Presseteam i Alternativet Odsherred

Vil du være med?
Eller har du et oplæg til en pressemeddelse?

Kontakt presseteamet, ved at trykke på et af navne her og send en besked:
Jacob Antvorskov
Torben Mariager

Presseteamet er oprettet af bestyrelsen 26. marts 2017.
Teamet refererer til bestyrelsen, men handler selvstændigt på baggrund af disse retningslinier:

Formål: Presseteamet står for meldinger til medierne, så Alternativet Odsherred fremstår med en tydelig grøn profil, en tydelig Alternativet-profil.

Medlemmer: Tovholder: Jacob Antvorskov.
Teamet består desuden af Torben Mariager + andre med erfaring i området.

Succeskriterier:

  1. Det skal være tydeligt, at det er Alternativet, der sender meldinger og meddelelser; det vil sige at de tre bundlinier, værdierne, dogmerne, vision og mærkesager skal fremgå tydeligt - ikke nødvendigvis det hele hver gang - og måden det foregår på, skal også afspejle den politiske kultur vi er med til at udvikle. Presseteamet benytter derfor kandidathåndbogens anbefalinger omkring pressemeddelelser.

  2. Alle kandidater + bestyrelsen skal kunne stå på mål for udmeldingerne

  3. Presseteamet er ikke en syltekrukke, men en seriøs aktør, der giver en klar og tydelig melding om sværhedsgrad og forventet udviklingstid, når der kommer oplæg til pressemeddelelse fra kandidater, medlemmer mm.

Afgrænsning:

  • Politikudvikling foregår ikke i presseteamet, men følger principper for politikudvikling vedtaget på årsmødet 2017. Det betyder at hvis der ikke findes lokal politik, landspolitik eller kronikker og debatindlæg fra Uffe Elbæk eller Rasmus Nordqvist, der kan refereres til, kan udmeldinger kun omhandle analyser ud fra de tre bundlinier, værdierne og dogmerne.

  • Presseteamet står ikke for nyhedsbreve til medlemmerne og opslag på Dialog - men må meget gerne bidrage.

Budget: Der afsættes 1.000,- i budgetttet for 2017 til presseteamet til for eksempel facebook-kampagner.