PoLa: Fokusområde 2 - herfra min verden går

Fokusområde 2: Herfra min verden går

I Alternativet er vi ydmyge og stolte af de bevægelser, der før vores tid har sikret Danmark en position som et af de mere ligestillede og ligeværdige lande i verden. Meget går godt i Danmark, mange er i dette land meget privilegerede, men to misforståelser er udbredte: For det første tror nogle, at vi har fuld ligestilling i Danmark og derfor ikke behøver at diskutere disse emner længere. For det andet tror nogle, at ligestilling kun handler om mænd og kvinder. Men det drejer sig om meget andet – og er mere komplekst – end som så. Når vi diskuterer ligestilling, er det vigtigt at spørge: Hvem taler vi om? Og taler vi om lige rettigheder i forhold til loven eller taler vi om en form for ligeværd mellem individer og grupper i samfundet?
Til en Søndagssalon i efteråret havde vi besøg af historiker Jytte Larsen. Hun er ekspert på ligestillingens historie i en dansk kontekst og vi studsede over følgende udmelding: Jytte mente nemlig, at vores nuværende lovgivning på området rent faktisk er fyldestgørende. Det store problem er, at loven ikke bliver brugt. Hvordan kan det være? Kan man tale om en opdeling mellem formel (hvad der står i loven) og uformel ligestilling (alle de normer, strukturer og vaner, der styrer os – bevidst eller ej).

Normkritik:
I det danske samfund mangler vi generelt blik for, hvor meget normer styrer vores valg og vores opfattelse af andre mennesker. Hvor meget vanetænkning, fordomme og stereotyper påvirker vores opfattelse af, hvilke individer eller grupper af mennesker, der er ’mere værd’, har ’mere ret’ til noget end andre:

Kender du sætningen: ”Er du svans eller hva’?”


At svanse betyder at gå på en bestemt måde, hvor bagdelen svajer frem og tilbage, så det virker skabagtigt. Svans betyder også tomme ord, udenomssnak og ævl (Kilde: Nudansk Ordbog).
Svans bliver ofte brugt som reference til homoseksuelle mænd, og med ovenstående forklaring kan vi vist hurtigt blive enige om, at det ikke er særligt positivt at kalde nogen for en svans. Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet: Er det at være svans (homoseksuel) i sætningen ovenfor mere eller mindre negativt i forhold til fx at være heteroseksuel? Man siger jo ikke: ”Er du hetero eller hva’?”


Oplæg til diskussion:
På tidligere Politiske Laboratorier og til Søndagssaloner er følgende emner og spørgsmål været oppe og vende:

Der efterlyses tiltag, der kan medvirke til at nuancere og påvirke fastlåste normer og stereotype opfattelser gennem oplysning. Der efterspørges en bedre evne hos det enkelte menneske til at rumme kompleksitet og nuancerede forestillinger om det, man ikke kender til. En større indlevelsesevne hos den enkelte og empati for den anden, for det, du ikke selv har oplevet.

  • Hvordan kan vi arbejde med at blive bevidste om efter ståsted? Egne privilegier? Egne udfordringer?

  • Hvordan kan denne bevidsthed gøre os bedre til at sætte os i den andens sted?

  • Hvordan kan vi blive bedre til at lytte – især til dem, vi i forvejen er uenige med?

  • Hvordan kan vi blive bedre til ikke at gå i forsvarsposition?

  • • Der efterspørges fokus på repræsentation af sociale kategorier i populærkultur: TV-serier, reklamer, film, tv-programmer osv.

  • Mangfoldighed og kritisk tænkning som en obligatorisk del af journalistuddannelsen

  • Fokus på ekspert- og kildeudvælgelse/casting af nyhedsoplæsere og programværter blandt journalister og mediefolk

  • Kritik af denne måde at arbejde med mennesker på

  • Kan vi lave politik om ligestilling og mangfoldighed uden at opdele folk i kasser, kategorier og stereotype billeder på, hvordan man er, når man ”tilhører” en given gruppe?

  • Hvad er fordelene og ulemperne ved denne metode?
    • Det blev stillet forslag til at arbejde for, at ”Mangfoldighed og normkritik kommer på skoleskemaet i folkeskolen og gymnasiet, på tekniske skoler og erhvervsskoler og forskellige videregående uddannelser”.
    • Det blev stillet forslag til at arbejde for, at den offentlige sektor skal stille større krav til mangfoldighed. Det er ikke nok at skrive ”vi anbefaler alle med….uanset baggrund at søge jobbet” i bunden af jobannoncen.

Der efterspørges tiltag, der kan sikre en kritisk tilgang til normer og en forståelse for mangfoldighed og ligeværd hos dem, der formidler og arbejder med mennesker og med viden i det offentlige:

  • Lærere og pædagoger (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
  • Sygeplejesker og læger (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
  • Politiet, ambulancefolk og reddere (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
  • Politikere (Hvordan kan Alternativet og andre partier skal tage sin egen medicin?)
2 Synes om

Ja tak til alle former for normkritik - og som ytringsfrihedsekstremist vil jeg sige: Ingen censur - tal direkte fra hjerne og hjerte med det sprog DU synes hører til.

hej Michael, jeg synes faktisk der er en spændende diskussion i det med at definere, hvornår der er tale om censur og hvornår der er tale om almen anerkendelse af det rum man taler i. Altså hvordan noget kan såre nogle og af høflighed og for at bevare det rare, sociale rum, så har hvert individ muligheden for at være opmærksom i sine formuleringer. Det synes jeg ikke er censur, men snarere et almenmenneskelig ansvar. Det skal dog ikke tage overhånd og blive politisk korrekt for den politiske korrektheds skyld, hvis du forstår, hvad jeg mener ;-).

@KMSS Ja, jeg forstår godt nødvendigheden af et rum, der tilgodeser alle involverede parter. Men elsker selv rummet helt uden begrænsninger, hvor udtrykket mht både tanker og følelser er direkte 1:1 i fht hvad der ER. Et sådant rum kalder på mig med sine (tænker jeg) fantastiske afklarende healende muligheder a la terapi/ voodoo. Men sandt nok; det kræver sin mand & kvinde at være der - så det skal vælges eller fravælges af hin enkelte

1 Synes om

Jeg går ikke ind for censur, men ytringsfrihed rørt godt sammen med empati og situationsfornemmelse, respekt for medmennesker - deres væsen, livsføring og kultur, samt evnen til at kunne opføre sig ordentligt. For lige at tage ovennævnte eksempel med “svans”, så siger man jo heller ikke til en mandtlig homoseksuel " Er du svans eller hva" og bagefter forsvarer sig med, at man har jo ytringsfrihed. Man kunne jo dag ud og dag ind svine folk til, tale grimt om dem og såre andre med påskuddet om at man har jo ytringsfrihed. Der bør være ytringsfrihed med måde.

2 Synes om

Som jeg forstår dit indlæg @NadiaN så er denne som jeg har sat ind, den centrale sætning. Det fik mig til at mindes vores rektor i folkeskolen som sendte lærerne i praktik i erhvervslivet, så de kunne blive bedre rustet til at vejlede eleverne i erhvervs-valg. Gad vide hvor mange steder en erhvervsvejleder af i dag, har arbejdet? (jeg er ikke klar over kvalifikationerne som gør en erhvervsvejleder).
Men ofte har jeg set, og har selv erfaret, at når man ser med friske/nye øjne på et emne får man ofte stillet spørgsmål ved punkter som fagmanden slet ikke har undret sig over. Vi lever jo ofte som man-plejer-van; det gjorde dem før mig. så det gør jeg også! Ganske hovedløst og uselvstændigt, uden at søge nye løsninger eller genveje. Og det er dræbende…kedeligt! Jeg tror at det ville kunne give mange nye tanker om specifikke områder hvis man brugte tid på at tage lægfolk ind og sætte dem ind i tingene, lade dem være føl, og så lytte til deres indtryg af deres dag. Der vil kunne komme mange gode ideer på bordet. Ikke at de skal følges, men de vil give fagfolk mulighed for at ændre adfærd og se deres “dom over dagen” i et nyt lys.
Men det kræver ydmyghed, for man skal bruge ydmyghed for at kunne lære, og det er sommetider som om at fagfolk glemmer at man også kan lære af lægfolk, og sådan bliver vi alle samme fattigere!

Det handler ikke om hvordan vi rejser men om, hvorvidt vi når målet.

@Pernille_Junie_Peder Ja, situationsfornemmelse og alle skal være med på den - men det kan være ganske særligt befriende og kreativt fornyende at tænke og føle helt åbent, dvs ingen tanker og følelser som fortrængte stedbørn, i selskab med mennesker der er klar til det!

1 Synes om

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, vi har begrænsninger, vi står til ansvar for vores ytringer. Der findes kun et sted i verden hvor der er total ytringsfrihed (mig bekendt) og det er i det engelske parlament. Alt hvad man siger i parlementet kan man IKKE retsforfølges for, men ens politiske modstandere kan svine en til, lige så meget til de vil (i Parlamentet vel og mærke).
Det er vigtigt at man kan sige alt, ellers er der censur. (For hvem bestemmer ellers hvad der må siges ? flertallet ? skal mindretallet holde kæft ?) Enhver begrænsning som begrundes med at man bliver fornærmet over det sagte, er en begrænsning af min politiske frihed. Også om det så er en tegning af Profeten Muhammed - hvorfor skal jeg underlægges en overtroisk religiøs holdning ? Den samme mand (Muhammed) gik ind for stening af utro kvinder ! Slaveri og religiøs krig Jihad !
Må man ikke tale imod disse synspunkter, fordi man så fornærmer hans tilhængere ?
I et frit samfund, må man finde sig i at der er idioter der sviner en til. Ellers er samfundet ikke frit - og tro mig alternativet (ikke vores parti, men alternativet til ytringsfrihed) det er meget meget værre.

Hej Kim
Som jeg ser det, du skal kunne sige ALT, og du kan sige ALT - også pt.
Du skal bare sige det på en ordentlig måde, specificere hvem du taler om, og holde fast i den gode tone, der opmuntrer folk til at blande sig.

Det viser domspraksis også

1 Synes om