Begreber brugt i dette visionsskriv:
Mangfoldighed: der åbnes op for fokus på at værdsætte forskellighed. Vi tror ikke på, at vi skal udligne forskellighed for, at vi kan være ligestillede – vi skal derimod omfavne den. Det er i kompleksiteten og i dynamikken, at det interessante og det smukke kan opstå. Det er også her, det er svært at være, så en mangfoldig tilgang til verden kræver stort mod hos det enkelte menneske.
Ligeværd kan bruges til et grundlæggende opgør med, hvem der anerkendes, og hvilke handlinger der sættes pris på og belønnes. 1) Med rod i humanisme og menneskerettigheder slår vi fast, at alle mennesker er lige meget værd. 2) Alle handlinger (fx indsatser og bidrag til samfundet) er ikke lige meget værd, men én handling skal værdsættes ligeværdig, uagtet af, hvem der handler. En handling skal ikke værdsættes lavere, fordi et bestemt menneske står bag handlingen end et andet.
Repræsentation adresserer den formelle magt. Skal du repræsentationsteste en virksomhed, er parti, et mediehus kan du stille spørgsmålet: afspejler sammensætningen af mennesker på magtfulde poster den talentmasse, der findes i det samfund, det skal repræsentere og tage beslutninger på vegne af? Når man kigger på en befolkningssammensætning og taler om, at magten skal være ’repræsentativ’, så handler det om en opdeling af individer i forskellige grupper i samfundet (”Sociale kategorier – se nedenfor”).
Ved repræsentation er en given gruppes stemme (oplevelser, synspunkter og erfaringer) hørt (repræsenteret) i magtens kernepunkter. En demokratisk repræsentation – dvs. en sammensætning der afspejler mennesker i samfundet – sikrer både, at de bedst egnede får lov til at bidrage, og at forskellige vinkler og erfaringer kvalitetssikres ved vigtige beslutninger.
Sociale kategorier: Vores placering i forskellige sociale kategorier har en stor betydning for, hvordan vi bliver opfattet af andre, hvordan vi opfatter os selv, og hvilke muligheder vi har – både formelt (som følge af lovgivning) og uformelt (som følge af kultur). De mest brugte sociale kategorier er: køn, seksualitet, race, etnicitet, religion, nationalitet, sundhed (fysisk og mental), alder, uddannelsesniveau, bopæl, osv. En række modsætninger sættes ofte op over for hinanden: mand/kvinde, homoseksualitet/heteroseksualitet, hvid/sort, USA/Pakistan, tyrker/kurder kristne/muslimer, land/by, gammel/ung, gift/single. Men det er meget mere nuanceret end som så.
Dels kan nogle sociale kategorier være overlappende: En ung, sort, rask, heteroseksuel mand, der bor i byen eller en ældre, hvid, homoseksuel kvinde, der sidder i kørestol og bor på landet. Dels er sociale kategorier ikke ligestillede, men en del af et komplekst hierarki, hvor nogle kategorier i nogle situationer er mere attraktive/værdisættes højre/har mere magt (bevidst eller ubevidst) end andre.
Når vi taler om sociale kategorier som de netop nævnte, må vi dog være varsomme. Vi er jo vidt forskellige og kan ikke nødvendigvis puttes ned i ’kasser’. Mangfoldighed er en styrke, der sætter os fri som individer, og som styrker samfundet med nye ideer og vinkler på status quo. Når kategorier nævnes, er det fordi, blikket for den diskrimination af en given kategori (gruppe af mennesker) er et godt værktøj, når vi vil gøre op med forældede normer, fastlåste strukturer og manglende (u)formel ligestilling. Men det er også en balancegang at arbejde med kategorier som de netop nævnte, for vi er alle individer med forskellige ønsker, personlige grænser og evner.
Magt: Hvordan forstår vi magt? Strukturel magt, magt i sproget, fysisk magt, politisk magt, den der handler har magt, mediernes magt, økonomisk magt. Hvordan fungerer magtbegrebet i de forskellige sociale kategorier?
Vi har i Alternativets vision for en ny mangfoldigheds- og ligeværdspolitik valgt at arbejde med en opdeling af den undertrykkelse, diskrimination og u-ligeværd, vi oplever i samfundet, i to former for undertrykkelse:
Formel undertrykkelse: Formel undertrykkelse består i ikke at have adgang til de samme juridiske rettigheder. I Danmark er dette i det store hele ikke problemet, problemet ligger i højere grad i, at den formelle ligestilling (den nuværende lov på området) ikke bliver brugt til fulde.
Uformel undertrykkelse: Uformel undertrykkelse er det, vi tager for givet, eller det, vi møder hver evig eneste dag. Det gennemsyrer alle lag af samfundet, og det rammer os forskelligt og på forskellige tidspunkter alt efter, hvem vi er og hvor vi befinder os. Normer og strukturer fremmer nogles position og svækker tilsvarende andres. En større bevidsthed om normer og uformel undertrykkelse er relevant for alle mennesker og alle politikområder.
Og i den forbindelse ved vi jo meget om os selv hvad angår dna, hjernens fysiske sammensætning som grundlag for de kognitive funktioner, klart abeagtig adfærd i fht statusjagt i magthierarkier, seksualitetens overvældende kraft som intet mindre end ansvarlig for artens overlevelse, etcetera…
