PoLa: En vision for Alternativets mangfoldigheds- og ligestillingspolitik

I Alternativet er vi ydmyge og stolte af de bevægelser, der før vores tid har sikret Danmark en position som et af de mere ligestillede lande i verden. Med denne vision for en mangfoldigheds- og ligestillingspolitik ønsker Alternativet at bane vejen for et samfund med større fleksibilitet og bedre rammer for individuel udfoldelse, frihed og integritet. Vi tror på, at vi som individer har og skal tage ansvar for os selv. Men vi er også af den overbevisning, at alt ikke kan eller skal løses kun på det individuelle plan. Om vi vil det eller ej, er vi en del af flere fællesskaber – små som store, uformelle og formelle. De fællesskaber har rødder i normer, som både giver muligheder og begrænser os.

Vi tror på, at vi med lovgivningsværktøjer, vidensproduktion og aktivisme kan understøtte udviklingen af et mangfoldigt og ligestillet samfund, der har rum til et væld af forskellige udtryk og måder at leve sit liv på. Samfundet vil stå stærkere, jo mere bevidste vi bliver om, hvordan stereotype normer begrænser os.

Vi vil være ambitiøse i vores indsats for at mindske diskrimination, både internt i partiet og i vores politiske virke. Vi tror på, at et ligestillet samfund kræver et vedvarende fokus. Ligestilling er ikke en konstant størrelse, men er hele tiden i forandring.

Vi skal være ydmyge over for andres perspektiver på ligestilling, ydmyge over for de privilegier vi hver især har – dem vi har kæmpet for, og dem vi har fået tildelt – og vi skal være ydmyge over for vores egen sårbarhed og utilstrækkelighed i processen. Vi ønsker at understøtte de sider i vores kultur, der giver os større empati for det ukendte og en styrket evne til at anskue en situation fra flere sider på samme tid.

1 Like

Jeg synes det er en ordentlig og reel måde at tilgå tænkningen på…altså som det skrives i ovenstående.
Jeg har dog et problem med det spor som ligestillingen følger. Det er som om at ligestilling kun ses i lyset af “ensliggørelse” og at dette er den eneste vej til retfærdighed. Jeg tror der er flere lag og et af disse er "mening- eller meningsfuldt"
Eksempelvis da et hotel i København vælger at gøre en af deres etager “kun for kvinder” eller nogle taxi’er tilbyder kørsel for kvinder. Tiltag som vel udspringer af et reelt behov eller ønske.
Disse tiltag jordes af Ligestillingsnævnet- hvorfor?? På grund af en tænkning og deraf udformet lovtekst. Men den “gode mening” i tiltagene overses. Dét at nogle forsøger at skabe tryghed for en gruppe som kan være udsat tilsidesættes. Det mener jeg er forkert.

Ingen blinker et øjeblik over div. tilbud til folk som ikke gider at være omgivet af børn på deres ferier…men hvis vi skulle bruge ligestillingsoptikken- som vel ikke kun gælder i køns-sager, burde sådanne tiltag vel også forbydes ved lov? Men det gør vi jo ikke- fordi det ikke giver mening folk skal jo ha lov til at feriere som de vil…jo men tænk hvis en familie med børn lige havde set sig lune på netop det feriested og i samme tidsrum…skulle de så ikke- set i lyset af hotel og taxa-tænkningen kunne med loven på deres side bestille ønskeferien på lige vilkår med andre?? " Det kan jo blot vælge andre steder hvor børn er velkomne tænker man og alle nikker. Jo men samme tænkning burde vel også gælde hoteller og taxi’er…man kan vælgee anden etage på hotellet eller et ganske andet, eller vælge alt andet end en lyserød taxi??

Med dette håber jeg på at vi kan finde en mere nuanceret tilgang til ligestilling, end den som hersker pt.
:blush:

4 Likes

@LinneaN Meget enig i at ensliggørelse skal undgås, så vi kan mødes i forskellighed og måske endda blive ret så lykkelige; både Individuelt og Socialt. Oh vé om nogen vil skille de to :wink: - og, I øvrigt, stort JA til at vælge børnene til!

Hej Linnea, tak fordi du deler dine tanker og kommentarer. Jeg skal lige være med på det, du skriver… Ser du nogle steder i de tekster, vi har formuleret, at vi skriver om enssliggørelse? For det er ikke intentionen og kan det læses sådan, så skal vi da have det ændret :slight_smile:

@KMSS For mig imødegår @LinneaN de feminister, der fx - kort sagt - nærmest ignorerer betydningen af de biologiske forskelle på mænd og kvinder. Og jeg selv erklærer mig i den sammenhæng “maskulinist” - og klar til diversitetssamkvem med, øh, diverse feminister :wink:

Jeg tænker at med “ensliggørelse” tænker Linnea ikke specifikt Alternativets synspunkt, men det generelle ligestillingssynspunkt i vores samfund og system. Jeg får også ofte følelsen af at ligestilling egentlig går hen og bliver ensliggørelse. Udover det så bliver man næsten tvunget til ligestilling på alle områder, men der er fx punkter hvor jeg ikke vil ligestilles. I mit liv, er jeg bla interesseret i at der er en hvis kønsrollefordeling, men ligestilling for mig er, at mine kvindeopgaver i hjemmet er lige så vigtige og uundværlige som min husbonds mandeopgaver og omvendt. Så begrebet “ligestilling” har en individuel betydning og bør kunne formes, så hvert individ kan udfolde sig og leve det liv man ønsker. DET er ligestilling.

1 Like

Hej Karen.

Nej, heldigvis ser jeg det ikke i det I skriver.
Det er den gængse tilgang til ligestilling der mangler flere dimentioner- beklager hvis jeg har fået formuleret mig utydeligt. Og det er så en af disse dimentioner nemlig “mening og meningsfuldhed” som jeg forsøger at beskrive og forklare hvorfor jeg mener den er vigtig.

1 Like

Når der også her skrives om, at vi i Danmark bør have mandefri zoner, godt nok med mildere formuleringer, men meningen er den samme, skræmmer det mig , som mand, som dansker, som menneske.
Tyskland har nu fået togvogne der er forbudt område for mænd, i Danmark har vi vendt det blinde øje til ,eller endnu værre. med åbne øjne set til, at nu over 100 daginstitutioner, har indført regler, der skal forhindre mænd i at være alene med børn, eller at skifte dem.
vi nøjes altid med at vurdere den rent praktiske konsekvens af disse tiltag, som kan ende op i: herregud, om jeg som mand skal sidde i den ene vogn i toget eller den anden, eller om jeg skifter børn eller ej, betyder vel ikke så meget, den underliggende besked er dog langt mere skræmmende: Da vi ved at du som mand indeholder kimen eller potentialet
til det der vækker vores allerstørste afsky, vil vi ikke have at du er alene med børn, eller at du sidder i denne togvogn.
Jeg er selv uddannet pædagog, men har forladt dette udprægede kvindefag, - den fortælling der er skabt om mig som mandlig pædagog, er for mig ubærlig.
Vi taler meget om at vi i vores “mandefag” skal åbne op for kvinder, og byde dem velkommen, gerne med kvoter og forordninger, samtidigt sender vi her et klart budskab til mænd, at de må nøjes med en form for tålt ophold på vores mest typiske kvindearbejdsområde

Jeg er virkelig rystet i min danske demokratiske grundvold, jeg havde aldrig troet at nogen i Danmark, nogensinde ville komme af sted med en sådan opdeling.

Det har vist aldrig ,set med historiske briller, øget nogens tryghed, på den måde at udpege nogen til at sidde bagerst i bussen, ikke at sidde på disse bænke, o.s.v. Det kan måske godt give en kort tilfredsstillelse, for et eller andet behov for at se sig selv som tilhørende den “gode” halvdel af befolkningen.

Eftertidens dom over de to hvide veltilfredse, på bænken med påskriften “ikke for farvede” , eller de store mængder af andre billeder på opdelthed, vil altid være hård.

Tvært imod er jeg overbevist om at vi med mandefri zoner i vores offentlige rum, vil skabe en unødig frygt hos mange kvinder, og sende et bizart underliggende budskab til mænd om, at de er en reel trussel mod kvinder og børn.
I mit Danmark skal vi dømme de mænd og kvinder der gør hinanden ondt, i skal ikke hverken dømme eller fordømme mig, fordi at jeg er en mand.
Det vil være mig en stor sorg, hvis denne feministiske dagsorden også finder rodfæste i Alternativet,
det vil skabe splittelse i det danske fællesskab.

med så ofte at tale angsten for hinanden op, som jeg oplever det, kan jeg efterhånden ikke finde mig selv i fortællingen om danske mænd, på sigt tror jeg at mange mænd vil miste følelsen af medejerskab.
Vi skal ikke bygge et Danmark, på den samme angst som mange religiøse sekter lever af.

Vi Danske kvinder og mænd, kan gøre det meget bedre sammen.

Kærlig hilsen Knud

3 Likes

Kære Knud.
Tak for dit indlæg i debatten. Et som faktisk kolliderer med mit syn og mit tankesæt omkring dette emne.
Og alligevel kan jeg jo se, at du har ret. Ret i at der foregår en diskriminering og en ubegrundet fordomfuldhed.
Jeg sidder nu her og er nød til at nytænke min holdning, hvilket jo netop er det fine med debat.
Men hva så… Hvordan griber vi fat i alt dette. Hvad er ligestilling så? Hvordan forhindrer man at ligestillingen ikke i nogle tilfælde ikke trækker noget tilbage til stenalderen? Kan man tænke at ligestilling ikke kun kan være vuderet ud fra et bestemt kriterie, men bliver nød til at indeholde flere ben? Jeg er bare slet ikke så kry på min holdning til emnet længere - og det takker jeg for Knud og nu er jeg så spændt på hvor jeg så lander?? :flushed::wink:

2 Likes

Kære Linnea

Tak for dit rare svar.
Jeg synes ellers at jeg som regel, i de fleste debatter jeg læser om ligestilling, kan finde en udtalt ivrighed for at gøre livet bedre for vore kvinder, et stramt fokus, på at finde steder i vores liv, hvor der kan vises, at vi mænd har det for let i forhold til vore kvinder. jeg har selv 2 døtre, så jeg ønsker selvfølgelig, også af denne grund, vore kvinder det bedste, også i fremtiden.
Men vores evne til at holde vores mænds velfærd, ude af vores interessesfære er bekymrende, ikke bare for mænd, men for os alle som mennesker.
disse forhold gør mig reelt ked af det.

jeg synes f.eks. at det er tydeligt her: hvis vi som samfund bliver bekendt med en gruppe kvinder, som i deres liv har mødt vilkår, der har gjort dem så ondt, at de reelt er i krise, bygger vi et kvindekrisecenter, vi gør det med støtte i vores viden om vigtigheden, af at have et sted at komme hen, et sted at blive modtaget når livet byder på for store smerter, vi gør det i erkendelse af at det er vigtigt, at kunne tale med andre, både andre i samme situation og andre med overskud og viden om netop kvinder i krise.

Når vi bliver bekendt med en gruppe mænd, der som disse kvinder er kommet i krise, sætter vi os ned og fortæller hinanden, hvor dårlige mænd er til at tale om deres smerte - og vi gør det uden at skamme os.

hvis jeg har ret i at vi med vores kvindekrisecentre, ud over at hjælpe kvinder i krise, også sender et signal til alle kvinder, om at kvinders velfærd, ligger os på sinde, hvilket signal sender vi så til vores mænd når vi fjerner det sidste statslige tilskud til det sidste mandekrisecenter.

Man hverken kan eller skal vægte mænds og kvinders smerte mod hinanden, det er nogle uhåndgribelige størrelser,men nogle tegn kan man med nogen sikkerhed se på:
der er flest mandlige hjemløse, stofafhængige, arbejdsløse og 3 gange så mange mænd som kvinder der finder livet så smertefuldt at de vælger den ultimative løsning, at tage deres eget liv.
Det er i en tid, med disse tal som alle kan læse i statistikker, at vi vælger at fjerne det sidste statslige tilskud til centre for mænd i krise.
Dette skete mens Manu Saren var ligestillingsminister, hvorfor det vækker nogen bekymring for mig at Manu nu er en del af vores parti.

Der bliver brugt mere tid i forskellige fora til at snakke om at gud nok er en kvinde, end at snakke om disse forhold, måske er der en sammenhæng

Kærlig hilsen Knud

1 Like

Af frygt for at åbne for et emne der er talt godt igennem, vil jeg gerne give mit bidrag.

Som jeg ser det, udspringer ideen om, at vi ønsker ligestilling imellem køn/seksuel orientering/religion/osv. ud fra en tanke om, at det eneste der har værdi, er mennesket bag.
Det vil sige, om en sort kristen eller en lesbisk hindu udtaler noget, så er det vigtige ikke hvem der siger det, men hvad der bliver sagt.

Dermed er jeg enig med Knud i, at jeg er bange for den nye seksualisering, der blandt andet har ramt mig. Jeg søgte ind som frivillig (=gratis arbejdskraft) til et kvinde/børne center, hvor der vel at mærke ikke stod “søger kun kvinder” (for det må man ikke for loven). Da jeg så dukkede op, fik jeg at vide, at jeg nok ikke kunne søge, fordi jeg var mand.
Jeg blev dybt frustreret over at have mødt direkte kønsdiskrimination. De ville ikke have min frivilige arbejdskraft grundet jeg var mand. Jeg kunne godt forstå dem, idet kvinderne havde haft voldelige mænd hvilket gjorde de kom på krisecenter, men idet jeg ikke fik lov at komme ind og bevise at mænd ikke nødvendigvis er nogle idioter, så bliver kvinderne da ved med at havde deres traumatisk diskriminerende tanke? Hvis jeg havde fået lov at gå ind til kvinderne, og de følte sig utrygge, så ville jeg selvfølgelig gå igen, jeg ville jo hjælpe. Men det fik jeg ikke lov til, fordi jeg var mand.

Undskylder for det første mit “raseri” anfald, men det ramte mig hårdt at møde direkte diskrimination i et ellers så åbent samfund som vores.
Min grundlæggende ide er egentlig, at fokus burde ligge på “hvad ønsker vi os egentlig?” fremfor at putte folk i kasser. Så længe vi laver statistikker med “mænd mod kvinder” og “homo mod ikke-homo”, der er ligeså arbitrærer som hvis en journalist kom ud med “30% rødhårede stemmer blå blok!” eller lign., så omtal os og hinanden som MENNESKER!

Det er også derfor jeg bliver frustreret over, at der i vedtægterne står “forperson/mand/kvinde”. Hvorfor ikke bare forperson? Kan man være forkvinde uden at være forperson eller hvad? Termen dækker jo det væsentlige. For at være med i foreningen skal du være person, så er den ikke længere.

I forhold til mit eksempel, så ønskede stedet nogle personer der kunne tage sig af de traumatiserede kvinder. At det så gør, at mange mænd højst sandsynligt ikke kan hjælpe, fordi de traumatiserede kvinder måske har fået en kønsdiskriminerende syn på tilstædeværelsen som en naturlig forsvarsmekanisme, så havde jeg accepteret det. Hvis man bliver diskrimineret af folk pga. traumatiserende oplevelser eller psykisk sygdom, så forstår jeg det, men det må og skal være kvinderne selv der giver udtryk for det, og ikke noget man antager i ens vedtægter.

Istedet for at lave “kvinde kun” steder eller lave kvoter, så dyk ned til roden, hvad ønsker vi? Er kvinder i topposter altid godt? Hvis vi siger “ja” så tænker vi netop sexistisk selv, fordi vi mener kønnet er en legitim måde at dømme et menneske på.

Så kort sagt, i vores poltik burde fokus være på MENNESKET, og den eneste reele politiske person der står i loven og vedtægterne burde være en “person”. Så stop venligst med at bruge køn/etnicitet/religion/hårfarve/størelse på ens bil eller lignende arbitrærer størrelser til at argumentere for politik. Fokus bør altid være på mennesket. Rambling over and out :wink:

1 Like

Der kan ikke være tvivl om at mange kvinder bedst slapper af i mandefri omgivelser. Det skyldes en instinktiv adfærd, i forbindelse med ægløsningen. Selvom dette ikke er så udpræget hos mennesker, så må det være indlysende svært at arbejde på lige fod med mænd når man har det sådan. Og efter 40 års aldren så mister kvinderne den seksuelle aggressivitet. Og de søde bedstemødre taber helt den ophidsede politiske diskussion til de yngre kvinder og til mændene.

I mange mange år så benægtede man at der var en forskel af betydning på kønnene. Men den er der og i samfund lavet af mænd til mænd så er det et politisk handikap at være kvinde, særligt ældre kvinder er politisk handikappet.

Det er nødvendigt at give de forskellige biologisk grupper en særbehandling, så de kan blive hørt selv selvom de er søde. Det er ikke nok at give kvinder nogle kvoter, fordi det så er en bestemt gruppe unormale kvinder, som sætter sig på kvoten.

Kære venner her i Alternativet

Jeg sidder her i hjemmet og har en diskussion med mine brødre og min mor som alle tilfældigvis har en fridag/hjemme arbejdsdag/efterlønsdag, jeg selv er på barsel. Vi stemmer alle på forskellige partier men er også enige om rigtig mange ting.

Vi har i fællesskab fået en god idé som jeg lige vil dele, så kan vi jo bruge den eller lade være.

Kunne man ændre begrebet kontant hjem, så dette ikke indeholdt mad/drikke, plejeprodukter og medicin?

Flere programmer vist i fjernsynet, fremstiller kontakthjælpsmodtagere som usunde. Hvis dette er korrekt antaget, så kunne man hjælpe dem og deres børn på rette vej, ved at fremsende madkasser (ala årstiderne) i stedet for et kontant beløb. I kasserne kunne der være sund økologisk mad og forberedte madpakker til børnene. Ingen sodavand eller usund mad. Kasserne kunne indeholde sæbe/shampoo uden parfume, parabener mv.

Medicin og tandlæge kunne så være gratis for en kontanthjælpsmodtager…

God arbejdslyst. Mvh Trine

Kære Knud Tantholdt-Hansen og øvrige bidragydere og læsere af tråden :smile:
Det er vist en ‘slow-tråd’ med langt mellem indlæggene.
Ikke desto mindre en vigtig tråd og en vigtig samtale.

Jeg har også svaret i Knud-T’s anden tråd: Ligestilling for mænd -gider vi det.

For ikke at afspore debatten, tror jeg det hele tiden er vigtigt at understrege, at bidragyderne indtil nu ikke har nævnt at indsatsen og kampen for kvinders ligestilling skal reduceres, eller fokus tages fra denne! Dette er også et vigtigt fokus for mig, da kampen for kvinders ligestilling samt øvrige grupper, er en vigtig og central kamp i vores samfund!
MEN at det store fokus på denne vigtige ligestillingskamp og -proces for KVINDER m.fl., ganske åbenlyst har haft den ‘sideeffekt’ at fokus på ligestilling for MÆND ofte glemmes, på de områder hvor mænd lider!

Jeg synes Knud formulerer det meget indsigtsfuldt og nænsomt.

Mænd sidder i overtal på mange af samfundets centrale poster, og kvinder er i disse år ved at ‘erobre’ retten og muligheden for også at gøre sig gældende i magtens maskinrum, det være sig i politik, erhvervsliv, kulturliv, you name it. Det er en lang og sej proces, som vi kan konstatere tager mange år. Der er således brug for et vedholdende og langvarigt fokus, som både omhandler den formelle mangel på ligestilling samt den uformelle, jf. Alternativets vision om LIGESTILLING OG MANGFOLDIGHED.

I dette nødvendige og vigtige arbejde for kvinders og øvrige oversete gruppers formelle og uformelle ligestilling og lige muligheder, er der grupper som overses. En væsentlig gruppe som er blevet glemt og overset, er de socialt udsatte mænd, der som Knud-T i den anden tråd præcist nævner er kraftigt overrepræsenteret i meget sørgelige statistikker:

  • flest mandlige misbrugere
  • flest mandlige hjemløse
  • flest mandlige arbejdsløse
  • mange mænd bliver også udsat for fysisk og psykisk vold i hjemmet (omkring 10.000 mænd udsættes for partnervold mod omkring 33.000 kvinder, altså ca. 1/3. -tallene kan naturligvis kvalificeres, men er fundet ved umiddelbar søgning)
  • 3 gange så mange mænd som kvinder tager deres eget liv

Altså nogle meget sørgelige tal for mænd i ovennævnte statistikker, som illustrerer at social udsathed rammer mænd meget hårdt. Det må naturligvis være vigtigt for Alternativet, som vil ulighed og diskriminering til livs for alle udsatte, også at adressere, diskutere politik og stille forslag til forbedring af forhold for alle samfundsgrupper som har åbenlyse behov, også de socialt udsatte mænd!

Jeg vil meget gerne deltage i debatter og drøftelse af forslag, som UDEN AT REDUCERE indsatsen for KVINDER OG ANDRE GRUPPER, også medvirker til at SÆTTE FOKUS PÅ UDSATTE MÆND.

Jeg håber fortsat at emnet optager nogle herinde, så vi måske kan finde sammen og se hvordan vi kan kvalificere Alternativets vision for LIGESTILLING OG MANGFOLDIGHED, så alle grupper huskes!