Pengemængden i menneskets verden er vokset til et astronomisk beløb. Dette er sket som følge af bankernes pengeskabelse. Et eksempel er boligmarkedet her i Danmark hvor billig finansiering har fået priserne til at stige, og muligheden for at belåne friværdien har ført til massiv gældsætning. Men det er ikke gæld til andre mennesker,- det er gæld til bankerne som har skabt nye kontopenge til formålet.
Desuden bliver der i alle store økonomier skabt nye penge af centralbankerne, med det formål at stimulere væksten. Jeg vil sammenligne denne praksis med at hælde benzin på et bål, så det brænder hurtigere ned. Og denne påstand vil jeg forsøge at underbygge i det følgende:
Hvis vi nu forestiller os at alle mennesker kunne blive enige om at slå sig sammen om at købe noget for det samlede indestående på alles konti,- hvad kunne vi så købe?
Svaret er ligetil. Ingenting.
Der findes nemlig ikke andre end os selv at købe af. Og vi kan ikke købe andet end vores egen jordklode.
Menneskets verden kan kun købe menneskets verden.
Vi kan ligeledes heller ikke sælge jordkloden til andre end os selv. Og noget som ikke kan sælges, kan ikke siges at have nogen værdi som kan måles i penge.
Dette bringer mig frem til at penge i sig selv, ikke har nogen værdi. Det er alene aktiverne som pengene repræsenterer, som har værdi. Ikke desto mindre betragter vi penge som et aktiv i sig selv.
Som det er nu lever pengene deres eget liv, og kan formere sig uafhængigt af fysiske værdier.
Det er muligt at tjene penge på at investere i en bank som absolut ikke skaber værdier. Banken flytter kun rundt på pengene,- og skaber altså også nye.
Vi har veluddannede økonomer som tilsyneladende ikke kan se det store problem i dette system. De forholder sig til økonomiske teorier som kloge mænd engang har formuleret, men hvem ved om teorierne er skabt i et forsøg på at gøre det umulige muligt?
Noget andet er at vi mennesker ikke kan skabe noget af blivende værdi. De eneste værdier vi kan skabe er bedre levevilkår, her og i den nærmeste fremtid.
Men bedre levevilkår koster. Vi forbruger naturlige ressourcer som aldrig før. I det globale regnskab betyder det at værdierne svinder ind.
Desuden bliver vi stadig flere om at deles om pladsen. Det enkelte menneskes andel i værdierne bliver mindre, men alligevel mener vi at økonomisk vækst er eneste vej frem. Altså at forbruge stadig mere.
Vi har fået opbygget en meget stor økonomisk ubalance. Som er gjort mulig ved et bedragerisk finansielt system. Ubalancer har det med at ville søge tilbage mod balance, men ubalancen kan opretholdes ved tilførsel af energi. På et tidspunkt vil der dog ikke være mere energi at tappe af, og så kan ingen økonomiske teorier redde os.
Jeg må vælge at tro at økonomiske teorier er skabt i en tro på at menneskets verden er uendelig stor, og med ubegrænset adgang til ressourcer.