Kære alle 
I Nordsjælland havde vi et medlemsmøde i onsdags, og vi var fem personer (heriblandt Alternativets nye byrådsmedlem fra Gribskov).
Vi havde følgende overvejelser:
De forskellige livsfaser skal måske erstattes med arbejdsfaser eller arbejdskapacitet/arbejdsintencitet. Skal man lave en timebank, hvor man sparer overarbejde op til senere brug (kan skabe problemer, hvis man skifter job efter barsel: Vil en arbejdsgiver ansætte en person, som skal have nedsat tid?) eller skal vi have ‘buketter’ (se input fra Christa If Jensen)?
Hvad med at lave et forum, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere samtaler om og sætter rammerne for et børnevenligt arbejdsliv? Arbejdsgiverne bør tage er medansvar for, at et arbejdsliv med små børn er bæredygtigt.
En fleksibel tilrettelæggelse af jobbet: Ud fra en given jobbeskrivelse, laver man individuelle aftaler med forældre om hvilke opgaver, der kan løses i hjemmet (evt efter børnenes sengetid) og hvilke, der kræver tilstedeværelse på arbejdspladsen. Vi har et problem med forskellige ledelseskulturer, men det er essentielt, at arbejdsmarkedet giver plads til familielivet.
For de forældre, som er på barsel, skal der være mulighed for at mødes med andre forældre og børn, så man ikke bliver ensom eller føler sig isoleret. Det kan være selvetablerede ‘institutioner’ i et medborgerhus eller et sted, hvor man har en ansat, som kan lave sjove ting med børnene og have samtaler med de voksne. Samværet kan også etableres på et plejehjem - fællesskaber på tværs af aldre.
Familiepolitikken hænger sammen med boligformen: Hvis vi vil åbne familien lidt mere op, og i større grad satse på fællesskaber, bliver det lettere, når man f.eks. har et fælleshus i boligkvarterer, og når man har fællesarealer med legepladser og køkkenhaver. Kunne disse tanker komme ind i stedet for forslag 2?
Ville det ikke være skønt med ét års barsel til hver forælder?
Åbne muligheden for, at mere end to personer kan have forældremyndigheden. Det er dog vigtigt at fastholde, at barnets ret kommer før forældrenes ret! Hvad er bedst for barnet? Hvem afgør det? Vi talte om de vanskeligheder, denne problematik har, og at der er en vis berøringsangst her, men det skal ikke afholde os fra at tage det op. For hvad gør vi, når det familien ikke fungerer? Barnet skal ikke overlades til sig selv! Måske hører det mere hjemme under småbørnspolitik (?)
Hvad med studerende, der danner familie, og ikke er tilknyttet et arbejdsmarked? Begrebet ‘et fleksibelt arbejdsmarked’ kom op igen. Skal vi tænke timetal eller arbejdsopgaver? Det er vigtigt, at vi finder på nye fleksible strukturer - nye måder at tænke arbejdsliv på.
Det at sikre friheden i fritiden syntes vi var svært. Forslaget om ikke at kræve svar på mail uden for arbejdstiden, kan være vanskeligt at effektuere. Hvilke erfaringer har man fra Frankrig? Måske ligger svaret i en tættere dialog mellem arbejdsmarkedets aktører, hvor ønsket er, at arbejdsgiverne ser det som helt naturligt, at de har et medansvar for, at arbejdsliv og familieliv kan gå op i en højere enhed?
Ved tastaturet
Bina Seff