Hej Jesper
Jeg har rettet din påviste fejl.
Jeg er enig med dig i, at det er uoverskueligt på denne måde her også.
Hvad skal vi gøre? Skal vi bare vende tilbage til, at vi er frie til at skrive, hvad der falder os ind, uden at der ligger en givet struktur, vi skriver tingene ind i. Det er helt ok for mig!
Hej Inger
Her er en spændende artikel omhandlende det lavere protein indhold i dansk korn.
Tak skal du have, Jesper!
Jeg vil læse artiklen med stor interesse - tillige med de artikler om samme emne, som der er link til på siden.
Jeg vender tilbage senest i begyndelsen af næste uge med en konklusion på, hvad jeg synes artiklerne samlet siger om bæredygtighed.
Alt sammen af interesse for, hvad der kunne være Alternativets politik på området.
Hej Jesper
Jeg har læst din artikel ”Spin om brødkorn, kvælstof og protein” af Anders Borgen - samt de øvrige anbefalede artikler, der blev henvist til på siden. Som jeg skrev tidligere, ville jeg læse dem for at se, hvad jeg synes, de samlet siger om bæredygtigt landbrug. Det var en større opgave, end jeg troede. Jeg ved ikke, om det giver mening nok, hvad jeg har skrevet, men her er det:
Vedrørende bæredygtighed i landbruget
Danmark har verdens største landbrugsareal i forhold til landets størrelse. Det er forklaringen på, at det er Danmark, der – før alle andre lande - først når den tilladte forureningsgrænse, som er sat af EU`s rammedirektiver. Den resterende natur bliver simpelt hen desto mere forurenet.
Det er ikke godt for Danmark, at EU`s rammevilkår favoriserer kornproduktion. Ensidig kornproduktion er ikke bæredygtigt i vores klima. Årsagen til kvælstofforurening i Danmark, skyldes mere et for stort kornareal end for meget på det enkelte areal.
Vi må og skal i flg. EU`s vandrammedirektiv stoppe gødningsmængden, fordi den forurener vores vand til skade for mennesker, dyr og fiskeri.
Men på den anden side skal kvælstofforbruget ikke begrænses mere, end det er nødvendigt for et godt miljø.
Løsningen er en målrettet miljøregulering: På frugtbare jorde skal der tillades mere gødskning end på mere magre/sandede jorde.
Det betyder umiddelbart en trussel mod landbruget i Nordjylland, hvor jordene er mere sandede. I Nordjylland skal der derfor ske mærkbare ændringer. Der skal dyrkes græs. Det giver god mening. Dansk landbrugsproduktion vil stige ved græsdyrkning, fordi man kan høste flere foder-enheder per hektar græs. Desuden er kvælstofforureningen lavere i græs og andre afgrøder med lang vækstsæson, end den er for kornet med kort vækstsæson.
Korn er ikke god til at udnytte sol og gødning. Kun i de tre måneder, som kornet gror ”spiser” det sol og gødning. I de resterende 9 måneder, hvor jorden bliver ved med at frigive kvælstof, optager kornet minimalt af sol og gødning. Kvælstoffet frigives af jorden i de 9 måneder. Anderledes med græs. Græs gror så længe, temperaturen er passende for græs. Der sker ingen udvaskning. Der er et minimalt behov for pesticider.
Yderligere positivt om græs.
Græs indeholder mere protein end korn gør. Kornfoder har et lavt proteinindhold, det er grunden til, at vi må importere korn og soja, som er forurenende.
Udfordringer: at skabe effektive metoder til bio-raffinering. Man skal kunne trække protein ud af græs, så det kan erstatte import af soja.
Restproduktet skal gøres til god kvalitet.
Nordjylland skal gå fra at være en forurenende kornproduktion til at blive et græslandskab med græssende køer og får. Det giver en stor landbrugsproduktion, fordi man kan høste flere foderenheder per hektar græs end for korns vedkommende.
Vores kører skal spise dansk, grønt græs og ikke udenlandsk korn og soja, som er genmodificeret og forurenende. Vi skal begrænse vores nettoimport af korn og soja, som forurener. Den danske husdyrproduktion er for stor til at være bæredygtig, da vi ikke selv kan fodre vores dyr.
Landbrugsomlægningen i Nordjylland skal bevirke forretninger for virksomheder. Der skal laves ny vækst. Der skal skabes nye arbejdspladser i landdistrikterne.
Der skal lægges en langsigtet økologisk politik
Vi skal have reduceret svineproduktionen med mindre dyrefoder, som giver mere plads til sunde lokale fødevarer og mere plads til mere velfærd for dyrene.
Bønderne skal inspireres til mindre belastende produktionsformer.
Vi har før lavet store omvæltninger, nemlig da vi gik fra hede til opdyrket land. Det er en lignende ny omlægning af landbruget, der skal ske. (slut)
1 Synes om
Tak for de mange interessante indlæg først og fremmest, og undskyld tegnsætningen i det følgende indlæg.
Jeg har flere gange studset over, at det danske landbrug i 2040 skal være økologisk, frem for sprøjtefrit og bæredygtigt.
Der er en stor forskel på disse betegnelser, da et landbrug, som handler indenfor de økologiske rammer stadig har mulighed for at forurene og ødelægge natur og miljø i meget høj grad, og på ingen måde kan betegnes som bæredygtigt, der vel er målet.
Der sker stadig stor udvaskning af jord og næringsstoffer i åer, søer og fjorde når man dyrker økologiske, enårige afgrøder såsom, hvede, majs og ærter, der for de fleste landmænd er ensbetydende med pløjning af marker.
Dette, sammen med det enorme forbrug af fossile brændstoffer til at bearbejde markerne, høste, forarbejdning af foder i form af ensilage og transport af foderstoffer, gør dansk, økologisk landbrug til et meget lidt bæredygtigt og miljøbevidst ét af slagsen.
Med dette in mente, vil jeg mene, at man ikke skal bruge økologi i dens nuværende form som skabelon for fremtidens landbrug, men derimod tænke i andre baner og lave gennemarbejdede og ikke mindst gennemprøvede landbrugsformer, som både tilgodeser naturens interesser og menneskets.
Kører man gennem det danske landskab, er det hovedsageligt domineret af monokulturer, hvoraf langt størstedelen er beregnet til føde til dyr. Det kniber gevaldigt med at få øje på andet end hvede, majs, raps og græs. Denne form for dyrkning er meget lidt effektiv til at producere føde til mennesker, der vel hovedsageligt er målet med et landbrug…?
Dyrker man i stedet flerårige afgrøder, såsom frugter, bær, nødder (heriblandt kastanje), ris (er flerårig, hvis man høster frøene uden at høste planten), suppleret med grøntsager, græsser og andre enkelte enårige afgrøder, vil man i stedet opnå en langt højere effektivitet og komme tættere på et bæredygtigt Alternativ.
I min Verden er et bæredygtigt landbrug et landbrug der producerer den samme mængde energi (kilojoule), eller mere for den sags skyld, end det forbruger fra mark til køleskab, eller jord til bord om man vil.
Nutidens landbrug, hvad enten det er konventionelt eller økologisk, har generelt set et enormt energiforbrug i form af fossile brændstoffer, og en meget lille energiproduktion i forhold hertil, i form af fødevarer beregnet til mennesker.
Jeg er selv uddannet landbrugsmedhjælper og er tidligere medarbejder på en økologisk malkebesætning. I den forbindelse må jeg blankt erkende at min idé om et økologisk landbrug da jeg startede og virkeligheden var langt fra hinanden. Jeg var måske en smule naiv, men jeg tror nu ikke min opfattelse af hvad et økologisk landbrug var, var meget forskellig fra hvad andre tror i dag.
Jeg vil derfor foreslå:
At man i stedet for et økologisk landbrug i 2040 skal sigte efter et sprøjtefrit og bæredygtigt landbrug.
Derudover, at man som inspirationskilde til landmænd og alle andre interesserede, udarbejder:
-Detaljerede, frit tilgængelige, beskrivelser af gennemtænkte, vel-designede og gennemprøvede landbrugsformer og landbrugssystemer med høj biodiversitet og ydelse, som både socialt, økonomisk, økologisk og bæredygtigt kan realiseres.
-Detaljerede, frit tilgængelige, beskrivelser til gennemtænkt, vel-designet og gennemprøvet urban fødevareproducerring med høj biodiversitet og ydelse, som både socialt, økonomisk, økologisk og bæredygtigt kan realiseres.
Jeg håber ikke det blev for langt eller kedeligt 
Mvh
Det er en skrøne at dansk hvedemel ikke giver god bagekvalitet, og emnet popper op ind imellem fordi landbruget gerne vil have lov til at gøde mere:
1 Synes om
Hej Troels, jeg synes du har helt ret - økologi er ikke nødvendigvis bæredygtigt, og det er bæredygtigheden vi vil nå frem til. Det er svært at diskutere bæredygtighed fordi der er så mange holdninger til hvad bæredygtighed er - tænk bare på “Bæredygtigt Landbrug” - ren misbrug af det ord som vi sætter så højt i Alternativet! Der foregår vigtigt arbejde i den verdensomspændende bevægelse IFOAM http://www.ifoam.bio/ som vil hjælpe økologien skridtet videre mod rigtig bæredygtighed. Det vil f.eks hjælpe at gøre økoreglerne dynamiske med indbygget krav om forbedringer. De er ikke nået så langt lige nu (startede under Biofach i Tyskland sidste år), men det bliver spændende at følge. Se mere her: Organic 3.0: For Truly Sustainable Farming & Consumption | IFOAM
Fine forslag du kommer med - landmændene skal have værktøjer/metoder som allerede er udviklet og gennemprøvet præsenteret let tilgængeligt
Sorry har ikke nærlæst det, så det er nok fordi jeg har overset det, dyrevelfærd, for mig er det vanvittigt vigtigt, at have som selvstændigt punkt 
Jeg er enig med dig i, at økologisk landbrug, som det er nu, ikke altid er bæredygtigt. Vi er dog en del økologer, og det er især mindre og diverse brug, der arbejder med at få bl.a. biodiversitet i og omkring markerne, med i vores mål. Frugt og grønt er en vigtig bestanddel af det, som vi dyrker. OG de husdyr, som vi holder, har endda meget højere velfærdsregler, end det, som økologireglerne foreskriver. Desuden har vi et væsentligt lavere husdyrtryk, end reglerne giver lov til. Vores systemer, som udarbejdes i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, bygger bl.a. på agroforesty og til dels også permakulturtankerne.
Det gør mig ret trist, hvis man vil fjerne ordet “økologi” i målene. Derimod skal det tydeligt fremgå, at den økologiske produktion skal være bæredygtig på alle fronter.
1 Synes om
Hvor finder jeg Alternativets oplæg til landbrugspolitik?
1 Synes om
Hej Troels
Jeg er principielt fuldstændig enig.
Dog tror jeg at det er urealistisk at nå den nødvendige dialog, forandring og kosttilpasning inden 2040.
I Økologi er der tilstrækkelig “Business as usual” til at det kan nås.
jeg er ret overbevist om at de næste træk derfra handler enormt meget om dialog, ejerskab og eksperimenter.
jeg vil dog have vanskeligt ved at spå om en realistisk tidshorisont, vi er jo en langsomt omstillelig race 