Bestyrelsesmøde i Storkreds Nordsjælland d. 11.12.24.
Tilstede var: Christa, Nanna, Mikkel (ÅUN), Tine, Charlotte, Simon og Ingrid.
Ordstyrer Christa, ref. Ingrid
-
Ingrid om udvikling i samarbejdet med ÅU:
Gruppen har konstitueret sig med Marius (ÅUK, HB) som fast medlem. Gruppen har fokus på events i første omgang. Der kom mange gode ideer,(Plakat/Klistermærke-storm, Skraldemad-aften, besøg på Christiansborg, oplæg fra forskellige politikere med mulighed for debat efterfølgende – og med deltagelse af andre ungdomspartier hvor specielt SFU blev nævnt). Første eget event forventes at løbe af stablen medio januar 25. ÅUN kan forvente at få et beløb stillet til rådighed centralt fra ifølge Marius. Han undersøger om og hvor meget.
Gruppen er inviteret til Storkredsens julehygge d 15. december og står som medarrangører. De er endvidere inviteret til at være medarrangører og deltage i formødet til årsmødet i
HHF d. 29.01.25 hvor Torsten Gejl vil tale om Den grønne trepart.
Vi har derudover fået oplysninger om ny KV- kandidat i Fredensborg, Tola, fra ÅU. Ingrid arbejder på at få kontakt til hende. Charlotte har kontakt til Mikkel, KV kandidat, Egedal -
Julehyggemøde d.15/12-24: Vi forventer et antal på ca 15. Vi mødes kl 13.30. Helene går på kl 15.
Hvem gør hvad:
Ingrid: Nøglekort, stjernestrimler, servietter. Flormelis. Store Å.
Charlotte: Gløgg, saft til børn, småkager og pebernødder. Klementiner. Marmelade.
Tine: Æbleskiver. Plantemælk.
Christa: Grønne duge. -
Centralt nytårsmøde d.5/1-25:
Hvordan deltager vi:
Beslutning: Vi kobler os på digitalt ude i lokalforeningerne, hvis der er gejst til det. Alternativt deltager vi individuelt. Storkredsen holder sig i ro. -
Ansøgning fra HHF om annoncering af årsmøde og refusion af kontingent for 2025 til Frivilligcenteret.
Beslutning: Storkredsen betaler abonnementet til Frivilligcenteret da vi kommer til at bruge lokalerne der også. Udgift: på 300 kr.
Storkredsen bevilger betaling for annonceringen både til papirannoncer og push beskeder i SoMe. Udgift anslået: 5.000kr -
Nyt fra HB ved Sidsel/udgår.
-
Nyt fra POFO Simon. Herunder beslutning om valg af nyt POFO medlem, nu eller ved årsmødet?
Simon ønsker vi vælger et nyt POFO medlem snarest. Der er dog et begrænset antal mødedage frem til storkredsens årsmøde.
Beslutning: Valg af nyt POFO-medlem gennemføres ved Storkredsens Årsmøde i marts 2025. Interesserede skal fremsende opstilllingsgrundlag og deres motivation for at deltage i POFO til storkredsens bestyrelse.
Simon har indhentet oplysninger til prioritering af emner forud for KV/RV 25. Det foreslås, at
“beskæftigelse” tages ud af Socialpolitik og danner grundlag for et nyt politisk område
arbejdsmarkedspolitik skilles ad primo 2025. Vores forslag indeholder et forslag om at fjerne al kontrol ved at fritage ledige for rådighed.
Diskussion: Vi tror på ”styrket selvstyre”, men uklart hvad det konkret betyder da det ikke blev diskuteret videre i POFO. Christa går ind som tovholder på netværk om arbejdsmarkedspolitik. Arbejdet går formodentlig i gang i januar 25. Tine gør opmærksom på, at der sker ændringer i organiseringen af arbejdsområderne i flere kommuner som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige. Vi skal være obs på hvad kommunerne gør i praksis!! Christa har kontakt til borgmesteren i Rudersdal og de har aftalt et møde i 2025. Nanna går med som gæst.
Charlotte spørger ind til evt. konsekvensanalyser i forbindelse med omstruktureringerne i kommunerne herunder ændringer i flygtninge-og integrationspolitikken. I Å’s model flytter disse områder over i socialforvaltningerne. Simon oplever at vores folkevalgte er begyndt at tage del i processen i POFO og i højere grad tager ting med derfra. Simon oplyser at Region Hovedstadens råstofplaner er blevet væltet flere år i træk efter klager med medhold i Ankenævnet. Der afventes en ny råstofplan snart. Simon samarbejder i den forbindelse med
flere forskellige interessegrupper, og med held!
Vedrørende Regionsvalget: KOS og København har kontaktet Qasam Nazir Ahmad og opfordret ham til at genopstille til regionsrådet.
Beslutning: Qasam Nazir Ahmad skal kontaktes med forespørgsel om han stiller op igen. Nanna kontakter og inviterer ham til vores julearrangement søndag d. 15.12.24. -
Eventuelt:
Nanna planlægger at lave et oplæg på familie-/børneområdet til Kandidat-Akademiet. Christa kan evt. lave et oplæg omkring socialpolitik/arbejdsmarkedspolitik.
Per Hauge har meldt sig ud af Å og sælger sit hus i Hillerød. Vi skal derfor have tømt garagen og Nanna tilbyder at overtager lageret af plakater. Der er sikkert behov for en oprydning og gode ideer til evt. genbrug af de gamle personlige plakater.
Nanna: I Halsnæs er de aktuelt med i en aktionsgruppe i forbindelse med byudvikling og herunder udvikling af Hundested Havn. De er lykkedes med at skubbe en ellers meget kort høringsfrist til slutningen af januar 25. De er endvidere lykkedes med at få byrådet til at invitere til borgermøde om emnet.
Årshjul:
Bestyrelsesmøder: D. 8/1 2025 og d. 12/2 2025, kl 19.30-21.
Årsmøde 12/3 2025 (med konstituering)
Centrale og kommunale begivenheder: Se kalender i AlleOs