Enig med Maja Krog!
1 Synes om
Det primære mål for forslaget bør være (hvis vi skal tage barnets perspektiv) at pengene kan følge med hjem til forældrene. Enig med Maja Krog.
1 Synes om
Jeg er også fuldstændig enig med Maja Krog.
Der er masser af undersøgelser, der peger på, at barnet har bedst af at være hos sin primære omsorgsperson i hvert fald indtil 2-3-årsalderen og derefter så meget som muligt. Hvis man minimum skal passe to børn, er der jo i hvert fald ét af børnene, der ikke er hos deres primære person.
Det giver heller ingen mening, at man kan argumentere for, at barslen skal vare knap et år, fordi barnet på dét tidspunkt sagtens kan være alene med sine forældre, men at der derefter er et stort behov for kontrol af barnets trivsel. Man vurderer vel med barselsloven, at barnet har bedst af at være sammen med en forælder indtil 1-årsalderen - og megen forskning siger altså, at det faktisk også gælder til 2-årsalderen (og gerne længere).
Hvis vi ikke har behov for at indskrænke forældreorlovsrettighederne af frygt for de sårbare familier, så bør vi heller ikke indskrænke forældres muligheder for selv at passe deres barn senere hen på baggrund af frygt.
Der må i øvrigt være andre måder at hjælpe og evt. nudge eller tvinge sårbare familier i retning af et godt pasningstilbud, uden at det skal gå ud over børn i normalområdets mulighed for optimal pasning (som altså ofte vil være af forældrene).
I forhold til overvejelserne om krav om gennemførelse af et pædagogisk kursus for at få lov til at passe sit eget barn, så lyder det i mine ører meget formynderisk og en smule arrogant. En af de primære grunde til, at forskning peger på, at forældre er de bedste til at passe deres egne børn, er at de er drevet af kærlighed til deres barn. Dermed giver de automatisk nærvær og berøring, som er det de mindste primært har brug for. Jeg siger ikke, at alle forældre altid gør, hvad der sandsynligvis er bedst - men man kommer langt med forældrekærligheden, sandsynligvis længere end med den professionelle omsorg. Man kunne evt. supplere med oplysningskampagner og kursusmuligheder til hjemmepassere (fx om at være opmærksom på, hvordan mobiltelefoner kan fjerne det altafgørende nærvær).
Jeg synes, det er værd at minde sig selv om, at DK er det land i verden, med flest småbørn i institution - også i forhold til landene i Norden har vi en suveræn førertrøje, og ikke desto mindre klarer disse naboer sig udmærket (Finland, topscorer i PISA, har den laveste andel i institution).
Jeg har i øvrigt et spørgsmål: Indebærer forslaget, at pengene skal følge barnet helt indtil skolealderen, eller hvor længe drejer det sig om?
2 Synes om
Er meget enig. Muligheden for at passe sit eget barn OG et andet barn eksisterer allerede! Det hedder privat dagpleje. Er opmærksom på, at jeres forslag indeholder nogle andre elementer også, men for rigtig mange forældre og børn er det muligheden for at passe EGET barn der er interessant. Jeg ville gerne passe en andens barn for at få lov til at være sammen med mit eget, men det er ikke alle der har lyst til eller overkommer dette. Samtidig fjerner jeg jo selvsamme barn fra dets mor eller/og far…
1 Synes om
Jeg er fuldstændig enig med Maja Krog!
1 Synes om
Enig med forslaget, hvis Maja Krogs ændring bliver implementeret!
Flot forslag. Maner til megen eftertænksomhed - hos mig💚
Jeg er slet ikke i tvivl om, at små børn har det bedst hjemme hos deres mor og/eller far de første 2-3 år af deres liv.
Jeg kan genkende følgende:
- Hvor meget jeg savnede mine børn, når jeg afleverede mine børn og skulle på arbejde. Jeg MISUNDTE kvinder med ‘anden etnisk baggrund end dansk’, når de trillede rundt med deres babyer og småbørn i klapvogne - som de passede hjemme hver eneste dag!
- Jeg dokumenterede på et tidspunkt, at hvert barn i vuggestuen/børnehaven havde 6 min. voksentid pr. dag. Det er alt for lidt. Så undrer man sig over det stigende antal at ustabile børn med koncentrationsbesvær, diagnoser som ADHD og autisme, senttalende børn mv.
- Er der noget som jeg ville gøre om i mit liv, så var det at have mere tid med mine små børn hjemme sammen med mig.
Fakta vedr. muligheder i dag:
- Man kan i dag sige sit job op og - uden betaling - passe sine børn hjemme.
- Man har et års barsel i DK - ret lang tid set i forhold til andre lande.
- Er man boligejer, kan man formentlig få en periode med afdragsfrie lån?
Er det man ønsker at:
- Forlænge barselsorloven til f.eks. 2-3 år pr. barn?
- Indføre en slags borgerløn?
- Klippekortsordning som f.eks. ‘selvvalgt ret til 5 år hjemme sammen med børn’?
Hvad nu hvis:
- Man indførte borgerløn?
- Man indførte 30 timers arbejdsuge?
Hvilken konsekvens vil 2-3 dobling af barselsperiode få for:
- Samfundsøkonomien i Danmark
- Arbejdsudbuddet i Danmark
- Kvinder - og deres mulighed (selv med evt. længerevarende uddannelse) for ansættelse i den fødedygtig alder
- Ligestilling
- Bliver man dermed som kvinde tvunget til at gå hjemme med sine børn/marginaliseret, fordi det vil blive forventet, at man ønsker at passe børn hjemme?
- Alle vuggestuer og børnehaver lukkes?
Her forresten en henvisning til, hvad KristenDemokraterne har i deres partiprogram om samme emne:
https://us16.campaign-archive.com/?u=3e1af5f98985ec7911604899d&id=f43d0a8ea4
1 Synes om
Jeg kan godt se fordelene ved, at tilskuddet følger barnet. Den største fordel er, at forældre får frit valg og kan fx beslutte selv at passe barnet hjemme sammen med fx naboens barn. Hjemmepasning i barnets første 2-3 år er den bedste løsning for de fleste børn, især når det kombineres med at have en legekammerat i sit eget hjem. Dog vil forslaget medføre en del ulemper for både samfundet og børn, bl.a. følgende:
-
I langt de fleste tilfælde vil det være kvinder, der bliver hjemme for at passe barnet. Arbejdsmarkedet er i forvejen ret skævt hvad det angår lige løn og lige vilkår for kvinder. Tiltaget vil forværre denne skævhed.
-
Det vil også have en negativ effekt for børn fra familier med andet primært sprog end dansk. Et tilskud på hjemmepasning betyder, at børnene ikke lærer dansk før de starter i skolen. Og det medfører yderligere marginalisering af disse børn.
-
Hvis pengene følger barnet, vil kommunerne være nød til at reducere antallet af daginstitutioner. Det vil især påvirke daginstitutionerne i yderområder.
-
Som konsekvens af nedskæringer på de kommunale daginstitutioner mister flere pædagoger og pædagogmedhjælpere jobbet, samtidig med, at samfundet mister arbejdskraften fra andre faggrupper, som nu sidder hjemme og passer deres børn.
-
Der er stor risiko for, at de få ressourcestærke familier i socialbelastede områder vælger at finde alternative pasningsmuligheder som følge af forslaget, ligesom det er sket med folkeskoler.
-
Danmark er et af de mest lige samfund i verden. Hvad vil der ske med samfundet, hvis kun de ressourcesvage familier sender deres børn til “kommunale” daginstitutioner, mens de ressourcestærke familier ikke bruger disse institutioner?
I den ideelle verden ville jeg stemme for forslaget, men i vores uperfekte verden mener jeg, at vi ikke bør fremlægge dette forslag. I stedet forslår jeg, at vi i første omgang fokuserer på følgende indsatsområder:
-
Udvidet barselsorlov, fx i op til 2 år. Dog skal orloven deles mellem begge forældre, således at den ene forælder maksimalt kan have barselsorlov i sammenlagt 15 måneder.
-
Ansættelse af flere voksne i daginstitutioner så børnene får den menneskelige kontakt, de har brug for (minimumsnormering).
-
Indførelse af 30 timers arbejdsuge for at give mere tid til familien.
-
Indførelse af borgerløn for at give reel valgmulighed på tværs af sociale klasser.
-
Undervisning af førstegangs forældre i sundhed og pædagogik.
4 Synes om
Jeg støtter forslaget om at pengene skal følge barnet, ligesom nogle kommuner allerede giver mulighed for.
Jeg er dog også enig i to af de ulemper, Hossein nævner:
Der vil formentlig være en være en overvægt af kvinder, der benytter sig af muligeden, hvilket vil modvirke ligestillingen - både i hjemmet og på arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke umiddelbart se nogen måde at imødegå denne ulempe, så jeg synes, den bør nævnes under ulemper ved forslaget. Så må vi hver især foretage en afvejning af, om fordelene ved forslaget opvejer ulemperne.
For det andet vil være svært at sikre, at børn med dansk som andetsprog lærer dansk godt nok. Den udfordring er vi nødt til at løse. Måske kan det gøres ved at stille krav om, at ordningen forudsætter, at barnets har en alderssvarende udvikling af sit danske sprog. Det vil forudsætte en løbende opfølgning, eksempelvis hvert kvartal.
Jeg er så ikke enig i de andre problemstilliner, Hossein nævner. Jeg tror kun det vil være et relativt begrænset antal familier, der vil benytte ordningen, så jeg tror ikke, det vil få store konsekvenser for antallet af institutioner osv. Jeg tror heller ikke, ressourcestærke vil benytte ordningen markant mere end ressourcesvage.
Jeg synes, det er værd at overveje at begrænse muligheden til at gælde indtil sommerferien i det år, barnet fylder 5 år. Dermed vil alle børn få mindst ét år i børnehave.
1 Synes om
Bakker helt op om Majas forslag
Jeg er enig med Hosein her.
1 Synes om
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.
Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.