Workshop 4: De stemmeløse
Alternativet skal invitere og ikke kun identificere minoriteter og majoriteter. Vi skal kontinuerligt arbejde på hvilke signaler, vi sender, når vi kommunikerer. Intentionerne bag vores mangfoldighedspolitik kan være noget så politisk korrekte, men en konstant bevidsthed omkring den aktuelle modtagelse af vores budskaber er vigtig. Vi skal spørge os selv: Hvem prioriterer vi? Hvem ekskluderer vi? Bevidst/ubevidst. Det kan fx handle om fysisk tilgængelighed (trapper/elevatorer, akustik, toiletter) og kommunikativ tilgængelighed (problemer med intellektualisering og elitært sprogbrug).
Mange oplever ligestillingsdebatten som 1) Kun omhandlende køn 2) en lukket klub for hvide, privilegerede (ofte akademiske) homo- og heteroseksuelle kvinder i hovedstadsområdet.
Vi har i vores politiske laboratorier og Søndagssaloner identificeret følgende grupper, der i dagens Danmark ofte glemmes eller ubevidst ekskluderes – i den offentlige debat og i politiske tiltag på området. Vi har valgt at kalde dem ’stemmeløse’ for det er de nu, i kraft en den retorik og kultur der avles i samfundet, såvel som i partiet, og derfor skal disse grupper prioriteres, inviteres og inkluderes.
Dette betyder dog ikke, at vi ikke er bevidste om, at definitioner på, hvem der skal prioriteres, hvem der ekskluderes mest, hvem der ’har det værst’ hele tiden er i forandring og i høj grad er et spørgsmål om, hvem du spørger. Derfor er målet ikke, at vi skal udpege ’ambassadører’, der kan varetage enhver minoritets interesser. Tværtimod er målet, at vi som parti skal prioritere at udvide rammerne for den mangfoldighed vi kan og vil rumme.
Oplæg til diskussion:
De befolkningsgrupper, der i den forbindelse er blevet peget på under Søndagssaloner og Politiske Laboratorier som ’stemmeløse’:
- Ikke-hvide minoriteter
- Religiøse minoriteter
- Handicap, både fysisk og psykisk
- Kønnede minoriteter (fx i forhold til behandling af transkønnede i det nuværende sundhedssystem)
- Lav social kapital (uddannelse, netværk, økonomi) (flertal af mænd)
- ”Håndværker-gruppen”/erhvervsuddannelserne/de tekniske uddannelser (flertal af mænd)
- Ældre (kvinder 50+ er sjældent repræsenteret i medierne, mænd 50+ der bor alene, måske har et misbrug, ofte kronisk syge, ensomme)
- Folk, der bor uden for København.
Ved foregående Søndagssaloner og Politiske Laboratorier er der blevet efterlyst:
-
”Alternative” og flere tiltag til at nå ”de stemmeløse” og engagere dem i debatten og politikudviklingen.
-
Hvis de ikke kommer til os, må vi komme til dem.
-
Der er behov for nye måder at arbejde med demokrati/inddragelse af disse grupper.
Dette kunne gøres ud fra den vinkel at identificere hvordan vi som parti ikke formår at nå disse mennesker, eftersom de ikke er repræsenteret bredt allerede.
Spørgsmål der kan stilles i den forbindelse:
-
Hvordan prioriterer vi de fysiske rammer for vores politiske virke? Er der folk, der ikke har adgang til deltagelse på baggrund af de fysiske rammer?
-
Hersker der en bestemt kultur i forbindelse med frivillighed og politisk virke?
-
Bliver der krævet for meget af folks tid og overskud til, at alle kan føle, at de har noget at bidrage med?
-
Hvordan får folk plads til at ytre sig? Er alle former for ytringer velkomne og tilskyndede?
-
Føler alle sig velkomne i det sprog, der benyttes?
-
Kan vi blive bedre til at flytte arrangementer ud af København og videregive information og initiativer på en tilgængelig måde, så folk kan samle dem op rundt omkring i landet?