Et fleksibelt og fair arbejdsmarked
I dagens Danmark har vi en meget ensrettet organisering af arbejde: 37 timer. Men nogle vil have lyst til og mulighed for at arbejde mere, mens det forholder sig omvendt for andre. Menneskers livsfaser kan have betydning for, hvor meget de kan/ønsker at arbejde. Ofte har forældre med små børn og mennesker i slutningen af arbejdslivet behov for nedsat arbejdstid. Omstændigheder man ikke selv er herre over, som sygdom (fysisk og psykisk) kan også bevirke, at man kan levere en god arbejdsindsats, men ikke 37 timer om ugen. Hvordan undgår vi at tabe værdifuld arbejdskraft på gulvet som følge af ufleksible ansættelsesforhold? Og hvordan undgår vi at presse medarbejdere unødigt?
Ofte er der to typiske problemer for dem, der ønsker at arbejde mindre. For det første kan det være svært at få arbejdspladsen til at godkende en nedsat arbejdstid. For det andet kan det at arbejde deltid medføre en ringere løn – dvs. at lønnen bliver lavere, end hvad der svarer til de reducerede timer . En arbejdsgiver kan også tro, at medarbejderen er mindre ambitiøs, og derfor er der en tendens til, at ansatte på deltid får tildelt opgaver, som reelt er under deres kompetenceniveau.
Kendte og generelle problemer på det danske arbejdsmarked må ikke glemmes, og særligt tre kalder på forandring: 1) der er meget lidt mangfoldighed i ledelser og bestyrelser – hvorfor vælger man typisk én type menneske på bekostning af mere oplagte talenter? 2) Vi har ikke reelt lige løn for arbejde af samme værdi, selv om ligelønsloven fastslår, at det er ulovligt at forskelsbehandle. 3) Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder – normer om hvad piger og drenge bør uddanne sig til præger unges uddannelsesvælg og senere karriere og livsindkomst. I Danmark er mere end 60 procent af de erhvervsaktive således beskæftiget inden for brancher, hvor der er mindre end 25 procent af det ene køn.
- Der efterspørges et fleksibelt og fair arbejdsmarked, hvor alle kan yde efter evne og opnå balance mellem arbejde og familie/fritid/sundhed.
- Der efterspørges et fair arbejdsmarked, hvor medarbejdere ikke straffes løn- eller opgavemæssigt for at arbejde mindre end 37 timer om ugen.
- Der efterspørges initiativer, som fremmer mangfoldighed i alle dele af arbejdsmarkedet og i den uddannelsessektor, som leverer arbejdskraft. Fx i ledelseslag, i de forskellige jobtyper samt i offentlig vs. privat sektor.
- Der efterspørges reel ligeløn.
Familie- og singleliv
Det er en kendt sag, at mange forældre med små børn oplever tidspres, når hverdagen ruller med fuldtidsarbejde, omsorg for børn og opgaver i husholdningen. Endnu mere presset er det – ofte også økonomisk – for forældre med primært ansvar for ét eller flere børn. Når forældrene er en mand og en kvinde, oplever de forskellige forventninger til, hvordan de håndterer og fordeler forældreskabet. Her er ulighed ifht. hvem myndighederne informerer og henvender sig til samt i fordelingen af husholdningsarbejde, børnepasning og barsel. Det er ikke hensigtsmæssigt at diktere, hvordan forældre skal fordele opgaverne – men når der pt. er så stor forskel, kan man tale om strukturel ulighed, og det bør adresseres. Fx tager danske mænd i gennemsnit kun 8-10 % af den samlede barsel, og det kan bl.a. ændres gennem øremærket barsel til mænd, ligesom de øvrige nordiske lande har indført.
Politisk lever singler uden (hjemmeboende) børn en mere stille tilværelse – men også her er der problemer. Fx på sundhedsområdet, hvor mænd, der bor alene, i gennemsnit lever kortere end samboende mænd. Endelig er der mange familieformer, som vi sjældent hører om, og som systemet ikke kan rumme. Et eksempel kan være muligheden for at et barn har tre forældre (fx et lesbisk par og en biologisk far), der har samme juridiske ansvar for barnet.
- Der efterspørges et mere mangfoldigt familiebegreb – en kernefamilie er meget andet end ’mor, far og to børn’.
- Der efterspørges reel ligestilling ifht. pars fordeling af arbejde i hjemmet.
- Der efterspørges større fokus på singlers rettigheder og muligheder.
En mangfoldig iværksætterkultur
Alternativet vil styrke iværksætteri, og i den forbindelse er det relevant at undersøge, hvem der vælger at springe ud som selvstændige og hvorfor. Generelt er der behov for en mere mangfoldig sammensætning blandt dem, der bliver iværksættere. Både for at få alle talenter i spil, og fordi mangfoldighed er god forretning, da flere ved mere – også om behov blandt forbrugere og virksomheder.
- Der efterspørges mere viden om, hvem der bliver/ikke bliver iværksættere og hvorfor.
- Der efterspørges tiltag, som gør det lettere og mere oplagt for alle typer af mennesker at blive iværksættere.