PSYKISK SYGDOM: Med hensyn til psykisk sygdom, er det nødvendigt at opprioritere bevillingerne. Der er ganske urimeligt voldsomt underprioriteret i forhold til somatiske, fysiske lidelser.
Der skal i højere grad inddrages psykiatribrugerens netværk eller hjælpes med at gendanne, eventuelt nydanne netværk.
At brugeren har et netværk er utrolig vigtig såfremt man ønsker at undgå tilbagefald til den psykiske lidelse.
At være en person uden netværk og føler sig isoleret og ensom er en voldsom belastning, der netop er kan være årsagen til den psykiske lidelse.
Yderst vigtig er det, at der SKAL lægges mere vægt på brugerens
styrker og kompetencer så de kommer i spil og udbygges - i stedet
for for blot at diagnosticere og fokusere på sygdommen og brugerens
svage sider og tro at medicinering klarer alt.
Psykiatribrugeren er også den der ved ”hvor skoen trygger” altså sin egen erfaringsekspert. Derfor er det altafgørende at han indrages mest muligt i behandlingen.
Efter vellykket endt behandling vil den tidligere bruger kunne arbejde som frivillig rollemodel og give håb for brugere under behandling og i nogle til fælde have en anden troværdighed for
brugeren end de professionelle fagpersoner.
Nogle tidligere brugere kunne også i forbindelse med faglig uddannelse indenfor psykiatrien have en indsigt der kunne være værdifuld og en gevinst i behandlingsarbejdet.
Tidligere brugere, der er kommet sig, vil også i højere grad kunne virke som informanter og foredragsholdere omkring ”det at komme sig” i forbindelse med psykisk sygdom og dermed medvirke på en realistisk måde til nedbrydning af tabuer.
Altså mere magt, indflydelse til brugeren og en behandling der lægger større vægt på pågældendes styrker frem for kun at fokusere på hans lidelse og svage sider.
Større vægt på behandling med samtaleterapi, selvhjælpsgrupper, motion, samt alternativ behandling, fx også recept til motion eller kultur.
Væsentlig vil det også være såfremt medicinforbruget og dets ofte medfølgende bivirkninger kunne reduceres. Her skal man forholde sig til at medicinalindustrien står for en stor del af personalets videreuddannelses kurser på de enkelte psykiatriske afdelinger, hvilket selvfølgelig medvirker til fokusering på netop medicinsk behandling.