Forslagets tekst
Derfor vil vi i Alternativet sikre, at der er plads til faglig videreudvikling for de pædagogiske ansatte. Vi foreslår en model, hvor kommunen og de faglige organisationer i samarbejde stiller refleksive faglige sparringsrum til rådighed for pædagogerne i kommunen, hvor praksis kan udfordres og videreudvikles. Det vil være en del af kommunens nye rolle at organisere og understøtte disse fagligt refleksive pædagogiske rum. Det betyder nødvendigvis, at der i overenskomsterne skal indarbejdes særskilt tid til faglig udvikling som en del af den ugentlige arbejdstid.
Udfordring forslaget skal løse
Den pædagogiske faglighed, er som alle andre vidensfelter, i bevægelse og vi ønsker at støtte op om pædagogernes faglighed ved at prioritere faglig sparring og efteruddannelse.
Beskrivelse af forslagspakken
Vi har en stærk tradition for daginstitutioner i Danmark og i følge Danmarks statistiks opgørelse fra 2014, var 97,2% af alle børn i Danmark mellem 3 og 5 år, indskrevet i et pasningstilbud. At så mange børn stifter bekendtskab med institutionslivet kalder unægtelig på en kontinuerlig refleksion over hvordan daginstitutionslivet præger børnene og hvad dagtilbuddenes formål skal være og den opgave tager vi i Alternativet på os.
I Alternativet oplever vi at daginstitutionsområdet har været præget af en stordriftstænkning, hvor målet om effektivitet og målbar læring har sat sine tydelige spor på børns trivsel og pædagogers arbejdsglæde. Vi ønsker at politikere udelukkende er med til at sætte de helt overordnede rammer og vi ønsker i langt højere grad end i dag, at give friheden tilbage til daginstitutionernes ledelse, pædagoger og forældre, da vi mener at de er mest kompetente til at vide, hvad der er brug for i netop deres daginstitution.
I Danmark har vi endnu til gode at knække koden i forhold til at effektuere en indsats der for alvor bryder med social ulighed. I 2004 blev lov om pædagogiske læreplaner indført, netop som en indsats mod social ulighed, men indsatsen med pædagogiske læreplaner har desværre ikke været en succes. I Alternativet undrer vi os over at der nu er ”nye styrkede læreplaner” på vej, da vi mener at der skal noget helt andet til. Vi vil i det i dette udspil præsentere en række tiltag, som vi mener kan være skridt på vejen hen imod at bryde den sociale ulighed og give de bedste daginstitutioner til alle børn, pædagoger og forældre.
Der er mange socialpolitiske argumenter for at prioritere og investere i daginstitutionerne, og forskningen peger da også tydeligt på, at når vi investerer i daginstitutionerne og prioriterer kvalitet, så får vi børn der klarer sig bedre end børn der har gået i vuggestuer og børnehaver hvor kvaliteten ikke har været god nok. I Alternativet forstår vi kvalitet i daginstitutionerne som flere ting. En vigtig faktor for kvalitet er synlig og kompetent ledelse og udannet personale med en høj faglighed. Kvalitet for os, er at der er nok voksne i daginstitutionen til at skabe rammer, der på den ene side skaber en tryg hverdag for børnene og på den anden side giver plads til at børnene kan udfolde sig. Vi mener, at daginstitutionerne skal fremme det meningsfulde fællesskab omkring børns leg, for at støtte barnets sociale og emotionelle udvikling og dagligdagen i daginstitutionen bør således ikke kun indeholde voksenstyrede aktiviteter, men bør i ligeså høj grad give plads til børnene egen leg.
I Alternativet er vores grundsyn at sunde, trygge og glade børn har en helt naturlig lyst og begejstring for at lære og udvikle sig på egne præmisser, og vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved, hvor vigtigt det er at børn i børnehaven har lært alfabetet, engelsk eller tal, når vi i øjeblikket kan se en tendens til at børn der starter i skole, ikke har fået lært basale sociale færdigheder som det kræver at indgå i et fællesskab. f.eks. at vente på sin tur, række hånden op, lytte. mm. I Alternativet mener vi, at der i højere grad skal tages hensyn til børnenes naturlige nysgerrighed og begejstring for at sikre, at de ikke er bliver skoletrætte før de starter i børnehaveklasse.
Potentielle ulemper ved forslaget
Der kan være nogle udfordringer i forhold til hvordan det her forslag kan implementeres rent praktisk. Vi mener at en dialog med fagforeninger og kommuner er den rette vej at gå i første omgang.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Meget familie og børnepolitik foregår i kommunalt og lokalt regi og vi tog derfor kontakt til lokalkredsene i januar 2017, men en anmodning om at få input på området. Det samlede familiepolitiske udspil tager udgangspunkt i disse input. Følgende lokalkredse svarede: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra familiepolitisk netværks katalog og familie- og arbejdskommissionen.
Derudover er Alternativister, der har vist interesse for den familiepolitiske dagsorden blevet inviteret til at deltage i et udviklingsseminar, for at videreudvikle forslag og input fra lokalkredsene.
Forslagspakken er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Carolina Magdalene Maier (familie og ligestillingsordfører).
Hvem har været inddraget
Vi har modtaget faglig sparring, både skriftligt og gennem møder fra: Forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, RUC og University College Copenhagen samt fra det daværende KORA. Derudover er forslagene blevet drøftet med repræsentanter fra Børnerådet, Familiepolitisk Netværk, Kvinfo og LGBT Danmark.
Forslagsstillere
- Amalie Villesen
- Bjarke Charlie Serritslev
- Carolina Magdalene Maier
- Irene Juul Vissing
- Roger Courage Matthisen
- Sarabella Mynte kalsi
- Stine Skot
- Susanne Pade
- Torsten Gejl
- Uffe Elbæk
Status på forslaget
Status: Politisk Katalog
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
Du kan vurdere forslaget på AlleOs