Oplæg er slettet for i stedet at overgå til fysisk POLA.
2 Synes om
Hej Jesper
Er der inviteret til et POLA om emnet?
Jeg synes at oplægget virker meget gennemarbejdet. Og det mener jeg faktisk er et problem, i forhold til at det er et oplæg til et POLA. For POLA’erne er for mig tænkt som en skabelsesprocess, hvor vi sammen formulerer politikken - ikke hvor vi diskuterer oplæg, der allerede er formuleret.
Med hensyn til det konkrete indhold, er der en del gode elementer i oplægget. Der er dog både på de overordnede linjer og i nogle af detaljerne områder, hvor jeg synes at forslaget rammer skævt, i forhold til mine holdninger:
- Jeg synes flere steder at det er uklart, hvilke ting der tænkes gennemført som lov, og hvilke der blot er tendenser som Alternativet støtter. Ved første gennemlæsning får jeg et indtryk af en markant øget statsindblanding i, hvordan fødevarevirksomheder må producere, importere og eksportere. Særligt bæredygtighedsafsnittet og afsnittet om import/eksport er uklare - hvordan skal ændringerne gennemføres?
- Der opsættes i sidste afsnit en konflikt mellem fødevareindustrien og borgerne. Jeg mener at den er for sort-hvidt opstillet. Dels er der mange aktører i fødevareindustrien, der ikke alle skal puttes i samme boks. Dels er det som jeg ser det en kompleks problemstilling - hvor manglende regulering kombineret med et ensidigt forbrugerfokus på pris gør det tillokkende at producere mindre lødige produkter.
- Der lægges op til at sunde fødevarer skal betragtes som en “ret”. Det er uklart for mig om og hvordan dette skal omsættes i lovgivning. Herunder om der ved siden af også er tale om en pligt - fx i ældrebespisning - til at maden skal være sund-og-bæredygtig, uafhængigt af hvad de berørte personer ønsker.
Sidst men ikke mindst: Jeg er miljøskadet, og stopper derfor op, hver gang jeg ser en stavefejl. Hvis det har interesse korrekturlæser jeg gerne oplægget, så du kan lægge en ny version op.
Jesper, du kalder dit indlæg et oplæg til et POLA (politisk laboratorium). Altså kan det jo ikke være et færdigt oplæg klar til vedtagelse i Politisk Forum med 10 medunderskrivere. Hvad der jo heller ikke er nogen, der siger det er.
Og til dig Nis
At oplægget er meget gennemarbejdet og ligner et oplæg, der er klar til indsendelse, synes jeg ikke gør noget, da det jo netop skal gennemdrøftes og bearbejdes i et politisk laboratorium. Det kan måske ligefrem være en fordel, at der ligger et gennemtænkt udspil, som drøftelsen kan tage udgangspunkt i.
Til selve indholdet i det du har skrevet, Jesper, vil jeg bare helt overordnet sige JA til, at det er vigtig, at vi får noget ordentligt mad, der er lavet på en såvel økologisk som dyrevenlig måde. Jeg går meget ind for, at vi kun skal købe de sunde varer, så der ikke bliver marked for de usunde. Hvis alle -som jeg- kun købte økologiske æg, måtte man droppe produktionen af æg lagt af burhøns. Vi forbrugere har en stor magt, hvis vi kan blive enige om at bruge den.
2 Synes om
Det betyder ikke noget for mig om der er stavefejl i eller ej, så spild ikke tid med at påpege dette.
En ting jeg har lært efter at have skrevet ti bøger er, at det er ganske vanskeligt at læse korrektur på egne tekster, for man læser det man tror står der, og ikke det der rent faktisk står der.
Det er bestemt ikke et færdigt oplæg klar til vedtagelse!
Jeg skriver bare sådan! På det punkt er jeg lidt miljøskadet af at skrive instrukser til andre. Så se igennem mine manglende viden om hvordan et POLA oplæg burde være, og tag udgangspunkt i de gode ting og form dem videre i Alternativets ånd.
Jeg har beskæftiget mig med fødevare i 37 år på laboratoriesiden, og jeg har set gentagne gange hvad industrien slipper af sted med! Jeg kan give et eksempel:
Jeg har medvirket i en receptændring der ændrede et fødevareprodukts pH for at begrænse væksten af gærsvampe i dette. Det valgte man at gøre, da rensning af produktet for gærsvampe var dyrere. At flere alligevel blev syge, så man stort på.
Jeg har mange lignende eksempler, hvilket helt sikkert afspejler mit oplæg med hensyn til “den hårdere kurs” overfor producenter.
Hvis I kan finde et produkt købt i et supermarked jeg ikke kan sige enten er usundt, ulækkert eller produktionsproblematisk, så er I meget heldige.
Derfor er jeg meget skeptisk overfor fødevareindustrien, og derfor er dette kun et oplæg jeg håber andre mere optimistiske medlemmer vil arbejde videre med, for jeg er godt klar over, at oplægget i sin nuværende form nok er for radikalt!
1 Synes om
Kære Jesper. Jeg har et spørgsmål mht. Bæredygtighed i fødevare produktionen. Hvis jeg ellers har forstået det korrekt vil i arbejde hen mod, at fødevareproduktionen gøres 100% økologisk. Det er et meget ambitiøst projekt og jeg kan godt se ideen med at det vil skabe sundere fødevare for os forbrugere, som er frit for rester af pesticider med mere. Men udbyttet i et økologisk landbrug er mindre pr arealenhed, end det er tilfældet for et konventionelt landbrug. Dvs omlægger vi hele DK’s fødevareproduktion til økologi, vil vi vel alt andet lige mindske den mængde fødevarer som landet årligt producerer. Med mindre vi alle begynder at spise meget mindre kød, vil det så ikke betyde, at DK’s eksport af fødevare vil falde? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I evt. Har tænkt jer man kunne gøre ved dette? Kan man gøre noget ved dette problem, eller er det bare et nødvendigt onde for at vi får sundere fødevare af bedre kvalitet? Mvh Karsten
Det jeg savner i oplægget:
- Klare og utvetydige opstillede mål - hvad er det vi vil på fødevareområdet, og hvorfor. Der er takter til det i første afsnit, men jeg synes at det bliver for ukonkret og uldent. Hvad betyder det fx at alle borgere “skal have adgang til” bestemte fødevarer?
- En vision for “arbejdsfordelingen” mellem stat, fødevareproducenter og borgere i at nå målene.
- En diskussion og konkretisering af, hvilke virkemidler der skal bruges til at nå målene.
1 Synes om
Hej Karsten M.
Jeg har med vilje valgt ikke at bruge ordet økologisk!
Det er ikke ment negativ, men for mig er økologi i sin nuværende form en slags etikette, mere end det er bæredygtighed i alle aspekter.
Jeg tror at økologi er et skridt på vejen derhen hvor vi gerne vil hen og derhen hvor vi nødvendigvis skal hen, hvis vi vil redde naturen og i sidste ende os selv. Men jeg er også overbevist om, at det vi kalder økologi på nuværende tidspunkt, af vores dygtige innovation landmænd, kan tages til et langt højere niveau end det har nu!
Og hvad skal vi så kalde det? Super-økologi?
Derfor bruger jeg benævnelsen bæredygtighed, der er så tilpas overordnet, at det kan tage udgangspunkt i nutidens standard og ligeledes kan bruges på standarder vi end ikke kender pt.
Jeg har lige læst en artikel der ”hvis jeg forstod den rigtigt” sår tvivl om bl.a. de svenske undersøgelser der konkluderer at økologisk produktion giver lavere udbytte pr. definition.
Men det er et emne der ligger langt udenfor min viden, og jeg håber derfor at andre kan give dig et bedre svar på dit spørgsmål om udbytte.
Hej Nis
Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal forsvare mine tanker i oplægget?
Ved at svare på dine kritiske spørgsmål der kun omhandler specifikke mangler i mit oplæg, risikerer jeg måske at medvirke til, at vi ophøje mit oplæg til mere og andet end det som var formålet, nemlig at komme med et oplæg og ikke en færdig politik?
Men hvis vi husker det, så vil jeg gerne uddybe mine tanker bag nogle af de emner du spørger ind til.
Retten til sund mad!
Hvis man lytter til Peter Brabeck koncernchef for Nestlé, vil man hurtigt opdage, at denne fødevaregigant har meget anderledes syn på hvad vi bør spise. - YouTube
PB er jo nærmest ved at gøre vold på sig selv, ved at skulle sige ord som naturlig og bio ”underforstået biodynamisk”. At vand skulle være en menneskeret at have adgang til, kontra at vand er en fødevarer der skal prissættes, der er PB jo også ret klar i mælet.
De største industrier er ved at opkøbe enhver form for infrastruktur, hvilket vi også ser i Danmark. Når eksempelvis Nestlé eller lignende begynder at opkøbe danske vandværker så står vi i en situation, hvor storpolitiske aktører ”for det er storindustrien ubetvivleligt” kan kontrollere adgangen til en ressourcer vi ikke kan leve uden, i andet end ganske få timer.
Andre storindustrier arbejder hårdt på at patentere den oprindelige ”stamfader” til enhver kendt afgrøde, hvilket vil betyde at disse industrier opnår ophavsretten til anvendelse af disse afgrøder, og måske også disses varianter. Sideløbende med denne patentret, er der udviklet genetisk steriliseret såsæd, hvorfra der ikke kan høstes ny såsæd, således at der skabes et afhængighedsforhold, der igen kan bruges som storpolitisk pressionsmiddel.
Jeg mener vi er tvunget til at tage en debat om ”er adgangen til rent vand og ikke genmodificeret fødevare” en menneskeret eller er det at sidestille med ethvert andet industriprodukt der har den værdi industrien påtrykker det?
Hvis ikke vi er på forkant med dette, så er det storindustrien der dikterer vilkårene!
Jeg vil gerne fastholde at mit oplæg kun er et oplæg, derfor synes jeg det kunne være spændende såfremt du i stedet for at påpege manglerne i mit oplæg med ord som ukonkret, uldent og for sort-hvidt, fremlagde konkrete forslag til hvordan du mener en fødevarepolitik skal være.
Hej @jesperlj
En af grundene til at jeg ikke selv går i gang med at formulere en politik er, at jeg ikke selv har særligt stærke eller fasttømrede meninger om emnet. Det har du - og jeg forsøger at få dig til at give dem klarere udtryk.
Jeg tager imod din invitation til selv at blive mere konkret - fortsættelse følger.
Er det tanken at der skal holdes et (fysisk) POLA om emnet, og i givet fald hvornår?
Jeg har nærlæst dit oplæg, Jesper!
Jeg har fundet 14 områder i dit indlæg (se herunder).
I de 14 områder har du et udsagn om, hvordan det forholder sig nu inden for området, dernæst har du et bud på Alternativets handleplan på området. Og til de allerfleste af de 14 områder har du et argument for handlingsplanen. Jeg har skrevet det ned alt sammen på den måde (udsagn-handleplan-argument) og har det som mit eget arbejdspapir, men deler det gerne.
Var det ikke en idé at drøfte dit indlæg punkt for punkt?
Jeg har kun en almindelig forbrugers kendskab til området, men jeg synes, at det er SÅ vigtigt et område, du bringer på banen. Jeg tænker meget på min børnebørns generations fremtid - og det er fantastisk interessant, at du selv kender til området indefra.
DOG: Jeg ved, at vi har hver vores måde på det, så det er helt ok, hvis mit forslag ikke vækker genklang hos dig.
Vh Inger
Emne-oversigt:
I: RETTEN TIL RENT DRIKKEVAND OG SUND MAD
II: ANIMALSKE PRODUKTER
III: IMPORT AF FØDEVARER
IV: ”DANSKE” FØDEVARER: IMPORT- EKSPORT
V: MÆRKNING - FORBRUGERE SVIGTES
VI: MÆRKNING- KLART SPROG
VII: MÆRKNING-SMILEY
VIII: EU DOMINANS
IX: ALLERGI-KEMIKALIER
X: GM (GENMODIFICERING)
XI: DYRKNING AF PROTEIN
XII: KUNSTIG BERIGELSE AF FØDEVARER
XIII: FEDME – ØDELAGT TARMFLORA
XIV: SUPERFORBRUGER-KAMPAGNE
1 Synes om
Rettelse: Kan se, at jeg har skrevet romertal 4 og 14 forkert/ Inger
Hej Inger
Jeg vil meget gerne se dit arbejdspapir, og jeg finder også din opdeling i 14 punkter interessant.
Det gør det helt sikkert lettere at diskutere.
Fint!
Jeg lægger første område ud herunder. Hvis du vil give mig din e-mailadresse, kan jeg sende dig det hele, så du har min oversigt. Andre er også velkomne til at få den, men jeg synes ikke, jeg vil rulle det hele ud her. Det fylder en del i den måde, jeg har stillet det op på, og ideen var jo netop at tage et område ad gangen op til debat. Du må sige til, hvis der er fejl eller mangler i indholdet i forhold til det, du har ment, så retter jeg det selvfølgelig.
I: RETTEN TIL RENT DRIKKEVAND OG SUND MAD
Udsagn
Alle danskere har ret til rent drikkevand og sunde, sikre og lødige fødevarer. Disse fødevarer skal fremstilles med størst muligt hensyn til bæredygtighed. Med bæredygtighed menes, at fødevarer skal fremstilles på en sådan måde, at sundhedsværdi, kvalitet, hygiejne, dyrevelfærd og miljøbelastning vægtes ligeværdigt.
Handleplan
Der skal gives fordelagtige regler for tilskud, moms og afgifter for at fremme sunde fødevarer.
Argument
Fødevares kvalitet har betydning for folkesundheden.
Inger: Man kan rette i sine egne indlæg (det lille blyantsikon for neden)
Tak, Nis. Det var en brugbar information. Jeg har prøvet den af og har rettet de to romertal, som jeg havde skrevet forkert først.
Og nu vi snakker om det tekniske. Er det ikke rigtigt, at man ikke kan vedlægge bilag til indlæggene?
Vh Inger
Nu har jeg jo lagt “Område I: Retten til rent drikkevand og sund mad” ud til debat.
Men ved gennemlæsning af det, der tidligere er blevet skrevet til hovedindlægget, har Nis og Karsten allerede kommenteret “Område I.” Jeg vedlægger de “spørgsmål og svar” i kort form under det opslåede oplæg til debat. Og så kan vi lige lade det stå lidt for at se, om der kommer flere spørgsmål til “Område I”.
Derefter vil jeg sætte område II til debat.
Jeg tænker mig at denne fremgangsmåde alt i alt vil kunne ende ud med et godt arbejdspapir til et evt. kommende pola-møde om emnet.
1 Synes om
( Spørgsmål og svar kommer her i stedet for, da der kom en form for blokering, da jeg ville lægge dem ind i tilknytning til oplægs-teksten,)
Spørgsmål og svar i kort form til område I: Retten til rent drikkevand og sund mad /v Inger
Nis:
Hvordan skal ret og pligt til sunde fødevarer omsættes i lovgivning?
Jespers svar til Nis:
Hvis vi ikke arbejder hen imod, at det bliver lov, at vi alle har ret til rent drikkevand og sunde fødevarer, så bliver det industrigiganterne, der sætter dagsordenen for vand og fødevarekvaliteten, idet den allerede er i færd med at opkøbe infrastruktur, f. eks. vandværker (Nestlé).
Karsten:
Hvis landbruget gøres 100% økologisk, vil eksporten af danske fødevarer falde, da udbyttet i økologisk landbrug er mindre end udbyttet i konventionelt landbrug. Hvordan løses det problem?
Jespers svar til Karsten:
Vedrørende udtrykket 100% økologisk: Jeg bruger bevidst ordet ”bæredygtighed” i stedet for ”økologisk”, da økologi i dag ikke er bæredygtigt i alle aspekter.
En svensk artikel der, hvis jeg forstod den rigtigt, sår tvivl om rigtigheden af, at økologisk landbrug giver et mindre udbytte end konventionelt landbrug. Desuden vil dygtige innovative landmænd kunne bringe udbyttet af økologisk landbrug op på et højere niveau, end det gældende i dag.
Ad Område I: Rent drikkevand og sund mad
Bare lige - dagens nyheder, som underbygger Jespers udtalelse om, at industrigiganterne er godt i gang med at sætte sig på den danske infrastruktur.
Godt 300 mennesker udgør en magtelite i Danmark. Blandt de allerøverste i den magtelite er der ingen folkevalgte, men topdirektører fra store virksomheder, fagbevægelsen og spidser fra store private og offentlige institutioner. (Kilde dr/valg 2015).
Enhedslisten har været hurtigt ude med en løsning. De går ind for, at et og samme menneske ikke kan sidde i mange bestyrelser, som det er tilfældet, og som bevirker en magtelite på få mennesker.
Og igen i forhold til Område !
I nyhederne kører også “dårlig kornkvalitet i Danmark gennem de sidste 25 år.”
(Har læst på nettet): De danske særregler betyder, at vi ikke må give kornet den mængde gødning, som planterne egentlig har brug for. Det medfører, at vi gradvist opbruger jordens reserver af kvælstof og dermed udpiner jorden. Konsekvensen af denne udpining er, at kvaliteten af kornet bliver lavere og lavere, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Jesper, hvordan tænker du denne problematik ind i forhold til bæredygtighed? Hvordan skal der handles på det efter din mening?
Der er en lille fejl i citatet “svar til Karsten”:[quote=“jesperlj, post:7, topic:538”]
Jeg har lige læst en artikel der ”hvis jeg forstod den rigtigt” sår tvivl om bl.a. de svenske undersøgelser der konkluderer at økologisk produktion giver lavere udbytte pr. definition.
[/quote] ovenstående er som jeg skrev det 
Jeg må desværre tilstå, at jeg taber overblikket i den struktur dette debatforum har. Når alt hvad man skriver lægges i forlængelse af hele tråden, så er det meget svært at kommenterer på delemner i debatten.
1 Synes om