Plads til familieliv


(Alternativet) #1

Visionstekst

Alternativet ønsker et samfund, der styrker den menneskelige trivsel og livskvalitet, og hvor der er tid og plads til at pleje de nære relationer. Alternativet vil arbejde for en bæredygtig familiepolitik, som understøtter og fremmer strukturer, der gør det lettere for det enkelte menneske at yde og få omsorg fra sine nærmeste og som giver plads til at gå på eventyr sammen.

Det er vigtigt at understrege, at der findes mange forskellige familietyper i Danmark. Familier lever på tværs af de traditionelle forståelser af køn, slægtskab, størrelser osv. En familie er sjældent statisk, og forskellige livsfaser giver forskellige udfordringer for familielivet. Derfor er der brug for en mere moderne familiepolitik, som understøtter og ligestiller en mangfoldighed af familieformer. Vi skal understøtte, at generationerne i langt højere grad kan drage nytte af hinanden og forbindes. Det skal være muligt at indgå i meningsfulde og nærværende fællesskaber, uanset om du er single, en lille familie, en storfamilie, en børnefamilie eller en helt unik familiekonstellation. Du skal kunne tage aktivt del af familielivet uanset om du er barn, ung, voksen eller en del af den ældre generation.

Gennem de seneste 50 år er der sket en markant ændring af den måde vi bor, arbejder og lever vores liv på. De nye rammer for arbejde, familie og fritid fungerer fantastisk for nogen, men for andre er det forbundet med store udfordringer, der går ud over tiden og nærværet med familien. De tætte og nære relationer er et værn mod isolation i samfundet, og det kræver både et personligt og et samfundsmæssigt ansvar.

Alternativets vision handler i al sin enkelthed om at skabe tid til og rum for det gode, moderne og meningsfulde familieliv. Det gode familieliv betyder, at der er tid til nærvær, samvær, til kys og kram; At der er tid til at være der for hinanden og plads til at investere i sociale relationer. Og at der er rum og mulighed for at være familie på lige præcis den måde, som giver mening for den enkelte familie.

Helt konkret vil vi med familiepolitikken fokusere på fire konkrete mærkesager:

  1. Bedre rettigheder og flere muligheder for alle familietyper.
  2. Et mere familievenligt og fleksibelt arbejdsmarkedet.
  3. Tid og rum til det gode børne- og familieliv.
  4. Mere plads til flere eventyr

Tre konkrete forslag

  1. En udvidet og ligestillet barselsmodel (Mærkesag 3).
    Børn har ret til kærlighed og kærlig omsorg. Børnefamilier ska derfor have tid til kys, kram, til omsorg og nærvær. Et udgangspunkt for et godt og nærværende børnefamilieliv er en god barselsordning, der styrker barnets tilknytning til både mor og far. Kigger vi til nogle af vores nabolande kan vi finde både mere ligestillede og længere barselsmuligheder. Alternativet vil arbejde for en forbedring af den nuværende barsels- og forældrelovgivning ved at udvide retten barsel, ligesom vi ønsker en ny model, der i højere grad ligestiller begge forældres adgang til at yde omsorg til sit barn.
    Den øgede mulighed for tilknytning vil først og fremmest være til gavn for barnet. Men det vil også bidrage til at skabe en større ligevægt mellem mænd og kvinder – både i familien og på arbejdsmarkedet – og øge incitamenterne til at skabe mere familievenlige arbejdstider, der på dynamisk vis vil give mere rum til familieliv.

  2. 30 timers arbejdsuge (under mærkesag 2)
    Vi vil fortsat opfordre arbejdsmarkedets parter til at sænke arbejdstiden fra 37 timer til 30 timer, hvilket for eksempel kan ske over en årrække ved at konvertere reallønsstigninger til lavere arbejdstid. Dette er blot ét af flere værktøjer, som vil give en sundere og mere bæredygtig balance mellem arbejdsliv og familieliv, så det bliver lettere at være sammen med familie og venner, pleje sociale bånd og nyde hinanden og livet.

  3. Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer (FRA PARTIPROGRAMMET (forkortet udgave her). Kommer ind under mærkesag 1)
    Alternativet ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at afprøve forskellige bo-, bygge- og leveformer – både på landet og i byen. Vi vil bl.a. prioritere offentlige investeringer i boligområder og projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne i alle aldre. Men vi vil også arbejde for, at sociale behov tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig.

Tre ulemper

  1. Man kan og bør ikke lovgive om alt, der drejer sig om familiernes forhold. Undersøgelser, f.eks. fra Rockwoolfonden, har vist, at det også er fritiden, der stresser folk, og alle de forventninger, der er til, alt det man skal nå i sin fritid. Det forventningspres kan ikke lovgives direkte væk, men kræver at den enkelte tager ansvar for at vælge aktivt og gøre sig umage med sin familie og nære relationer, som det kræver.
  2. I nærværende familiepolitik har vi søgt at alle personer i en mangfoldighed af familieformer skal kunne genkende sig selv. Derfor er der i selve visionsteksten mindre fokus på enkelte grupper (eks. børn eller ældre) og på mere traditionelle forståelser af familien som børnefamilien, selvom disse grupper kan være særligt udsatte. Et af mærkesagerne tager for alvor fat om denne problemstilling. Tanken er, at da der er en børnepolitisk vision på vej, der adresserer dette
  3. Der er mange familier som oplever mange udfordringer med at få tingene til at gå op økonomisk. Og socialt udsatte familie er blevet marginaliseret yderligere. Det har vi drøftet meget grundigt, og valgt at det ikke skal være et centralt tema i selve visionsteksten. Det skyldes dels, at vi ved at understrege at der skal være plads, tid, rum og mulighed for kærlighed direkte forpligter os til aktivt at hjælpe denne gruppe. For det andet, fordi en socialpolitik er under udvikling, der tager det med

Baggrund for visionen

Der er efterhånden mange undersøgelser, der til sammen tegner en klar tendens: rigtig mange mennesker oplever at tid og rum til at dyrke nære relationer er presset. Det pres kommer fra en række forskellige faktorer, og det udfordrer os som politikkere til at tænke på tværs af politiske siloer. Baggrunden for denne familiepolitik er således et ønske om at samle trådene fra forskellige politikområder, og forpligte os til, at skabe sammenhæng og visionære målsætninger på familieområdet, der berører: boligpolitik, socialpolitik, børnepolitik, kulturpolitik, ligestillingspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Det er en politik, hvis udgangspunkt er spørgsmålet: hvordan understøtter vi et samfund, hvor alle har mulighed for at dyrke de tætte bånd og de små og store fællesskaber?

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører, børnelivsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Caroline Magdalene Maier (Ligestillingsordfører).

Hvem har været inddraget

Alternativets lokalkredse er blevet kontaktet for at komme med input. Følgende lokalkredse har svaret: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra familiepolitisk netværks katalog og familie- og arbejdskommissionen. En høringsproces er visionen blevet rettet til.

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Alleos/Dialog samt appgree input
Cisse centrale pointer er taget med
-Generel stor begejstring for visionen
-Byggeri/bolig er en central komponent i en familiepolitik: Derfor er forslaget om nye bygge og boligformer fra det nuværende partiprogram nu et af de eksemplariske forslag til visionen.
-Der skal et meget større fokus på ældre og familier på tværs af generationer: Det er skrevet ind og ældres deltagelse i familien bliver en central del af det konkrete udspil, ligesom børn, unge og voksne gør det.
-Afsnittet i visionen siger for meget det samme, det skal gøres skarpere: Derfor har vi slettet ret meget i nogle af afsnittene – har givet plads til at få andet med.
-Mere uddybet definition på familieformer og det gode familieliv: Vi har nu opremset nogle familieformer, men dog uden at lægge os fast på en definition, fordi der skal være rum til at man skal kunne finde sig selv i visionen uden at være opremset. Vi har dertil tilføjet en sætning omkring, hvad vi synes det gode familieliv er.

  • Lave fællesskaber og skabe forbundethed mellem familier: vi har sat større fokus på et bredere fællesskabsbegreb end isoleret familien set.
  • Arbejdsløse skal også kunne se sig selv i denne vision: Det har vi gjort ved at fokusere mindre på arbejdslivets betydning.
    -fokus på problem med selvrealisering: vi har benævnt “isolation” i stedet
    -uenighed om de konkrete eksemplariske forslag: her har vi justeret og ændret ud fra feedbacken.
    -Dertil kom der mange konkrete forslag. Dem tager vi med i arbejdet med udspillet, og ikke visionen.

Visionsstillere

  1. Carolina Magdalene Maier
  2. Amalie Villesen
  3. Heval Yildirim
  4. Jesper Elbæk Drejer Andersen
  5. Magnus Harald Haslebo
  6. Mark Hessellund Beanland
  7. Rebecca Berthelsen
  8. Rune Langhoff
  9. Tilde Katrine Schmidt
  10. Torsten Gejl

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


Plads til familieliv - medlemsmøde i Østjylland om visionen for vores familiepolitik
(Christa if jensen) #2

Super vision.
3. Mærkesag forstår jeg ikke.Hvilke rettigheder mangler for at familieformerne kan være fleksible og mangfoldige?

  1. Forslag om barsel: Helt enig m.h.t øremærket barsel til fædre. Lidt uklar formulering. 12 + 12 uger + 9 mdr. Menes der 40 uger?
    Og så synes jeg, vi skal diskutere en mere fleksibel ordning. Noget med at kunne bruge de 22 uger pr. Person over længere tid som hele, halve eller kvarte dage. Jeg ville så foreslå, at omsorgsdage indgik i puljen. Så det måske var 30 uger op til barnet var f.eks 10 år. Puljen skal så nok omregnes til timer.

Med forslag 3 om en reduktion af arbejdstiden vil nogen måske sige, at det er overflødigt. Men jeg mener Å burde arbejde for en afskaffelse af en fast norm og i stedet tale om branchebestemte arbejdstidsbuketter, hvor f.eks 5 timer om dagen giver den højeste timeløn, og at der sker en reduktion af timelønnen ved 6 til 10 timer. ( og derover) Baggrunden er, at det vil give et incitament til at arbejde færre timer, det afskaffer begrebet overarbejdstidsbetaling og anerkender, at effektiviteten, koncentratioen etc daler væsentligt ved d.6. Arbejdstime. Men det betyder, at det accepteres at man i nogle livsfaser kan arbejde meget. Har Å 30 timers arbejdsuge i sekretariaterne? Har folketingsgruppen? Har de frivillige, nej vel?


(Søren Klebak) #3

Visionen og forslagene er udmærkede. De går på at regulere vilkårene på arbejdsmarkedet. Men en ulempe er det, at en hel del arbejdstagere (formentlig især blandt veluddannede) ikke virksomhedsindehavere formenlig ikke ønsker at ændre på deres arbejdsindsats fordi:

  1. Arbejdet opleves som meget spændende og livgivende
  2. De kan tjene flere penge ved mere arbejde
  3. De kan løse livs- og samlivskriser (tror de) ved at fordybe sig i arbejdet
  4. Fordi de er i færd med at opstarte virksomhed eller er inde i en meget kreativ periode.
  5. At de er uundværlige (mangel på læger, murere) eller at de er politikere!!
    Så man kan godt regulere rammevilkårene, men det kræver i al fald for en del mennesker en holdningsændring,
    hvis reguleringerne skal komme familielivet til gode.

(Julie trier) #4

Familiepolitik.
Ønsker at der indsættes en vision om dagpasningstilbud i relation til arbejdsmarkedspolitik.
godt forslag at arbejdsgiveren ikke kan nå de ansatte udenfor arbejdstid, men det bør også gælde for forældre at de ikke må maile/ringe til lærerne under ferie og fritid.


(Ruth Johnsen) #5

Tidligere har jeg skrevet og foreslået, at spm om børns sygedage overvejes lige som længere ferie til småbørnsfamilier. Jeg kan ikke finde mit skriveri her så ???

Jeg har fsiden fået nogle flere input og vil gerne give dem videre.

Det drejer sig om :sunny:

Deltidsjob
Hvor arbejdstager selv bidrager med nedsat indkomst og hvor staten bidrager med tilskud til de dobbelte administrationsudgifer som arbejdsmarkedet får. Det vil give større interesse fra arbejdsgivere for oprettelse af deltidsjob

Information om hjemmefødselr/hospitalfødsler
I region Sjælland er der en særlig ordning som har givet stor succes for hjemmefødsler og tilfredshed med med gode oplysninger .

Arbejdsløse og familieliv
Visionen baserer sig kun på, at folk er i arbejde. Bør der være nogle særlige overvejsler i forbindelse med arbejdsløshed og familieliv?


(Christa if jensen) #6

Forslag: 6 timers gratis daginstitution. Fuld forældrebetaling for d.7. Og efterfølgende time.
Begrundelse: Det er et vilkår for familier i Danmark at begge forældre arbejder, og at børnene fra ca. 1 års alderen bliver passet af professionelle. Alternativet
ønsker at familierne, det kærlige fællesskab barnet er en del af, får optimale muligheder for tid sammen. Bl.a. Derfor arbejder Alternativet på at få gennemført en 30 timers arbejdsuge. Et supplerende tiltag kan være, at gøre daginstitutioner gratis 6 timer om dagen og opkræve fuld forældrebetaling for den 7. og efterfølgende time. Det vil give forældrene en økonomisk mulighed for at forhandle en nedsættelse af deres arbejdstid. Forslaget kunne evt. blive et eksperiment i valgkampen kv.17.


(Christa if jensen) #7

Hvilke overvejelser kunne det være? (Arbejdsløse og børn)


(Jon Skjerning-Rasmussen) #8

På medlemsmødet i Aarhus talte vi en del om en model med “omsorgsdage” som de bruger i Sverige. Den kunne vi godt tænke os at vi lod os inspirere af her i Danmark. I Sverige har de et system hvor man hvert år har 60 omsorgsdage pr forældre til. 80% af lønnen. Kunne vi lave en lignende ordning i DK? evt. kunne vi starte med bare 20 dage… eller man kunne sige at det kun var indtil børnene var fx 8 år. Nogle ville måske indvende at det vil være sindssygt dyrt, men i Sverige viser det sig at det faktisk kun bruges i gennemsnit 5 dage om året, da det viser sig at de fleste gerne vil arbejde. Denne artikel forklarer modellen lidt nærmere - bl.a. også finansiering: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article5278060.ece


(Jon Skjerning-Rasmussen) #9

På medlemsmødet i Aarhus snakkede vi en del om at vi godt kunne tænke os at det blev tænkt ind som en helt central del af byplanlægningen at det skal være let for familier (og enlige) at bruge hinanden.
Fx kunne dette gøres ved at man giver tilskud til nybyggerområder der indtænker fælleshuse, med fællesfaciliteter som køkkener, og opholds- og legearealer der gør det let for familier at samles og bruge hinanden (fx. omkring fællesspisning, som samtidig vil frigive en del tid for travle børnefamilierI).
Disse huse kan også anvendes til at mødes på tværs af generationer (og kan derfor også indtænkes i ældrepolitikken, som jo netop nu er ved at blive udviklet. Et eksempel på dette kunne være legestue hvor den ældre generation sørger for pasningen til glæde for alle).


(Alternativet Østjylland) #10

Fra medlemsmødet i Østjylland:

  • Det kunne være fint, hvis visionen også kunne komme i høring blandt fx interesseorganisationer (skole og samfund…) og forskere i familieliv (sociologer mm.). Den mangler lidt tygde, som den fremstår nu, fordi den ikke har været “ude i samfundet” og blive krydstjekket.

  • Selve visionsteksten kan godt skrives skarpere. Flere af delene siger lidt for meget det samme.

  • Vi synes, at visionen mangler tydeligere at adressere det meget store fokus der er på selvrealisering i vores samfund - ikke bare fra den enkelte, men også fra arbejdsgivere og allerede i barndommen, hvor børn opdrages til at skulle blive til noget karrieremæssigt (men IKKE familiemæssigt).
    Selvrealiseringen kommer til at stå som en kontrast til familielivet, som det er i dag. Det er ikke lige så vægtigt at have et godt familieliv, som at have en god stilling og gøre en god karriere.
    Så visionen må gerne vise, at Alternativet ønsker en samfund, der værdsætter familielivet og det relationelle mellemmenneskelige liv i langt højere grad og som minimum på linje med karrierelivet.

  • Vi kunne godt tænke os, at visionen også medtager ældre og storfamilien som en del af familielivet. Samfundets strukturer skal understøtte, at generationerne i langt højrere grad kan drage nytte af hinanden og forbindes igen.

  • Vi brugte tid på at tænke i hvor vi gerne vil hen med visionen:
    Vi skal have et samfund, hvor det er lettere at lave fællesskaber og skabe forbundethed MELLEM familier. Det tror vi vil skabe meget mere lykke og mindske den dårlige samvittighed, mange voksne har ift familielivet, fordi man vil kunne hjælpe hinanden i langt højere grad.
    Vi skal have et samfund med mere tid til hinanden og den tid, vi bruger på hinanden og realtioner skal værdsættes langt højere af samfundet som helhed og af arbejdsmarkedet (som man fx ser det i lande som Spaninen).


(Jon Skjerning-Rasmussen) #11

På medlemsmødet i Aarhus talte vi om at “Gadeplansmedarbejdere” kunne være en del af løsningen.
Som en del af kommunens tilbud kunne man indtænke muligheden for at oprette stillinger a la gadeplansmedarbejdere, der hjælper boligområders beboere med at oprette en platform, hvor man kan udbyde og ønske hjælp i bred forstand. Ordningen skulle have til formål at mindske ensomhed og give flere oplevelsen af at være værdsat og en del af et fællesskab. Derudover vil det kunne hjælpe familier med at få dagligdagen til at hænge bedre sammen, fx babysittere, madlavning, hjælp under sygdom, etc.


(Sander Jensen) #12

På mødet i Aarhus talte vi om, at det ville være fint med en definition af en familie: Mit forslag inspireret fra visionspapiret.

Hvad er en familie?
En familie er en gruppe af mennesker, der enten har børn sammen eller har samlet sig en gruppe, der består af en eller flere voksne og et eller flere børn. Det er vigtigt for Alternativet, at familie tænkes i bred forstand, hvor man kan leve på tværs af de traditionelle forståelser af køn, slægtskab, størrelser osv.
Det kan være børn og far og mor, der er gift eller samlevende. Det kan være en fraskilt mor og et barn fra et tidligere forhold, hvor moren har fundet sammen med en ny mand, der også har børn fra tidligere forhold. Det kan være to homoseksuelle mænd, der har adopteret et eller flere børn. Det kan være en selvvalgt enlig mor, der har fået to børn med anonym sæddoner. Det kan også være et kollektiv, hvor tre familier går sammen som en storfamilie, der deler hjem.

Politiske forslag
Brug for flere børn
Fertiliten falder og der bliver født omkring 1,7 barn pr. familie. Det kræver mindst to børn for at vi at vi kan opretholde vores befolkning. Derfor er det vigtigt, at vi skaber tryghed, sikkerhed og muligheder for, at flere vælger at få børn.

Minimumsnormeringer
For sikre en høj kvalitet i vores daginstitutioner skal vi sikre minimumsnormeringer. For eksempel

  • mindst 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn
  • mindst 1 medarbejder til 6 børnehavebørn
  • mindst 80% pædagoger
    BUPL: http://www.bupl.dk/minimum

Flere omsorgsdage
Alle familier skal have 20 omsorgsdage pr. barn til rådighed om året til omsorg og sygdom.
Se Sveriges model, der er finansieret


(I dag offentligt ansatte 2 dage om året til barnet 0-7 år. Kan også være halv dag eller timer)

Øremærket barsel til mænd
Klassiker

Arbejdsbank
Bedre tilpasning af arbejdstiden over et livsforløb. Personer i den arbejdsdygtige alder skal i højere grad kunne skifte mellem deltids- og fuldtidsarbejde – og i perioder med store omsorgsforpligtigelser gå ned i tid for så senere at sætte arbejdstiden op, når disse forpligtigelser er blevet mindre. Altså en arbejdstidsbank, hvor den enkelte i perioder kan spare tid op ved at arbejde meget, som vedkommende så kan trække på i andre perioder. Der er mennesker, der mener, en sådan model er for vanskelig at administrere. Til dem vil vi sige, at i sammenligning med alle de andre opgaver og udfordringer for en moderne højteknologisk baseret administration vil en sådan arbejdstidsbank selvfølgelig kunne finde en relevant konstruktion.

Gratis familierådgivning (terapi) / børnerådgivning - findes det?

Styrke PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) 0-18 år

Supplerende dagpenge til småbørnsfamilier - "forældredagpenge"
Som supplement til deltidsarbejde.

Flere forældre har forældremyndighed

Kh Sander Jensen


(Jon Skjerning-Rasmussen) #13

Visuelt referat fra medlemsmødet i Aarhus - af Folketingskandidat Sander Jensens oplæg


(Jon Skjerning-Rasmussen) #14

Kunstnerisk høringssvar på familievisionen - fra medlemsmødet i Aarhus: https://youtu.be/E9LmYznhI7k


(Jan Kristoffersen) #15

Vedr. forslag 2.

Jeg mener det er et forslag, som lovgiver skal blande sig helt udenom, Det må i første omgang være noget medarbejderen tager med sin chef, og i anden omgang et problem som skal klares af arbejdsmarkedets parter.

Som jeg ser det, er det et udtryk for en politisk kultur, hvor nationale politikere tror de skal løse alle problemer i detaljer. Det skal de ikke. De skal fokusere på de overordnede problemer for Danmark, og lade virksomheder og medarbejdere finde ud af, hvordan digitale platforme skal bruges hensigtsmæssig.

Man skal altid tænke sig godt om, før man indfører forbud. Man skal også have en ide om hvordan grænsetilfældene skal håndteres, hvem der skal kontrollere og hvad straffen skal være for at overtræde forbuddet. Alt det savner jeg svar på.

Desuden, er det et af den slags forslag, som helt sikkert vil give omtale. Men ikke god omtale.

Bedste hilsner,
Jan K


(Jon Skjerning-Rasmussen) #16

Jeg forstår din frygt Jan. Man skal dog huske på at man stadig kan aftale at man svarer mails udenfor arbejdstiden. Det skal bare ikke være noget som arbejdsgiveren kan kræve af en.


(Christa if jensen) #17

Ang. Arbejdstidsbank: Både forslaget om arbejdstidsbank og forslaget om overenskomstmæssigt aftalte arbejdstidsbuketter til erstatning for en norm for arbejdstid kommer fra Norges Offentlige Utretninger, 1987!!! Jeg brugte det i mit kandidatspeciale fra 1992!!!
Jeg foretrækker arbejdstidsbuketter, som jeg har beskrevet ovenfor, fordi der vil blive en masse bøvl med beregning af timer, og der er spørgsmål som: Hvad hvis man skifter job? Vil B arbejdsgiver anerkende, at man har arbejdet meget hos A? Vil mennesker i den fødedygtige alder ikke få endnu sværere ved at få ansættelse? Ofte har man brug for færre timer i begyndelsen af sit arbejdsliv, skal man så kunne stifte arbejdstidsgæld? Hvis man skal spare op, betyder det at førstegangsfødende bliver endnu ældre end i dag. Ønsker vi det?
Jeg mener et pres på arbejdsmarkedets parter om aftaler om buketter er bedre for alle, ikke kun forældre, og gør det til noget alment værdifuldt at have høj eller lav arbejdstid i perioder af sit arbejdsliv. Forældreskabet vil kunne sidestilles med alle andre ønsker om lav arbejdstid.


(Christa if jensen) #18

Jeg mangler et forslag, der motiverer til at få børn, mens man er under uddannelse. Der kan være flere modeller. Borgerløn til voksne og børn, vil nok være det mest radikale og det mest effektive, hvis vi gerne vil højne fødselsraten!


(Jan Kristoffersen) #19

Hej Jon,

Jo - selvfølgelig kan man aftale, at man svarer på mails udenfor arbejdstiden - Men hvorfor lovgive om det her i første omgang? Hvis man virkelig ønsker mindre stat og mere samfund, er der tre grundlæggende spørgsmål, man må stille sig selv før der foreslås national lovgivning.

  1. Er problemet stort og landsdækkende?
  2. Hvordan er retsstillingen nu?
  3. Kan problemet løses med mindre indgribende virkemidler end lovgivning?

Og hvordan skal et forbud stykkes sammen i praksis? Er det domstolene der lige pludselig skal gå ind og tage stilling til om en arbejdsgiver har forlangt svar på en mail?

Eks. Arbejdsgiver sender mail fredag, hvor der bare forventes svar. Arbejdstager har ikke pligt til at svare, men man står med en sur kunde, hvis ikke der svares. Er det lovligt eller ulovligt? Og må man ringe, men ikke sms’e?

Jeg syntes resten af forslaget af fint, men savner nogle gode argumenter for forslag 2.

Bedste hilsner,
Jan K


(Jon Skjerning-Rasmussen) #20

I get your point. Ved dog endnu ikke helt hvad jeg synes. Der er jo helt klart både fordele og ulemper ved forslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om hvad erfaringerne fra Frankrig viser.