængige af at skulle gøre det samme som andre vi handler med og føler os afhængige af. Den systemiske pengestrømsmodel er udelukkende en national agenda.
Så kunne nogen sige:”ja, men bliver vi så ikke hægtet af det globale frie handelsmarked? Nej, hvorfor skulle vi det ?
Det er jo ikke pengene der skaber, men arbejdsstyrken. Pengene er blot formidlingen til at skabe produktionen med og mens vi bliver færre unge og flere ældre i samfundet, er det arbejdsstyrken der skal i fokus og tilpasses til nutidens og fremtidens udfordringer som blandt andet er:
*Længere uddannelses- og omskolingstid (AI og yderligere robotisering afliver gamle jobs og skaber behov for nye færdigheder til de nye jobs)
*Bedre livskvalitet til alle i samfundet (forebyggende sundhedstiltag giver færre syge, somatisk såvel som psykisk. Eksempler: kortere og selvvalgte arbejdstider giver bedre livskvalitet hos den enkelte, der har behov for mere tid i døgnet, mulighed for at vælge hjemmepasning til de mindste. Borgerløn så ens basisudgifter altid er sikret inddækket, fjerner megen frygt og angst.
Tør vi gøre de nødvendige strukturelle reformer der gør dette muligt, vil vi alle blive så meget rigere på det der betyder noget for os hver især.
Disse temaer er jo og vil altid være “Virksomheden Danmarks Kerneopgaver”. Med det indført, kan vi bare udskrive de penge, der skal bruges, til at fuldføre det.
Hvordan?
Bankvæsenet som jeg startede som elev hos i 1966 lærte mig at dens forretningsbetingelser var grundlagt/reformeret i 1936 efter Landmandsbankens bankerot i 1921. Alle udlån skulle basere sig på bankens indlånskunders lange indeståender. Der var krav til procentandel heraf der måtte være risikofyldte og hvor mange der skulle være med sikkerheder som værdipapirer eller kautioner. Der var loft over solvensgraden.
Dette er op gennem midt 80’erne og op til nu blevet vandet ud og manipuleret med så de mange nye penge er blevet skabt ud af det blå, har medført alle disse kapitalfonde, der nu styrer hvad og hvem der skal investeres i altså gives lån til. (Mere “The American Way”).
Det har efterladt mange dele af civilsamfundet der nu “står tilbage på perronen”
I 1975 gik jeg til den afsluttende eksamen som merkonom i finansiering med et speciale på en pengestrømsanalyse på en nyopstartet virksomhed hvor vi beskrev:
Omkostningerne til anlægsaktiverne og driften – altså lånebehovet til opstart – og tilbagebetalingsevnen hen over en efterfølgende 5-årlig periode.
Det var grundlaget for bevilling af lånet dengang og
Hvorfor skulle det ikke være grundlaget for pengeformidlingen i fremtiden?
AI kan hjælpe til at gøre de nødvendige strukturelle reformer lette og ligetil, når først AI programmet er programmeret, så kan lån bevilges til denne nye øremærkede virkelighed, og sættes i værk efter der er sikret balanceret økonomi, tjek af bæredygtighed, ressourceforbrug af råvarer og arbejdskraft.
De opkrævede skatter og afgifter indgår tillige i økonomimodellen og kan derfor, øremærket, fordeles ud til det samfundet beslutter at vi opererer med i fællesskab. (Finansloven)
Det er det jeg forstår ved en Regenerativ Økonomimodel, der samtidig vil kunne danne rammen for Fælleskassens (når værdibaseret evident målopfyldelse indgår) tildelinger til de Offentliges-, såvel som udlån og kredit til de Private Virksomheders pengestrømsbehov.
Det kunne også være, at vi formåede, at lade vores jantelovskultur, altså den del der har givet os ligeværdigheds-udsynet, fællesskabsånden og tilliden til og ansvaret for hinanden som værende bærende faktorer i vores samfund.
Så kunne ATP fondens midler udgøre ATP Banken som formidleren hvor alle borgere har sin personlige konto fra vugge til grav.
På den måde sikrer man helheden, da alle er ligeværdigt med, uanset om man er barn, under uddannelse, del af arbejdsstyrken eller pensionist.
Krige som Putins krig, oprøret i Frankrig set fra en økonomisk vinkel, er der jo kun tab at øjne så langt øjet rækker.
Det ser heller ikke frugtbart og sundt ud når vi herhjemme ser et erhvervsliv der skriger på arbejdskraft og borgere der skriger på mere tid til de nære fællesskaber i ens liv.
Hold da op hvis vi kunne indse det og begynde at forstå og værdisætte og handle ud fra jantelovens måske oprindelige hensigt.
