Fokusområde 2: Herfra min verden går
I Alternativet er vi ydmyge og stolte af de bevægelser, der før vores tid har sikret Danmark en position som et af de mere ligestillede og ligeværdige lande i verden. Meget går godt i Danmark, mange er i dette land meget privilegerede, men to misforståelser er udbredte: For det første tror nogle, at vi har fuld ligestilling i Danmark og derfor ikke behøver at diskutere disse emner længere. For det andet tror nogle, at ligestilling kun handler om mænd og kvinder. Men det drejer sig om meget andet – og er mere komplekst – end som så. Når vi diskuterer ligestilling, er det vigtigt at spørge: Hvem taler vi om? Og taler vi om lige rettigheder i forhold til loven eller taler vi om en form for ligeværd mellem individer og grupper i samfundet?
Til en Søndagssalon i efteråret havde vi besøg af historiker Jytte Larsen. Hun er ekspert på ligestillingens historie i en dansk kontekst og vi studsede over følgende udmelding: Jytte mente nemlig, at vores nuværende lovgivning på området rent faktisk er fyldestgørende. Det store problem er, at loven ikke bliver brugt. Hvordan kan det være? Kan man tale om en opdeling mellem formel (hvad der står i loven) og uformel ligestilling (alle de normer, strukturer og vaner, der styrer os – bevidst eller ej).
Normkritik:
I det danske samfund mangler vi generelt blik for, hvor meget normer styrer vores valg og vores opfattelse af andre mennesker. Hvor meget vanetænkning, fordomme og stereotyper påvirker vores opfattelse af, hvilke individer eller grupper af mennesker, der er ’mere værd’, har ’mere ret’ til noget end andre:
Kender du sætningen: ”Er du svans eller hva’?”
At svanse betyder at gå på en bestemt måde, hvor bagdelen svajer frem og tilbage, så det virker skabagtigt. Svans betyder også tomme ord, udenomssnak og ævl (Kilde: Nudansk Ordbog).
Svans bliver ofte brugt som reference til homoseksuelle mænd, og med ovenstående forklaring kan vi vist hurtigt blive enige om, at det ikke er særligt positivt at kalde nogen for en svans. Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet: Er det at være svans (homoseksuel) i sætningen ovenfor mere eller mindre negativt i forhold til fx at være heteroseksuel? Man siger jo ikke: ”Er du hetero eller hva’?”
Oplæg til diskussion:
På tidligere Politiske Laboratorier og til Søndagssaloner er følgende emner og spørgsmål været oppe og vende:
Der efterlyses tiltag, der kan medvirke til at nuancere og påvirke fastlåste normer og stereotype opfattelser gennem oplysning. Der efterspørges en bedre evne hos det enkelte menneske til at rumme kompleksitet og nuancerede forestillinger om det, man ikke kender til. En større indlevelsesevne hos den enkelte og empati for den anden, for det, du ikke selv har oplevet.
-
Hvordan kan vi arbejde med at blive bevidste om efter ståsted? Egne privilegier? Egne udfordringer?
-
Hvordan kan denne bevidsthed gøre os bedre til at sætte os i den andens sted?
-
Hvordan kan vi blive bedre til at lytte – især til dem, vi i forvejen er uenige med?
-
Hvordan kan vi blive bedre til ikke at gå i forsvarsposition?
-
• Der efterspørges fokus på repræsentation af sociale kategorier i populærkultur: TV-serier, reklamer, film, tv-programmer osv.
-
Mangfoldighed og kritisk tænkning som en obligatorisk del af journalistuddannelsen
-
Fokus på ekspert- og kildeudvælgelse/casting af nyhedsoplæsere og programværter blandt journalister og mediefolk
-
Kritik af denne måde at arbejde med mennesker på
-
Kan vi lave politik om ligestilling og mangfoldighed uden at opdele folk i kasser, kategorier og stereotype billeder på, hvordan man er, når man ”tilhører” en given gruppe?
-
Hvad er fordelene og ulemperne ved denne metode?
• Det blev stillet forslag til at arbejde for, at ”Mangfoldighed og normkritik kommer på skoleskemaet i folkeskolen og gymnasiet, på tekniske skoler og erhvervsskoler og forskellige videregående uddannelser”.
• Det blev stillet forslag til at arbejde for, at den offentlige sektor skal stille større krav til mangfoldighed. Det er ikke nok at skrive ”vi anbefaler alle med….uanset baggrund at søge jobbet” i bunden af jobannoncen.
Der efterspørges tiltag, der kan sikre en kritisk tilgang til normer og en forståelse for mangfoldighed og ligeværd hos dem, der formidler og arbejder med mennesker og med viden i det offentlige:
- Lærere og pædagoger (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
- Sygeplejesker og læger (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
- Politiet, ambulancefolk og reddere (skal det være en del af pensum på disse uddannelser?)
- Politikere (Hvordan kan Alternativet og andre partier skal tage sin egen medicin?)