Referat fra Årsmødet d. 15.03.26 i Storkreds Nordsjælland.
Fysisk deltog 12 medlemmer, digitalt deltog 4 medlemmer. Følgende lokalforeninger/kommuner var repræsenteret: Furesø, Hillerød-Hørsholm-Fredensborg, Allerød-Rudersdal, Gribskov, Helsingør, Frederikssund og Halsnæs.
Referenten har taget kontakt til Alternativets Unge i Nordsjælland efter mødet, for afklaring af deres repræsentation.
Mieke Bak har meldt afbud til årsmødet på grund af travlhed i forbindelse med valget. Christa bød velkommen og indledte årsmødet med en spændende tur ned ad storkredsens ”memory road”. Hun takkede samtidig af som medlem af storkredsens bestyrelse. Der kvitteredes med en gave fra bestyrelsen, som tak for Christas store indsats igennem 10 år!
Dagsorden:
- Valg af dirigent: Peter Laudrup godkendt.
- Valg af stemmetællere og referent: Elektronisk afstemning vedtages brugt, Peter Laudrup styrer dette. Ingrid W. Olsen godkendes som referent.
- Dirigenten konstaterer at årsmødet er rettidigt indkaldt og beslutningsdygtigt.
- Bestyrelsens beretning for storkredsen: Tine aflægger beretning på bestyrelsens vegne. Beretningen godkendes og vedhæftes referatet.
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse: Christa fremlægger regnskabet. Regnskabet godkendes.
- Rapportering fra medlemmer af råd og udvalg:
• Hovedbestyrelsen (HB) v Sidsel Dyekjær: Tages til efterretning.
Sidsel er valgt som repræsentant fra HB til PoFo. Samarbejdet i HB fungerer nu godt efter nogle turbulente år. Der er uklarhed om beslutningsdelen imellem HB og folketingsgruppens medlemmer ind imellem. Udviklingen af landsorganisationen, herunder arbejdet med at forbedre forholdene for de mindre lokalforeninger/byer, er først ved at komme i gang. Der er meget begrænsede kræfter i organisationen, også i forbindelse med valgarbejdet, hvor en 1-mands hær (Rasmus Rydahl) varetager det meste. Hvad kører skidt og godt: Eksklusionssager kører dårligt på grund af uklare linjer imellem forskellige fora i foreningen. De daglige funktioner fungerer og det lykkes at køre en valgkamp.
• Politisk Forum (PoFo) v Simon Riget og Charlotte Toft: Tages til efterretning.
Der har ikke været gennemført mange møder på grund af KV25 og FV26. Der er behov for at afklare og udvikle PoFo’s måde at fungere på: Der arbejdes mest med processen og ikke så meget med opgaven. Der har været drøftelser om, hvordan politik udvikles, men det er konfliktfyldte drøftelser. Hovedemnet fremadrettet er derfor en afklaring af hvordan PoFo bedst bidrager til at håndtere/udvikle politiske ideer med udspring i dels folketingsgruppen, dels i medlemsgruppen.
- Valg af repræsentanter til HB og PoFo:
Sidsel Dyekjær vælges som repræsentant til HB.
Simon Riget og Charlotte Torp vælges som repræsentanter til PoFo.
Mariane Lunden trækker sit kandidatur i forbindelse med mødet. Charlotte fremlægger sit opstillingsgrundlag under mødet på grund af en formel fejl forud for mødet.
- Behandling af forslag fra medlemmerne: Der er ikke modtaget forslag.
- Præsentation af kommuneforeningernes medlemmer til kredsbestyrelsen og eventuelt valg af supplerende medlemmer op til 10 medlemmer i alt herunder repræsentant fra Alternativets Unge i Nordsjælland.
Udpegede fra lokalforeningerne:
Hillerød-Hørsholm- Fredensborg: Ingrid W. Olsen
Furesø: Tine Loft Thomsen
Allerød-Rudersdag: Susie Cowan
Halsnæs: Shalena Rasmussen
Helsingør: Ingen udpeget
ÅUN: Der er ikke udpeget repræsentant derfra p. t.
Hella Tvermoes fra Helsingør stiller op til bestyrelsen og godkendes på mødet.
- Valg af revisor: Charlotte Toft stiller op som revisor og vælges med applaus.
- Eventuelt:
Den afgående kasserer, Christa If Jensen, efterlyser en konto at overføre nuværende kassebeholdning til og aftale om, hvad sker der med fremsendte regninger p.t. Det aftales at den nye bestyrelse sikrer en konto ved konstitueringen - hvor ny kasserer også skal findes. Christa sikrer overdragelsesforretning og betaling af indkommende regninger indtil det sker.
Fra tidligere debat under mødet: Der er behov for udvikling i forhold til kommunikationen med HB og PoFo. Der efterlyses bedre kommunikation og større åbenhed, så vi får en bedre sammenhæng i organisationen, især i forhold til de små lokalforeninger/byer. Der tales om ændringer i afvikling af storkredsbestyrelsens møder, fx via ændringer i dagsordenen og flere fysiske møder.
Link til materiale vedrørende PoFo:
Vedhæftet er bestyrelsens beretning.