Oplæg til fødevarepolitik for Alternativet

Jeg har nærlæst dit oplæg, Jesper!

Jeg har fundet 14 områder i dit indlæg (se herunder).
I de 14 områder har du et udsagn om, hvordan det forholder sig nu inden for området, dernæst har du et bud på Alternativets handleplan på området. Og til de allerfleste af de 14 områder har du et argument for handlingsplanen. Jeg har skrevet det ned alt sammen på den måde (udsagn-handleplan-argument) og har det som mit eget arbejdspapir, men deler det gerne.

Var det ikke en idé at drøfte dit indlæg punkt for punkt?

Jeg har kun en almindelig forbrugers kendskab til området, men jeg synes, at det er SÅ vigtigt et område, du bringer på banen. Jeg tænker meget på min børnebørns generations fremtid - og det er fantastisk interessant, at du selv kender til området indefra.
DOG: Jeg ved, at vi har hver vores måde på det, så det er helt ok, hvis mit forslag ikke vækker genklang hos dig.

Vh Inger

Emne-oversigt:
I: RETTEN TIL RENT DRIKKEVAND OG SUND MAD
II: ANIMALSKE PRODUKTER
III: IMPORT AF FØDEVARER
IV: ”DANSKE” FØDEVARER: IMPORT- EKSPORT
V: MÆRKNING - FORBRUGERE SVIGTES
VI: MÆRKNING- KLART SPROG
VII: MÆRKNING-SMILEY
VIII: EU DOMINANS
IX: ALLERGI-KEMIKALIER
X: GM (GENMODIFICERING)
XI: DYRKNING AF PROTEIN
XII: KUNSTIG BERIGELSE AF FØDEVARER
XIII: FEDME – ØDELAGT TARMFLORA
XIV: SUPERFORBRUGER-KAMPAGNE

1 Synes om

Rettelse: Kan se, at jeg har skrevet romertal 4 og 14 forkert/ Inger

Hej Inger
Jeg vil meget gerne se dit arbejdspapir, og jeg finder også din opdeling i 14 punkter interessant.
Det gør det helt sikkert lettere at diskutere.

Fint!
Jeg lægger første område ud herunder. Hvis du vil give mig din e-mailadresse, kan jeg sende dig det hele, så du har min oversigt. Andre er også velkomne til at få den, men jeg synes ikke, jeg vil rulle det hele ud her. Det fylder en del i den måde, jeg har stillet det op på, og ideen var jo netop at tage et område ad gangen op til debat. Du må sige til, hvis der er fejl eller mangler i indholdet i forhold til det, du har ment, så retter jeg det selvfølgelig.

I: RETTEN TIL RENT DRIKKEVAND OG SUND MAD

Udsagn
Alle danskere har ret til rent drikkevand og sunde, sikre og lødige fødevarer. Disse fødevarer skal fremstilles med størst muligt hensyn til bæredygtighed. Med bæredygtighed menes, at fødevarer skal fremstilles på en sådan måde, at sundhedsværdi, kvalitet, hygiejne, dyrevelfærd og miljøbelastning vægtes ligeværdigt.

Handleplan
Der skal gives fordelagtige regler for tilskud, moms og afgifter for at fremme sunde fødevarer.

Argument
Fødevares kvalitet har betydning for folkesundheden.

Inger: Man kan rette i sine egne indlæg (det lille blyantsikon for neden)

Tak, Nis. Det var en brugbar information. Jeg har prøvet den af og har rettet de to romertal, som jeg havde skrevet forkert først.

Og nu vi snakker om det tekniske. Er det ikke rigtigt, at man ikke kan vedlægge bilag til indlæggene?
Vh Inger

Nu har jeg jo lagt “Område I: Retten til rent drikkevand og sund mad” ud til debat.

Men ved gennemlæsning af det, der tidligere er blevet skrevet til hovedindlægget, har Nis og Karsten allerede kommenteret “Område I.” Jeg vedlægger de “spørgsmål og svar” i kort form under det opslåede oplæg til debat. Og så kan vi lige lade det stå lidt for at se, om der kommer flere spørgsmål til “Område I”.

Derefter vil jeg sætte område II til debat.

Jeg tænker mig at denne fremgangsmåde alt i alt vil kunne ende ud med et godt arbejdspapir til et evt. kommende pola-møde om emnet.

1 Synes om

( Spørgsmål og svar kommer her i stedet for, da der kom en form for blokering, da jeg ville lægge dem ind i tilknytning til oplægs-teksten,)

Spørgsmål og svar i kort form til område I: Retten til rent drikkevand og sund mad /v Inger

Nis:
Hvordan skal ret og pligt til sunde fødevarer omsættes i lovgivning?

Jespers svar til Nis:
Hvis vi ikke arbejder hen imod, at det bliver lov, at vi alle har ret til rent drikkevand og sunde fødevarer, så bliver det industrigiganterne, der sætter dagsordenen for vand og fødevarekvaliteten, idet den allerede er i færd med at opkøbe infrastruktur, f. eks. vandværker (Nestlé).

Karsten:
Hvis landbruget gøres 100% økologisk, vil eksporten af danske fødevarer falde, da udbyttet i økologisk landbrug er mindre end udbyttet i konventionelt landbrug. Hvordan løses det problem?

Jespers svar til Karsten:
Vedrørende udtrykket 100% økologisk: Jeg bruger bevidst ordet ”bæredygtighed” i stedet for ”økologisk”, da økologi i dag ikke er bæredygtigt i alle aspekter.

En svensk artikel der, hvis jeg forstod den rigtigt, sår tvivl om rigtigheden af, at økologisk landbrug giver et mindre udbytte end konventionelt landbrug. Desuden vil dygtige innovative landmænd kunne bringe udbyttet af økologisk landbrug op på et højere niveau, end det gældende i dag.

Ad Område I: Rent drikkevand og sund mad

Bare lige - dagens nyheder, som underbygger Jespers udtalelse om, at industrigiganterne er godt i gang med at sætte sig på den danske infrastruktur.

Godt 300 mennesker udgør en magtelite i Danmark. Blandt de allerøverste i den magtelite er der ingen folkevalgte, men topdirektører fra store virksomheder, fagbevægelsen og spidser fra store private og offentlige institutioner. (Kilde dr/valg 2015).

Enhedslisten har været hurtigt ude med en løsning. De går ind for, at et og samme menneske ikke kan sidde i mange bestyrelser, som det er tilfældet, og som bevirker en magtelite på få mennesker.

Og igen i forhold til Område !

I nyhederne kører også “dårlig kornkvalitet i Danmark gennem de sidste 25 år.”

(Har læst på nettet): De danske særregler betyder, at vi ikke må give kornet den mængde gødning, som planterne egentlig har brug for. Det medfører, at vi gradvist opbruger jordens reserver af kvælstof og dermed udpiner jorden. Konsekvensen af denne udpining er, at kvaliteten af kornet bliver lavere og lavere, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Jesper, hvordan tænker du denne problematik ind i forhold til bæredygtighed? Hvordan skal der handles på det efter din mening?

Der er en lille fejl i citatet “svar til Karsten”:[quote=“jesperlj, post:7, topic:538”]
Jeg har lige læst en artikel der ”hvis jeg forstod den rigtigt” sår tvivl om bl.a. de svenske undersøgelser der konkluderer at økologisk produktion giver lavere udbytte pr. definition.
[/quote] ovenstående er som jeg skrev det :slight_smile:

Jeg må desværre tilstå, at jeg taber overblikket i den struktur dette debatforum har. Når alt hvad man skriver lægges i forlængelse af hele tråden, så er det meget svært at kommenterer på delemner i debatten.

1 Synes om

Hej Jesper
Jeg har rettet din påviste fejl.
Jeg er enig med dig i, at det er uoverskueligt på denne måde her også.
Hvad skal vi gøre? Skal vi bare vende tilbage til, at vi er frie til at skrive, hvad der falder os ind, uden at der ligger en givet struktur, vi skriver tingene ind i. Det er helt ok for mig!

Hej Inger
Her er en spændende artikel omhandlende det lavere protein indhold i dansk korn.

Tak skal du have, Jesper!
Jeg vil læse artiklen med stor interesse - tillige med de artikler om samme emne, som der er link til på siden.
Jeg vender tilbage senest i begyndelsen af næste uge med en konklusion på, hvad jeg synes artiklerne samlet siger om bæredygtighed.
Alt sammen af interesse for, hvad der kunne være Alternativets politik på området.

Hej Jesper
Jeg har læst din artikel ”Spin om brødkorn, kvælstof og protein” af Anders Borgen - samt de øvrige anbefalede artikler, der blev henvist til på siden. Som jeg skrev tidligere, ville jeg læse dem for at se, hvad jeg synes, de samlet siger om bæredygtigt landbrug. Det var en større opgave, end jeg troede. Jeg ved ikke, om det giver mening nok, hvad jeg har skrevet, men her er det:

Vedrørende bæredygtighed i landbruget
Danmark har verdens største landbrugsareal i forhold til landets størrelse. Det er forklaringen på, at det er Danmark, der – før alle andre lande - først når den tilladte forureningsgrænse, som er sat af EU`s rammedirektiver. Den resterende natur bliver simpelt hen desto mere forurenet.

Det er ikke godt for Danmark, at EU`s rammevilkår favoriserer kornproduktion. Ensidig kornproduktion er ikke bæredygtigt i vores klima. Årsagen til kvælstofforurening i Danmark, skyldes mere et for stort kornareal end for meget på det enkelte areal.

Vi må og skal i flg. EU`s vandrammedirektiv stoppe gødningsmængden, fordi den forurener vores vand til skade for mennesker, dyr og fiskeri.
Men på den anden side skal kvælstofforbruget ikke begrænses mere, end det er nødvendigt for et godt miljø.

Løsningen er en målrettet miljøregulering: På frugtbare jorde skal der tillades mere gødskning end på mere magre/sandede jorde.

Det betyder umiddelbart en trussel mod landbruget i Nordjylland, hvor jordene er mere sandede. I Nordjylland skal der derfor ske mærkbare ændringer. Der skal dyrkes græs. Det giver god mening. Dansk landbrugsproduktion vil stige ved græsdyrkning, fordi man kan høste flere foder-enheder per hektar græs. Desuden er kvælstofforureningen lavere i græs og andre afgrøder med lang vækstsæson, end den er for kornet med kort vækstsæson.

Korn er ikke god til at udnytte sol og gødning. Kun i de tre måneder, som kornet gror ”spiser” det sol og gødning. I de resterende 9 måneder, hvor jorden bliver ved med at frigive kvælstof, optager kornet minimalt af sol og gødning. Kvælstoffet frigives af jorden i de 9 måneder. Anderledes med græs. Græs gror så længe, temperaturen er passende for græs. Der sker ingen udvaskning. Der er et minimalt behov for pesticider.

Yderligere positivt om græs.
Græs indeholder mere protein end korn gør. Kornfoder har et lavt proteinindhold, det er grunden til, at vi må importere korn og soja, som er forurenende.

Udfordringer: at skabe effektive metoder til bio-raffinering. Man skal kunne trække protein ud af græs, så det kan erstatte import af soja.
Restproduktet skal gøres til god kvalitet.

Nordjylland skal gå fra at være en forurenende kornproduktion til at blive et græslandskab med græssende køer og får. Det giver en stor landbrugsproduktion, fordi man kan høste flere foderenheder per hektar græs end for korns vedkommende.
Vores kører skal spise dansk, grønt græs og ikke udenlandsk korn og soja, som er genmodificeret og forurenende. Vi skal begrænse vores nettoimport af korn og soja, som forurener. Den danske husdyrproduktion er for stor til at være bæredygtig, da vi ikke selv kan fodre vores dyr.

Landbrugsomlægningen i Nordjylland skal bevirke forretninger for virksomheder. Der skal laves ny vækst. Der skal skabes nye arbejdspladser i landdistrikterne.
Der skal lægges en langsigtet økologisk politik

Vi skal have reduceret svineproduktionen med mindre dyrefoder, som giver mere plads til sunde lokale fødevarer og mere plads til mere velfærd for dyrene.
Bønderne skal inspireres til mindre belastende produktionsformer.

Vi har før lavet store omvæltninger, nemlig da vi gik fra hede til opdyrket land. Det er en lignende ny omlægning af landbruget, der skal ske. (slut)

1 Synes om

Tak for de mange interessante indlæg først og fremmest, og undskyld tegnsætningen i det følgende indlæg.

Jeg har flere gange studset over, at det danske landbrug i 2040 skal være økologisk, frem for sprøjtefrit og bæredygtigt.
Der er en stor forskel på disse betegnelser, da et landbrug, som handler indenfor de økologiske rammer stadig har mulighed for at forurene og ødelægge natur og miljø i meget høj grad, og på ingen måde kan betegnes som bæredygtigt, der vel er målet.

Der sker stadig stor udvaskning af jord og næringsstoffer i åer, søer og fjorde når man dyrker økologiske, enårige afgrøder såsom, hvede, majs og ærter, der for de fleste landmænd er ensbetydende med pløjning af marker.
Dette, sammen med det enorme forbrug af fossile brændstoffer til at bearbejde markerne, høste, forarbejdning af foder i form af ensilage og transport af foderstoffer, gør dansk, økologisk landbrug til et meget lidt bæredygtigt og miljøbevidst ét af slagsen.
Med dette in mente, vil jeg mene, at man ikke skal bruge økologi i dens nuværende form som skabelon for fremtidens landbrug, men derimod tænke i andre baner og lave gennemarbejdede og ikke mindst gennemprøvede landbrugsformer, som både tilgodeser naturens interesser og menneskets.

Kører man gennem det danske landskab, er det hovedsageligt domineret af monokulturer, hvoraf langt størstedelen er beregnet til føde til dyr. Det kniber gevaldigt med at få øje på andet end hvede, majs, raps og græs. Denne form for dyrkning er meget lidt effektiv til at producere føde til mennesker, der vel hovedsageligt er målet med et landbrug…?

Dyrker man i stedet flerårige afgrøder, såsom frugter, bær, nødder (heriblandt kastanje), ris (er flerårig, hvis man høster frøene uden at høste planten), suppleret med grøntsager, græsser og andre enkelte enårige afgrøder, vil man i stedet opnå en langt højere effektivitet og komme tættere på et bæredygtigt Alternativ.
I min Verden er et bæredygtigt landbrug et landbrug der producerer den samme mængde energi (kilojoule), eller mere for den sags skyld, end det forbruger fra mark til køleskab, eller jord til bord om man vil.
Nutidens landbrug, hvad enten det er konventionelt eller økologisk, har generelt set et enormt energiforbrug i form af fossile brændstoffer, og en meget lille energiproduktion i forhold hertil, i form af fødevarer beregnet til mennesker.

Jeg er selv uddannet landbrugsmedhjælper og er tidligere medarbejder på en økologisk malkebesætning. I den forbindelse må jeg blankt erkende at min idé om et økologisk landbrug da jeg startede og virkeligheden var langt fra hinanden. Jeg var måske en smule naiv, men jeg tror nu ikke min opfattelse af hvad et økologisk landbrug var, var meget forskellig fra hvad andre tror i dag.

Jeg vil derfor foreslå:
At man i stedet for et økologisk landbrug i 2040 skal sigte efter et sprøjtefrit og bæredygtigt landbrug.

Derudover, at man som inspirationskilde til landmænd og alle andre interesserede, udarbejder:

-Detaljerede, frit tilgængelige, beskrivelser af gennemtænkte, vel-designede og gennemprøvede landbrugsformer og landbrugssystemer med høj biodiversitet og ydelse, som både socialt, økonomisk, økologisk og bæredygtigt kan realiseres.

-Detaljerede, frit tilgængelige, beskrivelser til gennemtænkt, vel-designet og gennemprøvet urban fødevareproducerring med høj biodiversitet og ydelse, som både socialt, økonomisk, økologisk og bæredygtigt kan realiseres.

Jeg håber ikke det blev for langt eller kedeligt :wink:

Mvh

Det er en skrøne at dansk hvedemel ikke giver god bagekvalitet, og emnet popper op ind imellem fordi landbruget gerne vil have lov til at gøde mere:

1 Synes om

Hej Troels, jeg synes du har helt ret - økologi er ikke nødvendigvis bæredygtigt, og det er bæredygtigheden vi vil nå frem til. Det er svært at diskutere bæredygtighed fordi der er så mange holdninger til hvad bæredygtighed er - tænk bare på “Bæredygtigt Landbrug” - ren misbrug af det ord som vi sætter så højt i Alternativet! Der foregår vigtigt arbejde i den verdensomspændende bevægelse IFOAM http://www.ifoam.bio/ som vil hjælpe økologien skridtet videre mod rigtig bæredygtighed. Det vil f.eks hjælpe at gøre økoreglerne dynamiske med indbygget krav om forbedringer. De er ikke nået så langt lige nu (startede under Biofach i Tyskland sidste år), men det bliver spændende at følge. Se mere her: Organic 3.0: For Truly Sustainable Farming & Consumption | IFOAM
Fine forslag du kommer med - landmændene skal have værktøjer/metoder som allerede er udviklet og gennemprøvet præsenteret let tilgængeligt

Sorry har ikke nærlæst det, så det er nok fordi jeg har overset det, dyrevelfærd, for mig er det vanvittigt vigtigt, at have som selvstændigt punkt :slight_smile: