Jeg har netop læst en artikel om pengeskabelsen, skrevet af Julius Graakjær Grantzau. De fleste politikere er vel efterhånden bevidste om at der skabes penge, men er de fuldt bevidste om konsekvenserne?
Uanset om det er private banker, nationalbanken eller staten der skaber pengene, så skabes der en illusion om værdier som ikke findes. Præcis som når en tryllekunstner skaber en illusion.
Alle, eller de fleste, betragter penge som noget man kan bytte til en vare eller en ydelse. Staten kan benytte sig af pengemagten til at kontrollere folket, og få samfundet til at fungere.
Men når staten betaler med “tomme kalorier” - altså stadig flere nyskabte penge, så vil det uvægerligt føre til at ikke alle penge kan byttes til goder. Medmindre inflationen nøje og omgående følger udvidelsen af pengemængden.
Rigtig mange penge investeres i aktier, men bliver ikke “parkeret” dér. Nej, pengene føres videre ud i økonomien, gennem produktion og forbrug.
Stadig flere penge samles i kapitalfonde, men derfra bliver de også ledt ud i samfundsøkonomien. Alle nyskabte kontopenge, vil for altid befinde sig på en konto i en bank, medmindre de bliver vekslet til kontanter. Kontopengene forsvinder kun ved afvikling af gæld.
Vi kan jo alle følge med i hvordan virksomheder bliver handlet for stadig større beløb. Betydeligt større end værdien af de fysiske værdier som virksomheden råder over. Merværdien ligger alene i markedet. Og når der til stadighed skabes flere penge, så bliver markedet tilsvarende mere værd.
Men igen: Det er en illusion. For markedet besidder ikke virkelige værdier som modsvarer pengemængden.
En tryllekunstner, eller illusionist kan ikke fremtrylle noget som ikke fandtes før. På samme måde kan ingen fremtrylle penge af virkelig værdi.
Jeg har udeladt detaljer som jeg ikke har den store indsigt i, men mener ikke det kan påvirke det store billede som jeg prøver at beskrive.