Forslagets tekst
Alternativet ønsker at gøre op med denne problemstilling og foreslår en model, hvor forældrene hver har ret til 30 omsorgsdage pr barn, pr år, fordelt på forældrene – på samme måde som vi kender det fra Sverige. Svenske forældre brugte i 2012 i gennemsnit kun 5 af disse omsorgsdage på trods af at de havde langt flere til rådighed. I den svenske model finansierer arbejdsgivere og ansatte tilsammen den såkaldte VAB, hvor man får 80 procent af sin løn, når man passer syge børn. Arbejdsgiverne er begejstrede, fordi ordningen reelt skaber færre sygedage og mere tilfredse medarbejdere. Alternativet foreslår en lignende finansieringsmodel i Danmark. Derudover mener Alternativet at der bør åbnes op for at andre nære omsorgspersoner, f.eks. bedsteforældre, fastre, mostre, onkler eller nære venner kan tage del i omsorgsdagene, som nogle overenskomster allerede understøtter i dag. Forslaget er i første omgang et oplæg til arbejdsmarkedets parter om at arbejde sammen om at implementere en strukturel løsning, der tilgodeser alle forældre uanset arbejdsplads. Alternativet er ligeledes åben for at drøfte lovgivningsmæssige muligheder for at få forslaget gennemført.
Udfordring forslaget skal løse
I dag har de fleste gennem deres overenskomst ret til løn under barnets 1. og 2. sygedag. Dette antal tager ikke hensyn til virkeligheden, hvor de fleste børn, specielt i deres første 3 leveår, har flere sygedage. Det giver forældre et svært udgangsp
Beskrivelse af forslagspakken
Alternativet ønsker et samfund hvor familieliv og arbejdsliv, kan sameksistere i fleksible og harmoniske rammer og vi arbejder målrettet på at skabe rammerne, der kan muliggøre dette. Alternativet arbejder for en socialt bæredygtig familiepolitik, som understøtter og fremmer den fleksibilitet, som det gode familieliv kræver. I alternativet tror vi på at vigtige faktorer i forhold til at opnå et godt familieliv er noget så simpelt som frihed, tid, ro og nærvær til at den enkelte familie kan finde sin egen vej.
Potentielle ulemper ved forslaget
Arbejdsgivere kan måske være bekymrede for at det vil føre til et større fravær af deres medarbejdere og vil gøre forældre mindre attraktive på arbejdsmarkedet.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Meget familie og børnepolitik foregår i kommunalt og lokalt regi og vi tog derfor kontakt til lokalkredsene i januar 2017, med en anmodning om at få input på området. Det samlede familiepolitiske udspil tager udgangspunkt i disse input. Følgende lokalkredse svarede: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra Familiepolitisk Netværks katalog og Familie- og Arbejdskommissionen. Derudover er alternativister, der har vist interesse for den familiepolitiske dagsorden blevet inviteret til at deltage i et udviklingsseminar, for at videreudvikle forslag og input fra lokalkredsene. Forslagspakken er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Carolina Magdalene Maier (familie og ligestillingsordfører).
Hvem har været inddraget
Vi har modtaget faglig sparring, både skriftligt og gennem møder fra: Forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, RUC og University College Copenhagen samt fra det daværende KORA. Derudover er forslagene blevet drøftet med repræsentanter fra Børnerådet, Familiepolitisk Netværk, Kvinfo og LGBT Danmark.
Forslagsstillere
- Amalie Villesen
- Bjarke Charlie Serritslev
- Carolina Magdalene Maier
- Irene Juul Vissing
- Roger Courage Matthisen
- Sarabella Mynte kalsi
- Stine Skot
- Susanne Pade
- Torsten Gejl
- Uffe Elbæk
Status på forslaget
Status: Politisk Katalog
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
Du kan vurdere forslaget på AlleOs