Vi er bevidste om, at vi kun kan skabe forandring og forankring, hvis vores arbejde med mangfoldighed og ligestilling er funderet i de seks kerneværdier, der ligger til grund for vores politiske udvikling.
Hvordan kan vi oversætte til og bruge Alternativets værdier i relation til mangfoldighed og ligestilling?
Mod. Mod til at se problemerne i øjnene, men også mod på den fremtid, der er vores.
Generøsitet. Alt, hvad der kan deles, skal deles med dem, der har lyst.
Gennemsigtighed. Alle skal have mulighed for at se os over skulderen- både på gode og dårlige dage.
Ydmyghed. Overfor opgaven, overfor dem, vi står på skuldrene af og overfor dem, der kommer efter os.
Humor. Uden humor ingen kreativitet. Uden kreativitet ingen gode idéer. Uden gode idéer ingen skaberkraft. Uden skaberkraft intet resultat.
Empati. At sætte sig i den andens sted og se verden derfra. Og derpå skabe løsninger, hvor alle vinder.
Hvad mener I?